Lige rundt om hjørnet truer nye gebyrstigninger, som vil kunne trække tæppet væk under en række små nichevirksomheder i fødevarebranchen.

Et nyt forslag fra Fødevarestyrelsen lyder nemlig på, at der per 1. februar 2024 skal indføres mærkbare gebyrstigninger på kontrol af fødevarer, foder og levende dyr - for samlet 51 millioner kroner årligt.

Prisstigninger som især vil komme til at ramme mindre danske nichevirksomheder, som danske slagtehuse, engros-butikker, små lokale fødevareproducenter eller gårdbutikker, der i dag sørger for at fylde hylderne i supermarkedet eller forsyne restauranterne med lokale specialiteter fra hele landet.

- I mine 25 år i branchen har jeg aldrig set noget i den størrelse. Det er helt vildt, og det er meget alvorligt. Det vil kvæle mange små nicheproduktioner, som ellers har en stor samfundsmæssig funktion, fordi de varetager afgørende opgaver såsom at slagte dyr, der ikke passer ind på de store slagterier, fortæller Lars Poulsen, afdelingschef for fødevareafdelingen hos FødevareDanmark.

I branchen peger man overordnet på, at prisstigningerne i sidste ende vil få omfattende konsekvenser for forbrugeren, dyrevelfærden og det danske arbejdsmarked.

Derfor har brancheorganisationerne FødevareDanmark og Landbrug & Fødevarer netop sendt et brev afsted til fødevareminister Jacob Jensen (V), hvor de opfordrer til dialog og mulige løsninger.

De kommende gebyrstigninger vil i særlig grad komme til at ramme Danmarks i alt cirka 70 mindre slagtehuse, som blandt andet tager sig nødslagtninger og velfærdsslagtninger af alle dyrearter.

Ifølge beregninger foretaget af FødevareDanmark, som er en paraplyorganisation for navnlig små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren, vil gebyrstigningerne for slagtehusene i praksis kunne blive på op til 265 procent.

En af de virksomhedsejere, som vil blive ramt af de nye gebyrstigninger er Lars Ville, ejer af Ville's Slagtehus og Gårdbutik i Hejls syd for Kolding.

Hans forretning dækker både over slagteri, engrossalg og butik, og med de nye stigninger vil han gå fra at skulle betale 14.000 kroner om ugen til 35.000 kroner. Altså en stigning på 21.000 kroner, og dét beløb omfatter endda kun slagteriet.

- Jeg kan ikke betale det honorar. Så må jeg på en eller anden måde lægge om og undgå nogle af udgifterne. Det betyder måske, at jeg køber kød på et af de store slagterier i stedet for selv at slagte. Det er i slagterikæden, det er dyrest. Det er ikke så galt i detailbutikken, siger han.

Der slagtes årligt 16.000 lam, 600-800 grise, 400 kreaturer og 15-20 heste i hans slagtehus. Dertil kommer kaniner og vildt for private.

- Hvis jeg vender bøtten, skal jeg kun have to medarbejdere ud over mig selv, siger 67-årige Lars Ville, der som bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Danske Slagtermestre og formand for dennes slagtehusudvalg, kæmper hårdt for at styrelsens udspil, som er sendt i høring, kommer i en billigere udgave.

Ifølge afdelingschef for fødevareafdelingen hos FødevareDanmark, Lars Poulsen, vil gebyrerne have indvirkning på langt flere end blot virksomhederne.

- Det her vil i sidste ende betyde, at der ikke er noget sted at få slagtet dyrene for de her små lokale økologiske producenter. Og dermed vil de i mindre grad være at finde på hylderne, siger Lars Poulsen og tilføjer:

- Hvis Fødevarestyrelsen ender med at gøre det her så dyrt, så kommer vi kun til at se de standardiserede varer fra udlandet eller de store virksomheder. Det vil stille forbrugeren dårligere. Udvalget vil være dårligere.

Lars Poulsen peger herudover på, at gebyrstigningerne i sidste ende også vil komme til at koste danske arbejdspladser.

- Min påstand vil være, at hvis det her træder i kraft, så vil alle små fjerkræ og lignende blive kørt ned til slagterier syd for grænsen. Det vil være et kæmpe tab for Danmark, fordi det vil være et tab af arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

Ud over at forårsage færre arbejdspladser og varer på hylderne i supermarkedet så vil de stigende gebyrer også kunne komme til at gå ud over madspild og dyrevelfærden.

