Regeringen satte i den grad ild til dansk politik, da Christiansborg efter den seneste nytårsaften igen begyndte at summe af liv. En helligdag skulle afskaffes, og det skulle ske ganske hurtigt. For nu var der kommet en handlekraftig flertalsregering til magten, og det skulle både politiske kolleger og vælgerne mærke.

Men siden er tempoet blevet sat gevaldigt ned. Det betyder dog ikke, at det hele kommer til at gå i stå, når vi træder ind i det nye år - 2024. Snarere tværtimod. Faktisk kan det blive et afgørende halvår for regeringen, fordi den står overfor en lang række vigtige og svære debatter - og et valg!

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her overblikket over, hvad du med sikkerhed kan glæde dig til fra den politiske front i det kommende år:

1. januar 2023 sov Lise Nørgaard ind efter kort tids sygdom. Den 105-årige journalist og forfatter blev den første af en lang række kendte, som vi tog afsked med i året, der nu går på hæld. Deriblandt også tre medvirkende fra Lise Nørgaards populære tv-serie Matador.

Få overblikket her:

Lise Nørgaard var kendt som en kontant kvindesagsforkæmper og samfundsrevser. Hun var ophavskvinde til tv-serien "Matador", der står som kronen på værket i hendes lange virke som journalist og forfatter.

Lise Nørgaard døde 1. januar i en alder af 105 år. Læs mere her.

Den britiske forfatter Fay Weldon blev berømt vidt og bredt for sin ramsaltede, kønssatiriske roman "En hun-djævels bekendelser" fra 1983. Bestselleren blev filmatiseret med Meryl Streep og Roseanne Barr.

Fay Weldon døde 4. januar. Hun blev 91 år.  Læs mere her.

Grækenlands ekskonge Konstantin II oplevede både at være konge, komme i landflygtighed ad flere omgange og at vende hjem igen. Han var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie gennem 58 år.

Ekskong Konstantin døde 10. januar i en alder af 82 år. Læs mere her.

Italienske Gina Lollobridiga var i 1950'erne og 60'erne blandt Europas største skuespillerinder og blev ifølge IMDb, verdens største filmdatabase, opfattet som en af verdens smukkeste kvinder.

Gina Lollobrigida døde 16. januar. Hun blev 95 år. Læs mere her.

Stridbar toppolitiker med skandalesager 

Ud over sit virke som minister, EU-kommissær og overborgmester blev Ritt Bjerregaard (S) kendt for de mange opgør, hun tog med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende omverden, som hun mødte i Folketinget. Hun var omdrejningspunkt for flere skandalesager, blandt andet da en dyr overnatning på Hotel Ritz i Paris kostede hende jobbet som undervisningsminister.

Ritt Bjerregaard døde 21. januar. Hun blev 81 år. Læs mere her.

Årstidernes skiften fyldte meget i Henrik Nordbrandt digtning, der er blevet oversat til adskillige sprog, blandt andet kinesisk. Herhjemme er han mest kendt for digtet "Året har 16 måneder", hvoraf fem af dem er november.

Henrik Nordbrandt døde 31. januar. Han blev 77 år gammel. Læs mere her. 

Som komponist stod amerikanske Burt Bacharach bag nogle af pophistoriens mest udødelige sange, herunder "Raindrops keep falling on my head", "That's what friends are for" og "What's new pussycat?"

Burt Bacharach døde 8. februar. Han blev 94 år. Læs mere her.

I den amerikanske film "Kæmpeøglernes kamp" fra 1966 spillede Raquel Welch en huledame og var derfor iklædt en pelsbikini, hvilket der blev taget billeder af til filmens plakat. Den plakat banede vejen for hendes verdensberømmelse. I nyere tid vil nogle måske også huske plakaten for at spille en rolle i filmen "En verden udenfor" fra 1994.

Raquel Welch døde 15. februar. Hun blev 82 år. Læs mere her.

Britt Bendixen har med egne ord været en "teater- og dansetosse", siden hendes storebror hev hende med til audition på en forestilling. Hun blev uddannet danselærer og mange år senere kendt som en del af dommerpanelet i "Vild med dans". I 2017 udgav hun selvbiografien "Et lyst sind", hvor hun blandt andet fortalte om sit mangeårige forhold med Marianne Nybo.

Britt Bendixen døde 18. februar. Hun blev 81 år. Læs mere her.

I årtier var der fuld fart på musikerduoen Sussi og Leos karriere. Ud over de 23 år, hvor parret var det helt store tilløbsstykke på Skansen i Skagen, var de to i en årrække både ejere og musikere på Ritz i Frederikshavn. Selv efter de kunne fejre 50-årsjubilæum, fortsatte parret med at optræde, indtil Leo Nielsen i januar 2023 indstillede karrieren på grund af sygdom.

Leo Nielsen døde den 18. februar. Han blev 67 år. Læs mere her.

Den tidligere franske landsholdsspiller Just Fontaine holder rekorden for flest mål i en VM-slutrunde med 13 mål i seks kampe. Rekorden satte han i 1958. Selv om det blev Just Fontaines eneste VM-slutrunde, er der kun tre spillere, der har scoret flere VM-mål: Tysklands Miroslav Klose med 16 mål, Brasiliens Ronaldo med 15 mål og Vesttysklands Gerd Müller med 14 mål.

Just Fontaine døde 1. marts. Han blev 89 år. Læs mere her.

Erik Brandt og hans hustru, Margit Brandt, skabte i 1966 deres eget modemærke, Margit Brandt Design, som satte dansk mode på verdenskortet. Parret lagde hjem til overdådige fester med masser af sprut og stoffer, og efter Margits død i 2012 endte Erik Brandt i alkoholmisbrug. I DR-programmet "Sidste omgang i whiskyæltet" fortalte han om, hvordan alkoholen i perioder kostede forholdet til døtrene Julie og Emilie.

Erik Brandt døde 11. marts. Han blev 79 år. Læs mere her.

Smørtenoren med det italienske ophav vandt i 1961 det danske melodigrandprix med "Angelique", hvilket førte til en tilværelse som teenage-idol og senere til en livslang sangkarriere. Dario Campeotto havde intet imod, at hans fornavn nærmest blev synonym med en charmetrold og en charlatan: "En Dario, det er mig, til tjeneste", sagde han til Berlingske i 2019.

Dario Campeotto døde 1. april. Han blev 84 år. Læs mere her.

