De var vant til at sidde i regering med sig selv, men efter dannelsen af SVM-regeringen skulle de socialdemokratiske ministre, som "overlevede" på ministerposterne, pludselig til at arbejde sammen med nye kolleger fra Venstre og Moderaterne.

Men hvordan er det så gået for de 12 socialdemokrater, som stadig indtager et ministerkontor i det seneste års tid?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, gør her status over det store regeringspartis ministerhold:

Den trefløjede murstensejendom i udkanten af Ringkøbing ligner, hvad det er; en tidligere amtsgård. Men indeni bor Danmarks næststørste rejsekoncern, der kun overgås af Spies.

Travelheart Family er navnet, som ingen vil genkende fra flybilletter eller rejsebeviser.

Til gengæld vil mange kende familiemedlemmerne, der omfatter store rejsebureauer som Bravo Tours, Primo Tours, Aarhus Charter og et par håndfulde andre, som Bjarke Hansen har samlet op igennem de sidste 14 år.

Og det er også dem, som vi skal kende. Ikke et beskedent hovedkontor i Vestjylland.

- Hele tanken med Travelheart er ikke, at der skal være et monster for oven, der sidder og styrer det. Det er i bund og grund en familie, hvor vi deler passionen for at lave rejser, siger Bjarke Hansen.

Han sidder afslappet i en sofa på sit kontor med en Pepsi foran sig.

En smukt renoveret Vespa, som han har hjembragt fra Grækenland, pynter op ad væggen og venter på at blive motioneret til foråret. Uniformen er typisk for direktøren: En løs skjorte ud over en t-shirt.

Travelheart Family opstod, da Bjarke Hansen med hjælp fra sin faste bankforbindelse, Skjern Bank, overtog Bravo Tours tidligere på året. Handlen var så stor, at den skulle godkendes af konkurrencemyndighederne.

Da Spies i dag er ejet af en norsk hotelkonge, Petter Stordalen, er Travelheart det største danskejede rejseselskab med en kvart million gæster om året.

Historien begyndte med Primo Tours, som Bjarke Hansen var med til at stifte i 2009. Samtidig åbnede han et it-firma, Tourpaq, der udvikler software til rejsebranchen. Det viste sig at være en god idé, for i en digital tidsalder gør det en stor forskel at sidde på sine egne it-systemer.

- I stedet for at satse rigtigt mange penge på marketing, satsede vi pengene på it og software. Det har givet os nogle muligheder, siger Bjarke Hansen, og man fornemmer, at den pointe får stor betydning sidenhen.

Da coronakrisen lammede Danmark, blev rejsebranchen ekstra hårdt ramt. Dengang havde Primo Tours allerede overtaget bureauerne Århus Charter og Suncharter og bevist, at det var muligt at flette flere rejseselskaber sammen.

Da Danmarks største skirejsekoncern, Skinetworks med fem rejsebureauer, gik konkurs i november 2020, stod Bjarke Hansen klar til at overtage resterne. Og da USA Tours senere krakkede, blev det også indlemmet i Primo Tours-koncernen.

- Vi endte med at bruge coronaårene til at accelerere størrelsen på vores forretning. Jeg tænkte, at det kun sker hvert 100. år, at en branche bliver presset så hårdt, så det handlede om at få det bedste ud af det, siger Bjarke Hansen.

Kravet var, at rejsebureauerne skulle have samme tilgang til gæsterne, som Primo Tours havde haft. Så kunne man blive optaget i familien.

- Vi udbyder kun rejser, som vi gerne selv vil med på. Det behøver ikke at være med fem stjerner, men det skal være rejser, vi kan stå inde for, siger Bjarke Hansen.

Hvert eneste rejsebureau fortsætter under sit gamle navn, så kunderne ikke skal navigere i et vildnis af rejsemål og koncepter i ét selskab. Til gengæld er motoren bagved, nemlig it-systemerne, den samme. Udviklet af Tourpaq hjemme i Ringkøbing.

