Dansk Erhvervs direktør holder ikke de positive ord tilbage, efter at økonomiminister Stephanie Lose (V) på vegne af regeringen har løftet sløret for flere konkrete dele af regeringens kommende ældreudspil.

- Det er et kæmpe fremskridt for den enkelte, der får bedre valgmuligheder, men også for, at vi fremmer en kvalitet i ældreplejen, når private firmaer får plads, siger Brian Mikkelsen om, at regeringen vil bryde kommunernes monopol på at levere genoptræning og rehabilitering efter Serviceloven.

Regeringen vil med en frisættelsesreform af ældreplejen lade det være op til den enkelte ældre, om det er kommunerne eller en privat aktør, der skal stå for hele plejen.

Det vil altså også sige genoptræning og rehabilitering, som kommunerne har stået for alene.

- De ældre er gamle nok til selv at bestemme, må man jo nok sige. Det positive ved det her er, at det giver de ældre nogle muligheder for at få en helhedspleje af den samme aktør, så deres hjem ikke bliver en banegård, siger Brian Mikkelsen.

Allerede i dag er det sådan, at en ældre person, der er så dårlig, at vedkommende er blevet visiteret til hjemmehjælp, kan vælge en privat aktør til rengøring, personlig pleje eller tøjvask. Det gør en del allerede.

Det er dog ikke i alle kommuner, at der er et privat alternativ. 

Med regeringens forslag vurderer Brian Mikkelsen, at det fremover vil blive et ”meget mere” attraktivt marked at gå ind i for private selskaber.

Men, siger han, der bliver nødt til at blive ført mere kontrol med den pris, som kommunerne fastsætter for ældreplejen, for at skabe mere tillid til afregningen af de private aktører.

- En af de ting, som jeg håber - og også tror kommer - er en kontrolenhed, der vil sikre, at kommunerne overholder reglerne, siger Brian Mikkelsen.

- Det har vi ikke i dag, og det har vi arbejdet for i lang tid i Dansk Erhverv, fordi vi oplever, at leverandører bliver klemt ude af kommunen, som kunstigt kan sætte prisen meget lavere end de private, fordi de ikke medregner alt.

Det er kommunernes timepriser, som danner grundlaget for kommunernes afregning med de private leverandører.

Stephanie Lose siger i et interview med Avisen Danmark, at regeringen også kommer med forslag til de private aktørers vilkår i forbindelse med frisættelsesreformen.

Det har ikke været muligt at lave et interview med Kommunernes Landsforening, KL.

Generelt om regeringens forslag udtaler Sisse Marie Welling (SF), som er formand for KL’s sundhed- og ældreudvalg:

- Når man gerne vil have en helhedspleje og give de ældre og medarbejderne mere indflydelse, så er det også naturligt, at man giver mulighed for mere frit valg. Her er private aktører en relevant del af løsningen, hvis vi skal kunne sikre, at alle ældre får mulighed for at vælge frit hvilken hjælp, der er den rigtige for dem.

Regeringen har endnu ikke fremlagt hele udspillet til ældrereform. Det vil først ske om nogle uger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog tegnet de store linjer op i et interview med Berlingske. Her fortæller hun, at regeringen vil slå de 98 kommunale tilsyn og det statslige tilsyn sammen til ét tilsyn.

Derudover vil regeringen indføre det, den kalder ”helhedspleje”, som betyder, at de ældre borgere selv skal kunne vælge mere frit, hvilken hjælp de ønsker.

Når det fulde udspil er fremlagt, skal det forhandles med Folketingets partier.

Som en by fyldt med højhuse bestående af farverige containere stablet oven på hinanden. Sådan kan man fristes til at beskrive det syn, man mødes af, når man kører ind i Rotterdam Havn.

En by fyldt med veje, der snor sig i så mange forskellige retninger gennem den 43 kilometer lange havn, at avisen skulle ende med at få rutevejledning af en uventet hjælper.

- Er det havnepolitiet, lød det pludselig fra en af journalisterne, der havde holdt øje med et køretøj, som havde skygget os i et par minutter.

Og det var det. Det viste sig, at vi i vores forvirring var drejet ind på en parkeringsplads for såkaldte problem-containere, og vi blev pænt bedt om at forlade området.

