Pernille Vermund havde lige smidt en bombe ind i dansk politik, da hun onsdag formiddag var på vej mod Vandrehallen på Christiansborg.

I et opslag på de sociale medier Facebook og X havde hun cirka 20 minutter forinden bekendtgjort, at hendes parti Nye Borgerlige nedlægger sig selv.

Hun nåede ikke langt, før hun blev bremset af en stor gruppe journalister.

- Det er en stor beslutning, og jeg havde også håbet, at det var gået anderledes, men jeg synes også, at det er det eneste ansvarlige at gøre, sagde Pernille Vermund til gruppen af journalister, som stod tæt rundt om hende.

Vermund forklarede, at der skal være færre partier, hvis den blå blok skal genrejses. Det var årsagen til den uventede melding, der onsdag kom som et chok for flere af de blå partiledere.

Men opløsningen har på samme tid antændt et fornyet håb i blå blok, som efter valget blev sønderskudt og splittet efter interne opgør. Fremover vil der kun være fire partier til højre for Venstre, som skal blive enige.

Siden valget har et fejlslagent formandsskifte og interne magtkampe martret Nye Borgerlige. Det seneste lange stykke tid har Pernille Vermund og folketingsmedlemmet Kim Edberg Andersen været de eneste to til at klare folketingsarbejdet.

Det har slidt på dem begge, fortalte Pernille Vermund til journalisterne.

For eksempel har Kim Edberg Andersen haft 35 ordførerskaber.

Pernille Vermund gjorde det også klart, at hun ikke er færdig i politik, og at hun overvejer at melde sig ind i et andet borgerligt parti.

- Hvilket parti har jeg ikke taget stilling til nu. Jeg vil hverken vælge partier til eller fra på nuværende tidspunkt, lød det fra Vermund, der har en fortid hos De Konservative.

I første omgang bliver hun løsgænger.

Straks efter at Vermund havde forladt Christiansborg, vendte interessen sig mod de øvrige partiledere i blå blok. For hvor vender stemmeslugeren Vermund mon hen?

Og meget bemærkelsesværdigt var der ingen partier, der indtil videre ville lukke døren for at få Pernille Vermund med i deres parti.

For Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes formand, kom det som et stort chok, da hun onsdag formiddag åbnede Facebook og læste, at hendes partilederkollega og ven Pernille Vermund havde taget en overraskende beslutning.

Men da hun havde tænkt et øjeblik, forstod hun godt, hvorfor Pernille Vermund har besluttet at opløse Nye Borgerlige, forklarede hun.

- Jeg blev både overrasket og også ret chokeret. Det var jeg egentligt i noget tid, indtil jeg kom til at tænke lidt over, at det på en eller anden måde også er meget tro Pernille Vermund at gøre det på den her måde, fordi hun er et meget idealistisk menneske, og det er hun helt ud til fingerspidserne, sagde Inger Støjberg, da hun gav interview på den røde gang på Christiansborg, hvor partiernes gruppeværelser ligger.

- Det gør i hvert fald ikke chancerne for at få en blå statsminister mindre, at der er et parti mindre. Lad mig sige det sådan. Den chance tror jeg faktisk er større nu, og det er jo også Vermunds vurdering.

Inger Støjberg påpegede, at alle Danmarksdemokraternes folketingsmedlemmer har været igennem en samtale, og at det vil også komme til at gælde Pernille Vermund.

Men du kender hende jo ret godt?

- Der er mange politiske emner, som vi skal vende med hinanden.

Hvad er du i tvivl om?

- Det er slet ikke på den måde, at det skal forstås. Jeg synes, at man skal give sig god tid og ro til at sunde sig og få snakket tingene godt igennem. Det er jo ikke sikkert, at det er os, hun vender blikket mod, men vi har i mange år haft et godt og fortroligt venskab, og det ændrer det her ikke på. Venskabet vil være intakt, uanset hvilket parti hun vil vælge, sagde Støjberg.

Længere nede ad gangen gik den politiske ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, zigzag mellem de forskellige mikrofoner med det samme budskab.

Ifølge hende er Pernille Vermund ”meget velkommen til at henvende sig,” hvis hun føler sig konservativ og kan se sig selv i partiets fortælling. Men Abildgaard havde også en portion skepsis over for tanken.

- Især på klimaområdet. Vi i Konservative har absolut det grønne i hjertet, og vi opfatter os som det grønneste parti i blå blok. Og det er ikke den profil, som Nye Borgerlige har haft, mildest talt, lød det.

Trods de politiske uenigheder var Mette Abildgaard dog langt fra afvisende.

