Det er blevet mere normalt at arbejde hjemmefra.

Men anerkendes det som en arbejdsskade, hvis man falder og slår sig på sit hjemmekontor?

En kvinde, der arbejdede hjemme fuld tid, ville flytte sit skrivebord fra stueetagen og op på første sal i sin lejlighed. På vej op ad trappen faldt hun med skrivebordet og slog sit hoved.

Kvinden havde taget fri fra arbejde den dag for at flytte hjemmekontoret.

Om det er tale om en arbejdsskade, skal nu vurderes af Højesteret.

Sagen er én af cirka 250 årlige stævninger af Ankestyrelsen i sager om arbejdsskader, skriver styrelsen i en nyhed på sin hjemmeside.

Ankestyrelsen tager stilling til klager over arbejdsskader. Hvis man er uenig i Ankestyrelsens vurdering, kan man stævne styrelsen og få sagen taget op i retten.

Mens de fleste sager behandles i byretten, går nogle principielle sager videre til landsretten eller Højesteretten.

Udfaldet af de sager ventes med spænding i Ankestyrelsen, da det kan få betydning for andre sager fremover.

- Disse afgørelser ventes med særlig stor interesse, skriver Ankestyrelsen i nyheden.

Sagen om kvinden, der faldt på trappen, er netop en af de principielle sager, som Ankestyrelsen følger tæt.

Chefadvokat Martin Bondesen kalder sagen for "speciel", fordi ulykken skete på en fridag.

- Udfordringen ved den her sag, synes vi, er, at man starter meget kategorisk med at sige, at det ikke er en arbejdsskade, fordi det sker på en fridag. Men man kan selvfølgelig godt lave ting i arbejdsgivers interesse på en fridag, siger Martin Bondesen.

- Grunden til, at hun gør det på en fridag, er, som hun siger, at hvis hun gjorde det i arbejdstiden, ville hun jo ikke være til rådighed.

Martin Bondesen peger på, at særligt efter coronanedlukningerne er flere danskere begyndt at arbejde hjemme.

Derfor er det også vigtigt at få afklaret grænserne for, hvornår uheld på hjemmekontoret er en arbejdsskade.

Hvor meget kvinden eventuelt vil kunne få i erstatning, kommer an på, om hun har fået varige mén af faldet. Men idet sagen i første omgang er blevet afvist som arbejdsskade, er spørgsmålet om varige mén endnu ikke afklaret.

- Så det ved vi sådan set ikke endnu, siger Martin Bondesen

En anden principiel sag, som Ankestyrelsen venter i spænding på at få afgjort, er spørgsmålet om, hvornår en depression kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, bliver meget få sager om psykisk sygdom anerkendt som arbejdsskade. Hvert år forsøger cirka 5000 danskere at få myndighedernes ord for, at de er blevet psykisk syge af at gå på arbejde. Men i 2022 blev kun lige over fem procent af sagerne om psykisk sygdom som arbejdsskade anerkendt.

I den konkrete sag har en depressionsramt medarbejder søgt erstatning, fordi depressionen ifølge den sygdomsramte blev udløst af at have fået en række grænseoverskridende Messenger-beskeder fra en kollega.

I første omgang har byretten dog afvist at tilkende erstatning, blandt andet fordi den tilskadekomne "ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde godtgjort, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af Messenger-beskederne", skriver Ankestyrelsen.

At det kan være en kamp at få tilkendt erstatning for depression, kender den 57-årige Flemming Trangbæk alt til. Han stod i september 2023 frem i Avisen Danmark og fortalte sin historie om, at han fik stress og depression af sit arbejde og mistede sin arbejdsevne. Han meldte det som en arbejdsskade, og det tog 13 år, før retten gav ham ret.

Næstformand for fagforeningen HK, Mads Samsing, udtalte i den forbindelse, at Flemmings historie er et bevis på, hvor svært det er at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, så man kan få erstatning.

- At man er nødt til at lægge sag an mod systemet for at få anerkendt noget, systemet bør tage sig af, er helt absurd. Det hele ender med, at Flemming får medhold, sagde han.

