Mikele Volpi driver den italienske restaurant SanGiovanni i centrum af Aalborg. Engang havde han flere helt unge medarbejdere, der hjalp med opvasken eller ryddede borde af. Men i dag ansætter han kun personale over 18 år - ud over dem, der står i lære.

- Jeg skal passe på, hvad jeg siger, men jeg tror, at vi har en generation af mere privilegerede unge, som måske ikke har lyst til at stå i opvasken. De får også mere hjemmefra, og det er ikke så vigtigt at arbejde 10-15 timer for at spare op til en Iphone, siger Mikele Volpi, der også er næstformand i brancheforeningen Danmarks Restauranter & Caféer.

Og han er ikke den eneste restauratør, avisomdeler, varehuschef eller bagermester, der kigger langt efter den yngste arbejdskraft.

I 2021 var andelen af 13-14-årige med fritidsjob faldet med 35 procent siden 2008, mens andelen af 15-årige med fritidsjob var faldet med ca. 14 procent.

Det viser en frisk analyse fra Tænketanken DEA, der har fokus på forsknings- og uddannelsespolitik.

Udviklingen er overraskende, fordi der er rekordhøj beskæftigelse i Danmark, og arbejdsgiverne sukker normalt efter arbejdskraft.

Samtidig er der åbenlyse fordele ved at lade de unge begynde tidligt på arbejdslivet. Ifølge analysen har tidligere studier vist, at unge med fritidsjob begår mindre kriminalitet, får højere karakterer, optages hurtigere på ungdomsuddannelser og er i højere grad er tilknyttet arbejdsmarkedet senere hen.

Fritidsjobs kan også være med til at give unge, der er skoletrætte eller har det svært i skolen, succesoplevelser, som kan smitte af på oplevelserne i skolen.

- Det er især børn af forældre helt uden eller med de længste uddannelser, der ikke har fritidsjob. Det kan enten skyldes, at forældrene har svært ved at hjælpe de unge med at få taget hul på jobsøgningen. For de mere ressourcestærke er det formentlig lidt det modsatte, der er på spil: Nogle børn får måske nok lommepenge til, at de ikke synes, det er nødvendigt med et fritidsjob, siger Helle Marie Mortensen, der står bag analysen og er konsulent i Tænketanken DEA.

Men arbejdsgiverne er også blevet mere tøvende med at ansætte den unge arbejdskraft. Lovgivningen er skærpet, så 13-14-årige ikke må arbejde mere end 12 timer i skoleuger.

Der er desuden en række krav, som skal sikre unges sikkerhed ved brug af maskiner, tunge løft og meget andet, der afholder arbejdsgiverne fra at ansætte aldersgruppen.

Analysen bygger blandt andet på en række interviews med de unge, og mange af dem fortæller, at de har svært ved at finde ud af, hvordan de skal finde fritidsjobs til deres aldersgruppe.

Derudover peger nogle af de unge på, at de er i tvivl om reglerne for uopfordrede ansøgninger, herunder de fysiske ansøgninger. Én af pigerne fik sin ansøgning tilbage igen, da hun afleverede den fysisk, fordi personalet ikke vidste, hvad vedkommende skulle gøre med den og var nervøs for GDPR-reglerne. Det afholdt pigen fra at søge flere jobs på den måde.

Blandt de børn, der har et fritidsjob, er der store forskelle på de brancher, de er beskæftiget i. 17 procent af drengene med fritidsjob er ansat med såkaldt ”post- og kurertjeneste”, altså typisk avis- og reklamebude, mens det kun gælder knap hver tiende pige. Omvendt er der en del flere piger ansat inden for detailhandel og bagerier.

Mikele Volpi fra Aalborg startede selv som 12-årig med at vaske op og servere i forældrenes restaurant. Han ærgrer sig over, at der er blevet længere mellem de helt unge på arbejdsmarkedet.

- Vi taber de tjenere og kokke, der startede i opvasken som 13-14-årige og syntes, at jargonen var fed, og at der skete noget. Når der var travlt, fik de måske lov til at hjælpe kokken, og så fik de lyst til at gøre noget mere ved det, siger Mikele Volpi og tilføjer:

- Der var rigtigt mange der, fandt ud af, hvad deres fremtidige arbejde skulle være.

