Gennem årene er 69-årige Susanne Skovlund blevet mere hårdhudet og vant til at blive afvist, når hun bevæger sig ud med førerhunden Nelson i seletøj.

Hun har været næsten helt blind, siden hun var lille, fordi hun som baby fik en svulst i hjernen, som ødelagde synsnerverne.

- I starten blev jeg ulykkelig, når jeg trådte ind ad døren og fik et møgfald lige i hovedet. Dengang begyndte jeg at tude over det. Det er virkelig ydmygende. Man bliver ked af det, fordi man jo bliver afvist, siger Susanne Skovlund.

De følelser kender 26-årige Christina Borring også til.

I 1,5 år har hun haft servicehunden Tintin til at hjælpe hende igennem en dagligdag præget af angst og depression.

Værst var det, da de to forsøgte at finde et sted at spise og blev afvist af hele tre restauranter på blot én enkelt dag.

- Det er rigtig intenst, når man bliver smidt ud. Det er meget ydmygende. Hele ens verden ramler. Hvis du er syg og har brug for en servicehund, har du typisk ikke det store overskud, fortæller Christina.

Både Susanne Skovlund og Christina Borring har utallige oplevelser af disse med i bagagen. Og det er selvom, at de to kvinder hver gang gør det klart, at der hersker særlige regler for personer med hjælpehunde, og at en afvisning strider imod loven.

Nogle gange har en påpegning af hundens farverige vest med skriften "fører"- eller "servicehund", hundefører-beviset eller en argumentation om handicappets rettigheder kunne afhjælpe situationen.

Andre gange er det endt med, at de to hundeejere har måtte gå fra stedet med tårer trillende ned ad kinderne og en følelse af at være blevet ydmyget for åbent skue.

Når restauranter nægter adgang for personer med fører- og servicehunde strider i de fleste tilfælde imod handicapdiskriminationsloven.

Det gør det, fordi det stiller personer med handicap i en situation, hvor de ikke kan færdes på lige fod med andre, og derved bliver diskrimineret i form af en forskelsbehandling grundet deres handicap.

Søger man på "servicehund" i databasen for afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet kommer 41 afgørelser frem. Søger man på "førerhund", kommer en liste på 22 sager frem.

Ud af de i alt 63 sager er der i 38 af sagerne givet medhold og erstatning til hundeejerne. De ældste sager går tilbage til 2019, hvor hovedparten er fra 2022 og 2023.

Langt størstedelen af sagerne omhandler episoder, hvor restauranter ikke har ville lukke hundeejerne ind.

I de sager hvor der er givet medhold til den handicappede, lyder erstatningssummerne på 5000 kroner - med et par enkelte erstatninger på 10.000 kroner.

Susanne Skovlund har grundet sit synshandicap haft førerhund i mere end 40 år. I dag bor hun i Odense sammen med sin førerhund Nelson, som er nummer fem i rækken.

Sammen har de oplevet at blive afvist i døren til restauranter mange gange.

Sidst det skete, var tilbage i foråret. Her havde Susanne og en veninde aftalt at spise ude.

Derfor ringede Susanne på forhånd og aftalte med restauranten, at det var i orden at komme med førerhund. Alligevel blev hun nægtet adgang, da hende og veninden senere troppede op.

- De sagde, at vi kunne side udenfor og spise eller stille hunden udenfor, imens vi spiste. Man kan altså ikke bare sætte en førerhund alene udenfor. For det første er den meget dyr, og for det andet kan det simpelthen ødelægge en førerhund, hvis der sker den noget uventet, siger hun.

De to veninder og Nelson endte med at gå ydmyget derfra.

- Jeg forstår det ikke. Vores hunde er jo opdraget til at ligge stille under bordet. De reagerer ikke, som andre hunde gør, siger hun.

26-årige Christina Borring og servicehunden Tintin bor i Thorsø i Midtjylland.

Før de to mødte hinanden, afprøvede Christina stort set alle former for angst-medicin uden at finde et præparat, der kunne hjælpe hende med at komme uden for hjemmets fire vægge.