- Så, det her mit magiske kabinet, og det her er en plade til kokain, siger 33-årige Jesse og viser pladen frem for avisens fotograf.

Jesse er velklædt, håret er pænt sat, og hans lejlighed - som ligger i det centrale Amsterdam - kunne snildt være taget ud af et boligmagasin.

- Den ser dyr ud, svarer fotografen med et nik imod pladen.

- Det er den ikke. Kun at fylde op, lyder det fra Jesse med et let grin.

I kabinettet ligger også en mindre mængde kokain. Og han er langt fra den eneste, der har den slags liggende til festlige lejligheder.´

- I Amsterdam og i Holland helt generelt, er stoffer noget man ofte ser og hører om. For nogle folk i højere grad og for andre i lavere. I min vennekreds tager stort set alle stoffer, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der ikke ville tage dem. Det er en social ting. Lidt som at gå ud og få en øl, forklarer han.

At stoffer er en velintegreret del af hverdagen i Holland, kommer måske ikke som nogen overraskelse, hvis man har fulgt med i nogle af de store danske narkosager.

Her går det nemlig ofte igen, at stofferne kommer fra Holland, hvor der hvert år produceres amfetamin for milliarder, og tonsvis af kokain bliver fanget i havnen i Rotterdam.

Og noget tyder på, at det har sat sit præg på landet, at narkotikaen er så let tilgængelig.

- Det er et stigende problem. Holland har altid været et tolerant land, når det kommer til narkotika, og stoffer er på en måde blevet accepteret. Man kan bare se på, hvordan ecstasy blev kaldt "love drugs", og ingen rigtig var imod det. Det er selvfølgelig ikke alle, der tager det, men det blev en normal ting, og det er det stadig, lyder det fra Chiel Timmermanns, som i syv år har arbejdet som krimijournalist ved det hollandske medie AD.

I 2018 blev det estimeret, at der blev produceret og eksporteret amfetamin for 18,9 milliarder euro - altså 140,9 milliarder kroner - på et enkelt år I Holland.

Når Jesse åbner for det magiske kabinet kan det være for at finde alt lige fra amfetamin til ecstasy eller kokain frem, og det er ikke en udfordring for ham at få fingrene i de dyre varer.

- Nogle gange køber jeg dem online og andre gange gennem en dealer. Man har et nummer, som man skriver til, og en time senere står dealeren ved din dør, forklarer han.

Da avisen spurgte ind til, om han nogensinde er bange for at få besøg af politiet er svaret klart.

- Det er ikke en bekymring jeg har. Jeg opbevarer ikke flere kilo herhjemme, så hvis politiet kom forbi, hvad ville der så ske? Ikke meget. Jeg ville få en bøde på 400 euro eller sådan noget, men jeg ville ikke ende bag tremmer, siger han.

Og måske er holdningen slet ikke så anderledes herhjemme. Spørger man Martin, som gennem en længere periode arbejdede som dealer i Danmark, så har brugerne herhjemme heller ikke grund til bekymring.

- Det er ikke dem, politiet vil have fat på. Det værste, der kan ske er, at de tager stofferne og giver dig en bøde, siger han.

Og ifølge dealeren er brug af narkotika heller ikke i Danmark en sjældenhed eller noget, der er begrænset til specifikke grupper.

I sin tid som narkokriminel har Martin solgt hårde stoffer til typer, der med hans ord ville overraske de fleste.

- Det er blevet mere normalt, og det tror jeg, det vil blive ved med at blive. Jeg har solgt til alt lige fra 16-årige drenge til ældre mennesker og advokater, der tager coke for at slappe af, forklarer han.

Og da avisen tog en snak med en gruppe mennesker, der hyppigt køber og tager narko i Sønderjylland, blev der bakket op om den holdning.

- Vi ser også almindelige mennesker købe narkotika. Det er både de unge og de gamle. Jeg ser det både til dagsbrug og til fester. Til fester er alle på et eller andet, lyder det fra en mand, der går under navnet Fiskeren.

Ifølge ham er det intet problem at få fat i lige præcis den type af narkotika, man ønsker. Så længe man ved, hvem man skal gå til.