Her er han på linje med SVM-regeringen, der i regeringsgrundlaget fra 2022 lovede at gennemføre en større satsning på fritidsjob. Hensigten var at ”mindske barrierer sådan, at unge mennesker får bedre mulighed for at tage et fritidsjob og derigennem oplever at være på en arbejdsplads med alle de erfaringer, det giver”, lød det.

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn på to til seks år bliver vaccineret mod influenza, inden mange familier skal samles på tværs af generationer i julen, så er det kun et fåtal, der har fået det gjort.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 15 procent af de to til seksårige børn er blevet influenzavaccineret. Det svarer til godt hver syvende af de børn, som har fået tilbuddet om en gratis vaccine.

Og det er selvom, antallet af influenzarelaterede indlæggelser og dødsfald i år ligger højere end samme tidspunkt de sidste fem år, og at Sundhedsstyrelsen har kørt en landsdækkende kampagne for at få flere børn vaccineret. Sidste chance er om mindre end en uge, den 18. december.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, vurderer, at den lave tilslutning til vaccinen hænger sammen med, at forældre ikke kan se formålet.

- Jeg tror, at det handler om, at det kan være svært at argumentere for effekten af vaccinen på børnene. Det er ikke en sygdom, der slår dem ihjel. På den måde kan man sige, at det er svært at forklare, hvorfor forældre skal lade deres børn vaccinere, siger han.

Og derfor forstår Allan Randrup Thomsen også godt, at mange forældre ikke får det gjort.

- Ja, jeg forstår dem godt. Jeg mener ikke, at der er nogen fagperson, der kan stille op og sige, at det her absolut er et nødvendigt tiltag for at sikre børnene eller for at sikre samfundet. Derfor bliver det også sværere at gå ud og fortælle forældrene, at det her skal I absolut gøre, siger han.

- Vi som fagfolk har svært ved at melde hårdt ud om, at det er fantastisk vigtigt. Vi skal passe på med at bruge vores overtalelsesevne, når vi som i dette tilfælde kan diskutere fordelene.

Smitten med influenza forventes at stige i julen, og Sundhedsstyrelsen har opfordret forældre til at lade deres børn vaccinere forud for højtiden. Det kan ifølge styrelsen blandt andet skåne ældre familiemedlemmer og yngre søskende for at blive smittet og derefter alvorligt syg med influenza.

Allan Randrup Thomsen peger på, at den lave tilslutningsprocent til vaccinen blandt de 2-6-årige børn kan have konsekvenser for smitten i samfundet.

- Børn har en betydning for udbredelsen af influenza. Ved at beskytte dem kan man også beskytte den egentlige målgruppe, som groft sagt er de ældre. Hvis man kan få en god tilslutning blandt børn, så vil det have en ikke-ubetydelig effekt på risikoen for at blive smittet som ældre, siger han.

For at den samfundsmæssige virkning skal gøre sig gældende, så kræver det dog, at tilslutningen til vaccinen er væsentlig højere end tilfældet er i dag, understreger han.

- Når tilslutningen falder og er på det niveau, som vi ser i øjeblikket, så bliver den afledte effekt på de ældre meget lille. Og derfor kan man diskutere, om det overhovedet er værd at satse på at vaccinere børnene, siger Allan Randrup Thomsen.

Også sidste år var det et fåtal af forældrene, der tog imod influenzavaccinen til deres børn. Her blev 19 procent af de to til seksårige børn ifølge TV 2 vaccinerede.

Christian Kanstrup Holm, der er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, har også forbehold overfor at give influenzavaccinen til de 2-6-årige børn.

- Hvis man har nogle børn, der af én eller anden årsag er i risikogruppen, så synes jeg, det vil være relevant at tage imod en vaccination.

- Men hvis argumentet er, at vi skal beskytte den ældre befolkning ved at vaccinere nogle raske børn, så begynder det at blive et tyndt argument. Og det er et opgør med det princip, som vi indtil corona altid har arbejdet med: At man kun skal vaccinere dem, der skal beskyttes mod sygdommen, siger han.

Christian Kanstrup Holm fortæller, at der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne sige, om vaccination af de 2-6-årige mod influenza i væsentlig grad kan forhindre smittespredning.

