Hvem skal sige ja og nej på dine vegne, hvis du en dag ikke længere kan tage vare på dig selv? Hvem skal styre dine penge?

Det har 307.000 danskere taget stilling til ved at få lavet en fremtidsfuldmagt.

Det viser nye tal, som Domstolsstyrelsen har trukket for Avisen Danmark.

At over 300.000 danskere har fået lavet en fremtidsfuldmagt, glæder landsformanden for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund.

- I virkeligheden burde vi alle sammen lave én, uanset om vi tror, at vi får brug for den eller ej, siger hun.

- Det er den bedste måde at forberede sig på, at man kan komme i en situation, man ikke har forudset.

Avisen Danmark bragte i november historien om 49-årige Trine Juul Axelsen fra Hobro, som satte sig ned med sine forældre for at få styr på blandt andet fremtidsfuldmagter.

Og de er ikke alene.

Siden 2017, hvor fremtidsfuldmagter blev indført som en mulighed, har flere og flere danskere hvert år fået det lavet.

På tre år er antallet af registrerede fremtidsfuldmagter mere end fordoblet. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der var 144.000 tinglyste fremtidsfuldmagter i 2021. I dag er der godt 307.000.

Sideløbende er flere og flere af fremtidsfuldmagterne også taget i brug i takt med, at der er kommet behov for dem - for eksempel ved fremskreden demens.

5.200 fremtidsfuldmagter er i øjeblikket taget i brug.

- Det er en rigtig glædelig udvikling, siger Birgitte Vølund.

For Trine og hendes mor, Birgit Vangsgaard Axelsen, i Hobro, har det da også været en stor lettelse at få styr på.

- Vi har sagt det til alle vores venner og bekendte. For det er bare noget, man skal have i orden, lød det fra Birgit Vangsgaard Axelsen.

Formanden for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, har i sit arbejde også erfaret, hvor meget det betyder for demenssyge og pårørende at have en fremtidsfuldmagt.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan træde i kraft engang ude i fremtiden, hvor man ikke længere kan tage vare på sig selv. Eksempelvis efter en ulykke eller ved alvorlig sygdom.

Fremtidsfuldmagten er et alternativ til, at man skal underlægges et værgemål.

Der er flere fordele ved fremtidsfuldmagten, forklarer Birgitte Vølund. Herunder at man selv kan vælge, hvem der skal styre ens personlige og/eller økonomiske forhold, når man ikke selv kan. Det går også hurtigere med at få sat fremtidsfuldmagten i kraft end ved et værgemål.

Hvis ikke man har fået lavet en fremtidsfuldmagt, kan man som demenssyg komme til at befinde sig i et "tomrum", hvor man er "retsløs", fortæller Birgitte Vølund.

Det kan nemlig betyde, at de pårørende skal ud i "alle mulige fiksfakserier", hvor de for eksempel bliver nødt til at logge ind med den sygdomsramtes MitID, selvom det er imod loven, påpeger hun.

- Der kan komme et vakuum, hvor man står og dybest set er retsløs, fordi man ikke selv kan træffe beslutninger mere. Og det er der dybest set heller ingen andre, der kan, hvis ikke man har givet en fuldmagt til nogen.

- For eksempel det at få betalt ens regninger, hvis ikke man er tilmeldt betalingsservice. Man kan ikke få lavet en betalingsserviceordning, hvis ikke man er habil. Det vil sige, hvem kan så disponere over ens økonomi? Det kommer til at foregå lidt på bedste beskub.

- Så med en fremtidsfuldmagt kan vi forebygge alle de der uhensigtsmæssige og dybest set også ulovlige situationer, siger Birgitte Vølund.

Alternativet i form af et værgemål er ifølge Alzheimerforeningens formand som udgangspunkt ikke at foretrække. Det kan være en langsommelig proces hos Familieretshuset, fortæller hun.

- Man skal vente meget, meget lang tid i Familieretshuset for at få et værgemål, siger Birgitte Vølund.

- For at man kan få tildelt en værge, så skal der også være en anledning. Det er ikke nok, at man har fået en demenssygdom. Det skal være en konkret anledning, siger Birgitte Vølund.

Der er samtidig risiko for, at man får en anden person som værge end den, man selv ville have foretrukket. Nogle gange vælger Familieretshuset professionelle værger.

Ved at lave en fremtidsfuldmagt kan man altså forebygge behovet for at få en værge, siger Birgitte Vølund.

Er der nogle problemer eller udfordringer med fremtidsfuldmagter?

- Ja, at der ikke er nok mennesker, der har lavet en fremtidsfuldmagt endnu. Og det er der, hvor udviklingen peger i den rigtige retning. Det er så vigtigt, at vi alle sammen får lavet os en fremtidsfuldmagt, siger Birgitte Vølund.