En oplevelse, der inden for de første minutter af vores bekendtskab med Rotterdam Havn med al tydelighed viste os, hvor stor en bevogtning, vi var omgivet af.

Og det er der god grund til. Ifølge Port of Rotterdam, som er selskabet bag havnen, kom der i 2022 8,4 millioner containere ind. Containere, som bærer på alt fra frugt, tøj og IT til tonsvis af kokain.

Rotterdam havn har et narkoproblem. Det er en kendsgerning. Som en af Europas største havne er den naturligt blevet en af de kriminelles foretrukne veje ind på kontinentet, når der skal fragtes især kokain, som hovedsageligt produceres i Sydamerika.

Men Rotterdam Havn er langt fra forsvarsløs. Her opererer nemlig det såkaldte HARC-team, hvis arbejde drejer sig 100 procent om narkotika.

- For det meste bliver stofferne fundet af tolden gennem scannere eller hunde, og så bliver der omgående ringet til os. Vi sender et specialtrænet og bevæbnet taktisk team, som overtager stofferne på stedet. Fra det øjeblik er de ansvarlige for narkotikaen, som de transporterer til et sikkert sted for at teste det og så hurtigt som muligt herefter destruere det, så de kriminelle ikke har en chance for at få det tilbage, forklarer Ger Scheringa, som er teamets leder.

HARC består af en blanding af folk fra anklagemyndigheden, politiet, tolden og the Fiscal Intelligence and Investigation Service, som alle arbejder sammen om at efterforske og forhindre indsmugling af narkotika i havnen.

I 2021 blev der beslaglagt 70 tons kokain i havnen, mens tallet i 2021 faldt til knap 47 tons. I alt 467 containere blev tjekket for narkotika. Men hvor stor en andel af den indsmuglede narkotika bliver egentlig fundet?

Tidligere skønnede man, at det var omkring 15 procent af kokainen i Rotterdam Havn, der blev beslaglagt. Men senere viste en undersøgelse, at det på verdensplan er 50 til 60 procent af den sydamerikanske kokain, der bliver fundet.

Spørger man Ger Scheringa, kan det tal sagtens stige - men ikke uden konsekvens.

- I den samme undersøgelse var der også en advarsel. Hvis vi finder en større del af narkoen og tallet stiger til måske 80 procent, så vil vi også se mere vold med relation til narkosmuglingen. Det skyldes, at de kriminelle grupperinger er ude på at tjene penge, og når vi finder cirka halvdelen af kokainen, så er det ikke et problem. Men hvis vi finder mere, vil det blive det, siger han.

I Holland oplever man i dag store problemer med narkorelateret kriminalitet i især de store byer. Her ser man alt fra eksplosioner i gaderne til skyderier og i værste tilfælde mord.

Set udefra er fragten af kokain fra Sydamerika simpel. Kokainen gemmes i containere, ofte med frugt eller tøj. I Holland får kriminelle at vide, hvornår containerne ankommer, hvilket nummer de har og andre karakteristika.

Herefter kan helt unge på ned til 14 år, nu sendes ud og hente kokainen eller bytte den over i en anden container og på den måde få den ud på den anden side af hegnet, der omgiver havnen.

Herfra kan narkoen køres videre ud i Europa, hvor den til sidst også kan ende i Danmark. Det fortæller Sander van der Werff, som er journalist ved det hollandske medie Algemeen Dagblad. Han har i mange år beskæftiget sig med havnen i Rotterdam og kender til udfordringerne med narkotikakriminaliteten.

- Midt om natten kommer de her fyre ind til containerne. De ved helt præcist, hvilken en de skal åbne. Men de har også brug for korrupte mennesker på havnen. Nogle gange til at åbne porten og til at sørge for, at præcis deres container ikke bliver tjekket. Noget som ofte sker nu, er hvad vi kalder en hotel-container. 10 fyre stoppes ind i en container et sted udenfor havneområdet og i den container er madrasser, mad, telefoner, drikkevarer – alt. Så sættes containeren på en lastbil, forklarer journalisten.

Og ifølge hans kollega Chiel Timmermanns, som har dækket kriminalstof i syv år, mangler der heller ikke motivation for de kriminelle handlinger.