Den britiske designer Mary Quant var uddannet fra Goldsmiths College of Art i London. Fra 1958 blev de nederdele, som hun designede, kortere og kortere for så til sidst at ende med miniskørtet i 1965. Og selv om andre siden har gjort krav på opfindelse af den minimale beklædningsdel, så er det stadig hende, der krediteres for den.

Mary Quant døde den 13. april. Hun blev 93 år. Læs mere her.

Bengt Burg var uddannet journalist og arbejdede blandt andet som radiovært på P1 og P3 og som tv-vært på flere forskellige primetime-programmer. De fleste vil dog nok tænke på "Lykkehjulet", når hans navn bliver nævnt. Han styrede løjerne i det populære tv-program fra 1989 frem til 2000, hvor han blev fyret, da TV 2 ville tiltrække yngre seere med en ung vært.

Bengt Burg døde 14 april. Han blev 77 år. Læs mere her.

Komikeren Barry Humpries var verdensberømt for karakteren Dame Edna, der blev skabt tilbage i 1955 som en karikeret version af den australske husmor. De følgende årtier blev Dame Edna mere og mere populær, og hun blev med tiden med egne ord en "gigastjerne", der blandt andet stod bag et talkshow med gæster som Mel Gibson, Sean Connery og George Clooney.

Barry Humpries døde 22. april. Han blev 89 år. Læs mere her.

Harry Belafonte var i 1950'erne en af få sorte musikartister, der formåede at slå igennem og på den måde nedbryde de racemæssige barrierer, der dengang herskede inden for populærkultur. Han blev især kendt for sangen "Day-O (The Banana Boat Song)". Trods sin store succes inden for musikken blev kampen for sortes rettigheder i USA dog hans primære fokus.

Harry Belafonte døde 25. april. Han blev 96 år. Læs mere her.

Jerry Springer var kendt som talkshow-vært på de omkring 4000 "Jerry Springer Show" i perioden fra 1991 til 2018. Almindelige amerikanere, der var raget uklar med hinanden, mødtes i programmerne for at tale om tingene. Stærke mænd stod klar i kulissen til at gribe ind og skille gæsterne fra hinanden, når de begyndte at slås. Og det gjorde de ofte.

Jerry Spinger døde 27. april. Han blev 79 år. Læs mere her.

Skuespilleren Holger Perfort havde en meget lang række af roller på teaterscener, film og tv, blandt andet i "Olsen Banden" og "Riget". Mest kendt er nok hans rolle som overtjener Olsen på Postgaarden i "Matador". Han var formodentlig verdens ældste fungerende skuespiller, da han som 94-årig spillede rabbiner i "Spillemand på en tagryg" på Det Ny Teater i København.

Holger Perfort døde den 29. april. Han blev 97 år. Læs mere her.

Tina Turner fik sit musikalske gennembrud i 1960'erne sammen med sin daværende mand Ike. Efter parrets brud indledte hun en lang solokarriere, der gjorde hende til dronningen af rock'n' roll og et af de største navne i musikverdenen overhovedet. Blandt hendes hits kan nævnes "The Best", "What's Love Got To Do With It?" og "We Don't Need Another Hero".

Tina Turner døde 24. maj. Hun blev 83 år. Læs mere her.

Siden Cepos' etablering i 2005 var Mads Lundby Hansen en del af den borgerlige-liberale tænketank som cheføkonom og vicedirektør. Før det arbejdede han på Christiansborg som cheføkonom i Venstre. Han var flere gange i toppen af opgørelser over de mest citerede eksperter i danske medier.

Mads Lundby Hansen døde 5. juni. Han blev 53 år. Læs mere her.

Morten Sabroe var uddannet bygningssnedker, men det var journalistikken - og senere forfatterskabet - der blev hans kald i livet, efter at han blev færdiguddannet på Berlingske Tidende. Adskillige af hans romaner har haft et selvbiografisk islæt og kredset om hans opvækst og familie. Blandt dem er "Du som er i himlen" fra 2007, der handler om Sabroes problematiske forhold til hans mor og "Fader vor" fra 2011, der handler om hans fraværende far.

Morten Sabroe døde på sin 76-års fødselsdag 5. juni. Læs mere her.

Sammen med bandet Les Rivals fik Peter Belli i 1966 det helt store hit med "Ulven Peter", der skulle blive hans signatursang. Den langhårede Peter Belli levede det vilde rockstjerneliv, blev anholdt for at ryge hash og udfordret til at til køre dødsdrom. I den forbindelse mødte han sit livs kærlighed June. I sin lange karriere var Peter Belli ikke bange for at afprøve andre genrer, for eksempel dansktop, hvilket gav hårde ord med på vejen, men ikke desto mindre resulterede i en stribe hits som "Bliv væk fra vort kvarter" og "Teddybjørn".

Peter Belli døde 8. juni. Han blev 79 år. Læs mere her.

Italiens skandaleramte charmør

Silvio Berlusconi var galionsfigur for den italienske højrefløj og premierminister ad tre omgange. Hans politiske karriere var præget af mange skandaler. Blandt andet blev han dømt for skattefusk og anklaget for at betale for sex med en 17-årig og for at have brugt sin politiske magt til at få hende løsladt fra fængslet efter et påstået tyveri. Trods skandalerne formåede han som regel at optræde med et smil på læben og skrue op for sin italienske charme.

Silvio Berlusconi døde 12. juni. Han blev 86 år. Læs mere her

Socialdemokraten Mette Gjerskov var fra 2011 til 2013 minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. I 2018 mistede hun posten som udviklingsordfører. Det skete, efter at hun stemte nej til at indføre det såkaldte burkaforbud, hvor hun gik imod partilinjen. "Det kan have en pris at kæmpe for sin overbevisning", skrev hun dengang på Twitter.

Mette Gjerskov døde 12. juni. Hun blev 56 år. Læs mere her.

Skuespilleren Kirsten Hansen-Møller blev landskendt for rollen som pædagogen Rikke i "Huset på Christianshavn". Senere skulle hun blive den eneste med to roller i "Matador"; som baronesse von Rydtgers tjenestepige Lily og som Fedes kone Marie. Hun skiftede efterfølgende karrierespor og blev journalist.

Kirsten Hansen-Møller døde den 21. juni. Hun blev 80 år. Læs mere her.