- Mit gæt er, at det kan det nok godt, men ikke ved kun 15 procents tilslutning, siger han.

Professoren understreger, at selvom han er vild med vaccinationer som koncept, så bør man være så forsigtig som mulig med at vaccinere.

Netop fordi det handler om raske mennesker, der risikerer at blive syge af eventuelle bivirkninger ved vaccinen, forklarer han.

- Så det er en afvejning af, hvor alvorlig man synes, influenza er, i forhold til at sprøjte vacciner ind i et helt lands børn, siger Christian Kanstrup Holm.

Sundhedsstyrelsen skriver i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at det ikke er tilfreds med andelen af børn, der er vaccineret mod influenza i år.

- I Sundhedsstyrelsen er vi ikke tilfredse med tilslutningen, som den er nu.

Børn er "kendte smittebærere, der har kontakt til mange mennesker både i deres familie og i dagtilbud". Derfor forventes influenzavaccination til børn at kunne "bidrage betydeligt til at reducere samfundssmitten", skriver styrelsen, der i parentes bemærker: "hvis tilslutningen er høj nok".

Styrelsen påpeger, at vaccination af børn "forebygger influenza hos barnet selv og reducerer dermed risikoen for smitte til resten af familien, herunder mindre søskende og ældre familiemedlemmer".

- Både helt små børn og personer af en vis alder eller med en kronisk sygdom er sårbare over for influenzainfektion. Det enkelte barn og den enkelte familie vil således have en gevinst ved at tage imod et vaccinationstilbud i form af nedsat risiko for influenzasygdom, skriver styrelsen.

Styrelsen tilføjer, at der er "meget få gener forbundet med vaccination, fordi den foregår med en næsespray".

- Langt de fleste bivirkninger er milde og forbigående, og alvorlige bivirkninger er meget sjældne, skriver styrelsen.

Avisen har også spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor den igen i år har satset på en strategi om at vaccinere børn, når tilslutningen også sidste år var lav.

Styrelsen svarer, at den har drøftet det med Vaccinationsrådet. Og Vaccinationsrådet fandt det relevant at fortsætte tilbuddet i sæson 2023/2024.

- Det blev fremhævet, at der er en stor og vigtig opgave i at løfte tilslutningen til influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år, men at det forventeligt vil tage tid, da der er tale om et nyt vaccinationsprogram til børn, hvorfor det vil kræve tid, før programmet bliver velkendt og accepteret blandt forældre.

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at den er i gang med en befolkningsundersøgelse om, hvorfor forældre har valgt eller fravalgt vaccinen til deres børn.

Der er tryk på maskinerne på den nye fabrik i Vestukraine, hvor tonsvis af kartofler løbende vaskes, nedbrydes og bliver til kartoffelmel, som eksporteres til EU og Asien. Fabrikken blev færdigbygget kort før, at de russiske kampvogne væltede over Ukraines grænse i februar sidste år, og er et eksempel på Ukraines løbende effektivisering af landbruget.

Den russiske invasion har sat den ukrainske økonomi og landbrugssektoren under pres, men på kartoffelmelsfabrikken er der stadig nok at lave.

- Det er hårdt under krigen. Der er en masse udfordringer, men vi klarer os. Vi laver stadig penge, og det er blandt andet fordi, at vi er moderne, forklarer direktør Juri Pulgun.

Han viser Avisen Danmark rundt på anlægget og forklarer, at problemerne i den ukrainske landbrugssektor blandt andet skyldes, at russerne har blokeret Sortehavet, der er Ukraines største eksportvej. Russerne har sendt hele landbrugssektoren ud i en økonomisk krise, som Juri Pulgun kun ser én løsning på. Det handler om udvikling.

- Det er vanskeligt, men jeg tror på, at det er nu, at vi skal udvikle os. Vi klarer os kun, hvis vi fortsætter med at udvikle os og finde nye løsninger. Jeg mener, at det er en fejl først at tænke på fremtidens Ukraine, når krigen er slut. Det er nu, mens der er krig, at vi støber fundamentet til det nye Ukraine, siger Juri Pulgun, hvis fabrik er en del af landbrugsvirksomheden CPG.