- Vi vil gerne have det lige som i en familie. Søskende kan godt konkurrere med hinanden. Men når der rigtigt bliver modvind og det er svært, så står man tæt sammen som familie. Det er sådan, vores struktur skal være, siger Bjarke Hansen.

Det ene tog det andet. Pludselig stod Bjarke Hansen også bag et flyselskab, Air Seven, som råder over en lille flåde af Boeing 737-fly. Muligheden opstod, da flybranchen var maksimalt presset af rejseforbud under pandemien.

- Der var nærmest ikke fysisk plads på jorden til de mange fly. Vi snakkede med dem, der ejer fly, og spurgte, om det ikke var en god idé at overtage nogle af dem, siger Bjarke Hansen og medgiver, at han selv var meget i tvivl om, hvordan fremtidens rejsebranche ville se ud, når vi holdt op med at frygte coronasmitten.

- Var det kun flyselskaber, der fik statsstøtte, der ville overleve, og ville staten så flyve med chartergæster? Jeg var bange for, om vi kunne få de fly, vi skulle bruge, når corona var overstået, så vi brugte en del tid på at bygge vores eget flyselskab op, siger Bjarke Hansen.

Han leaser flyene efter en fleksibel model, der holder omkostningerne nede.

- Når vi flyver, så betaler vi for fly, personale og mekanikere. Når vi står på jorden, så betaler vi ikke - sagt lidt firkantet. Normalt har et flyselskab udgifter uanset hvad, siger Bjarke Hansen.

Men hvorfor havde I musklerne til at klare coronakrisen, når andre var pressede?

- Da Mette Frederiksen lukkede landet ned, holdt vi med det samme et møde med banken (Skjern Bank, red.). Vi skulle vide, hvor vi havde hinanden. Det værste er, hvis man løber tør for penge. Men de beroligede os og hjalp os igennem. Men det hjalp også, at vi ikke havde taget en masse penge ud af selskaberne før, så vi havde selv penge stående i virksomheden, siger Bjarke Hansen.

Samtidig stod det klart, at danskernes appetit på udlandsrejser lynhurtigt var intakt igen.

- Vores fornemmelse var, at danskerne længtes efter at rejse. Når noget bliver taget fra en, bliver det mere synligt, hvor vigtigt det har været. Det gælder også at komme ud at rejse. Samtidig er vi heldige med, at mange fik bygget terrasse og udskiftet køkken under corona, så nu står rejserne højt på listen, siger Bjarke Hansen, der mærker øget efterspørgsel efter fire- og femstjernede hoteller, når danskerne rejser ud.

I dag står han i spidsen for ca. 200 ansatte i Danmark og omkring 400 ude på rejsemålene. Det er en stor virksomhed, der formelt styres fra Ringkøbing, men reelt drives fra striben af datterselskaber, der indgår i familien.

Bjarke Hansens rolle er at tænke strategien rigtigt for fremtidens ferierejser. Foreløbigt tyder intet på, at klimaskam holder danskerne ude af flyvemaskinerne og komfortable hoteller med aircondition og opvarmede pools. Men hvor længe holder det?

- Hvis gæsterne vil have mere øko-venlige hoteller, så skal vi være klar med det. Hvis de vil rejse med tog, så skal vi kunne det. Vi har stor succes med at sende gæsterne med tog på skiferie til Alperne. Det er til gengæld ikke så nemt at tage toget til Mallorca. Men det er noget, gæsterne bestemmer. Vi kan ikke sige, at nu skal de rejse med tog i stedet for at flyve, siger Bjarke Hansen.

Til gengæld kan der spares på klimaaftrykket på hotellerne. Aircondition på værelset behøver ikke at køre hele dagen, imens gæsten ligger ved poolen. Den slags indgår nu, når man forhandler kontrakter med hotelejerne.

- Det er heller ikke sådan, at gæsterne nødvendigvis forventer at få skiftet sengelinned hver dag. Hvor tit gør du det derhjemme? Det samme med håndklæder, hvor gæsten synes, at det er dårlig service, hvis man har hængt sit håndklæde pænt op, og så kommer man alligevel tilbage til nye håndklæder, siger Bjarke Hansen.