Men da hun fik Tintin bevilliget af kommunen, ændrede tingene sig til det bedre.

- Han er med mig alle steder. Når vi er ude og handle, kan han fortælle mig, hvis min angst er på vej. Så skubber han mig ned i et hjørne og skærmer, så andre mennesker ikke kommer tæt på mig, siger hun og tilføjer:

- I dag er jeg et helt menneske på grund af ham. Før var jeg en pose kartofler, der lå i sengen. Jeg kunne ingenting. Der var snak om førtidspension den gang, det er der ikke længere.

Christina Borring har ikke tal på de gange, hun er blevet afvist på restauranter på grund af sin hund. For hende er det næsten blevet mere reglen end undtagelsen.

- En gang var mine forældre, lillebror og jeg i sommerhus, hvor vi ville finde et sted at spise. Restauranten vil ikke lukke mig og hunden ind, og det var selvom, at jeg fortalte dem, at jeg har krav på at have ham med, siger hun og tilføjer:

- Vi gik videre til en anden restaurant, hvor vi også blev smidt ud. Og én mere for at det ikke skal være løgn. Til sidst blev vi også afvist i en dagligvarebutik.

Hos Dansk Blindesamfund oplever man ofte henvendelser fra medlemmer med førerhunde, der oplever at blive afvist af restauranter.

- Langt størstedelen af vores brugere har fuldstændig tjek på deres hunde. Og derfor er der ikke nogen ekstra sundhedsmæssig risiko eller nogen gener for de øvrige restaurantgæster ved, at hunden er til stede. Det burde ikke være et diskussionsemne, siger Jesper Holsten fra Dansk Blindesamfund.

Jesper Holten peger herudover på, at personer med førerhunde i mange tilfælde er dybt afhængige af dem som hjælperedskab.

- Det er en arbejdshund, vi bruger, når vi skal bevæge os rundt i verden. Vi har ikke noget valg. Vi har ikke selv valgt at være handicappet.

I følge Jesper Holten er der ingen tvivl om, at de omtalte episoder går på kant med loven og derfor er dybt problematiske.

- Man diskriminerer på baggrund af handicap. Hvis nu der var tale om et almindeligt kæledyr, ja så vil jeg mene, at det vil være okay at afvise, men det er jo ikke det, vi snakker om. Vi har hunden med, fordi den hjælper med at finde vej og giver noget tryghed i hverdagen, siger han og tilføjer:

- Vi lever i en verden, hvor vi har lige så meget ret til at komme ud og spise et måltid mad.

Hos Danske Handicaporganisationer, DH, kalder man restauranternes afvisninger for en "uværdig forskelsbehandling".

- Selvfølgelig er det et problem, når dagligvarebutikker, caféer og restauranter afviser mennesker med førerhunde og servicehunde. Det er en uværdig forskelsbehandling. Hvis afvisningerne skyldes uvidenhed eller restauratørernes frygt for fødevaremyndighederne, så kan jeg kun opfordre til, at man sætter sig ind i reglerne. Ifølge reglerne er fører- og servicehunde tilladt adgang til restauranter og dagligvarebutikker, siger formanden i Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, og tilføjer:

- En fører- eller servicehund er jo en uundværlig hjælp for blinde og svagtseende og mennesker med funktionsnedsættelse til at kunne færdes rundt lige som alle andre. Uanset, hvor man færdes, bør der være tilgængelighed for alle.

Avisen Danmark har indhentet svar på kritikken fra Horesta, dansk brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

Horestas erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, svarer følgende til kritikken:

- Det vil være i strid med diskriminationslovgivningen, hvis en blind afvises alene pga. dennes førerhund. Afvisning kan kun ske, hvis der er saglige fødevarehygiejniske grunde til, at hunden ikke må være i restauranten. Det vil i de tilfælde, hvor køkkenet er adskilt fra selve restauranten, og hvor der ikke er buffetservering, som ikke er være grundlag for at afvise en person med førerhund, siger han og tilføjer:

- Det er derfor ærgerligt og i øvrigt i strid med lovgivningen, hvis en person med førerhund afvises alene, fordi den pågældende har en førerhund. Det er dog også vores opfattelse, at størstedelen af vores medlemsvirksomheder gerne tillader førerhunde, og at det er et mindretal af restauranterne, som nægter adgang.