- Nødslagtninger er jo en måde, hvor på vi forhindrer en masse madspild, fordi dyret bliver brugt, selvom det ikke kan slagtes på et stort slagteri. De fejler jo intet i forhold til at spise, siger Lars Poulsen og tilføjer:

- En slagtning af denne slags koster i dag 607 kroner pr. kvarter i dyrelægeregning. Og det vil altså stige til over 1116 kroner pr. kvarter med gebyrstigningerne.

- Derfor vil det ikke længere kunne betale sig for landmændene at få dyr nødslagtet, og derfor vil det måske gå spildt. Det vil blive smidt til affald i stedet.

- Nødslagtninger og velfærdsslagtninger er en stor del af slagterhusenes eksistens. De vil miste deres forretningsgrundlag.

Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er man ligeledes kritisk overfor de stigende gebyrer på området.

- Gebyrerne er over en årrække kun blevet højere og højere. Vi har oplevet enkelte mindre nedjusteringer, men bundlinjen kan ikke diskuteres. Byrden bliver større år for år, og det er ikke en bæredygtig eller rimelig udvikling, fortæller Flemming Nør-Pedersen, der er direktør i Landbrug & Fødevarer og tilføjer:

- Vi modtog høringen den 10. december, og stigningerne skal ske med virkning fra den 1. februar. Landmænd og virksomheder har selvfølgelig disponeret og indgået aftaler ud fra en helt rimelig forventning om, at de kender forudsætningerne så forholdsvis kort frem i tiden. Det er ikke en fair måde at forvalte på, at varsle gebyrstigninger med så kort en tidsramme.

Direktør, Flemming Nør-Pedersen, peger herudover på, at der må sættes ind med nye mål.

- Vi har fuld respekt for, at der kan være helt rimelige årsager til, at gebyrer stiger. Men tallenes tale er desværre meget klar. Samlet set går det kun en vej. En nettostigning på 120 millioner kroner på fem år er meget voldsom.

- Ministeren har tidligere meldt ud, at ministeriet er i gang med at sikre en bedre styring af gebyrområdet. Det er vi meget positive overfor, men vi kan desværre ikke se de intentioner afspejlet i Fødevarestyrelsens seneste udmeldinger. Derfor foreslår vi nu at sætte konkrete mål for reduktionerne.

Som svar på kritikken skriver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), i et skriftlig svar til Avisen Danmark følgende:

”Fødevarestyrelsen har i efteråret foretaget en gennemgang af økonomien på styrelsens gebyrordninger. Det er styrelsens vurdering, at det fra 2024 er nødvendigt at justere gebyrerne på i alt ti ordninger. På ni ordninger vil gebyret skulle øges, mens det på en ordning skal reduceres. Det ændrer ikke på, at jeg helt generelt er meget optaget af, at fødevareerhvervet ikke pålægges unødvendige gebyrer og byrder."

"Der skal være stabilitet i gebyrerne, og de skal være gennemsigtige for dem, der betaler, så de ved, hvad de får for pengene. Fødevareerhvervenes virkelyst må ikke slukkes med rudekuverter og unødigt bøvlede regler. Vi skal derfor hele gebyrområdet igennem med tættekam for at se på, hvor vi kan sætte ind for enten helt at sløjfe gebyrer eller gøre dem enklere. "

"Allerede fra næste år har jeg fjernet gebyrer på syv mindre kontrolordninger med et samlet årligt provenu på ca. 4 mio. kroner. Det gælder blandt andet kontrol af tilsætningsstoffer for fødevareproducenter. Jeg kommer fortsat til at arbejde intensivt på at sanere gebyrer på tværs af hele mit område”.

Lige nu kan vi på tv se Sofie Linde og co. holde jul i hendes sommerhus på Langeland - i forårsvejr.  Det er underligt, vil nogle mene. Måske de samme, som også har fået et farve-chok af hendes blåmalede gulve, stribede vægge og nymalede og intet-kønnede væsener, der snor sig på et af lofterne.

Sofie Linde formår i den grad at sætte kulør på sin tilværelse.

Men den kulørte pensel breder sig ikke kun i sommerhuset i Snøde. Vi så den også i "Nybyggerne", hvor vi blev så vænnet til røde dørkarme og lyserøde vægge, at det holdt op med at chokere.

Nogle af os er gamle nok til at kunne huske de brune og orange 1970'er-toner. 80'ernes og 90'ernes pasteller - åh, den ferskenfarvede var hot - lige indtil den ret hurtigt ikke var det mere, og vi skiftede ud med karrygul, vinrød og herregårdsgrøn og masser af sandfarvede vægge.