Nogle steder kan han helt selv bestemme, hvordan serviceniveauet skal være. Travelheart omfatter også 11 hoteller, som koncernen selv driver i Østrig under navnet Heart Hotels. Det første hotel i Grækenland er også i gang, og flere er på vej.

- Vi vil gerne finpudse konceptet om, hvordan du bliver modtaget på et hotel. Det vil vi gerne bruge en del ressourcer på. Vi ejer ikke murstenene, men vi ejer retten til at drive hotellet. Vi har vores egne kokke, rengøringsfolk og receptionister, siger Bjarke Hansen.

Specielt i Grækenland forventer han, at der åbner sig mange muligheder for at drive sine egne hoteller på langvarige kontrakter. Dels er Grækenland et feriemål, danskerne utvivlsomt vil holde fast i. Dels bliver han modtaget med åbne arme, når han henvender sig til en græsk hotelejer.

- Grækerne er glade for det, for der er et generationsskifte i gang, og af følelsesmæssige årsager vil familierne stadig gerne eje deres hoteller. Men datteren eller sønnen har ikke en drøm om at arbejde 70 timer om ugen i en reception og slæbe kufferter. De har taget en uddannelse på et universitet, som de gerne vil bruge. Der kan vi blive en god partner for dem, og de føler ikke, at vi kommer og tager deres job, siger Bjarke Hansen.

Hans rejseeventyr er nu vokset fra ét til 15 selskaber. Omsætningen er hemmelig, men det siger sig selv, at den vokser år for år - også selvom det ikke er et formål i sig selv, gentager direktøren igen og igen.

- Jeg bliver ved med at prædike, at vores formål ikke er vækst. Hvis man skaber vækst for vækstens skyld, så sker det ud fra nogle økonomiske beregninger i markedet. Jeg vil hellere tænke i produktudvikling. Hvis du er dygtig til det, så kommer væksten af sig selv, siger Bjarke Hansen.

Dronning Margrethe har set en del til Venstres ministre i det år, der er gået, siden SVM-regeringen blev præsenteret i december sidste år. Partiet har været leveringsdygtig i adskillige rokader.

Men hvordan har Venstres ministre egentlig klaret sig? Hvem har toppet, og hvem har floppet?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver her sit bud:

Størstedelen af landets godt og vel 40 elnetselskaber har allerede indført et nyt tarifsystem, som blandt andet betyder, at der bliver indført flere lastperioder i løbet af døgnet.

Og fra 1. januar 2024 tilslutter flere elnetselskaber sig listen.

Ifølge interesseorganisationen Green Power Denmark, der er en af hovedaktørerne bag den nye tarifmodel, vil omkring 95 procent af danske elkunder fra årsskiftet være omfattet.

Et af de selskaber, der indfører den nye tarifmodel ved årsskiftet, er blandt andet det største elnetselskab i Jylland, N1, som forsyner cirka 800.000 hjem og virksomheder med strøm.

Med tarifmodel 3.0, som den bliver kaldt, er der fremover tre lastperioder i døgnet, hvor der førhen kun har været to eller en.

Det betyder, at tarifprisen - altså det, du betaler for at få transporteret strømmen ud i din stikkontakt - er højere og lavere i løbet af døgnet.

Har du derfor mulighed for at flytte dit forbrug, kan der være penge at spare, lyder det fra Christian Sand, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

- Nettariffen er en stor del af elkundens samlede elpris, så det kan være en god idé at tænke over, hvornår du bruger strømmen, siger han og fortsætter:

- Selv om elprisen i øjeblikket stadig er lavere end for et års tid siden, betyder den nye model, at prisen godt kan gå hen og blive ret høj, hvis man ikke tænker over, hvordan man bruger strømmen.

Modsat er det ligeledes muligt at få væsentligt billigere strøm, hvis du rammer et godt tidspunkt, lyder det.

Det billigste tidspunkt er mellem klokken 00.00 og 06.00, der kaldes lavlast, mens der i tidsrummet 06.00-17.00 og igen kl. 21.00-24.00 vil være højlast. Spidslasten er klokken 17.00-21.00.