Kaare Friis Petersen fortæller herudover, at der kan være flere grunde til, at disse ærgerlige situationer opstår:

- Det er en kombination, men der er ingen tvivl om, at det dels handler om frygten for, hvad andre gæster vil mene/sige. Så er der også en opfattelse af, at man pga. fødevareregler ikke må have hunde i restauranten. Formentlig i den rækkefølge, siger han og tilføjer:

- Vores informationsvirksomhed tager udgangspunkt i de behov, som vores medlemmer giver udtryk for, og problematikken omkring handicappedes førerhunde er ikke en problematik, som vi – fra medlemmer – får henvendelser om, og derfor er det heller ikke noget, som vi siden lovens vedtagelse har informeret ud om.

- Men set i lyset af de sager, der er rejst i denne sammenhæng, kan det være, at vi – formentlig til vores nyhedsbrev - skal lave noget info om, hvad reglerne på området siger.

Brancheorganisationen Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) har sendt følgende som svar på kritikken til Avisen Danmark:

"Vi har ikke andre kommentarer, end at vi ikke er bekendt med at området skulle udgøre et problem. Vi forventer naturligvis at vores medlemmer, også inden for det her område, overholder gældende regler og lovgivning. Og skulle der, mod forventning, herske tvivl om disse, så ser DRC det som en vigtig opgave at skabe klarhed om lovgivningen på området overfor medlemmerne."

1960'ernes og 70'ernes rygevaner har gjort lungekræft til en af de mest udbredte kræftformer i Danmark.

Hvert år koster sygdommen cirka 3700 livet.

Flere kunne overleve, hvis storrygere fik skannet lungerne, inden hoste, åndenød og andre symptomer viser sig.

Derfor har regeringen afsat 25 millioner kroner til et pilotprojekt, der fra næste år vil tilbyde cirka 1000 storrygere at få lungerne undersøgt.

Et vigtigt skridt i retning af at kunne ændre den triste statistik, mener Kræftens Bekæmpelse.

- Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, og overlevelsen er ikke for alvor blevet bedre de seneste år.

- Sygdommen findes alt for ofte i et sent stadie, siger Janne Bigaard, der er overlæge og projektchef i organisationen.

Ingen europæiske lande tilbyder endnu landsdækkende undersøgelser for lungekræft. Men flere har gennemført forsøg i lighed med det, som nu er på vej herhjemme.

Eksempelvis Belgien og Holland, hvor et studie fra 2020 har vist, at dødeligheden faldt med 24 procent hos storrygere, der var blevet CT-skannet i forhold til en kontrolgruppe.

Hvor i Danmark storrygere som de første kan blive skannet, er op til Sundhedsstyrelsen, der træffer beslutningen i januar på baggrund af ansøgninger fra regionerne.

- Det primære formål med pilotstudiet er at afdække de organisatoriske, ressourcemæssige og teknologiske muligheder for at indføre et nationalt screeningsprogram for lungekræft, oplyser styrelsen.

På forhånd ligger det fast, at projektet skal koncentreres i én af de fem regioner, hvorefter det afgøres, om det senere skal udbredes.

Region Sjælland er oplagt, mener koncerndirektør Jesper Gyllenborg. Han henviser til, at der i regionens sydlige kommuner Lolland, Vordingborg og Guldborgsund er 35 procent flere storrygere i forhold til landsgennemsnittet.

De skal have et tilbud, der matcher deres behov, og det er regionen klar til at etablere.

- Vi ved, at det ikke altid er nok at sende en besked i e-Boks. For nogle skal der en mere opsøgende indsats til for eksempel i samarbejde med kommunen og den praktiserende læge.

- Det kan også være, at skanningen skal ske i en mobil klink i nærheden af bopælen, i stedet for at man skal hen på et sygehus, siger Jesper Gyllenborg.

Til inspiration kan der kigges mod Norge, som i godt et år har tilbudt storrygere en skanning.