- Du kan blive meget rig på at sælge ecstasy-piller eller på at lave amfetamin. Men med kokain kan du blive millionær på én transport, forklarer han.

HARC-teamet blev grundlagt i 1996, og det er de kriminelles største udfordring på havnen. For hegnene klipper de i stykker, lastbilchaufførerne bestikkes og ansatte på havnen kigger den anden vej, mens unge helt ned til 14 år løber en risiko for lettjente penge.

Men tallene for mængden af narkotika, der beslaglægges stiger for hvert år, der går.

- Det er svært at sige, om vi bliver bedre, eller om flere stoffer kommer ind. Jeg tror, at det er en kombination af begge. Vi er tilfredse med vores arbejde, men vi ved også, at der er højere produktion i Sydamerika end der plejede at være og at vi ser flere stoffer i Europa, forklarer Ger Scheringa.

HARC arbejder maksimalt med en enkeltstående efterforskning i tre måneder. Hvis den kræver længere tid, fordi der eksempelvis er tale om et større kriminelt netværk, så bliver teamet nødt til at overdrage sagen til politiet.

Simpelthen på grund af de enorme mængder narko, der hele tiden strømmer ind i havnen.

- Det er os, der har den nødvendige viden, men vi har ikke tiden. De her korte efterforskninger er grunden til, at vi er kaldt HARC-teamet. Det står for "hit and run cargo team."

I alt laver HARC 55.000 kontroller om året.

Det var en lettet formand for Nørrelands Støtteforening i Holstebro, der torsdag eftermiddag blev pure frikendt af byretten i Holstebro.

- Det kommer til at vække stor glæde blandt vores medlemmer, siger Jens Ole Hangaard.

Støtteforeningen driver Nørrelands Bingocenter, hvor omkring 400 medlemmer seks dage om ugen har mulighed for at spille bingo.

Anklagemyndigheden ville have foreningen og dermed bingocentret lukket, da den mente, at foreningen "forsætligt eller groft uagtsomt arrangerede spil, herunder lotterier, uden forinden at have opnået tilladelse efter spilleloven".

Foreningen er blot én ud af mange foreninger, som helt tilbage fra 2019 er blevet undersøgt af Spillemyndigheden for at føre ulovlig forretning.

I alt har myndigheden anmeldt 38 bingo- og bankoforeninger landet over.

Anmeldelserne er overordnet gået på, at myndigheden mener, at foreningerne har spillet så meget, at de kan betragtes som spilleklubber - og ikke de almennyttige lotterier, som foreningerne selv mener, de tilhører.

To andre sager har allerede været igennem retssystemet. Men her blev udfaldet anderledes end i Holstebro.

En forening i Odense og en forening i København blev sidste år idømt bøder på hver 15.000 kroner.

Foreningen i København fik desuden konfiskeret fem millioner kroner.

Begge sager er anket til landsretten.

Anklagemyndigheden havde krævet, at foreningen i Holstebro skulle betale en bøde på 1.250.000 kroner for at have arrangeret bingo i 2017, 2018 og 2019, der var den periode, som sagen drejede sig om. Derudover ville anklagemyndigheden have konfiskeret yderligere 1.250.000 kroner.

- Var det sket, var vi blevet dømt, så ville vi formentligt gå konkurs, lød det efterfølgende fra formanden, Jens Ole Hangaard.

Retten valgte at hælde alle anklagemyndighedens argumenter ned ad brættet og frikendte pure bingocentret, der ud over erstatning og konfiskation også undgik at få ugentlige tvangsbøder på 10.000 kroner, indtil spilleriet ophørte.

- Jeg håber virkelig, at det er slut nu, lød det fra Jens Ole Hangaard.

Han hæfter sig ved, at det var en enig ret, og han håber derfor ikke, at anklagemyndigheden vil anke sagen:

- Vi har rigtig mange medlemmer, der er glade for, at de har et sted at komme, og hvor de kan være sammen og spille lidt bingo. Samtidig gør vi noget godt for nogle idrætsklubber. Det er det eneste, der er ingen, der tjener noget på det, siger Jens Ole Hangaard.

Anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet, om den vil anke byrettens dom til landsretten.