- Coke er den nye kop kaffe. Alle tager det. Det er nemt at få både amfetamin og kokain. Og det er over det hele, siger han.

Ser man på tallene for antallet af beslaglæggelser af narkotika i Danmark over en længere årrække ser man tydeligt en stigning af især amfetamin, hash og kokain.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at problemet er i vækst.

- Det handler også om, at myndighederne sætter mere ind, forklarer Thomas Friis Søgaard, som er lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved AU.

Han fortæller videre, at Forbrugeranalyser peger på, at bruget af illegale rusmidler er stabilt, men noget tyder på, at der er en stor indsmugling af narkotika.

- Når man ser en øget politiindsat og flere beslaglæggelser, ville man også antage, at prisen ville være stigende, fordi der ville være en mindre forsyning på markedet. Men prisen på kokain er faldet ret markant de seneste 20 år, og det indikerer, at der kommer meget ind. Vi har et problem med illegale rusmidler og det forsvinder ikke, men det er ikke et massivt voksende problem, og der er ikke noget katastrofescenarie, siger han.

I 2022 var 19.232 personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling, og hvert år mister flere hundrede danskere livet til stofferne.

Lille lyshårede Helle på 11 år frøs om ørerne, havde kolde fødder, og tænderne klaprede.

Det var bidende koldt og blæsende, men hendes far, der ganske vist ikke kunne beskyldes for at gå vildt op i kongerøgelse, var særdeles historisk interesseret. Og det var præcist, hvad det var: Historisk. Afsted med dig, havde han sagt i lejligheden på Amager.

Så tog hun ind til det store slot midt i kongens København, som denne dag, 15. januar 1972, blev til dronningens København, fordi kong Frederik IX var død aftenen forinden, og hans datter, Margrethe, skulle træde i hans sted som regent.

Nu, 52 år senere, knap så koldt, står Helle der igen. Af den modsatte grund: Nu bliver det igen kongens København.

- Det er meget anderledes i dag end dengang, da stemningen var trist. Nu er alle glade, det er en folkefest. Men denne gang er der jo heller ingen døde, siger hun.

Der er sket meget, siden Helle var den lille pige, der vimsede rundt og sugede historien og den nye dronning til sig.

Denne dronning har levet sit lange, kongelige liv og er mærket på helbredet. Så meget, at hun selv har valgt at sætte en udløbsdato på sit embedsvirke, inden hendes liv rammer sit sidste punktum.

Der er også sket meget for Helle siden da. Som der nu engang gør i et menneskeliv. For eksempel er hun blevet gift med mig.

Enkelte vil muligvis mene, at den oplysning er ligegyldig for den kongelige familie, for tronskiftet og for statsstyreformen i Danmark. Jeg er tilpas selvudslettende til at give dem en lille smule ret. Men så har vi om ikke andet en varedeklaration på plads for denne artikel.

Den lille kulderamte Helles benovelse for den fine prinsesse, der stod med røde rander om øjnene og blev til dronning, er til gengæld ikke ligegyldig for de 52 følgende år. Vurderet på reaktioner på tronskiftet dengang og på kongefamiliens position i den danske samfundsfamilie siden hen repræsenterede Helles benovelse ikke kun hende selv, men udtrykte noget, der godt kunne minde om en folkesjælelig tilstand.

Siden da er lillepigebenovelsen blevet suppleret med voksenrefleksionen. Men lad os lige blive ført ind i noget af det, der rørte sig inde i Helles hoved dengang.

- Det er en af de enkeltbegivenheder i min barndom, jeg husker klarest. Jeg var pakket ind i varmt tøj, og jeg tænkte, hvor frygteligt koldt det måtte være for Margrethe, som stod der i sit sikkert ikke særligt varme sørgetøj på balkonen.

- Jeg syntes, det var synd for hende, at hun skulle stå der, når hendes far lige var død, og hun sikkert bare gerne ville sidde hjemme sammen med sin mor og søstre og græde.

Når Helle nu, 52 år efter, igen står i menneskehavet ved Christiansborg, kan hun se, at der er mange flere end dengang. De er kommet rejsende alle steder fra, og nogle har taget opstilling fra den tidlige morgenstund.