I 2022 fik 125.000 borgere mellem 60 og 80 år i Akershus Fylke (amt, red.) i hovedstaden Oslo tilsendt et elektronisk spørgeskema om deres rygevaner.

Cirka 13.000 meldte skriftligt eller telefonisk tilbage, at de ønskede at deltage i screeningen, siger Haseem Ashraf, der er overlæge og klinisk lektor i radiologi på Akershus Universitetssykehus.

- Interessen var stor. Når jeg var færdig med at tale i telefon med én, så kunne jeg se, at fem andre i løbet af den tid havde ringet mig op.

Blandt de 13.000 interesserede var 2500 storrygere. De er kendetegnet ved at have røget en pakke cigaretter hver dag i 35 år.

Finansieringen tillod 1000 deltagere, som har fået den første af tre skanninger.

Foreløbig har 25 fået konstateret lungekræft, men takket være skanningen på et så tidligt tidspunkt, at 23 af dem har kunnet få en operation.

- Når tumoren opdages tidligt, har den sjældent nået at vokse ind i luftveje og andre strukturer. Og derfor kan patienten opereres eller få en anden helbredende behandling, siger Haseem Ashraf.

Han er dansk læge og har en ph.d. i screening for lungekræft fra Københavns Universitet.

Med til skanningen hører, at patienten får hjælp til at stoppe med at ryge. Den foreløbige erfaring viser, at de fleste tager imod det tilbud. /ritzau/

Barbie er skabt ud af perfektjournalistisk eller var det perfektionanisme? 24-timers reglen er noget buddhisme-halløj, er det ikke? Og Norge er et primitivt uland, hvor det foretrukne transportmiddel stadig er hestevogne.

Avisen Danmark er ikke blevet hacket eller overtaget af drillenisser. Og journalisten, der skriver dette, er heller ikke fuld eller dét, der er værre i skrivende stund. Ikke desto mindre er sætningerne faktisk blevet sagt højt før - endda for rullende kameraer.

De mange udtalelser i kategorien af decideret vrøvl gav nordjyske Pernille Nygaard Vejs stemplet som "Dumme Pernille" i sladderspalterne og folkemunde.

Og hvis du ikke har set realityshowet "Paradise Hotel" i sin storhedstid for over 10 år siden, er du muligvis lige så blank, som hun har fremstået på fjernsyn dengang og i andre udsendelser efterfølgende.

For i reality-programmer er ordet frit blandt deltagere, og det er heri, Pernille Nygaard Vejs' underholdningsfaktor består.

Dét har hun fået tæsk for.

Derfor taler hun helst heller ikke med journalister, for hun har en oplevelse af, at de altid står på spring efter den næste sprogblomst, der kan give klik og sælge aviser.

Hun troede egentlig, at dette interview var obligatorisk i forbindelse med hendes aktuelle deltagelse i realityprogrammet "Good Luck Guys" på Prime Video. Et show, hvor kulørte kendisser parvis dyster om at overleve på en øde ø a la "Robinson Ekspeditionen".

Det fortæller hun mig, da jeg spørger, hvorfor hun stiller op til interview.

Man kan over telefonforbindelsen nærmest fornemme hende tage sig selv til hovedet over misforståelsen eller blot, at hun får sagt det højt.

Det virker da heller ikke altid som om, at hun gider snakke med mig. Alligevel taler hun i ét væk og flere gange også - hvad andre vil kalde - at tale over sig.

Forud for interviewet er det store spørgsmål, hvorvidt Pernille Nygaard Vejs er modnet og blevet bedre til at tale mere korrekt og reflekteret siden deltagelsen i Paradise Hotel. For hvad nu hvis det hele bare var et stort skuespil for berømmelsens skyld?

- Jeg har virkelig selv set den sæson mange gange. Jeg kan godt se, at det er klippet sjovt sammen, men jeg synes ikke, at jeg lyder dum. Jeg var ung og naiv, og mine udtalelser er blevet fluekneppet. I dag er jeg blevet klogere, siger hun.

Hvad har det betydet for dig, at du fik det stempel?