Derudover er tarifprisen også sæsonbestemt, så du betaler mere i vinterhalvåret, end du gør i sommerhalvåret.

Christian Sand råder til, at du altid kigger på den samlede elpris, når du skal beslutte, hvornår på døgnet du skal tænde for de store, strømsugende apparater som vaskemaskinen eller elbilen.

- Uanset hvilken aftaletype du har med dit elselskab - det kan være en timeafregnet aftale eller en fastprisaftale per kvartal - så betaler alle forbrugere i et lokalområde det samme per kilowatt-time for at få transporteret strøm.

Der er forskel på nettariffens størrelse, alt efter hvor du bor i landet. Det er de lokale elnetselskaber, der fastsætter den lokale nettarif ud fra deres omkostninger til at drive elnettet.

- Se altid på den samlede pris, for tarifprisen er uafhængig af den variable strømpris, og hvor meget det eksempelvis blæser udenfor. Der findes flere apps og hjemmesider, som kan vise dig den samlede pris, siger Christian Sand.

Tarifmodellen har til formål at motivere danskerne til at sprede deres strømforbrug ud på døgnets 24 timer.

Dermed udnyttes elnettet bedre, og det skal udbygges i mindre grad, som er dyr.

- Elnettet udbygges med henblik på den maksimale belastning. Og den her udbygning er også noget, vi betaler til som forbrugere, siger Christian Sand.

- Så hvis vi som elkunder kan flytte noget forbrug, så vi undgår, at elnettet bliver overbelastet og skal udbygges ekstra meget i fremtiden, vil det for forbrugere og på samfundsplan give en besparelse på lang sigt.

Danskerne har været rigtig gode til at flytte elforbruget til de perioder, hvor elnettet er mindst belastet.

Ifølge tal fra interesseorganisationen Green Power Denmark er forbruget i den spidsbelastningsperiode fra klokken 17 til 21 faldet med ti procent siden 2020.

- Alle taler om, at unge mennesker skal starte tidligt med at investere, derfor blev jeg fanget af det.

Ordene kommer fra Bjarne Kristensen, der i flere måneder har investeret penge i noget, som senere viste sig at være en form for pyramidespil.

Navnet 'Bjarne Kristensen' er et alias, som vi anvender for at beskytte den reelle kildes navn. Han frygter nemlig repressalier fra venner og sin omgangskreds, hvis hans sande identitet afsløres.

Han er studerende på Rybners Gymnasium i Esbjerg og står nu frem for at fortælle sin historie om at blive fanget i det, han i dag kalder for "falske investeringsråd".

Bjarnes rejse startede, da han så et tilfældigt opslag på mediet TikTok, hvor en ung mand reklamerede for et kursus om det, han kaldte for "Daytrading".

- Under corona var der jo kommet hele denne bølge med at investere i aktier og at være økonomisk uafhængig, og det tiltalte mig meget. Jeg ville gerne i gang med at investere og forhåbentlig tjene en masse penge. Man skal jo starte tidligt, siger Bjarne Kristensen.

Hans nysgerrighed førte til, at han så videoen, og de næste par dage kom der flere videoer af samme karakter, hvor de alle sammen havde én ting til fælles.

- Alle videoerne handlede om unge på næsten min egen alder, der tjente styrtende med penge. Det hele handlede om at lave penge. De var altid ude at rejse og spise på dyre restauranter, og det var noget, jeg blev fascineret af. De blev også ved med at gentage, at det kan alle gøre. Jeg var nok et let offer, fordi jeg allerede havde købt ind på ideen om at investere, siger Bjarne.

Efter noget tid valgte Bjarne at følge rådene fra videoerne, og han blev henvist til en hjemmeside, der hedder Igenius. Her kunne man købe kurser, hvor man lærer at handle og investere.

På hjemmesiden kan man læse, at kurserne tager udgangspunkt i materiale fra såkaldte "internationale eksperter" inden for investeringer og en AI-drevet robot, som foretager investeringer på dine vegne.