Planen var klar.

Mette Frederiksen skulle for rullende kameraer i nytårstalen igangsætte en af de helt store slagnumre for SVM-regeringen - den længe ventede ældrereform.

Et skaktræk, der skulle cementere regeringens fokus på velfærd, frigørelse og afbureaukratisering.

Men med et elegant coup de théâtre blev regeringens velorkestrerede plan uventet skubbet til side i mediebilledet, da dronning Margrethe stjal rampelyset.

Siden har regeringen igangsat en strategi, hvor de lancerer den nye ældreform i små, veltilrettelagte bidder hen over de næste uger.

Først dukkede Mette Frederiksen op i Berlingske. Siden fulgte Stephanie Lose (V) trop i Avisen Danmark.

For regeringen er det afgørende, at strategien bærer frugt - og man indfrier løftet om at fjerner det "regeltyranni," der har indfanget den offentlige sektor i årtier.

Et mål som samtlige regeringen siden Poul Schlüter desuden har haft, men alle fejlet med.

Ældrereformens succes eller fiasko er derfor ikke alene vigtigt for de ældre og medarbejderne i ældreplejen.

Det er også en lakmusprøve på regeringens evne til at gennemføre dybdegående reformer og ændre status quo, som man har lovet.

Politisk reporter på Avisen Danmark, Mikkel Vie, giver dig her forklaringen på, hvorfor ældrereformen er fuldstændig central for regeringen.

Kun fire procent af boligejerne har en aftale med kommunen om løbende at betale den gæld, der opstår ved at indefryse stigninger i ejendomsskatten i stedet for at vente med at betale, til boligen sælges. Men nu er det en god idé at få kigget på gældens størrelse til kommunen og overveje, om den skal betales. Fremover er det nemlig staten, der opkræver grundskylden, og der løber renter på.

- Det skal jo ikke være nemt, det her. Nu får vi gæld to steder på grund af de indefrosne stigninger i grundskylden, nemlig både til kommunen og staten, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank. Hun mener, at det er de færreste boligejere, der har nogen anelse om størrelsen på gælden til kommunen.

Alle boligejere, der har haft en stigning i grundskylden fra 2017 til 2018, har været tvunget til at få indefrosset stigningen i stedet for at kunne betale den. Det blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Boligskattereformen i 2017. Men nu er det muligt at fravælge ordningen og få betalt gælden hos kommunen.

- Bor du et attraktivt sted, hvor boligpriserne har været stigende gennem de senere år, kan de indefrosne beløb godt blive til penge. Så har du ingen gæld med høj rente, eller har du opsparing til en lav rente, så få det ud af verden, råder Ann Lehmann Erichsen.

Din indefrosne grundskyld til kommunen finder du på hjemmesiden indefrysning.dk/ejendomme. Her får du gældens størrelse, og trykker du "frameld", kan du betale gælden ud.

Fremover opkræver Skattestyrelsen grundskylden sammen med ejendomsværdiskatten og står dermed også for indefrysningen af eventuelle stigninger. Det vil sige, at fra 1. januar i år er det staten, du begynder at skylde penge. Det kan undgås ved at gå ind på Skat.dk og fravælge indefrysningen på din forskudsopgørelse for 2024.

Fra næste år løber der renter på gælden. Satsen er 3,75 procent, som ovenikøbet ikke kan trækkes fra i skat.

Gæld til det offentlige plejer at være et advarselsflag for pengeinstitutter, hvis man skal låne penge.

- Gæld på grund af indefrossen grundskyld bør ikke give panderynker i banken, hvis man skal låne. Den er jo lovbestemt, og er noget helt andet end andre typer gamle ubetalte regninger til det offentlige, som kan tyde på rod i økonomien, siger Ann Lehmann Erichsen.

Randers: Hos Business Randers sidder direktør Jens E. Kristensen ligesom mange andre og følger med i nyhedsstrømmen om jordrensningsfirmaet Nordic Waste A/S og den miljøkatastrofe, der truer med at blive en realitet efter virksomhedens aktiviteter.

