Fyn: - Jeg er faktisk rimelig sur og skuffet på mig selv over, at jeg kunne finde på det.

Sådan lyder det fra den 40-årige butiksansatte fra Fyn, der over en periode på 16 dage kom med adskillige seksuelle opfordringer til 13-årige AnneJensen_2010 over både Faceup og Snapchat.

AnneJensen_2010 var en falsk profil, som avisen oprettede for at se, hvad der sker, når en 13-årig entrerer de to medier.

Og der gik ikke mange minutter, før den 13-årige piges indbakke bugnede af beskeder med implicitte og eksplicitte seksuelle tilnærmelser fra meget ældre mænd.

En af de første, som skrev til den falske profil, var den 40-årige butiksansatte fra Fyn. Han inviterede den 13-årige hjem til sig selv adskillige gange, og i løbet af de godt to uger skrev han også, at han ville "slikke hende" og "give hende finger".

To gange prøvede avisen på mandens egen opfordring at sætte et møde op gennem den falske profil, fordi vi ville konfrontere ham med grove og ulovlige seksuelle tilnærmelser, han skrev til den 13-årige pige.

Mødet blev dog aflyst begge gange, da den 40-årige skrev, at han blev forhindret af arbejde. Men i et telefoninterview fortæller han, at det ikke passede.

- Jeg blev faktisk ikke kaldt på arbejde. Jeg brugte det bare som undskyldning. Det var ikke min hensigt at mødes, siger den 40-årige med en skamfuld lavmælthed i stemmen, da avisen ringer ham op.

Selvom han nu fortæller, at han aldrig havde til hensigt at mødes med 13-årige Anne Jensen, så taler hans grænseoverskridende fremfærd på nettet sit tydelige sprog.

Med beskeder som "du vil jo gerne kysse og nusse", "skal du slikkes og have lidt finger" og "er du jomfru" herskede der på skrift ikke meget tvivl om den 40-åriges motiver for samtalen.

Hvorfor han skrev til de ting til den 13-årige, har han ikke et tydeligt svar på.

- Det er et godt spørgsmål. Det er også derfor, jeg har slettet hende, siger den butiksansatte, der også fortæller, at han fortryder sin samtale med Anne Jensen.

Du inviterer hende hjem til dig og siger, du vil slikke hende og give hende finger. Påvirker det dig slet ikke, at hun er et barn, og du er 40, når du skriver de her ting?

- Jo, når man tænker over det, så gør det. Da jeg skrev de ting, tænkte jeg ikke lige på det.

Hvad mener du med det?

- Jeg har ikke tænkt på hendes alder. Nu har jeg oprettet mig på Scor.dk i stedet for, hvor det er for voksne.

Hun skriver jo faktisk flere gange til dig, at hun er 13, så du var jo bevidst om hendes alder. 

- Jo, jeg vidst det, jeg har bare ikke lige skænket det en tanke, når jeg har skrevet. Jeg skriver ikke med nogen nu, efter jeg har slettet hende.

Efter to ugers korrespondance på Snapchat foreslog den 40-årige, at han og Anne Jensen skulle mødes i et solcenter. Op til mødet skrev han, at han ville kysse hele hendes krop, slikke hende og give hende finger.

Men kort før mødet aflyste han og skrev, han var blevet kaldt på arbejde. To dage senere slettede han hende på Snapchat.

- Jeg tænkte over det, og så tænkte jeg, at det her ikke duede, og at hun skulle slettes, siger han.

Er du bange for at blive opdaget, når du skriver med mindreårige på nettet?

- Nu gør jeg det ikke mere, men på det tidspunkt var jeg. Der er også derfor, jeg har opsøgt psykolog, så jeg kan komme ind til sådan en og snakke om det og finde ud af, hvorfor og sådan nogle ting.

Hvad tænker du om, hvis nu dit arbejde fandt ud af, du skrev med en 13-årig?

- Jeg tænker, det er fuldstændig åndssvagt.

Hvad er åndssvagt?

- At bruge tid på at skrive med sådan en, når man kan gå ind på Scor.dk og skrive med en voksen.