Der er også én, der noget ulogisk har tilsluttet sig. Vores søn, Rasmus. Han er 25 år, lærerstuderende og lige så oprørsk og antiautoritær, som han er langhåret, og det siger ikke så lidt. Han har sat det op og pakket det ind i et kæmpe halstørklæde, for ellers ville det flagre for meget, sådan som han ryster på hovedet af det hele.

- Se lige, hvordan folk er klædt ud med kongekroner, og jeg ved ikke hvad. Vi kører den vist lige ind i nordkoreansk stil med flag og smil og jubel til magteliten, måske knap så velorganiseret som derovre, men alligevel, siger han med en fnysende foragt.

Nå nå. Sku' vi nu ikke liiiige ....

Hvis han får så meget kvalme over kongerøgelsen og den underdanighedsfims, det store postyr ret beset er udtryk for, kunne han jo bare have holdt sig væk. Men nej, nej. Der er to gode grunde, siger han, til at være her.

Den ene er meget menneskelig, nærmest barnligt sød. Den handler om, at nu vil han "sgu selv opleve det mærkelige foretagende," som han igen og igen har hørt sin mor fortælle om.

Den anden grund er noget anderledes og tæt på giftig:

- Om fyrre år vil jeg gerne kunne fortælle mine elever, at jeg selv var til stede, dengang Frederik blev konge. 'Frederik Hvem?' vil  de så spørge, fordi han til den tid er død for længst.

Siger det igen: Nå nå. Sku' vi nu ikke liiiige ....

Han kan godt lyde som en moderne, og noget mere krasbørstig udgave af sin mor. Hun er stadig fascineret af det royale, eventyrlige glimmer, der uundgåeligt bliver de kongeliges hverdagstøj. Men kun når hun er i hyggehjørnet. For hun er også sådan en, der har gjort sig den ulejlighed som borger i dette land at læse grundloven.

Den har 89 paragraffer, som er opdelt i 11 kapitler, hvoraf de tre første handler om kongehuset og først derefter bevæger sig over i demokratiets vilkår og borgernes rettigheder.

Dét tog lige toppen af lillepigebenovelsen.

- Det passer jo ikke ind i vores opfattelse af os selv som en gennemdemokratisk nation, at vores statsoverhoved fødes til at være det, og at - bare for at nævne et enkelt eksempel - ingen lov, som vores folkevalgte parlament har vedtaget, har gyldighed, før den har en kongelig underskrift. Men det gælder jo også den anden vej rundt: Vi har religionsfrihed her i landet, undtagen regenten. Det hører sig ikke vores tid til, når man tænker over det. Så det skal man nok lade være med, siger hun.

Især grundlovens paragraf 19 har hun det stramt med. Den siger, at monarken, hvis en fremmed magt angriber os, uden at spørge nogen anden end sig selv, kan dekretere et militært modangreb.

- Jeg ved godt, at det nok er en tænkt situation, men den står beskrevet. Det er fuldstændig urimeligt og et helt vildt ansvar at tildele en enkelt person, som ingen har valgt, og som kan gøre det af ingen anden grund, end at han kan.

Meeenn. Hun er som vistnok de fleste af os er: Når de brede smil og folkefesten ruller sig ud, lader vi os rive med. Hun synes, det er hyggeligt med en kongeproklamation som denne. Festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Det gælder også dem omkring hende, kan jeg høre og se. Mange bliver ligefrem rørstrømske, da proklamationen lyder fra Christiansborgs balkon. Jeg skynder mig at kigge på Helle og fornemmer en vis bevægelse, da statsministeren sender de ni hurraråb for den nye konge afsted.

Men, nej, dér tager jeg fejl. Der er noget helt andet end bevægelse på vej. Hun begynder at synge:

- Så gi'r han nok en lille én, en lille én, en lille én ...

Jamen det er sandt, det gør hun.

Selv Republikaner-Rasmus, der for god ordens skyld også er ateist, virker bestyrtet over sådan en respektløshed. Men så bidrager han minsandten selv til besynderlighederne, fordi vejret skifter en smule, da den nu tidligere monark forlader Christiansborg.