Troels II Munk havde et varieret teaterliv som skuespiller og instruktør og var desuden formand for Dansk Skuespillerformand fra 2001 til 2005. Han medvirkede i adskillige tv-serier såsom "Landsbyen", "Strisser på Samsø" og "Forbrydelsen". Og navnet? Det tog han for ikke at blive forvekslet med en omkring 20 år ældre skuespillerkollega, der også hed Troels Munk.

Troels II Munk døde 23. juni. Han blev 78 år. Læs mere her. 

Forfatteren Milan Kundera var systemkritiker i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Hans skarpe kritik af Sovjetunionen og invasionen af Tjekkoslovakiet førte til, at hans bøger blev forbudt, og han flygtede i 1975 til Frankrig. Værkerne er blevet rost som noget af det mest indsigtsfulde, der er skrevet om mennesker under kommunismen i Østeuropa.

Milan Kundera døde 11. juli. Han blev 94 år. Læs mere her.

Den irske sangerinde Sinéad O'Connor fik i 1990 et verdensomspændende hit med sangen "Nothing Compares 2 U", skrevet af Prince. Sinéad O'Connor har ofte været centrum for kontroverser, blandt andet da hun på direkte tv rev et billede af pave Johannes Paul i stykker. Hun forklarede, at hun gjorde det i protest mod den katolske kirke. I de senere år talte hun åbent om sine sindslidelser.

Sinéad O'Connor døde 26. juli. Hun blev 56 år. Læs mere her.

Allerede som barn drømte Eddie Skoller om at blive entertainer. Det blev en realitet, da han i slutningen af 1960'erne begyndte at optræde, og hvor sange som "En enkel sang om frihed" sikrede ham succes. Han lavede standupkomik, før genren overhovedet var kendt herhjemme, med sine humoristiske onemanshows, der blandede satire og visesang.

Eddie Skoller døde 27. august. Han blev 79 år. Læs mere her.

Judith Rothenborg var uddannet skuespiller, men det var som reality-stjerne, hun blev kendt i den brede offentlighed. I 2019 kom første sæson af DR-programmet "Mormor på mandejagt", hvor Judith Rothenborg jagtede kærligheden sammen med tre andre ældre kvinder. Hun medvirkede også i sæson to af programmet, som blev sendt i 2022.

Judith Rothenborg døde 7. september. Hun blev 74 år. Læs mere her.

Med sine fløjteevner og sin musik skabte Roger Whittaker sig et internationalt navn, der gav ham en stor loyal fanskare. Hans særlige talent kan man for eksempel høre på sangen "Mexican Whistler", som han fløjter sig igennem. Roger Whittakers største hit kom i 1975 med singlen "The Last Farewell", som solgte mere end 11 millioner eksemplarer.

Roger Whittaker døde 12. september. Han blev 87 år. Læs mere her.

Matthew Perry blev verdensberømt for sin rolle som Chandler Bing i den amerikanske tv-serie "Venner". Som seriens sarkastiske karakter var han altid parat med et humoristisk indspark. Men i virkelighedens verden talte Matthew Perry åbent om, at han kæmpede med misbrug af alkohol og stoffer.

Matthew Perry døde 28. oktober. Han blev 54 år. Læs mere her.

Eva Madsen havde både film- og tv-roller. Men det var en enkelt sang, der gjorde hende til folkeeje: "Mormors Kolonihavehus" fra 1978 har gennem mange år været fast søndagsinventar i radioprogrammer som "Giro 413" og må anses som en landeplage af de allermest sejlivede.

Eva Madsen døde 30. oktober. Hun blev 79 år. Læs mere her.

Præsten Søren Krarup vakte furore, da han i 1986 indrykkede en annonce i Morgenavisen Jyllands-Posten. Annoncen var et modsvar til Dansk Flygtningehjælps indsamling, der af Søren Krarup blev opfattet som en kampagne, som skulle gøre danskerne til fremmede i eget land. Fra 2001 til 2011 gjorde han folketingskarriere som medlem af Dansk Folkeparti.

Søren Krarup døde 8. november. Han blev 85 år. Læs mere her.

Jørgen Reenberg regnes blandt Danmarks største skuespillere i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Han sluttede karrieren i 2008 efter 60 år som kongelig skuespiller. I erindringsbogen, der udkom nogle år efter, udtalte han: - Selv om jeg er ydmygt taknemmelig for alt, hvad jeg har fået lov til at opleve og skabe i så mange år, føler jeg også, at nu er det slut. Jeg hører ikke til mere, og jeg kan ikke hænge på mere.

Jørgen Reenberg døde 9. november. Han blev 96 år. Læs mere her.

Helle Merete Sørensen spillede et hav af roller på teater, film og tv gennem 40 år. Blandt andet i tv-serierne "Guldregn" fra 1986 og "Nikolaj og Julie" fra 2002. De fleste vil nok især genkende hende fra rollen som Vibsen i 70'er-filmene "Piger i trøjen" og "Piger til søs".

Helle Merete Sørensen døde 19. november. Hun blev 77 år. Læs mere her.

Henry Kissinger anses som den mest magtfulde amerikanske udenrigsminister efter Anden Verdenskrig.  Tilhængere fejrede hans udenrigspolitikere resultater, mens kritikere beskyldte ham for at ignorere de internationale spilleregler om blandt andet menneskerettigheder.

Det vakte kontrovers, da han i 1973 sammen med den daværende nordvietnamesiske leder, Le Duc Tho, fik Nobels fredspris for Parisaftalen, der havde til formål at føre til en våbenhvile i Vietnam. To medlemmer af Nobelkomitéen trak sig, og Le Duc Tho frasagde sig prisen, fordi arbejdet endnu ikke havde ført til fred.

Henry Kissinger døde 29. november. Han blev 100 år. Læs mere her.

Sammen med makkeren Jørgen Leth kommenterede Jørn Mader Tour de France i årene fra 1989 og frem til 2003. TV2 valgte dog at droppe Jørn Mader som kommentator, fordi han - ifølge eget udsagn - kommenterede et cykelløb, mens han stadig var beruset som følge af en våd druktur. Fyringen kastede Jørn Mader ud i en længere depression: - Jeg følte, at alt inde i mig blev flået ud. Jeg var fandeme ked af det, sagde han i 2021 til B.T.

Jørn Mader døde 1. december. Han blev 76 år. Læs mere her.

Musikeren, skuespilleren og komponisten Elith Nykjær Jørgensen blev kendt under navnet "Nulle". I en lang årrække arbejdede han sammen med journalisten Poul Nesgaard på DR, hvor de stod bag kendte børne- og ungdomsprogrammer som "Flid, fedt og snyd" og julekalenderen "Jul og grønne skove". Julekalenderen vakte stor opsigt og vrede blandt nogle seere - især fordi den ikke var særlig julet. Den har efterfølgende fået kultstatus.