Første gang AnneJensen_2010 kom i forbindelse med den 40-årige var via mediet Faceup. Herfra skrev han fra profilen 'Søde julie', som skulle forestille at være 15 år. 'Søde julie' indledte samtalen med at skrive "min daddy kan li', hvad han ser" og opfordrede AnneJensen_2010 til at mødes med hendes 'far' og sende billeder til ham, fordi han var 'klar på hende'.

'Faren' var den 40-årige butiksansatte, som sideløbende skrev til AnneJensen_2010 på Snapchat: "Hører du skriver med min datter", lød en af de første beskeder fra ham.

På den måde kunne 'datteren og faren' i ledtog med hinanden overbevise AnneJensen_2010 om at sende billeder til og mødes med den 40-årige.

Er det en metode, du plejer at bruge? 

- Nej, overhovedet ikke.

Hvordan kom du på det?

- Den dag var jeg stresset og så videre, så jeg tror ikke, jeg har tænkt så meget. Det har været en periode, hvor jeg har været helt vildt stresset. Så har jeg brugt det til at sidde for mig selv og koble af.

Hvad skal der til, før du stopper?

- Nu er jeg stoppet, og det er også derfor, jeg ringer til en psykolog. Jeg tror, jeg skal snakke om det, og så tror jeg, det stopper helt automatisk.

Den 40-årige fortæller, at det er selve det at skrive med den mindreårige, som han fik noget ud af, og at han ikke havde tænkt sig at føre sine ulovlige seksuelle tilnærmelser ud i livet.

- Det havde jeg ikke tænkt mig at gennemføre overhovedet. Det er bare det at kunne skrive, siger han.

Er der noget i dit liv, som har gjort, at du er kommet hertil, hvor du sidder og skriver med 13-årige piger på nettet?

- Det er svært at sige, om der er blevet tricket noget på et tidspunkt. Det skal psykologen hjælpe med. Om det er noget i barndommen, der tricker et eller andet. Jeg kan nemlig ikke huske ret meget fra min barndom, fortæller den 40-årige, der bor alene.

- Da jeg startede med det, følte jeg mig lidt alene og stresset, så jeg tror, det er det, som har tricket det lidt. Jeg vil ikke sige, jeg kedede mig. Men jeg var bare meget alene hjemme.

Om den 40-årige rent faktisk havde tænkt sig gøre alvor af sine seksuelle tilnærmelser, eller om det er noget, han siger, fordi han blev konfronteret med beskederne, finder vi af gode grunde aldrig ud af.

Men lektor og cand.psych ved Århus Universitet Karen Munk skriver i en mail, at korrespondancen i sig selv godt kan give 'afløb og fornøjelse' hos nogle mænd.

- Man kan aldrig vide, om tanker omsættes til handling. Men der er da ofte et eller andet, der gemmer sig i mænd, der har den slags korrespondance. Det er også sandsynligt, at korrespondancen i sig selv giver afløb og fornøjelse. Det sidder da også sandsynligvis også en del – normale - mænd, at helt unge piger er tiltrækkende, uden at man vil kalde dem hebefile (erotisk tiltrækning til pubertære børn, red.). Mænds erotikske tiltrækning til helt unge piger kan man ikke komme til livs, selvom det er forbudt, pointerer hun.

I slutningen af interviewet gav avisen den 40-årige telefonnummeret til Team for Sexologi, som hjælper folk med afvigende seksuel adfærd.

"Gift ved første blik", "Landmand søger kærlighed", "Bachelor" og "Date mig nøgen".

Det flyder over med datingprogrammer på fjernsyn og streamingtjenester, hvor deltagere i alle aldersgrupper på forskellig vis forsøger at finde kærligheden.

Men hvad kan vi egentlig bruge dem til? Er de andet end ren og skær underholdning?

Spørger man Anders Fuchs, programredaktør på TV 2, der senest har smidt "Se mig, hør mig, elsk mig" på gaden, er der en pointe med masseproduktionen. Altså ud over at fodre seerne med det, der genererer høje seertal.

- Vi vil gerne samle danskerne om det, de har til fælles og kan spejle sig i. Håbet er, at programmerne kan starte fælles diskussioner og samtaler, som eksempelvis da programmet Bachelor rejste spørgsmål om den moderne mand, siger han og tilføjer:

- Det er del af vores public service-mission.

Med nyeste kærlighedsskud på stammen, vil TV 2 fortsat være med til at styrke den slags samtaler om kærlighed, forklarer Anders Fuchs. Men på en ny måde.