- Jeg skulle tilmelde mig kurserne via et link, der var forbundet til specifikke TikTok-konti. Det hele så rimeligt ægte og pålideligt ud. Det eneste, der var lidt problematisk, var, at hjemmesiden var meget uoverskuelig at finde rundt i. Men jeg tænkte ikke så meget over det, det handlede jo om investering, troede jeg, siger Bjarne.

For at få adgang til de forskellige kurser, skulle Bjarne betale for det. Det var ikke en billig fornøjelse, måtte Bjarne sande.

- Man kunne vælge mellem forskellige pakker, alt efter hvad man ønskede adgang til. Jeg brugte lidt over 10.000 kroner på det, de kaldte for "elitepakken", fordi jeg ville have adgang til det hele, siger Bjarne.

- Det var en opsparing, jeg havde, som jeg i dag kan se, er røget direkte i skraldespanden, det fortryder jeg inderligt, siger Bjarne.

Efter Bjarne havde betalt, fik han adgang til forskellige kurser om investeringer, men én ting undrede ham hele vejen igennem.

- Jeg ventede hele tiden på noget viden, som skulle være banebrydende. Jeg havde jo betalt mange penge for det her, men alt, hvad jeg så, var viden, som jeg gratis kunne finde på YouTube. Derudover var meget af det bare motiverende videoer om, at man kan klare det, det skal nok gå, man kan blive økonomisk uafhængig og så videre, siger Bjarne.

Derudover fik Bjarne også adgang til en chatgruppe på appen "Telegram", med medlemmer fra hele verden. Her kunne man dele sin rejse til at blive økonomisk uafhængig. Men Bjarne observerede også, at mange skrev, de slet ikke tjente en rød reje.

- Flere spurgte derinde, hvordan man tjente penge, fordi de endnu ikke havde tjent en krone, siger Bjarne.

En gang imellem var der dog nogen, der skrev, at de nu havde tjent et par tusinde kroner.

Men Bjarne lagde mærke til én ting ved dette:

- Det var næsten identiske tekster, der blev skrevet i gruppen, altid med en påmindelse om at være en del af rejsen, siger Bjarne.

På det tidspunkt tænkte Bjarne ikke over, om der var tale om svindel eller ej.

En af dem, der til dagligt arbejder med økonomisk svindel, er Niels Halse. Han er leder for Danske Banks svindelbekæmpelsesafdeling.

- Jeg kan ikke foretage en konkret vurdering af de enkelte sager, men vi ser lignende eksempler, hvor svindlere opretter profiler på sociale medier og kommer med tilbud om fantastiske investeringsmuligheder, der er ren fup og fidus. Nogle gange misbruger svindlerne også billeder af kendte mennesker, der kommer med råd til investeringer, og her er der tale om investeringssvindel, siger Niels Halse.

Et af de investerings-tricks, man lærte på de kurser, Bjarne havde betalt for, var at investere i Bitcoin og det, man kalder for binære optioner. Lige netop binære optioner er så risikofyldt, at Finanstilsynet forbød det i 2019.

- Det er et vildt risikabelt marked, og det er slet ikke noget, man skal rode sig ud i. Jeg investerede flere gange et par tusinde kroner i binære optioner, og jeg tabte hver gang. Så man kan roligt sige, at jeg ikke tjente en krone, siger Bjarne.

Hver gang Bjarne tabte penge, tænkte han, at han blot var uheldig, eller at han ikke var dygtig nok til at investere, derfor fortsatte han.

- Det er jo velkendt, at man nogle gange kan tabe på investeringer. Det var også det, jeg fik at vide på de der kurser, at man skal have et "you gotta spend money to earn money"-mindset. Det var dog først meget senere, jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, siger Bjarne.

Da Bjarne havde været en del af telegramgruppen i nogle måneder, var der en, der en dag skrev noget, som vækkede Bjarnes undren.