Da coronavirus krydsede den danske grænse, afslørede det alvorlige svagheder i det danske sundhedssystem.

For sygehusene viste sig at være uforberedte på det store antal patienter.

- Når der var 400 indlagt med corona, så var sygehusene ved at gå i knæ. Det er vildt, ikke? Det skyldes, at det er et specialiseret tilbud. Man har fjernet sengene, fordi de er gearet til noget andet, siger Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening.

Politikerne står over for en vigtig beslutning: Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen udformes?

Nu advarer Martin Damm mod at overlade for meget af sundhedsvæsenets fremtid til det specialiserede område, som sygehusene.

For det kan føre til store omkostninger, at flere borgere skal besøge sygehuset i stedet for at få pleje og behandling i eller tæt på hjemmet.

- Hvis vi bare propper et stort antal patienter ind på sygehusene, når det handler om de sygdomsforløb, som mange har, så vil udgifterne eksplodere, og det vil forværre kapacitetsproblemerne, siger Martin Damm og fortsætter:

- Det handler om at holde de store grupper ude af hospitalerne, ikke mod deres vilje eller for at give dem en dårligere behandling, men fordi de kan få den bedste hjælp i eller tæt på hjemmet, siger Martin Damm.

I stedet mener Kommunernes Landsforening, at man skal gå en helt anden vej.

I de kommende år vil Danmark opleve en markant stigning i antallet af ældre borgere. Det vil uundgåeligt øge behovet for sundhedshjælp i hele landet.

Samtidig ser man ind i en mangel på medarbejdere i flere velfærdsfag, som SOSU’er og sygeplejersker. Det skaber et presserende behov for nye løsninger inden for sundhedsvæsenet.

Derfor skal politikerne til foråret komme med et bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Her mener Kommunernes Landsforening, at man skal satse mere på ’’sundhed for de mange.’’

- De sidste mange år har man prioriteret supersygehuse, og det har været godt. Nu kommer der flere ældre, og der får man nogle skavanker, men det kræver oftest ikke specialiseret behandling, som kræft eller en blodprop i hjertet gør. Derfor skal andre metoder i brug.

- Men hvis man propper det specialiserede sundhedssystem med alle de ældre, så holder sygehusene simpelthen op med at virke, siger Martin Damm.

Siden 2007 har regionerne brugt 24,2 milliarder kroner mere på sundhed end i 2007. Til sammenligning bruger kommunerne 1,8 milliarder kroner mere end 2007.

Det er det fokus, som Martin Damm mener skal ændres. I stedet bør politikerne prioritere til almene sundhedstilbud.

Det lyder som om, at I gerne vil tage nogle midler fra sygehusene og give dem til  kommunerne, er det korrekt?

- Nej, fordi sundhedsudgifterne i Danmark kommer til at stige med rekordfart. Men man skal prioritere anderledes, hvis vi skal kunne følge med den voksende ældre befolkning, og det betyder, at investeringerne skal foretages i plejen og behandling tæt på hjemmet, siger Martin Damm

Risikerer man ikke, at der kommer til at være stor forskel på hvilket tilbud, du får, alt efter hvilken af de 98 kommuner, du bor i, fordi de prioriterer forskelligt?

- Egentlig ikke, fordi Sundhedsstyrelsen fastsætter kvalitetskrav for det, vi tilbyder. Det skal vi så være bedre til at gøre ens. Men regionerne er også forskellige, og sygehusene er forskellige. Problemet er, at ressourcerne ikke er fulgt med, og så bliver det uens, lyder det fra Martin Damm.

Det er ikke alene flere midler til plejen og behandlingen i hjemmet, som Kommunernes Landsforening foreslår.

De foreslår også en helt ny model, der skal sikre, at borgerne ikke falder mellem to stole.

For ifølge Martin Damm bliver opgaverne konstant skubbet frem og tilbage mellem kommunerne og sygehusene. Uden der tages hensyn til, hvad den bedste og mest effektive behandling er for borgerne.

- Det handler om at lave en model, hvor dem der har hånden på kogepladen ikke bare kan sparke opgaven væk ved at undlade at løse den, siger han.

Derfor foreslår Kommunernes Landsforening, at man laver såkaldte ’’sundhedsklynger.’’

Disse klynger skal organiseres omkring de 18 akutsygehuse og ledes af en politisk gruppe bestående af borgmestre samt repræsentanter for sygehusejerne.

Her skal klyngen have ansvaret for f.eks. kommunale sengepladser, behandling i eget hjem og lægedækning.

Er det virkelig løsningen at lave et nyt tredje ben, i stedet for at prioritere i det system, der allerede findes?