I "Se mig, hør mig, elsk mig" skal 20 singler på et hotel date hinanden på tværs, men de kan enten kun se, høre eller røre hinanden i processen.

- Vi vil gerne anerkende, at vi bliver tiltrukket af vidt forskellige ting. Vi vil gerne skille tingene lidt ad, og give plads til dem, der måske kun føler sig trygge ved en af delene, siger han.

De løftede pegefingre er dermed ifølge Anders Fuchs pakket væk, da deltagerne selv har magten, og fordi der ikke er en eneste professionel matchmaker i nærheden til at hjælpe et match på vej.

Anders Fuchs forklarer, at en stor interesse for at medvirke i programmet har tydeliggjort en kritik af en fremherskende datingkultur på især dating-apps som Tinder, hvor udseende eller en hurtig kop kaffe afgør et match.

Ofte foregår afvisningen allerede inden et fysisk møde, hvor et swipe med tommelfingeren på mobilens skærm fejer potentiel kærlighed af banen. Et stort udvalg af selfies og introtekster på datingmarkedet afføder altså hård konkurrence.

Hvis man ikke har prøvet det, kan man forestille sig at høre prinsessen fra Klods Hans-eventyret på repeat sige "duer ikke, væk" til rækken af bejlere på slottet, uden hun gør sig videre anstrengelse for at lære dem at kende bedre.

- Moderne dating er blevet en sportsgren, hvor ingen rigtig vinder. Så vi gør det ikke kun for det gode tv's skyld. Vi kan mærke, at der er en interesse i at udfordre den her måde at date på, siger TV 2-redaktøren.

I programmet fravælger deltagerne netop hinanden ud fra eksempelvis kun at kunne se hinanden. Hvordan er det anderledes end på Tinder? 

- Selvfølgelig er det også overfladisk. Men jeg vil vove den påstand, at når du bliver sat i de her se-mig-situationer, siger kropssproget og din ageren i rummet meget om dig som person.

- Og overflade kan også være godt, og Tinder er jo eksempelvis også dejligt for mange.

Gert Martin Hald, er professor i psykologi på Københavns Universitet og desuden mangeårig ekspert i datingprogrammet "Gift ved første blik" på DR.

Han tror, at det kan være interessant for seerne at se deltagerne date ud fra bestemte sanser i TV 2's nye satsning. Men i et underholdningsperspektiv.

- Jeg vil ikke kalde det public service, men det er underholdende. Og konceptet kan have relevans, fordi det sætter dating-kultur på dagsordenen og kan begynde samtaler om, hvad der er mest vigtigt for os i valget af en relation, siger Gert Martin Hald.

Psykologen tvivler dog på, at deltagerne finder en partner i eksperimentet på hotellet på TV 2. Ligesom han medgiver, at det mere er undtagelsen end reglen i den type programmer generelt.

- For man opstiller en virkelighed for dem, som de aldrig nogensinde ville vælge ud fra i det virkelig liv.

- I "Gift ved første blik" viste det sig også, at et større fokus på det rationelle har meget svære vilkår i en vestlig kultur, hvor følelser og tiltrækning er afgørende i forhold til vores valg af partner.

 Men hvis programmerne ofte fejler. Hvorfor har du så selv været ekspert? 

- Jeg synes ikke, de "fejler". For ofte er formålet at illustrere nogle mekanismer i partnervalg, parforhold eller kærlighed, som seerne kan lære af eller i det mindste tænke over i forhold til dem selv og deres eget liv. Vi har manglet den slags talerør, siger han.

Poul Poder, der er lektor i sociologi på Københavns Universitet, er skeptisk i forhold datingsprogrammers evne til at skabe egentlige kærlighedsforhold. Han forsker blandt andet i det moderne kærlighedsliv.

- Deltagerne holder jo stort set aldrig sammen. Det er der en række socialpsykologiske grunde til. Dels den stress, man udsætter deltagerne for i de her kunstige situationer, hvor hele nationen kigger med over skuldrene.

Desuden spiller det ind på den haltende kærlighed, at deltagerne ikke får tid og pause til at reflektere over de dates, de er på, mener han.

- Vi ser også folk melde sig ud af programmerne undervejs, fordi de føler sig for stressede, siger Poul Poder.