Der er flere penge i at forarbejde kartoflerne til for eksempel kartoffelmel end blot at eksportere dem til udlandet, påpeger han. Det er det, som gør, at de i dag kan holde skindet på næsen, og det er den vej, som mange flere ukrainske landmænd bør gå, siger han. Ikke blot for at klare sig lige nu, men også for Ukraines økonomiske fremtid.

- Vi har alle forudsætninger for at udvikle os. Vi skal bare i gang, siger Juri Pulgun, der siger, at krigen nok ender med at sende den ukrainske landbrugssektor flere år tilbage.

Ifølge det ukrainske finansministerium faldt den ukrainske BNP med 29,2 procent i 2022 på grund af den russiske invasion. Landbrugssektoren udgjorde 8,2 procent af BNP i 2022 og er altid vigtig for Ukraines økonomi og et eksempel på økonomiens potentiale. Sektoren blev hårdt ramt af Ruslands invasion, der blokerede eksportvejene gennem Sortehavet, besatte en stor del af landet og ødelagde for milliarder af kroners landsbrugsudstyr.

Kyiv School of Economics, KSE, anslår, at der er sket skader i det ukrainske landbrug for omkring 273 milliarder kroner, der dækker over skader og tab. Man forventer, at det vil koste omkring 200 milliarder kroner at genopbygge sektoren til niveauet fra før krigen.

Pavlo Martyshev, der er landbrugsekspert hos KSE, forklarer Avisen Danmark, at de ukrainske landmænd er pressede, og at mange er truet af konkurs. Store dele af landbruget eksporterer uforarbejdede råvarer såsom hvede, og de er pressede af lavere priser og stigende udgifter på grund af Ruslands blokering af Sortehavet.

- Vi forventer, at nogle landmænd går konkurs. Deres opsparinger fra de gode år er brugt op, og mange landmænd forsøger at vente til, at priserne stiger, forklarer Pavlo Martyshev, der tilføjer, at Ukraine lige nu forsøger sig med transport af korn gennem havne i Rumænien og Bulgarien for at kompensere for blokeringen af eksporten gennem de ukrainske havne.

Han oplever øget innovation blandt de ukrainske landmænd, men siger, at det er et problem med manglende investeringer. Det sætter en stopper for megen nytænkning. Mange landmænd er bange for at investere i forarbejdning af fødevarer, da det er usikkert, hvordan markedet vil se ud i fremtiden. Hvad der er profitabelt i dag, er det måske ikke i morgen.

- Men jeg er sikker på, at når landbrugssektoren vil komme sig (efter krigen), vil vi se en masse innovation, siger Pavlo Martyshev, der dog ikke er sikker på, at det for alle dele af landbruget er det rigtige at bevæge sig mod mere forarbejdning af fødevarer lige nu.

Tilbage på fabrikken i Vestukraine er Juri Pulgun enig i, at det er et problem at tiltrække investorer under krigen, og at situationen i landbruget er ustabil. Sidste vinter bombede russerne de ukrainske kraftværker og mørklagde store dele af landet. Det er muligt, at de igen i år vil forsøge det samme og skabe problemer for virksomheder såsom Juri Pulguns.

Det er dog stadig vejen frem at udvikle sig selv i modgangstider og forsøge at øge værdien af eksporten, slår han fast. På sit kontor laver han et simpelt regnestykke på en tavle for at understrege sin pointe. Normalt vil 1000 hektar landbrugsjord i Ukraine kunne give et udbytte på 45.000 ton kartofler egnet til kartoffelmel. Det resulterer i 10.000 ton kartoffelmel efter forarbejdningen og en markedspris på 61 millioner kroner.

- Hvis landmændene i stedet blot eksporterede spisekartofler, ville markedsprisen være omkring halvdelen. Der er selvfølgelig større udgifter ved at lave kartoflerne til kartoffelmel, men der er et større udbytte til sidst, og der er et enormt potentiale, siger han.

Hele processen på fabrikken handler om at trække stivelsen ud af kartoflerne, som bliver lavet om til kartoffelmel. Resten af kartoflerne bliver i dag brugt som gødning på landmændenes marker, men i fremtiden drømmer Juri Pulgun om også at kunne trække protein og fiber ud af kartoflerne, der kan bruges til fødevarer. Det vil kunne øge eksportværdien af den samme mængde kartofler til mere end 85 millioner kroner.