- Du får bare en anden brudflade. Fordi ellers har du en situation, hvor en part kan undgå at handle, og så overføres problemet til den anden part. I en klynge kan problemet ikke bare forsvinde, da det er dem i klyngen, der bærer ansvaret for det, siger Martin Damm.

Erhverv: Til foråret skifter Sydbank topchef, når den mangeårige administrerende direktør Karen Frøsig går på pension. Hendes afløser bliver Mark Luscombe, som i første omgang tiltræder som bankdirektør 1. april med henblik på at overtage posten som administrerende direktør efter en overgangsperiode frem til 31. juli, hvor Karen Frøsig fratræder.

Nu sker der så yderligere ændringer i storbankens direktion. Det mangeårige direktionsmedlem Bjarne Larsen fratræder nemlig. Det oplyser Sydbank i en fondsbørsmeddelelse.

I stedet for ham bliver Stig Westergaard udnævnt som ny bankdirektør med ansvar for blandt andet kredit og compliance. Han er fundet internt.

- Bestyrelsen har besluttet at ændre ved sammensætningen i direktionen. Vi har ønsket at gennemføre et skifte, med en ny person på den vigtige post som kredit og complianceansvarlig. Her har vi fundet, at Sydbanks nuværende kreditdirektør Stig Westergaard er et stærkt valg for området og banken. I bestyrelsen kender vi Stig Westergaard som en kompetent og meget behagelig samarbejdspartner, siger bestyrelsesformand i Sydbank, Lars Mikkelgaard-Jensen.

60-årige Bjarne Larsen er blevet fyret af banken efter 34 års ansættelse - de seneste 10 som medlem af direktionen. Ændringerne træder i kraft med det samme.

- Jeg vil benytte lejligheden til at takke Bjarne Larsen for hans store indsats for Sydbank, som har været præget af dyb faglighed for det vigtige kredithåndværk, som Sydbank i dag er kendt for i Danmark, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Afløseren Stig Westergaard er uddannet jurist og har været i Sydbank i 20 år. Han har haft ansvar for jura og compliance, og senest kredit. Stig Westergaard er 56 år, gift og far til tre. Familien bor i Kolding.

Sydbanks direktion består herefter af administrerende direktør Karen Frøsig, bankdirektør Jørn Adam Møller og bankdirektør Stig Westergaard.

I forbindelse med, at Sydbank tidligere i år ansatte Mark Luscombe som Karen Frøsigs afløser som topchef i banken, skrev mediet Børsen, at de to andre direktionsmedlemmer, Jørn Adam Møller og afgående Bjarne Larsen, totalt blev holdt ude i kulden.

Mediet erfarede fra flere af hinanden uafhængige kilder, at direktionsmedlemmerne først blev oplyst om skiftet, kort tid før det blev offentliggjort. Ifølge avisen er det højest usædvanligt i bankverdenen, hvor direktionsmedlemmer typisk tages med på råd i processen.

Ifølge Ingo Kleindienst, der er professor i ledelse på Aarhus Universitet, sender det "nogle mærkelige signaler".

- Det kan betyde, at bestyrelsen allerede fra starten havde vurderet, at det skulle være en kandidat udefra, og at man holdt de to ude, fordi man ikke ønskede, at de blandede sig eller et fremførte et andet synspunkt, sagde Ingo Kleindienst til Børsen, hvor det videre blev vurderet, at sagen kunne skade forholdet mellem bestyrelsen og de to direktionsmedlemmer.

Nu er den ene af de to altså skiftet ud. Ifølge Børsen ønsker Bjarne Larsen ikke at kommentere fyringen.

Avisen forsøger at få en kommentar fra Sydbank.

Mia Wagner nåede at være minister for digitalisering og ligestilling i 14 dage.

Alligevel kan hun de næste seks måneder se frem til et eftervederlag på samlet 687.360 kroner.

Derudover får den nu tidligere minister en enkelt månedsløn på 120.570 kroner.

Det er altså tale om godt 800.000 kroner i alt.

Det skriver TV2 på baggrund af tal fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Torsdag blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt, hvorvidt det er rimeligt, at Mia Wagner nu kan tage hundredetusindevis af kroner med fra Folketinget.

Til det svarede hun, at "der er de regler, der er".

- Det gælder på din arbejdsplads, vil jeg tro også (henvendt til journalisten, red.) og på andre arbejdspladser. Selvfølgelig har Mia Wagner ret til det, som alle andre også har, sagde Mette Frederiksen ifølge TV2.

Ifølge reglerne er enhver minister berettiget til et vist beløb i eftervederlag, når de træder tilbage. Uanset om de var minister i én dag eller flere år.

Modtager man løn eller vederlag andre steder fra, bliver beløbet dog modregnet eftervederlaget fra Folketinget.