- Folk kan sige, hvad de vil. Jeg havde hele Danmark imod mig, så nu føler jeg, at jeg kan klare alt.

- Folk talte nærmest til mig som om, at jeg var retarderet. Det var deprimerende, men også lidt sjovt. Altså, de troede virkelig ikke, at jeg forstod, hvad de sagde, men jeg forstod det hele, siger hun.

Vendelbodialekten har hun stadig, og den sproglige formulering er blevet en del bedre, hun er dog fortsat umiddelbar og på mange måder som et løsgående missil.

Men det bliver efterhånden tydeligt, at 33-årige Pernille Nygaard Vejs også bare er en kvinde, der gør, hvad hun har lyst til. På den måde er det nærmere en uundgåelig følgesvend, at hun giver smil på læben, når hun veksler mellem at kommunikere sammenhængende og at tale helt sort. Det er næste citat et godt eksempel på.

- Min mor er ordblind, så hun har lært mig vendinger, som jeg troede, var korrekte. Men det er godt, at jeg er blevet bedre til sprog, for ellers bliver jeg svinet til, bare fordi jeg ikke kan kende forskel på en ko eller en spade, eller hvad fanden det er, folk vil have mig til, siger hun og griner.

I dag tænker hun, før hun taler, siger hun.

Det har tiden, kæresten Mikkel og uddannelsessystemet sørget for. For nogle år tilbage gjorde "Dumme Pernille" nemlig pludselig noget, der langt fra virkede dumt. Hun begyndte på jurastudiet, og i sommeren 2022 fik hun papirer på kandidatuddannelsen med 10- og 12-taller i bagagen.

Før det og undervejs dukker hun dog op i eksempelvis reality-serien "Ex on the Beach". Det går ud på, at en masse ekskærester tilbringer tid sammen i et lukket forum på en strand, mens seerne labber konflikter, sex på skærmen og nye og gamle relationer i én pærevælling i sig.

- Jeg havde faktisk under min studietid taget en beslutning om, at jeg ikke længere skulle lave tv. At jeg nu ville være seriøs. Men der skete nogle ting, som gjorde, at jeg havde brug for at flygte fra det hele, siger hun.

Det er en begrundelse, hun igen og igen nævner. Deltagelsen i diverse tv-programmer har været hendes ventil, når livet er hårdt. En "fantasiverden", kalder hun det.

Og Pernilles verden har været udfordret en del gange. I offentligheden har det blandt andet været kendt, at hun i 2015 mistede forældremyndigheden over sin datter efter en opslidende kamp med faren. Et emne, som hun af hensyn til datteren ikke længere taler om - heller ikke i dette interview.

Sideløbende med reality har en psykolog dog også været involveret, forsikrer hun mig.

- Altså lige det der med at flygte. Dét, tror jeg, at jeg er blevet bedre til ikke at gøre, siger hun, men korrigerer hurtigt:

- Eller...

- Så er jeg vist heller ikke blevet bedre. Men jeg prøver stadig. For jeg har lært, at det er bedre at håndtere tragiske ting med det samme. Du kan ikke gemme dig fra sorg og krise, det vil altid komme tilbage til dig.

Men nu er du aktuel igen, og man ser dig også gerne på den røde løber med andre reality-kendisser som Janni Ree og Sy Lee. Og du har fortalt, at du som barn drømte om at blive berømt sanger eller skuespiller. Handler det også om at blive set og anerkendt?

- Jo. Det har jeg fundet ud af efterfølgende. Mange har jo også elsket den person, jeg er på tv. Jeg er meget social, og jeg kan godt lide, at alle ved, hvem jeg er. Så er man på en måde aldrig helt alene, siger hun.

Så du kan faktisk lide at være kendt?

- Ja.

- Altså for det meste.

Ja?

- Der er jo nogle tider, hvor man også vil ønske, at man ikke var. Når ens privatliv bliver exposed (eksponeret, red.), siger hun.

Den form for bevågenhed har hun prøvet en del gange. Senest da hun på tabloidmediers forsider dukkede op slentrende i Københavns gader med den prominente DR-vært Kåre Quist. Et eksempel, hun selv fremhæver.