- Det støvregner. Det er nok, fordi englene græder, siger han.

Der er jo poesi af den skrækkeligste slags. Hvad er det dog for en mærkværdig familie, jeg har raget mig til? Og nu synes jeg ærligt talt også, at denne kongelige reportage har handlet lige lovlig meget om Helle og Rasmus. Så her mod slutningen bør den handle om noget vigtigt, om mig.

Tro nu ikke, at det er et fuldstændigt pointeløst ræsonnement. Sagen er nemlig den - og det er jeg sikker på, både Margrethe og Frederik ville påskønne, hvis de vidste det - at jeg deltog i det allerførste stilhedsminut til minde om den gamle konge. Det var den aften, 14. januar 1972, han døde.

Jeg var 15 år og klar på tilskuerpladserne i svømmehallen i Kolding, hvor der var topkamp i vandpoloens 1. division mellem Kolding Svømme-Klub og Frem Odense. Ti minutter før kampstart ringede telefonen hos bademesteren. DIF var i røret: Der må ikke spilles. Kongen er død.

Så blev spillerne stillet op på rad og række, og vi tilskuere skulle rejse os op og holde bøtte i et minut og se andægtige ud.

Jamen, det er dog mageløst. Ikke engang dét, kan jeg fortælle, uden at Helle skal blande sig ned et kongeligt synspunkt. Men jeg tager det med, for jeg kan høre det samme i forskellige variationer i den store menneskemængde:

- Selv om jeg synes, der er noget principielt forkert og udemokratisk ved et monarki som vores, vil jeg heller ikke rigtig af med det og have en præsident i stedet. Man ser jo, hvor skilte og polariserede befolkningerne er i nogle af de lande, der har præsident, USA ikke mindst. Hos os oplever vi det modsatte: De kongelige er et slags samlingspunkt for os, det kan vi jo bare se i dag. Det er slet ikke så tosset, siger hun.

Jo, jo. Helt og aldeles rendyrket vrøvl kan man vel ikke kalde det. I øvrigt vandt Kolding den udsatte vandpolokamp 7-3 og endte turneringen med at vinde det danske mesterskab. Det, synes jeg nok, er en væsentligt detalje at have med i en fortælling om et stykke danmarkshistorie, der foregår lige om ørerne på os.

Nå, ikke.

Jamen, så slutter jeg i stedet med et godt mand-til-mand råd til den nye majestæt: Dum Dem nu ikke mere, end jeg ville have gjort. Måske helst lidt mindre. Far vel.

Boligejere, der fik en ny ejendomsvurdering i 2022, blev lovet, at de kunne få mulighed for at klage og få deres penge.

Men Vurderingsstyrelsen er stadigvæk ikke færdig med at behandle alle sagerne.

Det skriver DR.

Først lovede skattevæsenet, at de ville behandle sagerne i midten af 2023 og give besked om kompensationsmuligheder til de danskere, der har betalt skat af en for høj vurdering mellem år 2011 og 2020.

I oktober lovede styrelsen igen, at alle sagerne ville være behandlet inden årsskiftet.

Men DR's oplysninger viser nu, at der stadig er tusindvis af boligejere, der fortsat må væbne sig med tålmodighed.

Vurderingsstyrelsen, som står bag vurderingerne, kom med følgende svar til DR:

- På nuværende tidspunkt udestår at sende tilbagebetalingstilbud og klagefristsbrev til ejerne af cirka 5.900 ejendomme.

Vurderingsstyrelsen oplyser desuden til mediet, at mange af de resterende sager handler om de boliger, hvor den ene ejer er død.

I perioden 2011 til 2020 var det gamle ejendomsvurderingssystem sat i bero, da man skulle indføre et nyt og undervejs meget omdiskuteret ejendomsvurderingssystem, der både blev forsinket og langt dyrere end planlagt.

Hvis du som boligejer har betalt skat af en for høj vurdering i denne tiårige periode på baggrund af 2020-ejendomsvurderingen – der kom i 2021 – skal du have den for meget betalte boligskat tilbage med renter.