"Set udefra virker det fuldstændig forrykt, at virksomheden har afskediget samtlige medarbejdere og lader Randers Kommune stå med hele ansvaret for oprydningen. Og viser det sig, at virksomheden ikke har overholdt kravene i deres miljøgodkendelser, ja så ser det absolut ikke kønt ud," skriver han i et debatindlæg på Business Randers' hjemmeside.

Sidste år var Nordic Waste en af tre virksomheder, som Business Randers havde bragt i spil til prisen som Årets Virksomhed ved det stort anlagte Randers Business Awards. Imidlertid gik prisen til en anden, og det er direktør Jens E. Kristensen bestemt ikke utilfreds med i dag.

- Hvis man ikke engang ved, og undskyld jeg bander, hvad fanden der foregår i maskinrummet, så kan jeg godt være lidt bekymret, og så er jeg glad for, at det ikke var dem, der endte med at vinde prisen, siger han til Randers Amtsavis og understreger, at hans mavefornemmelse på nuværende tidspunkt kun er baseret på gisninger.

- Men det er jo klart, at når der sker sådan noget her for en virksomhed, der promoverer sig selv på at være grøn og optaget af cirkulær økonomi og af, at vi skal passe på planeten og alt muligt andet, bliver man jo bare endnu mere forundret over, at kommunikationen ikke har været mere klar og tydelig fra virksomhedens side, pointerer Jens E. Kristensen.

Hvis det viser sig, at Nordic Waste ikke kan klandres for noget i sidste ende, og de ender med at påtage sig ansvaret, er du så villig til at tage dine ord i dig igen?

- Der er så mange ting, der indikerer, at der foregår noget, der ikke burde foregå. Men det er klart, at jeg også er nødt til at erkende, at hvis fakta kommer på bordet, og det viser sig, at de har gjort, hvad de kunne - at der er nogle ulykkelige omstændigheder bag, men at de i øvrigt er klar til at påtage sig deres ansvar og være med til at betale for det, de nu måtte have forårsaget - at så må vi tro på, at de rent faktisk har haft de rigtige hensigter.

Men her og nu er din mavefornemmelse, at du og måske rigtig mange andre måske har været for naive i jeres syn på den her virksomhed?

- Der bliver jo snakket meget om bæredygtighed og kombinationen af, at det er okay at tjene penge samtidig med, at man redder planeten, om jeg så må sige. Det synspunkt priser vi alle sammen. Men hvis det viser sig, at der er foregået noget, som ikke skulle foregå, og mine bange anelser bliver bekræftet, så må du gerne kalde mig naiv, men mest af alt er det nok et wakeup-call på, at når man har virksomheder, der markedsfører sig selv på den måde, som de har gjort, skal man altså være meget omhyggelig. Det er jo også det, vi fortæller virksomhederne om greenwashing. Hvis I vil ud at markedsføre jer på det at være grøn eller have fokus på cirkulær økonomi, så vær nu helt sikre på, at I har fakta i orden. Men ligesom alle mulige andre er jeg forundret over Nordic Wastes adfærd indtil nu, det vil jeg godt stå ved.

Du sidder vel i en organisation, hvor man vel helst taler det lokale erhvervsliv op?

- Jo men lige så vel, som vi gerne vil hjælpe vores medlemmer og hylde dem, når det går godt, så gør det, at de er medlem hos os, jo ikke, at vi står klar til at forsvare dem, hvis det viser sig, at de har lavet et eller andet fuldstændig vanvittigt. Vi er her ikke for at dømme nogen, men hvis det viser sig, at der er noget, der er helt galt, så tager vi selvfølgelig afstand, og så vil vi ikke have sådan en virksomhed som medlem her i Business Randers. Det er vi jo nødt til at tage stilling til, siger direktøren, der ser frem til snarest at få klarhed over sagen:

- Det kan i hvert fald godt undre mig, at en virksomhed af den her type ikke går klart og tydeligt ud og siger: "Ved I hvad venner, vi vil selvfølgelig meget gerne fjerne den her usikkerhed omkring, hvorvidt vi står på mål for det, der er sket, eller ej." Lige nu tænker vi jo bare alle sammen, at de løber fra det hele, og så hænger kommunen på regningen.

Nordic Waste har torsdag fået forelagt direktørens udtalelser, men virksomheden ønsker ikke at kommentere.