- Jeg opfatter Pernille Vermund som en dygtig politiker, der kan det politiske håndværk. Hvis hun er villig til at føre konservativ politik ud i livet, så må man tage en dialog om det, sagde hun.

Også Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde onsdag, at han gerne tager en snak, mens Alex Vanopslagh heller ikke på forhånd vil afvise Pernille Vermund.

- Men der vil være nogle forudsætninger, der skal være til stede, før det bliver aktuelt, lød det til Ritzau.

Hos Dansk Folkeparti, som har kontorer på tredje sal, blev der onsdag åbnet champagneflasker.

Dansk Folkeparti har tidligere bejlet til Nye Borgerlige i et forsøg på at få de to partier slået sammen.

Men det er nu ikke, fordi Nye Borgerlige er fortid, at der skulle drikkes champagne, lød det til avisen. Det skyldtes fejring af partistifter Pia Kjærsgaards 40-årsjubilæum i Folketinget.

Partiformand Morten Messerschmidt var ikke på Christiansborg, men i et opslag på Facebook skrev han, at han ikke havde set beslutningen komme.

- Det er jo heller ingen hemmelighed, at den dygtige konkurrence fra NB (Nye Borgerlige, red.) tidligere har givet os grå hår i hovedet i Dansk Folkeparti, skrev han blandt andet.

Mette Thiesen, som i dag er næstformand i Dansk Folkepartis folketingsgruppe og tidligere medlem af Nye Borgerlige, sagde:

- De gode folk, som jeg ved, der både er i Nye Borgerlige, og de gode folk, som har stemt på Nye Borgerlige, og som stadig er i baglandet, de skal være hjerteligt velkomne i Dansk Folkeparti.

Cheferne klør sig i nakken. Selvom dansk økonomi kører i slæbegear, er det slet ikke muligt at ansætte alle de nye medarbejdere, der er brug for.

12 procent af virksomhedernes jobannoncer fører ingen vegne, og yderligere 12 procent ender med, at virksomheden ansætter en medarbejder, der egentlig ikke har de ønskede kvalifikationer. Det viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I industrien er situationen endnu værre. 37 procent af Dansk Industris medlemmer måtte opgive at besætte ledige job i slutningen af 2023. Det sker, samtidig med at væksten i industrien er lav, og derfor tyder alt på, at vi har et strukturelt problem med manglen på arbejdskraft.

Det forsvinder ikke engang, selvom vores nabolande er i økonomisk tilbagegang, renten er høj, og lønmodtagerne har hevet store lønstigninger hjem.

Det er ikke en ny snak. Manglen på arbejdskraft har længe været øverst på dagsordenen, når erhvervslivets organisationer får en mikrofon at tale i. Det samme gælder den offentlige sektor, der dyster intenst med virksomhederne om de kvikke hoveder.

Sidste sommer opgjorde konsulenthuset PwC, at ni ud af ti ledere i den offentlige sektor jævnligt ikke kan rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. I kommuner og regioner mangler man især velfærdsmedarbejdere som pædagoger, læger, sygeplejersker, mens der i staten er mangel på it-specialister og jurister.

Regeringen er på sagen, og afskaffelsen af store bededag blev forklaret med, at der skulle skaffes arbejdskraft. Det var også formålet med at omlægge kandidatuddannelserne og en supplerende beløbsordning, der åbner for mere udenlandsk arbejdskraft.

I alt er der gennemført reformer og beslutninger, som øger arbejdsudbuddet med 19.500 fuldtidspersoner frem mod 2030, og en SU-reform og skattereform vil øge det med 9.500 flere, når de bliver vedtaget. Det viser tal fra Finansministeriet.

I sit regeringsgrundlag har regeringen lovet at øge arbejdsudbuddet med 45.000 inden 2030, så man er godt på vej. Men selv når målet er nået, vil problemet med manglende arbejdskraft dominere.

- Mange ældre forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, og der er ikke færre opgaver, snarere tværtimod, så der er et gab mellem alt det, vi gerne vil have lavet, og dem, der skal gøre det, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Løsningen er mere udenlandsk arbejdskraft. Eller endnu mere udenlandsk arbejdskraft, for at være præcis. Siden 2014 er antallet af udlændinge, der er beskæftiget i Danmark, fordoblet fra 207.000 til 419.000, viser tal fra Jobindsats.dk.

Vi skal længere ned ad den vej, mener den internationale organisation, OECD, der tirsdag offentliggjorde en 127 sider lang rapport om dansk økonomi. OECD peger på, at Danmark stadig har en meget lav andel af udlændinge i befolkningen, når man sammenligner med andre lande.

Og langt de fleste udlændinge kommer fra EU-lande, mens Danmark bevidst gør det svært for borgere uden for EU at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det kræver blandt andet, at man kan opnå en løn på 487.000 kroner om året - eller 393.000 kroner, når ledigheden i Danmark er lav som i øjeblikket.