Men psykolog Gert Martin Hald peger på, at også den udeblevne kærlighed, kan give anledning til at tage datingmønstre op til revision - både for deltagere og seere.

Dermed kan TV 2 - uanfægtet udfaldet for singlerne i programmet - forsvare genren med en læring om at blive klogere på sig selv, mener han.

Men har det slet ingen betydning for konceptet dating-tv og deltagere, når kærligheden udebliver?

- Det kommer an på, hvordan deltagerne kommer ud på den anden side. Mange er jo glade, fordi de har lært noget ved at være med. Og så har vi set, at enten det eller eksponeringen kan gøre, at de faktisk får nogle relativt velfungerende parforhold bagefter, siger Gert Martin Hald.

Når det kommer til, hvorvidt vi kan lære noget af datingprogrammer, er sociolog Poul Poder igen tvivlende.

- Måske seerne spejler sig i deltagere. Men det ved jo ikke, om de gør. Vi har ikke lavet forskning, der viser, at der kommer læring ud af at se eller at deltage i datingprogrammer. Deltagerne kan godt sige, at de lærer noget, men vi ved jo ikke reelt, hvorvidt de går ud og gentager de samme mønstre, siger han.

Programmernes popularitet kan til gengæld have rod i noget helt andet, vurderer Poul Poder:

-  Seerne kan opnå en bekræftelse i, at de trods alt klarer kærligheden bedre end deltagerne på skærmen. Og de kan tænke: "I det mindste er jeg ikke så desperat, at jeg lægger mit privatliv til skue og kommentering for alle".

Men hvis datingprogrammers gavn for kærligheden for deltagerne er tvivlsom, kan de så modsat gøre skade?

- Deltagere kommer af og til i klemme enten i offentligheden eller i forhold til deres egne følelser. Det kan selvfølgelig føles negativt, og her er det vigtigt, at de får den nødvendige støtte og hjælp, siger Gert Martin Hald.

TV 2-redaktør Anders Fuchs anerkender, at det er sårbart for medvirkende i datingprogrammer at få deres liv stillet til skue.

- Vi har psykologer med til at hjælpe os allerede i castingprocessen, som sikrer, at de er rustede til at medvirke. Ligesom vi har et stort netværk på produktionen, der holder øje med, om de har det godt under optagelserne, og når programmerne kommer ud, siger han.

Alligevel kan ingen gøre sig selv klar på, hvor vildt det er at være i fjernsynet, indskyder Anders Fuchs.

- Og det er vi meget opmærksomme på at hjælpe dem med igennem hele sendeforløbet, både når det kommer til medieopmærksomhed, sociale medier og reaktioner fra offentligheden.

Sociolog Poul Poder mener dog ikke, at man kan komme udenom bagsiden af medaljen uanset, hvad tv-produktionerne gør.

- Ingen bag eller foran kameraet kan på forhånd overskue konsekvenserne af optagelser, klipning og endelige programmer. Ingen ved, hvor pressede de bliver eller kan forudse, hvordan deltagere vil blive kommenteret eller gjort til grin i stuerne eller på de sociale medier, siger han.

I sidste ende flyder mediebilledet over med datingprogrammer, og de medvirkende stiller troligt op år efter år. Men målet med TV 2' seneste bud er faktisk slet ikke at finde den eneste ene. Det er TV 2-redaktør Anders Fuchs klar i mælet om.

- Det begynder at blive en smule søgt altid at skulle finde den eneste ene. Det er da dejligt, hvis nogen finder kærligheden i programmet, men det vigtigste er, at både deltagerne og seerne bliver klogere på dating, og hvad de egentlig bliver tiltrukket af, siger han.

I stedet vil TV 2 vise, at dating også kan være sjovt og akavet. Noget, man allerede får fornemmelsen af i "Se mig, hør mig, elsk mig" med heftig brug af bas-tung festmusik, hurtig klipning og kæk stemning mellem deltagere og den unge vært.

Men kærlighed er en stor og dyb hengivenhed, der langt fra kun er sjov og ballade. Hvordan tager I højde for det i et underholdningsformat?

- Kærlighed er et seriøst emne, men vi har også gerne villet pakke det ind i en følelse af, at det hele skal nok gå. For datingprogrammer kan godt blive tunge og triste, synes jeg, siger Anders Fuchs.