- Der var en bruger, der pludselig skrev, at alle skulle komme ud. At der var tale om pyramidespil, og at det hele var falsk. Beskeden blev slettet, og brugerne smidt ud af gruppen. Jeg havde hørt lidt om pyramidespil, men havde aldrig tænkt, at jeg muligvis selv var involveret i det, siger Bjarne.

På Igenias' hjemmeside kan man læse, at man kan tjene flere penge ved at få andre til at melde sig til deres platform. Netop dette er noget, der kendetegner pyramidespil, som også er ulovligt i Danmark.

- Jeg skulle betale for at deltage i det, dernæst skulle jeg tjene mere, jo flere jeg inviterede ind, og de lovede, at jeg kunne tjene tusindvis af kroner månedligt. Jeg føler mig snydt, siger Bjarne.

Har du hvervet flere medlemmer?

- Ja, det gjorde jeg desværre. Jeg nåede at hverve fem andre fra min omgangskreds, hvoraf to af dem tog det seriøst, og de tre andre ikke gjorde. Men problemet var bare, at jeg fandt ud af, at de andre også skal hverve mange flere før, at jeg eventuelt kan tjene på det. Så jeg nåede ikke rigtigt at tjene noget, og jeg kender faktisk ingen, der tjener på det, siger Bjarne.

Er du ikke ked af, at du har lokket andre til det?

- Det er jeg da i den grad. Men til mit forsvar troede jeg faktisk, at jeg gjorde dem en tjeneste. Jeg har sidenhen snakket med dem alle og advaret dem. Der er kun én tilbage i dag, der stadig gør det, siger Bjarne.

Efter flere måneder med kurser og aktivitet på Telegram-gruppen begyndte Bjarne at mistænke, at noget var galt.

- Altså, jeg ser jo hele tiden alle de dér videoer på TikTok, hvor de tjener en masse penge, og her tabte jeg konstant. Jeg følte mig dum, siger Bjarne.

Særligt én ting afgjorde udfaldet for Bjarne. En dag tjekkede Bjarne, hvad der stod om firmaet på hjemmesiden Trustpilot. Her gik det op for Bjarne, at han muligvis havde rodet sig ud i svindel.

- Jeg så flere hundrede kommentarer. Faktisk var hele 25 procent af alle kommentarerne på firmaets Trustpilot-side negative. Der var folk, der klagede over, at det var svindel, at de havde mistet deres penge, og sågar at der var tale om ulovlige pyramidespil, siger Bjarne.

Kigger man på Igenius' Trustpilot-side, kan man stadig læse de negative kommentarer. De er alle skrevet på engelsk, og flere af kommentarerne mistænker firmaet for at være et skalkeskjul for pyramidespil.

- Jeg besluttede mig derefter for at trække mig fra kurserne, afmelde mit abonnement, melde mig ud af Telegram-gruppen og fuldstændig lægge det hele bag mig. Jeg var jo blevet narret godt og grundigt, siger Bjarne.

I dag kan Bjarne se tilbage på det hele og føle en skam og fortrydelse over, at han ikke opdagede det tidligere.

- Man tror jo altid, at sådan noget med at blive snydt sker for andre end én selv. Men nu skete det for mig, og jeg føler mig virkelig som en idiot. Jeg skammer mig inderligt, siger Bjarne.

Han har ét klart budskab til unge mennesker, der roder sig ud i lignende ting.

- Jeg må erkende, at der ikke er en nem vej til rigdom; det lærte jeg på den hårde måde. Falske investeringsråd er overalt på de sociale medier. Derfor er mit budskab: Hold jer væk fra den slags, siger Bjarne.

Og det er også et råd, Niels Halse er helt enige i.

- Helt overordnet skal man være meget kritisk over for pludselige tilbud om forretnings- eller investeringsmuligheder med mulighed for store og garanterede afkast. Her gælder reglen om, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det oftest også. Særligt når det gælder investeringer, bør alle advarselslamper blinke, hvis man bliver fortalt, at man er garanteret afkast, siger Niels Halse.

JydskeVestkysten har forelagt kritikken for Igenius, men de har ikke svaret på avisens henvendelse.