Til sidst blev mange af os lidt trætte af at rode med farvenumre og male om hele tiden, og så blev det hele hvidt. En ren farve, der signalerer neutralitet og orden, og som er nem at have med at gøre. Én stor spand - til det hele.

Men nu er Linde her, og hun er ikke alene. Farverne har de senere år i stigende grad bredt sig i de danske hjem. Ikke nødvendigvis med pang, men med tone.

Maria Høgh-Mikkelsen er studielektor på Designskolen Kolding. Hun er også tekstildesigner og i gang med en Ph.d.,der forholder sig kritisk til farveteorier og regler om farveharmonier, som vi alligevel hele tiden bryder. I stedet vil hun hellere tale om, hvordan farver bidrager til atmosfærer i rum og er med til at skabe følelsesmæssige reaktioner.

- Sofie Linde sætter scenen for nogle stemninger. Vi hører hende sige, at hun gerne vil skabe et sted, hvor hun kan samle folk, og hvor de kan være glade. Og så farvesætter hun sit hus efter det. Som en scenograf, der skaber en stemning på scenen, er Sofie Linde scenograf i sit sommerhus, siger Maria Høgh-Mikkelsen.

Tidens farver på væggene handler ifølge hende ikke kun om mode, men skal også ses som et modsvar til alt det utrygge, der sker i verden. Med krige og miljøkatastrofer.

Hun mener, at vi derfor længes efter nærvær og intimitet. Efter forbundethed og dybde. Positive følelser, vi ikke får af hvide, klinisk kolde vægge, der minder os om museer og sygehuse.

- En mørkere farve eller nuance trækker sig tilbage og skaber netop dybde og rolighed - modsat den hvide, der lyser op, siger hun.

Ifølge Bo Bedre er næste års modefarver til boligen - dem som førende producenter har udråbt til årets farver - påvirket af to så forskellige emner om den lyserøde Barbie-film og vores behov for ro og natur omkring os. Modefarverne befinder sig inden for spektret af gul og rød.

Her finder vi "Limitless", hvis intetsigende navn dækker over en beige nuance til den gule side. "Sweet Embrace", som er en sart lyserød, "Fresh Pasta", der er en afart af støvet gul, og "Apricot Crush", om lige så godt kunnet have heddet "Fersken".

Men hvad med kunsten på væggene? Hvad enten den er ægte eller kopi. God eller dårlig. Der er vel en grund til, at museer bruger hvide vægge, så billederne kan træde tydeligere frem.

Men nej. Forsvaret for de hvide vægge holder ikke i "farveretten".

- Tænk blot på Faaborg Museum. Hvordan de gamle, mørke og støvede farver på væggene her får malerierne til at træde endnu mere frem. Det handler blandt andet om kontraster, siger Maria Høgh Mikkelsen.

Måske skal nogle af os bekende kulør og indse, at forsvaret for den hvide farve også handler om dovenskab -vi kan kalde den for praktiske hensyn. Også fordi maling koster det hvide ud af øjnene.

At farveforargelsen over Linde ikke er kommet ud af den blå luft, men måske har handlet om den gode, gamle grønne misundelse, fordi hun ikke blot tør, men også kan en hel masse godt med farver (og har masser af hjælpende hænder).

At der ikke er nogen rimelig grund til at få røde knopper over "Nybyggernes" farveorgier.

Vi har jo grønt lys til hver især at gøre, som vi vil.

"Linde på Langeland i julehumør" og "Nybyggerne" kan streames på TV 2 Play.

ALARM 112: Torsdag fik Dennis Knudsen sin dom efter næsten et halv års ventetid.

Han blev kendt skyldig i fareforvoldelse og har fået en betinget dom på 40 dage. Han er samtidig blevet frikendt for grov vold, men frakendes førerretten til bil i et år.

Retten vurderede, at Dennis Knudsen har kørt på en måde, så han kunne være til fare for sine omgivelser, men at han dog bremsede op og kørte med så lav hastighed, at der snarere var tale om et skub end en påkørsel mod medarbejderen fra Molslinjen.

Advokat Mette Grith Stage og Dennis Knudsen gik efter frifindelse for grov vold, fareforvoldelse og vanvidskørsel, men har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Dennis Knudsen var ved Retten i Aarhus tiltalt for i alt fem forhold, der blandt andet går på hærværk, grov vold og vanvidskørsel.

Det skete efter, at kendis-frisøren ved 19-tiden 28. juli blev afvist at køre ombord på Molslinjens færge mod Sjælland, fordi han kom for sent, hvorefter han fik en decideret nedsmeltning, hvor han råbende og skrigende flåede to færgebomme af og kørte ombord.