Og selvom programmet har indfanget singler på et hotel, hvor de det meste af tiden er overladt til sig selv, er det ikke et realityprogram som "Ex on the beach" og "Paradise Hotel". Det understreger Anders Fuchs.

- De er også sjove at se, men de programmer handler ikke om at blive klogere på sig selv og kærligheden. TV 2 har et mål med alle produktioner, om at vores deltagere og seere kommer et bedre sted hen, siger han.

Så I har tænkt meget over, at et program om dating ikke bliver for poppet og kun er underholdning?

- Vi pakker det ind i populær musik og humor, fordi de greb gør, at det kommer bredt ud til mange mennesker. Men vi har en kerne af noget public service med i det. Og det holder vi fast i med alt, hvad vi gør, siger han.

Denne artikel er første del af en serie om danskernes forhold til dating og kærlighed.

Særligt uden for landets store byer er der i løbet af året dukket flere ladestandere op til elbiler.

Langt de fleste kommuner, hvor antallet af nye ladestandere stiger mest, ligger nemlig uden for Region Hovedstaden.

Det viser en opgørelse fra Transportministeriet.

- Danskerne køber elbiler som aldrig før. Det kræver gode lademuligheder i alle dele af landet, udtaler transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse.

I toppen ligger Syddjurs Kommune. Her er antallet af offentlige ladestandere i tredje kvartal i år steget med 2,4 per 1000 indbyggere.

Også Skanderborg, Middelfart og Ringkøbing-Skjern er blandt kommunerne med den største stigning.

I alt 15 af kommunerne i top-20 ligger i provinsen.

Ifølge forbrugerøkonom i bilejernes interesseorganisation, FDM, Ilyas Dogru er det positivt, at netop kommuner uden for hovedstadsområdet stiller ladere op.

- Elbilerne var i den tidlige fase for byboerne. Nu er det gået op for danskerne, at man kan flytte tankstationen hjem, og at det giver god mening at have elbil, når man bor uden for store byer. På den måde er der også kommet pres på kommunerne i forhold til at udvikle ladeinfrastruktur, siger han og tilføjer:

- Det kommer ikke bag på mig, men det er glædeligt, at det ikke kun er større byer, der oplever vækst.

Samlet set er antallet af offentlige ladestandere de første ni måneder af 2023 steget med godt 5.600.

Ved udgangen af september i år var der i alt 14.800 steder at lade elbilen på tværs af landet. Det giver ifølge Transportministeriet 11,3 elbiler per offentlig lader.

Koncentrationen af ladepunkter varierer dog meget alt efter kommune.

I Vallensbæk Kommune på Sjælland er der således 0,24 ladestandere per 1000 indbyggere. I Fanø Kommune er der 6,46.

Region Hovedstaden er fortsat den region i landet, hvor der er flest offentlige ladestandere.

Ifølge Ilyas Dogru er der sket en stor udvikling på lademarkedet, der tidligere har været præget af "tørke".

Men vi er endnu ikke i mål, forklarer han. Der kommer nemlig flere og flere elbiler på de danske veje.

I september sidste år rundede vi 100.000 elbiler. Allerede til nytår forventer FDM, at antallet stiger til 200.000.

- Elbiler og ladere skal gerne følge hinanden, hvor ladeinfrastrukturen skal være foran. Vi ved, at ladeinfrastruktur er altafgørende, når man skal købe en elbil, siger Ilyas Dogru.

Han påpeger, at synligheden af ladere har stor betydning for forbrugernes tryghed.

Offentlige ladestandere kan desuden især komme borgere bosat i etageejendomme til gode.

- Det er en overset gruppe. De har ikke altid mulighed for at sætte en ladestander op ved egen grund. De er meget afhængige af, hvad der foregår på offentlig vej. Når der kommer flere ladepunkter, giver det også dem mulighed for at skifte til elbil.

Ladeoperatørerne Clever og E.ON har ifølge Transportministeriet været de dominerende i Danmark de seneste tre år. Men også Spirii, Tesla og Circle K har gjort deres indtog på markedet.

Jørgen Brogård er klar - og det er den lange grusvej ned til ejendommen Præstmark og de 14 tomme minkhaller, lidt udenfor Holstebro, også.