Elith Nykjær Jørgensen døde 11. december. Han blev 86 år. Læs mere her.

Folkevisesangeren og harmonikaspilleren "Lille" Palle Andersen blev nummer ét på Dansktoppen og hitlisterne i 1972 med sangen "Hængepilen". Han havde et par mindre filmroller i "Piger i trøjen 2" og "Piger til søs", hvor han blandt andet sang "Knalde Kalle". Han spillede desuden tre sange i det 23. afsnit af Matador.

"Lille" Palle Andersen døde 22. december. Han blev 81 år. Læs mere her.

Som knægt var Tom Bogs lidt af en splejs og blev flere gange sendt på svagbørnskoloni. Men han voksede sig stor og stærk og blev professionel bokser. Evnerne som nævekæmper gjorde ham til et af Danmarks største sportsnavne i 1960'erne og 1970'erne og førte siden til, at han i 2002 blev optaget i dansk sports Hall of Fame.

Tom Bogs døde 22. december. Han blev 79 år. Læs mere her. 

Jan Priiskorn Schmidt var i 1960'erne en af de helt store barnestjerner i Danmark, og han huskes især for rollen som storebroren i de fire "Min søsters børn"-film. I alt var han med i 24 film over 12 år. I bogen "Barnestjerne fra Bryggen" fra 2017 punkterede han myten om det romantiske billede af filmbranchen, som han oplevede som hård.

Jan Priiskorn Schmidt blev 72 år. Læs mere her.

Det er de små erhvervsdrivende i detailhandlen, som blandt andre restauranter, grill- og isbarer, værtshuse, købmænd og døgnkiosker, der rammes af de nye regler, som træder i kraft den 1. januar.

Et af de krav, som flere butikker får svært ved at nå at overholde inden mandag, er kravet om et opdateret digitalt kasseapparat.

For selvom langt de fleste butikker har anskaffet sig et digitalt kasseapparat siden 2018, da reglerne blev vedtaget, er det først i oktober i år, at Skattestyrelsen har løftet sløret for de endelige retningslinjer, som kasseapparatet skal overholde.

Dermed kommer flere butikker til at gå ind i det nye år med et kasseapparat, som ikke er lovligt, fordi de ikke har kunne nå at skaffe et system, som lever op til kravene.

Det fortæller Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening, til Radio4 Morgen.

- Det er jo store systemer, som skal bestilles hjem. Det er ikke bare en stangvare, man køber hjem med to dages levering. De har vidst det længe, og så er det utroligt, at de først melder det ud til os i oktober.

Reglerne er ifølge Skattestyrelsen indført for at undgå snyd med skat og moms.

Det støtter Jesper Lundberg, som udgangspunkt, op om, fortæller han.

- Vi er for, at man undgår snyd med skat. Så håber jeg bare, at de her regler rent faktisk hjælper til netop det. Men det er en dyr løsning, som vi skal implementere, og det klæder ikke Skattestyrelsen ikke at have gjort det her mere smidigt, når det er så stor en omstilling.

Teknisk set er det leverandørerne af kasseapparatet og det tilhørende digitale system, som skal leve op til reglerne, men bøden for ikke at have det implementeret lander alligevel hos den enkelte butiksejer.

Derfor har Skattestyrelsen netop haft fokus på leverandørerne og ikke bare butiksejerne, og det er en af årsagerne til, at retningslinjerne først kom til butikkerne i oktober.

Det fortæller Preben Buchholtz, underdirektør ved Skattestyrelsen, til Radio4 Morgen.

- Leverandørerne har haft problemer med at levere systemerne. Derfor har vi brugt tid på at hjælpe dem med at blive klar. Derfor kom retningslinjerne først i oktober.

- Men når det er sagt, så anerkender vi fuldt ud, at det er kort tid. Derfor indretter vi også vores kontrolaktiviteter derefter, og vi farer ikke ud den 2. januar med kontrol af det her.

Én af dem, som de her regler rammer, er Jan Johansen, som ejer af Skalborg Kiosk & Spillehal.

Han fik i december at vide af sin leverandør af kasseapparatet, at de ikke kunne nå at implementere de nye regler i deres system. Dermed måtte Jan Johansen skifte leverandør, men han formår alligevel ikke at blive klar til 1. januar med det lovpligtige system. Det fortæller han til Radio4 Morgen.

- Det er jo bestilt, men før det kommer, og alle varer er lagt ind, og jeg og mine medarbejdere er oplært i systemet, så går der jo tid. Jeg synes, det er noget uheldig timing.

- Jeg håber godt nok, at de giver os lidt snor her først på året. For vi bliver altså ikke klar. Det havde nok været bedre at udskyde reglerne til 1. april eller deromkring. Vi har jo også, andet vi skal se til her i slutningen af året med regnskab, status osv.

Reglerne, som træder i kraft 1. januar, omfatter butikker i detailhandlen, som har en omsætning på under 10 millioner kroner om året.

Det er dermed de allermindste butikker, som skal sikre sig, at deres kasseapparatet overholder reglerne.

10 kendte danske komikere mødes i ét studie, hvor de skal være sammen i seks timer. Her må de lave al den morskab, de kan finde på. De må blot ikke grine. Ja, de må end ikke smile.

Den, der kan holde masken længst, vinder 100.000 kroner til et velgørende formål.

Prime Video, som er en forholdsvis ny streamingtjeneste i Danmark, har med Sofie Linde i spidsen lavet en dansk version af et succes-koncept, som herhjemme har fået titlen "LOL: Den der ler sidst".

Sofie Linde er vært og styrer fra sit kontrolrum konkurrencen med et sødt smil og en hård hånd. 36 kameraer hjælper hende med at overvåge rummet. Og ved den mindste antydning af opadgående bevægelser i en komikers mundvige, trykker hun på den røde knap. Første gang falder der en advarsel. Anden gang ryger vedkommende ud af konkurrencen. Surt for ham eller hende, men godt for de andre. Om ikke andet får de en kort pause, hvor de kan få grinet af.

Det er tilsyneladende svært at lade være med at grine, når man ikke må det. 