Erhvervslivet har længe ønsket den regel hen, hvor peberet gror, mens fagbevægelsen er bekymret for, at det vil åbne sluserne for billigere arbejdskraft fra tredjelande uden for EU, som vil presse lønnen nedad for danske lønmodtagere.

I en ny analyse fra Dansk Industri forventer over halvdelen af virksomhederne udfordringer med mangel på arbejdskraft frem mod 2030. Hver 12. virksomhed overvejer af den grund at flytte produktion eller forretning til udlandet.

Det vil være skidt for dansk økonomi. Derfor kan du se frem til endnu flere udlændinge på byggepladsen, hospitalet og bag rattet i bussen.

Skyggerne har længe hængt over Nye Borgerlige. Og til sidst blev problemerne så omfattende for Pernille Vermund, at hun så ingen anden udvej.

Nye Borgerlige skal opløses.

Spørgsmålene står nu i kø om Vermunds fremtid. Men hvordan kunne det gå så galt for et parti, der i enkelte målinger lå til næsten hver tiende stemme?

Avisen Danmark præsenterer her fem begivenheder, der slog søm i kisten for Nye Borgerlige.

Orker vi virkelig? Fredag efter fredag? Og ja, så finder vi en vinder, og hvad så? Vi glemmer jo lynhurtigt vedkommende bagefter.

Kan man ikke sige, at "X Factor" er blevet, som melodigrandprixet har været i evigheder. Et stort og larmende ståhej for ingenting af betydning for andre end de medvirkende og deres omgangskreds? Som et kulørt bolsje, der hurtigt er suttet.

Jo. Det kan man på en måde godt, men X Factor er alligevel endt som en tv-tradition, som bare er der.

DR lagde ud i 2008, og TV 2 overtog i 2019.

Dengang i 2008 fik finalen godt to millioner seere. Sidste år var programmets seertal unægtelig noget lavere - omkring 700.000. Men tiden i nullerne var en anden, som man siger.

Der skal mere til at runde millionen nu - en nytårstale af dronningen for eksempel. Ifølge analysefirmaet Nielsen, der måler vores tv- og streamingforbrug, var 1.310.000 danskere, som så med, da regenten sagde op.

Den danske konge af X Factor, Thomas Blachman, er blevet mildere med årene og foruroligende tæt på at være folkelig. Men han er stadig programmets mest underholdende element. Alders-krukket, selvoptaget (i år med nye, markante briller), men også blød og villig til i samfundets tjeneste at dele ud af sine betragtninger - gerne i form af lange enetaler. 

Blachman vil også være vittig: "Store ord for en mand med pandehår", som han siger til sin meddommer Simon Kvamm.

Kvamm er blevet en god fornyelse for X Factor. Og ikke på grund af den omdiskuterede neglelak, men fordi han er en værdig modstander, der kan sige Blachman kvalificeret imod. Ikke mindst ifølge Blachman.

Dommerpanelets dronning - eller prinsesse om man vil - er efter en pause nu igen Oh Land (Nanna Øland Fabricius).  Hun kan holde sin egen, uanfægtede fest og har i øvrigt udviklet en personlig form for skrædderstilling ved dommerbordet.

Alle tre dommere har tidligere vundet programmet. Med hvem har vi forlængst glemt.

"Det fucking lorteprogram bliver ved med at genopfinde sig selv," konstaterer Blachman. Og han har ret.  Sæson 6 på TV 2 er kommet ualmindeligt godt fra start. Ikke mindst på grund af den nye vært, Maria Fantino.

28-årige Fantino er ikke nogen "ukendis". Mange kender hende fra podcasten "Curlingklubben". Og senest har hun været en del af lørdagsunderholdningen 'Fantino mod Bonde' på DR.

I X Factor bliver hun dog introduceret som en naturlig, øm og kejtet gråspurv, der skal lære at flyve med de store. Som et modstykke til den selvsikre og farvestrålende amazonpapegøje, Sofie Linde, der var vært på programmet i årevis.

Oplæringen af Maria Fantino føles som om, at den foregår live. Og hvis der i virkeligheden er tale om mere aftalt spil, end vi umiddelbart kan gennemskue, er det genialt planlagt. Og en måde at styre os udenom de ellers så oplagte sammenligninger.

For hver fugl synger med sit næb. Det har ikke mindst X Factor lært os - nogle gange, så det har smertet i ørene.

"X Factor". Hver fredag på TV 2 og TV 2 Play.

DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet?" har været omdiskuteret, siden den udkom den 8. oktober sidste år.