Og det var her, han angiveligt skulle have påkørt en kvindelig medarbejder flere gange. Hun kom - som hun selv sagde det under retssagens dag 1 - ikke fysisk til skade, men brød alligevel sammen i tårer, da hun kom ind på, at episoden havde været voldsom, hvorfor hun efterfølgende måtte tale med en krisepsykolog.

Hvis du vil læse eller genlæse hele livebloggen fra retssagens dag 1, kan du gøre det via linket her.

Alternativt kan du læse en mere sammenfattet reportage fra samme dag via linket her, så du er klædt ordentligt på til at følge med i dags 2 liveblog, som du løbende kan følge med i herunder.

Færdiglavet mad og en kop kaffe med i hånden.

Det hurtige og nemme er fokusområderne i den nye butik, Netto Express, der for nylig har slået dørene op nær Rigshospitalet i København.

Express-afdelingen er en test, der kan blive til flere butikker i andre større byer, hvis kunderne tager godt imod den.

Det fortæller Nettos kædedirektør, Braw Bakir, til Finans.

- Vi laver et forsøg og ser, hvordan forbrugerne tager imod Express. Der er ikke lagt en stor, forkromet forretningsplan for en kæde, men en prøveballon i et ledigt lokale. Tiden må vise, hvad det kan blive til. Hvis det hitter, vil vi da se på muligheden, siger han til mediet.

Han understreger også, at butikken foruden de hurtige løsninger til en travl hverdag også har et mindre sortiment af de mere gængse dagligvarer.

Tidligere på året måtte indehaveren af Netto-kæden - Salling Group - dreje nøglen om på et andet koncept.

Da ultra-discountkæden Basalt blev lanceret, var det med høje forventninger om store besparelser for danskerne.

- Vi tror, at en familie kan spare 5000 kroner om året ved at handle i Basalt, sagde Salling Group-topchef Per Bank til Avisen Danmark, da den nye kæde blev præsenteret i september 2022.

Men omsætningen var ikke stor nok. Basalt nåede ikke at blive en rentabel forretning, så butikkerne måtte lukke igen i maj efter bare syv måneders levetid.

41-årige Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og gemalen Daniel Aaxman har fået en tidlig julegave. På det sociale medie Instagram afslører iværksætteren og tidligere "Vild med dans"-vært, at hun har født en datter.

Den lille pige får navnet Ludovika Noël, skriver hun endvidere i opslaget efterfulgt af tre hjerter. Noël betyder jul på fransk og er ifølge Se & Hør valgt som pigens mellemnavn, da hun er født midt i juletiden - den 19. december. Ludovika er til gengæld oprindeligt tysk og den feminine version af Ludvig. Kun ét andet barn i Danmark har ifølge Danmarks Statistik i 2023 fået det som fornavn, når det staves med k.

Det var i september, at Christiane Schaumburg-Müller Aaxman meddelte offentligheden, at hun var gravid igen. Det skete også på Instagram-profilen via et bikinibillede med babybule på en tropestrand.

I hendes egen podcast "Hverdag" forklarede hun, at der var en særlig årsag til, at nyheden ikke var offentliggjort tidligere.

I 2022 var hun nemlig gravid med parrets første fælles barn, men de mistede barnet - en søn - midt i graviditeten.

- I 21 uger bar jeg dig i maven - ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag 1 af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig - den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du, skrev Christiane i en opdatering i juni 2022.

Han fik navnet Columbus.

Denne gang kom graviditeten dog bag på tv-stjernen. Efter tabet af sønnen ville parret bruge sommerferien til at vende, hvorvidt og hvornår de skulle starte op i fertilitetsbehandling igen. Men det blev aldrig nødvendigt.

- Jeg kunne slet ikke forstå det, for jeg kunne jo ikke blive gravid. Så det kunne ikke passe, har hun fortalt i sin podcast, efter hun pludselig stod med en positiv graviditetstest i hånden tidligere i år.

Fra sit tidligere ægteskab med rapperen Liam O'Connor (L.O.C., red.) har hun sønnen Constantin på syv år. Daniel Aaxman og Christiane Schaumburg-Müller Aaxman blev gift i marts måned i år. Han har to døtre fra et tidligere forhold.

43-årige Daniel Aaxman har opbygget en milliardformue på ejendomshandel, i 2015 kom han i mediernes søgelys, da han via sit firma Lead Connection Limited købte Asiens dyreste lejlighed til 430 millioner kroner.