Martin Brygmann, Mahamad Habane, Sofie Jo Kaufmanas, Eva Jin, Søs Egelind, Tobias Dybvad, Jesper Ole Feit Andersen, Natasha Brock, Rasmus Botoft og Nikolaj Stokholm kæmper hver især med alt, de har, samtidig med, at de forsøger at få de andre til at grine.

Det er så svært at lade være med at more sig, at "jeg græder tis ud af øjnene", som en af dem siger.

Og apropos. Tobias Dybvad topper som den bedst forberedte deltager. Med nye extensions, piercinger og tatoveringer - og ved at træde op i underbukser med tisseplet på. Pletten viser sig nu at være skabt med glycerin, men er alligevel meget effektfuld målt på de absurde trækninger, der viser sig i de andres ansigter - i forsøget på ikke at grine.

Dybvad er sjov. Det er de fleste af de andre også meget af tiden. Men det virkelig sjove i det her program er deltagernes forsøg på at undertrykke smil og latter. Når de næsten ikke kan være i situationerne og begynder at skære mærkelige grimasser. 

Eller som Søs Egelind at tygge vedholdende i en pibe. Når nogle af dem må kigge væk, spise frugt og slik konstant, gå hvileløst rundt i studiet eller finde et punkt i rummet at stirre intenst på med et tomt blik. Som om, de kan meditere sig væk fra det grin, der bobler i maven og truer med at komme ud af munden.

En efter en falder de i, men det er ikke nødvendigvis sofistikeret komik, der knækker dem. Det er "falde-på-halen-komik", "under-bæltestedet-komik". Og så er det ikke mindst dem selv.

At dømme efter deltagerne, er vi åbenbart tilbøjelige til at komme til at grine mest af vores egne morsomheder.

De må ikke grine i studiet, men det må vi heldigvis på den anden side af skærmen. For det er umuligt at lade være.

"LOL: Den, der ler sidst...". Prime Video. De tre første afsnit kan streames 29. december. Afsnit fire og fem kan ses 5. januar og sjette og sidste 8. januar.

- Vi skulle lige til at nyde, at jeg overlevede. Men det nåede vi slet ikke. Nu kan vi så kæmpe med sygedagpengesystemet i stedet, siger Ulla Madsen.

Fra juli kunne hun ikke længere få sygedagpenge, men blev i stedet sat ned på en ressourceydelse, der cirka svarer til kontanthjælp.

- Fra den ene dag til den anden blev jeg sat cirka 7500 kroner om måneden ned i indtægt. Det er virkelig mange penge. I forvejen fik jeg cirka 7500 kroner mindre om måneden i sygedagpenge, end jeg plejede at få gennem mit arbejde, siger hun.

Ulla Madsen fik et chok, da hun 19. august 2022 fik konstateret lymfekræft. Siden var hun gennem seks almindelige kemoterapibehandlinger, inden hun i januar fik en meget kraftig omgang kemoterapi over fem dage, så hun kunne få transplanteret sine egne stamceller, som var blevet høstet inden behandlingen, tilbage.

- Den periode var et rent helvede, hvor jeg kæmpede for mit liv. Det var en fuldstændig frygtelig periode, fortæller Ulla Madsen.

Men hun var forberedt på, at det ville blive voldsomt. Det havde lægerne forklaret på forhånd. Kun sådan var der chance for at slå canceren ihjel.

Heldigvis virkede den aggressive behandling. Ulla Madsen er blevet erklæret sygdomsfri og uden for livsfare.

Og det er netop derfor, hun ikke længere kan få sygedagpenge.

- Ifølge de kasser, man arbejder med indenfor sygedagpengesystemet, er jeg jo ikke længere syg. Jeg er sygdomsfri og uden for livsfare. Og så bliver der ikke skelet til, at jeg endnu ikke i stand til at arbejde, siger hun.

For Ulla Madsen kæmper nu med forskellige senfølger som blandt andet smerter i armene, som formentlig skyldes nogle nerveskader som følge af, at skuldre og arme ikke har været i brug længe. Hun er derfor i gang med et forløb hos en fysioterapeut, som indtil videre lader til at have en gavnlig effekt.

Derudover skal hun gennem de næste tre år hver anden måned have efterbehandling på Odense Universitetshospital for at holde sygdommen væk.

Men også psykisk har sygdomsforløbet sat sine spor. Ikke mindst angsten for, at sygdommen skal vende tilbage.

Ulla Madsen ville ønske, hun var klar til at trække i arbejdstøjet igen.

- Jeg har altid haft arbejde og klaret mig selv. Jeg savner lige nu at arbejde og have en fast hverdag og gode kolleger i dagligdagen. Det kan jeg bare ikke, som det er lige nu, siger hun.

Derfor er hun frustreret over ikke længere at kunne få sygedagpenge. For hun er for syg til at arbejde men for rask til sygedagpenge.

- Systemet arbejder med nogle meget firkantede kasser. Men hvis man ikke passer ned i nogen af dem, så er det bare ærgerligt. Jeg savner, at der i stedet bliver taget udgangspunkt i den enkelte persons situation - for ikke to mennesker eller to sygdomsforløb er ens, siger hun.

Ulla Madsen er helt med på, at man ikke skal kunne få sygedagpenge for altid. For målet bør naturligvis være at komme tilbage på arbejde igen, når man er blevet rask, mener hun.

- Men der bliver i reglerne ikke taget hensyn til senfølger, og at det kan tage lang tid at komme sig efter et kræftforløb. Og så synes jeg, der burde være en mere glidende overgang fra sygedagpenge til ressourceydelse i stedet for, at man går så meget ned i indtægt fra den ene dag til den anden, foreslår hun.

De nuværende regler er ikke rimelige, mener hun.

- Jeg er heldigvis i den situation, at jeg har en mand, der har en stabil indtægt, som kan dække de faste udgifter. Min ressourceydelse skal dække vores madindkøb, frisør, tandlæge og så videre. Hvis ikke han havde en indtægt, der kunne dække vores faste udgifter, så ville vi være tvunget til at flytte, siger hun.

- Andre har måske ikke en partner, der tjener nok til de faste udgifter - eller har måske ikke en partner. De bliver altså hårdt ramt. Jeg ved, at mange kræftsyge føler sig pressede til at vende tilbage på arbejde, inklusiv mig selv, inden de egentlig er klar til det, fordi deres økonomi er presset. Eller at de bliver nødt til at sælge hus og bil for at få enderne til at nå sammen.

Det er ikke rimeligt, mener Ulla Madsen.