- Vi har så stort et potentiale i Ukraine. Det kan godt være, at det er svært lige nu, men det stopper ikke mig fra at forsøge at drive det her fremad, siger Juri Pulgun, der er overbevist om, at en toptunet ukrainsk landbrugssektor vil være en magtfaktor i verden.

- Vi har stået stille i landbruget alt for længe og været tilfreds med blot at eksportere råvarer. Vi skal kunne mere, og det tror jeg også, at der er et politisk fokus på nu, siger Juri Pulgun.

Timothy Ash er økonom med speciale i de voksende markeder i Europa. Han forklarer Avisen Danmark, at Ukraines økonomi har klaret det overraskende godt på trods af krigen. Efter et stort fald i BNP sidste år har landet stoppet faldet i år og kommer ud med en lille vækst på to til fire procent, mens inflationen er nede på omkring fem procent.

- Det er klart, at de gamle traditionelle industrier såsom stål og minedrift er hårdt ramt med store skader på deres fysiske aktiver i Østukraine. Eller de har fået deres transportforbindelser revet i stykker. Interessant nok har landbruget vist sig meget robust, hvilket er en afspejling af den stærke underliggende konkurrenceevne fra Ukraines sorte jordbund, forklarer Timothy Ash, der også ser en stor tilpasningsevne i landbruget.

Den sorte jord, som Timothy Ash henviser til, hedder Chernozem og er meget frugtbar. Det gør det muligt at høste flere gange om året og giver et højere udbytte. De højeste koncentrationer af den sorte jord findes i Ukraine og USA. Det giver Ukraine en stor fordel i forhold til landmænd i andre dele af verden såsom Danmark.

- Vi ser stor innovation under denne konflikt og en bevægelse væk fra traditionelle industrier og over til nye baseret på teknologi, forsvar, kunstig intelligens og agro-fødevarer. I landbruget har ødelæggelsen af havne og deraf følgende højere produktionsomkostninger betydet fokus på at højne værdien. Et skridt væk fra masseeksport til højere værditilvækst, som er mere økonomisk at eksportere. Vi ser en massiv innovation, forklarer han.

Det er langt fra noget nyt, at de ukrainske politikere har presset på for, at de ukrainske afgrøder skal forarbejdes i Ukraine for at øge værdien. Det har løbende været et tema mange år før den russiske invasion. Problemet for Ukraine har blandt andet været, at EU-markedet har haft restriktioner på importen fra Ukraine for at beskytte EU-landmændene.

Krigen har betydet, at mange restriktioner og toldsatser er midlertidigt løftet. Det har givet de ukrainske landmænd en mulighed for at forsøge sig med højere værditilvækst.

Juri Pulgun siger, at EU blandt andet har fjernet en 12 procents told på kartoffelmel, der er en stor hjælp for hans virksomhed. Han frygter dog, at det er midlertidigt. At EU vil genindføre den efter krigen for at beskytte EUs indre marked.

Restauranter rundt om i landet oplever en stigning i antallet af gæster, som udebliver fra deres reservation.

Og det resulterer i mistet omsætning for de i forvejen pressede virksomhedsejere.

Den stigende tendens får nu flere til at indføre et reservationsgebyr, så gæster skal betale, hvis de ikke dukker op til deres reservation.

Hos Michelin-restauranten Aro i Odense har man store problemer med kunder, der ikke dukker op.

- Det sker hver uge. Onsdag var der seks personer, der ikke dukkede op, og så står vi med en restaurant, der ser tom ud, og vi mister omsætning. Vi har lige ansat mere personale, og vi har jo gjort maden klar til, at der kommer 22 gæster, siger Michael Madsen, medejer af Aro.

Fordi restauranten er så lille, har det stor betydning for økonomien, når en fjerdedel af gæsterne ikke dukker op som aftalt.

Derfor har den populære restaurant indført, at man fra 1. december skal betale 500 kroner i gebyr for hver person, man bestiller plads til. Gebyret - eller depositummet, om man vil - bliver så modregnet, når der skal betales for maden

Ligesom hos Aro i Odense oplever tapas-restauranten Prego i Kolding også problemer med udeblivende gæster.