- Da jeg fandt sammen med Kåre Quist, fik jeg øjnene op for, at det er en virkelig høj pris, man betaler for at være et kendt ansigt. Vi kunne slet ikke gå med det selv og lære hinanden at kende, før vi var på forsider alle steder.

Parret nåede også at dele billeder fra en romantisk ferie til Tenerife på det sociale medie Instagram. Men Pernille Nygaard Vejs mener, det er uretfærdigt, at de to fik så meget medieomtale, som de gjorde.

Blandt andet mener hun ikke, at de fik en chance for selv at fortælle om forholdet til familie og venner, før hele Danmark kendte til det.

Men har du ikke selv et ansvar for eksponeringen, når du gang på gang stiller dig frem og ovenikøbet vælger at date en af de mest profilerede tv-værter herhjemme?

- Jamen, det føler jeg ikke, at jeg har. Og hvis man har en god kemi med en person, er det jo ligegyldigt, om han er prinsen af Danmark eller ej.

Men er det ikke en del af prisen? At pressen både kommer til brylluppet og begravelsen?

- Jo, men derfor må man jo godt brokke sig over det. Bare fordi, man godt kan lide at være i offentligheden en gang imellem, skal det ikke være sådan, at man skal være bundet af det, siger hun.

Så hvordan har du det med at være "tvunget" til at give interviews i forbindelse med deltagelsen i nye realityprogrammer?

- Så længe jeg er herre over, hvad der bliver skrevet, er det okay. Men jeg gider ikke kommentere på svinere, eller hvis det er sådan noget med: "Hov, vi har spottet dig i Fakta for at købe kondomer sammen med kronprins Frederik."

Ha ha, det havde alligevel været en god historie... 

- Ha ha, ja, det ville være en spicy historie, hvis det var rigtigt. Men sådan noget gider jeg ikke tale om, siger hun.

Pernille Nygaard holder da også fast i retten til at leve sit liv på trods af fordomme, folkets meninger og en ivrig presse. Valgfriheden har hun efterhånden gjort til et mantra i sit liv. Og så må andre mene om det, hvad de vil.

Efter jurauddannelsen blev hun ansat som advokatfuldmægtig hos forsvarsadvokat Rasmus Sølberg i hovedstaden. Hun drømte om at blive forsvarsadvokat, fortalte hun til pressen. Og hun var blandt andet med under retssagen mod en anden reality-deltager, Teitur Skoubo, der fik en voldtægtsdom, som senere under stor mediebevågenhed blev omstødt til en voldsdom.

Men så blev der stille omkring nordjyden. Og nu bor Pernille Nygaard Vejs i Skive.

Hvad skete der?

- Jeg sagde op som advokatfuldmægtig i København, fordi jeg ville tilbage til min ekskæreste i Jylland, som jeg er sammen med nu og har købt hus med.

Hun har fået et andet job som jurist i den midtjyske by. Derfor mangler hun stadig at gennemføre et forløb som fuldmægtig, der i alt varer tre år, og siden advokatuddannelsen, hvis titlen som forsvarsadvokat skal i hus.

Er drømmen om at blive forsvarsadvokat sat på pause?

- Ja.

- For det er lidt svært i Jylland, og der må man vælge, hvad man prioriterer mest. Om man vil være sammen med den, man gerne vil være sammen med. Eller om man vil have sin karriere. Og der har jeg valgt, at jeg hellere vil være sammen med den, jeg gerne vil være sammen med.

En jurist er jo noget, man forbinder med en vis troværdighed og uvildighed. Det kan virke ret langt væk fra reality-verdenen, som du stadig er en del af? 

- Det gør man da også med folk, der laver tv. Altså i "Good Luck Guys" var der ikke noget alkohol eller fest.

- Og ærligt, så er over halvdelen af danskerne jo realitystjerner. Altså selv vores tidligere statsminister, Lars Løkke (Rasmussen, red.) hed han dengang. Han var da også med i det der "Over Atlanten", siger hun.

Og så langt har hun ret.