Danskerne vælter sig i øjeblikket i virus og bakterier.

Smitten med luftvejsinfektioner som covid19, influenza, kighoste og den såkaldte mycoplasma - der også er kendt som en kold lungebetændelse - er steget markant den seneste tid.

Ifølge Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos Statens Serum Institut, er det derfor en god idé, at vi finder de gode vaner og råd frem, som vi blevet tudet ørerne fulde med under coronaepidemien:

Bliv hjemme, hvis du er syg. Host i dit ærme. Og sprit hænderne af så ofte, det kan lade sige gøre.

- Det er jo ikke godt, at der er mange syge på arbejdspladserne, men det er jo udtryk for, at folk godt ved, at de skal holde sig hjemme - eller arbejde hjemme - hvis de føler, at de har symptomer. Men det er da klart, at der er nogle af de ting, vi fik indarbejdet under corona, som jeg tror, vi alle sammen har fundet en vej udenom - og måske ikke altid lige hensigtsmæssigt, siger hun til Radio4 Morgen.

Og noget tyder på, at der er en del danskere, der har glemt alt det, de lærte, mens covid rasede.

I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension, svarer 17 procent, at de ændrede hygiejnevaner under corona-krisen, men at deres vaner nu er de samme som før epidemien.

- Det er heldigvis lang tid siden, at corona var et emne, der fyldte meget i vores hverdag. Derfor er det også naturligt, hvis man i dag ikke har lige så stort fokus på at holde fast i de gode hygiejnevaner, som vi opbyggede under pandemien.

- Men det er bekymrende, at mange helt har droppet vanerne igen. For netop de gode hygiejnevaner er vigtige, når det gælder smitteforebyggelse og ikke mindst i denne tid, hvor blandt andet influenza og corona breder sig blandt danskerne, siger Nicoline Rosenlund, der er sundhedschef i Sampension, i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen angiver 44 procent dog, at de vasker hænder oftere end før corona-krisen, 53 procent bruger håndsprit oftere, mens 43 procent nyser og hoster i albuen i højere grad, end de gjorde før.

- Vi ved alle sammen, hvad det kræver at holde god hygiejne, da vi jo fik hygiejnerådene gentaget og trænet i en lang periode under corona. Og mange har siden da holdt fast i deres nye og forbedrede vaner, hvilket selv sagt er meget positivt. Dog lader en hel del af os til at have slækket på hygiejnen, og derfor er der nu god grund til, at vi minder os selv og hinanden om at finde de gode vaner frem igen, siger Nicoline Rosenlund.

Torsdag blev alle medlemmer af Folketinget beordret i Folketingssalen. Årsagen er afstemningen om den såkaldte koranlov og et beslutningsforslag om undersøgelsen af FE-sagen.

Men flere af de 179 medlemmer er syge, skriver TV 2. Én af dem er socialdemokratiske Annette Lind fra Holstebro.

- Jeg testede positiv for Covid i søndags. Jeg har det bedre, men ikke på toppen, skriver hun til avisen i en sms.

Torsdagens to sager er så principielle, at den såkaldte clearingsaftale er blevet ophævet af oppositionspartierne. Aftalen betyder normalvis, at medlemmer af Folketinget ikke er tvunget til at møde op til samtlige afstemninger.

Men det er de altså torsdag, hvor Annette Lind kun er i salen, når afstemningerne står på.

- Jeg har jo ansvaret for afstemningerne som gruppesekretær, så det hele er lidt træls, når jeg kun kan være i salen under afstemningerne til de to punkter, skriver hun videre.

Forud for torsdagens afstemninger har Folketingets formand, Søren Gade, sendt mail rundt til alle partier. En mail, som TV 2 har set.

Her er proceduren, at formanden ringer til afstemning, når debatten er helt slut, og herefter vil der blive ti minutter, hvor alle medlemmer kan finde sin plads, og de syge folketingsmedlemmer kan komme ind "uden for megen trængsel".

Søren Gade opfordrede de syge Folketingsmedlemmer til at blive på deres kontorer i videst muligt omfang, skriver TV 2.

Ophævelsen af clearingsaftalen blev senest brugt for to år siden, da Inger Støjberg (Æ) blev stemt ud af Folketinget efter sin dom i rigsretssagen.

Billeder fra Folketingssalen viser, at flere politikere er mødt op med mundbind. Blandt andre er det konservatives Mai Mercado og Rasmus Jarlov og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

Annette Lind (S) træder planlagt ud af Folketinget 29. februar 2024. Hun skal være ny generalkonsul i Flensborg, oplyste Udenrigsministeriet for nylig.

54-årige Annette Lind har siddet i Folketinget siden 2011.