Hullerne i vejen har den forhenværende minkavler lappet i weekenden, så den kan holde til de tunge køretøjer fra G. Tcherning, der er et af de seks firmaer, som Bygningsstyrelsen har entreret med til at nedrive de første ti farme.

Jørgens Brogårds er en af dem.

- Det er ikke en sorgens dag. Jeg har accepteret det. Så det bliver dejligt, at det kommer væk, siger Jørgen Brogård, der har tænkt en del over, at den verden, han kendte og gik i, ikke ligner den verden, der ligger langt fra produktionslandbruget.

- Det er ikke os herude på landet, der bestemmer. Det er dem i byen. De er flest, og hvis de siger, at vi ikke skal være her, så skal vi ikke være her, konstaterer Jørgen Brogård.

Som 24-årig købte han sine første avlsdyr, og de første år have dem gående hos en nabo for at holde udgifterne nede. Ejendommen købte han i 1987, og de første haller rejste han året efter.

Første dag med nedrivningen er meget tæt på at ramme treårsdagen for aflivningen af hans 1600 avlstæver. Men han er jordbunden og fattet, også i dag.

Jørgen Brogård er fyldt 65. Hustruen Susanne er 58. Deres alder har været med til at gøre det mere spiseligt, at de ikke længere skulle have noget med mink at gøre.

- Der har aldrig været et måske. Det vidste vi. Vi er for gamle til at skulle starte forfra igen som pionerer, synes Jørgen Brogård.

Han er gået tilbage til at køre lastbil. Susanne er blevet lærer igen.

Lovningen på det, Jørgen Brogård anerkender som "en god erstatning", har også gjort det nemmere at håndtere. Ikke at han har brugt en krone endnu. Han afventer, hvor meget der skal svares i skat.

- Hvis vi var blevet tvunget væk herfra, fordi vi ikke havde drevet farmen ordentligt, så tror jeg, det havde været hårdere. Men her er det jo en fælles ting. Det er alle avlere, der står i samme situation som os, forklarer Jørgen Brogård.

Bygningsstyrelsen regner med at være færdig med at pille asbesttagplader, hegn og alt andet væk omkring 10. januar. Til den tid har Jørgen og Susanne Brogård en plan om at så græs i den lille hektar jord og måske flytte familiens ridebane derover.

De 14 danskvarmblods heste har måske reddet ægteparret for ikke at falde ned i sort hul. Da minkene var væk, var hestene der, og de skulle stadig fodres og kigges til hver dag.

- Det betød jo, at vi ikke bare kunne blive siddende indenfor. Vi kom ud og fik noget frisk luft, og det er næsten samme rytme med hestene, som det var med minkene, siger Jørgen Brogård.

Nedrivningen af de omkring 1227 nedlukkede minkfarme forventes at koste 3,7 milliarder kroner.

Hvornår kan I garantere, at den sidste avler har fået sin erstatning, og minkhallerne er fjernet?

-  Avlerne har tidligere været stillet i udsigt, at det var inden udgangen af 2028. Siden er en ny regering trådt til, og vi har sagt, at det er helt uholdbart. Derfor har vi fået lavet nogle nye modeller, som sikrer, at man i hvert fald har mulighed for at få en afklaring på sin erstatningssag inden 2024. Det er langt, langt hurtigere, og sådan er det også med nedrivningen, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Du var en af dem, der i valgkampen var mest kritisk over for Mette Frederiksens håndtering af minksagen. Hvordan har du det med at være ham, der er ansvarlig for nedrivningen?

- Historien har jo ikke ændret sig. Jeg synes fortsat, at det er en dybt ulykkelig situation, vi står i. Men jeg løser de opgaver, der skal løses i mit ministerium og får det gjort hurtigst muligt, svarer ministeren.

En nyopdaget bille-art fra Sydamerika er blevet opkaldt efter den danske ølgigant Carlsberg.

Det skyldes, at parringsorganet til forveksling ligner en øloplukker fra Carlsberg.

Navnet på den nye art er derfor Loncovilius Carlsbergi.

Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det er danske insektforskere fra Københavns Universitet, der nu har opdaget seks nye arter af rovbille-slægten Loncovilius - hvor Carlsberg-billen hører under.

Som insektforsker kan penisser spille en stor rolle i det daglige arbejde, og det er der en særlig grund til, forklarer biolog Aslak Kappel Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum i pressemeddelelsen.