Heri står familien Ibrahim fra Vejle frem og fortæller, hvordan den i årevis har følt sig chikaneret og forfulgt af lokale politibetjente.

Nu viser det sig, at DR har lagt lydeffekter på en overvågningsvideo fra den nu lukkede vandpibecafé Shisha Bar Lounge i Vestergade.

Det skriver Filmmagasinet Ekko.

Sekvensen i dokumentaren skal vise, at en politimand sparker en anholdt mand fra familien. På selve overvågningsvideoen ser man en fod, der rammer den anholdte, mens man på lydsiden kan høre sparket. Men lyden af sparket er en lydeffekt, der ikke er med i den originale overvågningsvideo.

Og det er problematisk, mener Thomas Pallesen, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har udtalt sig til Ekko.

- Ligesom man ikke må manipulere med videosiden, må man heller ikke manipulere med lydsiden. Seerne har en tillid til, at DR har kvalitetssikret familiens videomateriale og fundet det troværdigt. Når DR selv går ind og ændrer på materialet, undergraver de seernes tillid til DR, siger Thomas Pallesen.

Thomas Falbe, chefredaktør i DR, bekræfter over for Ekko, at der er tale om en overvågningsvideo uden lyd.

Han mener ikke, at det ”er usædvanligt i arbejdet med en dokumentar, at man lægger reallyd eller andet under de steder, hvor der mangler noget”, udtaler han til mediet.

Det er kun et par uger siden, at Vejle Amts Folkeblad skrev, at Politiforbundet har klaget over dokumentaren til DR's ledelse. 

Klagen fremgik af politiets fagforenings egen hjemmeside.

"På vegne af 13 polititjenestemænd ved Sydøstjyllands Politi indbringer Politiforbundet hermed en klage over dokumentaren ”Forfulgt af politiet?” til DR’s ledelse. Det er Politiforbundets vurdering, at dokumentaren overtræder de presseetiske regler," skrev Politiforbundet.

Politiforbundet mener, at dokumentaren har skabt grundlag for en hadsk stemning og chikane mod flere betjente og deres familier, og at den har skadet tilliden til politiet så alvorligt, at politiledelsen følte sig nødsaget til lukke den specialpatrulje, hvor hovedparten af de 13 involverede betjente var beskæftiget.

"Dokumentaren har haft væsentlig negativt indvirkning på deres arbejdsliv og politimæssige karrierer. Kort og godt har dokumentaren haft høje omkostninger for 13 borgere i Danmark, som blot har udført deres arbejde," fortsatte Politiforbundet.

En traditionel kinesisk lægeplante danner et stof, som har kæmpe potentiale som slankemiddel.

Men planten er meget giftig, og derfor har man indtil nu ikke formået at udvinde dens stærke effekt mod overvægt.

Herhjemme kendes planten under navnet "tordengudsvin" og kan forårsage død efter kort tid ved indtag.

Men nu har danske forskere knækket koden, efter de har fundet en simpel og bæredygtig opskrift med ganske almindelig gær som hovedingrediens.

- Vi har fundet ud af, hvordan planten danner celastrol ved at finde alle leddene i fremstillingsprocessen. Det betyder, at vi kunne tage de gener og enzymer, som laver stoffet, og putte dem over i en anden organisme, som ikke danner giftige stoffer. Og det er det, vi har gjort med gær, siger Yong Zhao, forsker fra Københavns Universitet.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Chemistry.

Forskere har eksperimenteret med stoffet, celastrol, i planten, som har vist, at mus, der indtog stoffet, tog 45 procent mindre på i vægt end musene i kontrolgruppen uden stoffet fra planten.

Og forsøg med mennesker har vist lignende effekt.

Men fordi planten er giftig, har det taget tid at finde en måde at udvinde stoffet uden komplikationer.

- Du kan af indlysende grunde ikke bare spise planten for at få gavn af stoffet. Hvad gør vi så? Problemet med at udtrække celastrol fra den naturlige kilde er, at det er svært at skille celastrol fra de giftige molekyler, som planten er fuld af. Og hidtil har der ikke eksisteret en effektiv metode til at gøre det, siger forskeren Sotirios Kampranis.

Der mangler dog stadig at blive foretaget en del arbejde med planten, før metoden bliver bæredygtig.

- Stoffet trækkes ud fra plantens rod. Og planten tager mindst tre år om at vokse sig stor nok til, at du kan høste den. Du er altså nødt til at ofre hele planten for at få fat i stoffet. Det er ikke en bæredygtig måde, påpeger Sotirios Kampranis, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det er lykkedes forskere at fremstille en syntetiske udgave af stoffet, som man nu forsker videre i at kunne anvende til potentiel behandling af overvægt hos mennesker.