- Når man er syg, burde ens fokus være på at blive rask og komme ovenpå - ikke på man er nødt til at tage på arbejde, inden kroppen og psyken er klar, fordi man ellers risikerer at måtte gå fra hus og hjem.

For Ulla Madsen har skiftet fra sygedagpenge til ressourceydelse blandt andet betydet, at parret har undladt en ellers årlig weekendtur til Tyskland i december for at nyde julestemningen.

- Vi kom ikke afsted sidste år, fordi jeg var syg. Og det gør vi så heller ikke i år, for det kan vi ikke til at få til at hænge sammen økonomisk. Det var sådan nogle oplevelser, vi ellers gik og så frem til, mens jeg var rigtig syg. Mit sygdom har også været hård ved min mand, og vi havde virkelig set frem til, at vi nu, hvor jeg er erklæret sygdomsfri, skulle have nogle gode oplevelser sammen og nyde, at jeg overlevede. Nu kan vi så i stedet bruge energien på at kæmpe med sygedagpengesystemet, siger hun.

For Ulla Madsen føler, at hun bliver nødt til at forsøge at sætte fokus på problemet med sygedagpengesystemet.

- Det kommer ikke til at ændre noget for mig. Jeg håber på at blive klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet i en eller anden form engang i starten af det nye år. For mig handler det om at gøre opmærksom på en uretfærdighed og forsøge at sætte skub i noget, der kan få ændret reglerne. For andre har måske ikke overskuddet til at tage den kamp.

Hos Kræftens Bekæmpelse kan specialkonsulent Bruno Langdahl nikke genkendende til Ulla Madsens oplevelse af sygedagpengereglerne.

- Ulla er langtfra en enlig svale. Vi ser desværre med jævne mellemrum sager som hendes, hvor patienter tydeligvis er for syge til at arbejde som følge af senfølger eller bivirkninger, men alligevel bliver frataget sygedagpenge, siger han.

Derfor savner også han, at der i sygedagpengesystemet i højere grad bliver taget højde for senfølger. For selvom en kræftpatient er helbredt for sin kræftsygdom, er det ikke ensbetydende med, at han eller hun er rask og klar til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

- Vi oplever desværre, at mange kræftramte føler sig pressede til at genoptage arbejde, selvom de ikke er klar til det, og det ikke er godt for dem. Men de har simpelthen ikke råd til at gå ned på en meget lav ydelse, hvis de skal have økonomien til at hænge sammen, fortæller Bruno Langdahl.

- Samtidig er det vores oplevelse, at nogle kommuner fortolker reglerne mere restriktivt, end loven egentlig giver plads til.

Derfor så han, ligesom Ulla Madsen, gerne, at der blev kigget på reglerne.

- Fra Kræftens Bekæmpelses side kunne vi godt ønske om, at der bliver rettet op på uhensigtsmæssigheder i regler og praksis, så man sikrer, at ingen føler sig presset tilbage på arbejde, før de er klar til det, siger han.

Frøerne synger for Maria Fantino. Deres sarte kald sitrer let gennem luften under Palmehusets duggede glastag en snefuld decemberdag i Botanisk Have midt i København.

Rødderne stikker dybt her. Også hendes. Barndomshjemmet ligger rundt om hjørnet, hun gik i vuggestue lige inde ved siden af, og de små fødder trissede derfor jævnligt rundt på stierne blandt Danmarks største samling af sjældne planter.

Som lille fandt Maria Fantino ud af, at når hun lå på ryggen hjemme i sofaen og pressede tæerne og det øverste af fodsålerne mod hinanden, så lignede formen, de dannede, med lidt fantasi fuldstændig Palmehuset.

- Nogle gange, når jeg bliver lidt nostalgisk, så lægger jeg mig lige og gør det igen, og det ligner stadig, og det er rart. For på den måde ved jeg, at der er nogle ting, der ikke ændrer sig, siger hun og griner lidt ad sig selv.

Om lidt bliver intet helt det samme som før. For 1. januar brager en ny sæson af tv-programmet ”X Factor” ud i landets stuer med Maria Fantino i front som vært. En rolle, der katapulterer hende mod nye højder af eksponering, end hun hidtil har været vant til i sit tidligere job på Danmarks Radios P3, hvor hun i fem år stod bag mikrofonen i det prisvindende radioprogram ”Curlingklubben”.

- Det er jo ikke stilhed før storm, men det er stilhed før et nyt liv for mig. Jeg har været meget, meget glad for mit liv indtil nu, så jeg håber ikke, at det forandrer sig for meget. Jeg må bare placere fødderne godt i jorden og tage imod det, der kommer, med åbne arme og have tiltro til, at jeg har mennesker omkring mig, som støtter mig og holder mig humble, siger Maria Fantino.

Det lyserøde skær fra de særlige lamper, der hjælper Palmehusets dybgrønne planter med at gro, leger med glimmeret i hendes øjenskygge. Drømmen om at skinne på ”X Factor”-scenen begyndte allerede at spire tilbage i folkeskolen.

Her var Maria Fantino med sin klasse inde at se en generalprøve på et ”X Factor”-show i DR Byen. På scenen stod vært Lise Rønne i høje stiletter og talte med nogle usynlige mennesker gennem sin øresnegl.

- Jeg vidste ikke helt, hvad der foregik, men jeg kan bare huske den stemning, der var. Jeg har generelt altid været meget tiltrukket af Danmarks Radio og har været meget stolt af at arbejde der. Og ”X Factor” var jo bare det største på tv, og det er stadig det største underholdningsprogram, vi har. Så det var, som om det var sådan et … magnum opus (et hovedværk, red.), siger hun fortsætter:

- Det var det ultimative. Jeg kan huske, at jeg bare sad der og gik i 5.-6. klasse og tænkte: ”Det her vil jeg så gerne være med til at lave.” Om det så bare var at feje gulvet eller være den, der sørger for, at folk klapper i takt. Jeg ville bare gerne være med.

Gennem opvæksten var det svært for Maria Fantino at være med. Hun beskriver sig selv som et eftertænksomt og følsomt barn, der i 0. klasse af og til måtte have sin mor med i skole og tit blev hentet, fordi hun fik ondt i maven.

- Først var jeg det her lidt sensitive barn, og senere blev jeg lidt det mærkelige barn, som prøvede at være sej på nogle lidt mislykkede måder. I en periode gik jeg altid rundt med et ”Lademanns leksikon” under armen, fordi så kunne jeg være ”sådan et barn”. Jeg legede med bamser alt for længe, og så syntes jeg bare ikke, at de andre børns humor var sjov.