Dette handler altså ikke om den foreløbige 2022-vurdering, der kom i september sidste år. Den bruges først til beskatning i året 2024.

På bare fem år er antallet af danskere, der er gået på pension for egne midler fordoblet.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, baseret på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I 2018 var antallet af selvpensionerede danskere 5.400 – det tal er steget til 13.500 personer i 2022.

Det får administrerende direktør Jacob Holbraad til at advare om situationen.

- Man må holde sig for øje, at vi har bygget et samfund op, hvor det er helt afgørende, at rigtig mange af os går på arbejde hver dag, og at vi gør det frem til pensionsalderen, og gerne efter pensionsalderen, siger Jacob Holbraad.

Dermed er tallene med til at genantænde debatten om danskernes arbejdsmoral – en debat, som blev startet af statsminister Mette Frederiksen (S) og siden taget op af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Hvis folk trækker sig før pensionsalderen af den ene eller anden grund, så er der behov for at se, om vi kan finde arbejdskraften et andet sted, siger Jacob Holbraad.

Stigningen i antallet af selvpensionerede ses på tværs af alle uddannelsesgrupper, og blandt de selvpensionerede var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 62,3 år i 2022. Det svarer til knap fem år før den officielle pensionsalder.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening skyldes udviklingen danskernes stigende økonomiske råderum.

Særligt det faktum, at lønmodtagerne over et langt arbejdsliv har opbygget store pensionsformuer samt mange seniorer har store friværdier i deres ejerbolig.

Fra 2014 til 2021 er den gennemsnitlige nettoformue for danskere i alderen 60-69 år vokset fra 2,3 mio. kr. til 2,9 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 25 pct.

Er det ikke okay, at folk bruger deres egne penge på mere fritid?

- Det er jeg grundlæggende enig i. Samfundet skal ikke blande sig i, om borgerne vælger at gå tidligere på pension for deres egne penge. Jeg vil bare minde om, at vi har bygget et samfund, der er baseret på, at rigtig mange arbejder længe. Er det ikke tilfældet, så må man finde arbejdskraften andre steder, såsom international arbejdskraft – ellers bliver det et problem, siger Jacob Holbraad.

Men hvad er det konkrete problem i, at folk vælger at gå på pension for deres egne penge?

- Så kommer vi til at mangle arbejdskraft, både i den private og i den offentlige sektor. Vi går glip af vækst, velstand og evnen til at løfte de opgaver, som vi gerne vil i samfundet

Tror du ikke, at de færreste går på arbejde for at hjælpe den private og offentlige sektor, eller for at sikre 'velstand og vækst' i samfundet?

- Det tror jeg, at du har 100 procent ret i. Folk går på arbejde for at tjene til sig selv, for at have et godt liv og et fællesskab. Samtidig har vi i Danmark valgt en samfundsmodel, der kræver, at mange arbejder og betaler skat. Så selvom det ikke er ens personlige motiv for at gå på arbejde, kræver den danske model, at mange bidrager

Hvis du selv har muligheden for at gå på pension 2-3 år før tid for dine egne penge, vil du så sige nej til det for at sikre ’vækst og velstand’ i samfundet?

- Personligt har jeg en meget klar ide om, at jeg skal arbejde til mindst pensionsalderen. Men hvad folk vælger at gøre individuelt, må de selv bestemme, og de har naturligvis ret til at trække sig tilbage før tid. Man er dog nødt til at se det i et større perspektiv, hvis for mange i den arbejdsdygtige alder vælger at trække sig tilbage, siger Jacob Holbraad.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men det har ikke været muligt.

I stedet har avisen spurgt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der er forfatter til bogen "Arbejdets land," der handler om danskernes arbejdsmoral.

Han er ikke nødvendigvis bekymret over tallene.

- Jeg tror, at det er et korrektiv til den store udvikling, hvor folk er ældre, når de går på pension. Det var også derfor, vi indførte Arne-pensionen, fordi også folk uden store formuer skal have muligheden for at trække sig tilbage, hvis de har været længe på arbejdsmarkedet, siger Kaare Dybvad.