- På et insekt er kønsorganerne den del, der evolutionært udvikler sig til at være forskelligt fra art til art. Derfor er det ofte disse, man nemmest genkender arten på. Og derfor undersøger insektforskere som os altid kønsorganerne som noget af det første, når vi skal beskrive arter. Kønsorganet på hver art har nemlig en unik form, som sikrer, at arten reproducerer sig med samme art.

Anderledes fra andre bille-arter lever Loncovilius-slægten på blomster, hvor andre rovbiller typisk bor på jorden.

- Vi formoder, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Så det er bekymrende, at man ikke ved mere om denne type biller, ikke mindst når de nu er så nemme at få øje på – og nogle af dem er endda ret flotte. For vi kan desværre nemt miste arter som disse, før vi overhovedet opdager dem, fortæller en af forskerne bag opdagelsen Josh Jenkins Shaw i pressemeddelelsen.

Han forklarer herudover, at klimaforandringerne skubber til biodiversitetskrisen, hvilket formentlig også vil gå ud over nyfundne arter.

- Bestandene vil med al sandsynlighed skrumpe de kommende årtier. Vores simulationer viser, at for mindst tre af Loncovilius-arterne er der risiko for, at klimaforandringerne gør det af med mere end halvdelen af deres habitat inden 2060. Det er vigtigt at pointere, at mange flere arter vil blive påvirket af disse ændringer, men vi ved ikke præcis hvordan, da vi kun for fire arter havde nok data om til at estimere deres fremtid, tilføjer José L. Reyes-Hernández.

Han kunne se det, da han viste de 53 fingerringe frem for guldsmeden for at få dem vurderet. Det var sikkert og vist, at den gamle mand i den lille butik genkendte ringene.

Sådan forklarede en 28-årig mand sig over for Retten i Randers, da han for få uger siden sad på anklagebænken og skulle beskrive sit besøg hos Houmeden Guld, Sølv og Ure på en junimandag i 2021.

Her var den tiltalte mødt op lidt efter middagstid for at få et overslag på værdien af en ordentlig stak ringe, han havde fået af en kammerat i forbindelse med en byttehandel nogen tid forinden.

Han kunne dog ikke huske, hvor lang tid forinden. der var tale om, ligesom han heller ikke havde tænkt nærmere over, hvor ringene mon kom fra, da vennen gav ham dem sammen med nogle andre ting i bytte for en cykel.

- Jeg spurgte ikke ind til det. Det var en god byttehandel, konstaterede han over for anklageren i retten.

Men guldsmeden kiggede altså noget på de 53 ringe, som den nu 28-årige mand kom med. Og det skyldtes vist nok, at ringene var blevet stjålet fra selvsamme guldsmed, lød det fra den tiltalte.

At det ganske rigtigt var Houmeden Guld, Sølv og Ures fingerringe blev i retten bekræftet af en kvindelig politiassistent fra Østjyllands Politi.

Hun forklarede nemlig over for retten, at hun havde været efterforsker på tyveriet af de 53 ringe, som var såkaldte "prøveringe".

- Jeg talte med guldsmeden om værdien, og han anslog den til at være godt 13.000 kroner. Og da tiltalte kom med ringene, kunne guldsmeden genkende dem, sagde hun.

Så selvom den 28-årige randrusianer hævdede, at han havde fået ringene i en byttehandel med en ven, blev han kendt skyldig i hæleri.

Herudover blev han også dømt for tyveri af en knallerthjelm og et par motorcykelhandsker samt besiddelse af en kniv på Tørvebryggen en nat i maj 2022, ligesom han blev dømt for besiddelse af ulovlige stoffer, herunder hash, skunk, amfetamin, og receptpligtig medicin som tramadol-piller og en joint.

Det fremgår af sagen, at den dømte mand er tidligere straffet for både berigelseskriminalitet og narkobesiddelse. Derfor valgte Retten i Randers - på baggrund af hans kriminelle fortid og de nye anklager - at idømme ham 60 dages ubetinget fængsel.

Hertil konfiskerede myndighederne en kniv samt 227,68 gram hash, 1,45 gram skunk, 2,7 gram amfetamin, 1 joint og 2 tramadol-piller fra den dømte mand.