- Vi er en lille restaurant med plads til 50 gæster, så hvis der er ét selskab på seks eller otte mand, der melder afbud på dagen, så har det stor betydning for os økonomisk, fordi vi på forhånd har købt ind til en hel uge med en fyldt restaurant. Selv om vi er heldigere stillet end andre restauranter, forbi vi har færre ferske varer, så kan sådan noget som frisk mozzarella jo ikke bruges den følgende uge, siger Mathias Bruhn, der er medejer af Prego.

Og netop derfor indfører Prego i Kolding nu også et gebyr, der skal betales samtidig med, at gæster booker et bord.

For nylig oplevede restauranten, at 40 ud af 50 gæster på én enkelt aften udeblev.

Hos brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, kan man bekræfte, at Aro og Pregos oplevelser er en stigende tendens i hele landet.

Hos Horesta mener man, at hovedårsagen kan forklares ud fra den stigende digitalisering af samfundet.

- Vi som organisation tror, at det er digitaliseringen, der kan have været med til at påvirke den her tendens. At booke et bord er blevet ekstremt nemt. I dag skal man bare klikke, og så har man reserveret et bord. Det er samtidig også blevet nemt at danne sig et overblik over, hvor man kan booke bord, og hvor der er ledige borde, siger Jeppe Møller-Herskind, viceadministrerende direktør i Horesta og tilføjer:

- Det betyder, at nogen helgarderer sig og booker bord flere steder. Man møder ikke mennesker på vejen, og dermed føler man måske et mindre ansvar for den booking, man har lavet.

Jeppe Møller-Herskind pointerer herudover, at situationerne, hvor kunderne bliver væk fra en reservation, kan have kæmpe konsekvenser for virksomhederne.

- Først og fremmest fordi de måske har sagt nej til nogle andre, der gerne ville have haft bordet, og dermed har tabt den omsætning. Det kan også være, fordi restauranterne har sat en forventning op og køber varer og planlægger med antallet af personale, fordi de har en berettiget forventning om, at der kommer nogen, som så ikke kommer alligevel.

Jeppe Møller-Herskind, viceadministrerende direktør i Horesta, bakker op om restauranternes beslutning om at indføre gebyr.

- Vi synes, at no-shows-fee (reservationsgebyr, red.) er et godt tiltag. Vi kan se på de medlemmer, som indfører de her gebyrer, at det har en virkelig god effekt på den her no-show-tendens, fordi folk rent faktisk møder op, når de så har forpligtet sig økonomisk, siger han.

Jeppe Møller-Herskind fortæller herudover, at der findes stor forskel på gebyrernes størrelser, alt efter hvilken type restaurant der er tale om.

- Hos en Michelin-restaurant, hvor en menu koster 5000 kroner, er det rimeligt at tage et højere beløb, end hvis tre retter koster 300 kroner, siger han og tilføjer:

- Vi har et helt konkret eksempel med en restaurant, som indførte et gebyr på 60 kroner, hvor antallet af no-shows blev reduceret med 80 procent.

I Danmark findes der regler for reservationsgebyr. Restauranterne er forpligtet til at oplyse kunder tydeligt ved booking, og så skal prisen afspejle det produkt, kunderne køber.

Kolding: Den stenrige Kolding-bilgigant Nic. Christiansen Gruppen og Ford Motor Company har underskrevet en rammeaftale om at lade den danske koncern overtage importen af det legendariske, amerikanske brand.

Aftalen er en såkaldt "ikke-bindende aftale". Det betyder, at parterne begge har ambitioner om at lukke en endelig aftale i anden halvdel af 2024. Derefter er det altså planen, at Nic. Christiansen Gruppen vil stå for at importere og distribuere Ford i Danmark.

Det skriver Nic. Christiansen Gruppen i en pressemeddelelse.

For Niels Vrist Bertelsen, administrerende direktør i Nic. Christiansen Gruppen, er Ford et perfekt match for koncernen, der har importeret biler til Danmark i mere end fem årtier.