I stedet for at forsøge at passe ind blandt klassekammeraterne vendte Maria Fantino sin opmærksomhed mod de voksne i skolen. Dem kunne hun nemlig få til at grine, og det blev en daglig drivkraft at underholde lærerne med anekdoter fra sit eget liv, hvor hun gjorde sig selv til en skør karakter.

De voksne lo højt, når hun fortalte, hvor træt et barn hun var på grund af sin lillesøster. Al den larm og alt det ansvar, hun skulle tage sig af som den ældste derhjemme. De morede sig, når hun holdt lange monologer om, hvad hun ikke måtte for sine jurist-forældre, men som mange af de andre børn gerne måtte. Og hun smurte altid tykt på. For der er forskel på at lyve og kaste lidt ekstra krymmel på virkeligheden. Sådan har Maria Fantino det stadig.

- Du kan fortælle den mest kedelige historie på den mest spændende måde, og du kan fuldstændig punktere en spændende historie ved at fortælle den kedeligt, og så er det ligegyldigt, om det regnede lidt, eller om det stod ned i stive stænger. De stive stænger giver et bedre billede oppe i hovedet. Og lige fra de dameblade, jeg skrev til mine bamser som barn, til det, jeg laver nu med podcast og ”X Factor”, så handler det om at kunne fortælle en historie godt. Det er et håndværk på en eller anden måde.

Evnen til at fortælle gode historier sporer Maria Fantino tilbage til sin farmor. Hun var en storsnakkende dame, der gik med paryk og spraglede søndagsdragter med matchende hatte til. Hun talte til alle i bus 14, når hun skulle til og fra sit hjem på Øster Farimagsgade, og havde som 80-årig mandlige beundrere på 50.

Når hun hentede sit mavepinte barnebarn fra skole, tog de ofte på kanalrundfart og i Tivoli. Turen endte som regel i Grøften, hvor lille Maria fik sig en flødeskumskage, mens farmor underholdt med anekdoter om alt fra besættelsestiden til dengang, den lede stedmor serverede hende en ostemad på et kosteskaft ind gennem et vindue.

- Der er nogle mennesker, der bare er fødte entertainere. Og sådan var min farmor, siger Maria Fantino, der altid følte, at de to havde en helt særlig forbindelse.

- Jeg kunne bare mærke, at vi to er i familie, vi to minder meget om hinanden. Alle de ting, jeg laver nu, kunne min farmor også have lavet, og jeg laver det derfor på en eller anden måde gennem hende, med hende og for hende.

Og hver gang Maria Fantino føler, at hun fylder for meget, sender hun farmor en kærlig tanke.

- Det var okay, at hun tog plads, og det er en reminder til mig selv om, at det er okay for mig også, siger hun.

Ligesom sin farmor sætter Maria Fantino sig selv i spil i mødet med verden. Det er en helt grundlæggende præmis for radioprogrammet ”Curlingklubben”, der nu lever videre som podcasten ”Fantino og Bonde”, at hun og makkeren Christian Bonde deler ud af deres egne personlige oplevelser og følelser.

Det kan være i den fjollede ende, som da Maria Fantino græd for åben mikrofon blot ved at beskrive en sørgelig scene fra Disneys tegnefilm ”Dumbo”. Og i den dybt alvorlige ende, som da hun delte med lytterne, at en tidligere DR-chef havde opført sig grænseoverskridende over for hende.

- Jeg har ikke lært skuespil. Og det gad jeg da godt, at jeg kunne. Jeg gad da godt, at jeg kunne holde grimassen, når nogen gætter rigtigt, hvad der er i gaven, jeg giver dem, eller et eller andet. Men det kan jeg bare ikke finde ud af. Det har jeg ikke trænet. Jeg har på en måde trænet at være mig selv. At reagere autentisk, og det er også et håndværk.

- Hvordan navigerer du i det?

- Jeg ved heller ikke, om jeg helt har formået det endnu. Altså, jeg har det jo med at give for meget af mig selv. Hvis der er akavet stilhed i et kort sekund, så giver jeg gerne lige lidt mere af mig selv, selv om jeg ikke behøver at gøre det. Det er bare en generel trang til at fylde stilheden ud. Måske kommer det af, at der i folkeskolen nogle gange opstod akavet stilhed, når jeg kom ind i klassen, fordi der var nogle, der var de seje, og mine veninder og jeg var mindre seje. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg skulle give noget for at kunne være med, fortæller Maria Fantino og fortsætter:

- Jeg giver stadig for meget af mig selv. Og jeg skal også til at finde ud af nu i forhold til presse, hvad man kan sige, og hvad man ikke kan sige. Jeg har i lang tid haft rimelig meget kontrol over narrativet og over alt, hvad jeg har sagt, fordi jeg har sendt liveradio hver dag i flere år. Jeg havde min egen platform, hvor jeg kunne sige næsten hvad som helst. Nu ved jeg jo godt, at tingene, jeg siger, kan læses meget anderledes, når de står på skrift for eksempel. Så det er jeg i gang med at lære.

Det banker på en af Palmehusets mange døre. Maria Fantino flyver op fra bænken, hvor hun de seneste 20 minutters tid har siddet og delt ud af sig selv, og går med hastige skridt mod lyden.

Ude i sneen står fotografen, der skal tage billeder til artiklen. Hun undskylder for forsinkelsen, og ikke længe efter forsvinder de to sammen ind mellem dryppende palmer og syngende frøer for at nå at knipse fotos, inden huset åbner dørene for publikum.

- Gå hen imod mig. Ja, flot! lyder det fra fotografen et sted inde fra junglen.

Selv om Maria Fantino har lavet flere tv-programmer på DR, er det stadig nyt for hende, at det ikke bare er hendes stemme, men hele hendes krop, der kommer i fokus på skærmen som ”X Factor”-vært, fortæller hun, da fotosessionen er overstået, og gartnerne har skruet helt op for lyset i Palmehuset.

- Folk har sagt, at det er lækkert at få en stylist, men jeg synes faktisk, at det har været det hårdeste rent personlighedsmæssigt - de her spørgsmål: ”Hvad er din stil? Hvad kan du lide at have på?” Hvad synes andre, at du skal have på? Hvordan kan du som pleaser sige nej til en idé, uden at du føler, at du er verdens ondeste person? Ens krop i slut-20’erne ændrer sig også rigtig meget, og det har været meget hårdt til tider at skulle prøve virkelig meget tøj, der ikke sad pænt på mig.