- Det, der er min anke i den offentlige debat, har mere været rettet mod, at man har hyldet og gjort det til et ideal at arbejde mindre. Det synes jeg er ærgerligt. Især hvis vi begynder at lave lovgivning, der tilskynder det. Det er vigtigt, at vi i stedet giver incitamenter til dem, som har lyst til at arbejde videre," siger Kaare Dybvad.

- Scenen for sodavand var gået totalt i stå, der skulle ske noget nyt. Og det skulle være med andre smage end sukker.

Sådan fortalte iværksætter Line Hoff i 2018 til Food Supply om baggrunden for firmaet Læsk, som hun stiftede i 2016 sammen med vennen Eric Sponseller.

Nu er firmaet er gået konkurs.

Line Hoff fortæller til Avisen Danmark, at det er firmaet selv, der har erklæret sig konkurs.

- Vi har egentlig, ironisk nok, aldrig haft det bedre, men vi er bare stadigvæk en lille virksomhed, der er sårbar over for sæsonudsving og likviditetspres, siger hun.

Idéen bag firmaet var at udbrede en ny type læskedrik, kombucha, der er en slags fermenteret tedrik med naturligt brus.

Line Hoff fortæller, at det i løbet af de seneste måneder er blevet sværere og sværere for Læsk at finde pengene til at betale sine regninger.

- Vi er et sæsonprodukt. Der er sommermånederne, der har været de gode - der, hvor vi har tjent penge. Vintermånederne har været lidt sværere, og i år har november og december bare været rigtig svære, siger Line Hoff, der kunne begynde at se bunden af pengekassen.

- Når man så ikke har så meget likviditet at gøre godt med, så begynder man at snakke med kreditorerne. Og prøve at holde dem lidt på døren og dele betalinger op og udskyde en regning og sådan noget. Men på et tidspunkt, så kan man jo også godt se, at det der, det kan vi måske gøre i tre uger. Men at gøre det i tre måneder mere, indtil højsæsonen kommer igen, ville bare være rigtig uansvarligt overfor alle de samarbejdspartnere, vi har.

Det var en hård beslutning at tage, fortæller Line Hoff.

- Jeg er knust. Det er meget svært at sætte ord på, hvordan det føles, for det er noget, man har arbejdet på dag og nat og lænset sin privatøkonomi for at få til at ske, og så være så tæt på, som vi er nu, hvor vi faktisk flere måneder tjener penge, end vi taber penge. Altså... Det føles bare så tæt på... Det er ubeskriveligt svært.

Line Hoff har en baggrund som arkitekt, men hun er på ingen måde på vej væk fra tilværelsen som entrepenør, fortæller hun, og hun har også et håb om, at Læsk kan blive reddet.

- Strategien i at gå konkurs i tide er jo også fordi, at vi håber på, at der er nogen, der har lyst til at samle det op, og vil drive det videre med os, siger hun.

Læsks drikkevarer har blandt andet været solgt hos 7-eleven, nemlig.com, Superbrugsen og Kvickly, men den vigtigste forhandler har været Irma, og derfor var det et hårdt slag for Læsk, da Coop valgte at lukke den københavnske dagligvarekæde

- Vores kunder har ligesom vidst, at de kunne gå i Irma og finde det. Så det var selvfølgelig et hårdt slag, da de meldte ud, at de lukkede, siger Line Hoff.

Så du tror stadigvæk på, at der er et forretningskoncept i at sælge kombucha i Danmark?

- Ja, det tror jeg rigtig meget på. Jeg har jo set kategorien vokse. Det er jo kun fordi, at tæppet blev revet væk under os. Havde vi vidst det i lidt bedre tid med Irma, så havde vi måske også kunne omstille forretningen hurtigt nok til at komme igennem.

Læsk har haft flere prominente investorer med i projektet. Det gælder blandt andre kokken Claus Meyer og rigmændene Martin Møller Nielsen og Martin Mourier.

Firmaet har i de to seneste regnskaber haft underskud på henholdsvis knap en halv million kroner og tre millioner kroner.