I "Good Luck Guys" skal man dog se langt efter tidligere statsministre som deltagere. Og deltagere som Pitzner-søstrene Elvira og Thalia, score-kongen Jeppe Risager og energiske Philip May er næppe castet, fordi de er kedelige og dybt seriøse.

Ifølge Prime Videos egen programbeskrivelse er det da også "12 farverige kendisser og atypiske eventyrere", som skal overleve 13 dage på en øde strand i troperne uden internetforbindelse.

De færreste forbinder nok også jurister med dét, I laver i "Good Luck Guys" Hvorvidt tænker du over, om folk kan tage dig seriøst som jurist, når du er realitydeltager?

- Det har aldrig været et problem for mig eller bidt mig i røven. Jeg er en meget seriøs jurist, slår hun fast.

Men nu bor du i Jylland, forsvarsadvokat-drømmen er på pause, og du er fortsat aktuel i reality. Hvad er det næste, der skal ske? 

- Det er ikke godt at vide. Det ved man aldrig med mig. Jeg gider ikke låse mig fast på én ting resten af mit liv, så bliver jeg deprimeret.

Og netop den konklusion er svær at anfægte.

I Sverige skal det være forbudt for eleverne i folkeskolen at bruge mobiltelefoner i skoletiden. Det er den svenske regering og Sverigedemokraterna blevet enige om.

Det samme har tidligere været diskuteret i Danmark. Og her var der et politisk ønske om en lignende løsning.

Men sådan blev det ikke. Heldigvis, hvis man spørger Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas.

- Med hele drøftelsen, som vi så har haft, synes jeg heldigvis, de landede et fornuftigt sted, altså med en kraftig opfordring til, at skolerne begrænser mobilforbruget.

- Og der er vi i Skolelederforeningen enige i, at det er den enkelte skole, der træffer beslutning om, om der skal være et egentligt mobilforbud, eller der skal laves en mobilpolitik, siger hun.

En del af skolens opgaver er at give eleverne en digital dannelse, fortæller Dorte Andreas. Derfor er man "nødt til at finde en balance" mellem, at mobilen er fremme, og at mobilen er væk.

Det er blevet vanskeligere for skolerne at håndtere konflikter, fordi de også foregår online og på sociale medier. Og de foregår heller ikke kun i skoletiden. Det foregår hele tiden, også når børnene har fri.

- Altså, selv om vi laver et forbud mod brug af mobilen i skoletiden, så kan den slags også foregå på alle tidspunkter. Det gør det jo, vi ved jo godt, at det foregår på alle tider af døgnet.

- Det er kun, hvis man bliver informeret om det, altså på en eller anden måde finder ud af, at det foregår noget, at man kan gøre noget, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at eleverne har tillid til skolens voksne, og at eleverne tør tage fat i dem, hvis de oplever noget ubehageligt.

Og netop det, at eleverne skal lære at bruge mobilerne i skolen, peger Jeppe Bundsgaard, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, også på.

- Jeg tænker, der sagtens kan være fornuft i at begrænse brugen af mobiltelefoner. Men hvis man kun løser problemet i skolen, så eksisterer det stadigvæk uden for skolen.

- Og de børn, som har brug for at lære at bruge fællesskaberne og lære, hvordan de sætter grænser for deres mobilbrug, de får så ikke nogen støtte, medmindre de har forældre som støtter dem, siger han og tilføjer, at mange forældre selv har samme problem.

Mister man muligheden for at give børnene forståelse for teknologi, risikerer man, at særligt de svageste børn bliver fastholdt i problemet.

I stedet bør politikerne lovgive om de sociale netværk, børnene bruger.

Ifølge Jeppe Bundsgaard beregner de sociale medier, hvordan de kan få "den sidste lille dråbe opmærksomhed" for at tjene penge.

- Her har vi en kritisk infrastruktur, som har konsekvenser for vores demokratiske samfund. Her er vores sociale samvær og vores psykiske sundhed på spil, og det er ikke andet end rimeligt, at vi siger: Det vil vi altså have medbestemmelse over, siger han.

Ifølge ham er EU ved at gøre noget, mens de danske politikere ikke forholder sig til problemet. /ritzau/