Ubehaget forgrener sig tilbage til teenageårene, hvor hun ikke følte, at hendes krop passede ind i tidens skønhedsidealer.

- Der var bare nogle genetiske ting, der ikke var der. De populære piger var meget tyndere end mig. De havde længere, tykkere hår. De havde ikke fregner og kunne blive brune om sommeren. De måtte godt få lange negle og havde altid det smarte tøj på. Og de havde ikke mellemrum mellem tænderne, og de var ikke blege. Så der var mange ting ved mig på én gang, der ikke passede med det populære, men som jeg har lært at omfavne lidt mere nu.

Teenage-Maria vendte poppigerne ryggen og valgte i stedet emo-stilen: Hun farvede håret sort, klædte sig fra top til tå i samme farve og fyldte høretelefonerne med melankolsk rockmusik.

- Mange af de mennesker, der var emoer på det tidspunkt, var andre, som ligesom mig stak lidt ud. Derfor havde vi en bedre forståelse for hinanden. Jeg kan stadig mærke i dag, når jeg er omkring folk, hvor det er tydeligt, at de var populære i folkeskolen, at jeg bliver en lille smule utilpas, fordi jeg bliver usikker på mig selv. Men når jeg er blandt folk på Copenhell eller folk, som spiller Magic Cards, eller andre typer, der ikke altid følger normen, så kan jeg slappe af. Det er på mange måder mit folk. Det er metallerne og nørderne, siger hun.

Derfor føler Maria Fantino sig også nogle gange lidt fjollet, når hun står der i ”X Factor” med flot tøj på, fordi det glitrende show står i skærende kontrast til den mere undergrundsagtige verden, hun plejede at høre hjemme i.

- Det er stadig en relativt ny ting for mig at skulle træde frem i den rolle. Jeg håber da, at de mennesker (metallerne og nørderne, red.) stadig kan føle sig trygge ved mig. Også selv om de ikke kan spejle sig i det tøj, jeg har på, eller det job, jeg laver. Jeg håber, de ser, at det er en af dem, som nu laver dét her.

Drømmen om at træde ind i spotlyset brændte så stærkt i Maria Fantino, at hun efter gymnasiet sendte en ansøgning af sted til DR’s talenthold. Hun kom gennem nåleøjet som den absolut yngste i flokken.

Dengang var ”X Factor” endnu ikke rykket over på TV 2, og Maria Fantinos lykke var gjort, da hun fik lov til at være Snapchat-ansvarlig for børnekanalen Ultras dækning af showet.

- Der var en ret vild stemning, som jeg bare sugede til mig. Og dér tænkte jeg: ”You’ve made it. Nu har du været med til at lave ”Ultra Factor”. Nu bliver det ikke vildere.” Så jeg var meget, meget tilfreds. Jeg havde ikke regnet med, at det her ville ske, siger hun og giver straks den afgående ”X Factor”-vært, Sofie Linde, æren for, at hun nu står med drømmejobbet i hænderne.

- Hun har banet vejen for, at sådan en som mig kan få den her opgave. Ligesom mig er hun også meget umiddelbar og på mange punkter meget rå i sit udtryk.

Sofie Linde fungerer endda som en form for mentor for Maria Fantino og hjælper med alt fra lønforhandlinger til kontrakter og sparring.

- Hun er meget opmærksom på, at jeg ikke skal knække nakken på det her. Så hun gør alt, hvad hun kan, for at passe på mig. Det jeg enormt glad for, siger hun.

Særligt et råd har den erfarne vært givet videre til sin efterfølger: Vær nænsom mod dig selv, og bed dine nærmeste om at være det samme.

- Sofie siger, at det første år på nogle punkter faktisk bare skal overleves, fordi der kommer til at være så mange holdninger til dig. Alt, hvad du gør, er der mange mennesker, der kommer til at synes, er forkert, så du kan lige så godt omringe dig med mennesker, som beskytter dig og minder dig om, at du er god nok.

Maria Fantino forstår godt, hvis nogle tænker, at det er underligt at søge spotlyset aktivt, når du er et følsomt menneske, der tidligere har kæmpet med en del usikkerheder. Hun gætter selv på, at det hænger sammen med et behov for at styre stemningen.

- Hvis der er nogle, der ikke er særlig søde ved mig, så kan jeg enten sidde og græde, eller jeg kan gøre noget for, at stemningen bliver god, siger hun og uddyber:

- Det er, som om det er værre, når folk siger slemme ting om en, når man ikke har sat sig i en position, hvor man er forberedt på det, og hvor det er naturligt, at det kommer. Altså når jeg stiller mig op på en scene og siger ”Her er jeg”, så gør det lidt mindre ondt, at folk siger, at jeg har grimt tøj på, eller at jeg er dårlig til at være vært, end hvis jeg går ned ad gaden, og nogen kommer hen til mig og siger, at jeg virker kikset.

Maria Fantino befinder sig lige nu i et vakuum mellem et før og et efter. Og selv om hun glæder sig til, at familien Danmark tænder for den nye ”X Factor”-sæson 1. januar, så bor der også en bittersød følelse i hendes krop.

- Jeg er meget bevidst om, at det her er den sidste tid, jeg har, som er fuldstændig uspoleret af andre menneskers holdninger om mig på godt og ondt, siger hun og fortsætter:

- Jeg er lidt sørgmodig over, at den periode skal stoppe, fordi jeg ved, at den her tid får jeg aldrig igen. Selv hvis der kommer endnu en sæson i ”X Factor”, hvilket jeg selvfølgelig håber, så får jeg aldrig den her oplevelse igen, hvor jeg er fuldstændig fri fra andre menneskers holdninger, og hvor jeg er et hundrede procent autentisk jeg. Og jeg vil jo gøre, alt hvad jeg kan, for at fastholde et autentisk jeg.

Folk omkring hende siger, at alt kommer til at ændre sig, at det bliver virkelig hektisk og vildt. Men hun har opgivet at forberede sig på det. Det, der kommer, må komme.

- Det bliver da rigtig mærkeligt at se mig selv gennem kameraet med et stort ”X Factor”-logo bag mig. Det bliver syret. Men jeg har det stadig, som om der er nogen, der lige om lidt kommer og vækker mig og siger, at det bare var for sjov, siger Maria Fantino, alt imens publikum langsomt strømmer ind i Palmehusets lyserøde lys.