- Vi er meget glade for, at Ford Motor Company ønsker at indgå en aftale med Nic. Christiansen Gruppen. Ford har været aktiv i Danmark i mere end 100 år og har en unik historie som et af verdens største bilbrands. Ford er notorisk også blandt de mest solgte bilmærker i Danmark – både inden for personbiler og erhvervsbiler, lyder det fra Niels Vrist Bertelsen i pressemeddelelsen.

Jon Williams, general manager i Ford Blue, Ford Motor Company Europe, siger om aftalen:

- Nic. Christiansen Gruppen er en meget erfaren importør på det danske marked, og vi er overbeviste om, at de vil skabe de rigtige rammer for Fords fremtidige udvikling og succes i Danmark.

Ford Motor Company og Nic. Christiansen Gruppen har arbejdet på en rammeaftale, som nu er faldet på plads.

Niels Vrist Bertelsen understreger, at Ford passer perfekt ind i koncernens portefølje, og ligeledes giver Nic. Christiansen Gruppen en ny dimension med sin dominerende position indenfor erhvervsbiler.

- Ford er i gang med en omstilling til elektriske biler, og vi er overbeviste om, at kombinationen af Fords stærke produkter og vores markedskendskab vil fastholde og udbygge danskernes store begejstring for Ford. På grund af Fords solide position på markedet for erhvervsbiler kommer Ford til at spille en central rolle i elektrificeringen af denne del af markedet. Det er et meget spændende perspektiv, siger Niels Vrist Bertelsen, administrerende direktør i Nic. Christiansen Gruppen.

Ford har været et fast indslag blandt de mest solgte biler i Danmark og er på tværs af kloden et af de mest kendte og populære bilmærker.

I 2022 solgte Ford 7.810 personbiler og 6.562 varebiler i Danmark, hvilket gjorde Ford til det fjerdemest sælgende brand på dansk grund.

Nic. Christiansen Gruppen forventer, at overtagelsen af importen af Ford sker i anden halvdel af 2024.

I en mailudveksling kaldte Rasmus Paludan mig i foråret for en "modbydelig idiot". Hvad den konkrete sag handler om, hører hjemme hos Pressenævnet. Men Rasmus Paludan fik ikke medhold i sin klage.

Men bare fordi man er blevet kaldt grimme ting af en person, så skal man ikke være for fin til at klappe vedkommende på skulderen, når en særlig anledning byder sig.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde på lederplads - eller andre steder - har rost Rasmus Paludan. Så der er altså tale om en debut. Og den er velvalgt.

Torsdag 7. december 2023 var nemlig en af de sorteste dage i dansk politik i nyere tid. Et flertal i Folketinget stemte for indførelsen af Koranloven. Rasmus Paludan sad selv og lyttede med i Folketingssalen. Jeg fulgte med direkte på tv og bevidnede det historiske lavpunkt. Det var nedslående uvirkeligt.

Vi lever nu i et samfund, der vil straffe "utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund" med bøde eller fængsel i op til to år.

Ytringsfriheden er blevet indskrænket på skammeligste vis, og alene strafferammen for den nye lov er seksdoblet sammenlignet med blasfemiparagraffen, som vi ellers afskaffede i 2017. Læg dertil, at et voldeligt overfald, et knivstikkeri eller en Koran-afbrænding nu deler samme strafferamme.

Det er principielt en ringe trøst, at kunsten gik fri, at Koranen eller Biblen stadig må vanæres eller brændes af, så længe det er en del af et kunstnerisk værk. Men det er en trøst, som Rasmus Paludan nu planlægger at opsøge.

Pedantisk? Kreativt? Idiotisk? Døm selv, når Rasmus Paludan i et postmoderne H. C. Andersen-eventyr både agerer Klods Hans og fortæller folket, at kejseren ikke har noget tøj på. Rasmus Paludan springer nemlig ud som kunstner og tester den nye lov af. Han har stiftet et teaterkompagni med det formål at udøve religionskritik inden for rammerne af den nye lov: - De har lavet en lov, hvor det fremgår, at man kun må håne koranen, hvis det indgår som en del af et større, kunstnerisk værk. Så tilpasser vi os den nye virkelighed ved at spille teater.

Løkke, Frederiksen og Hummelgaard sidder på forreste række: Velkommen i Paludans teater.