Står det til Dansk Folkeparti, så bør danskerne ved næste nationale valg få en ekstra stemmeseddel med i valgboksen.

Helt kortfattet skal der stå:

Vil I beholde jeres nuværende kommune, eller foretrækker I den kommune, I var en del af før 2007?

Danske Folkeparti foreslår nemlig, at danskerne skal tage stilling til kommunalreformen fra 2007, hvor man sammenlagde 271 kommuner til 98, fortæller gruppeformand, Peter Kofod (DF).

Det mener partiet oplagt kunne gøres ved en folkeafstemning, næste gang der afholdes folketingsvalg.

- Jeg synes, man må spørge sig selv, om de her større kommuner egentligt løser det, de skal. Har vi fået færre høvdinge og flere indianere, eller er det gået lige omvendt? siger Peter Kofod.

Problemet er, ifølge partiet, at mange i befolkningen oplever, at det tidligere nærdemokrati og gennemsigtighed i lokale beslutninger er aftaget.

Nu er magten flyttet fra de mindre byer og landdistrikterne til de større kommunale hovedbyer og forvaltninger.

- Når man i Haderslev taler om Vojens, så er det ude i Vojens vest for motorvejen, og når man er i Vojens, så taler man om de fine inde i Haderslev. Der er ikke kritik af nogen af dem, men det er fordi, at den følelse findes og den er reel. Og vi kan lige så godt diskutere den fuldstændigt åbent og ærligt, siger Peter Kofod.

I 2007 erstattede man de 14 amter med fem regioner og reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98.

Men det er alene kommunernes fremtid, som Dansk Folkeparti vil have på stemmesedlen.

Tidligere har Socialdemokratiet også talt om behovet for et kritisk blik på, om kommunalreformen har levet op til forventningerne.

Ifølge Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister i 2021, medførte kommunalreformen åbenlyst en centralisering, der har påvirket mange lokalsamfund.

- Det var så prisen for det, man lovede omkring større specialisering og en mere effektiv drift. Men når man nu har taget konsekvensen og ulemperne, så må man også spørge bagefter, om man fik det for det, som man blev lovet, sagde Kaare Dybvad dengang til Altinget.

Debatten blev hurtigt skudt ned, men Dansk Folkeparti mener nu, at det er på tide, at danskerne tager stilling til en af de mest betydningsfulde omlægninger i nyere dansk historie.

- Et af hovedargumenterne var, at man gennem stordriftsfordele ville frigøre flere midler til borgernær velfærd og færre midler til administration. Når jeg besøger rådhuse rundt omkring i hovedbyerne, er det ikke mit indtryk, at det er glaspaladserne, der har mærket besparelserne, siger Peter Kofod.

Peter Kofod holder kortene tæt til kroppen om Dansk Folkepartis anbefalinger i en eventuel folkeafstemning.

Han understreger, at det i visse områder kan være fordelagtigt at rulle kommunalreformen tilbage, mens det andre steder kan være uhensigtsmæssigt.

- Men jeg tror, at der er mange steder, hvor folk føler, at der er taget noget fra dem. Det var ikke for sjov, da man i Ribe sagde, at hvis domkirken havde haft hjul, så var den endt i Esbjerg. Den følelse synes jeg, vi skal tage meget alvorligt. Og det er netop det, vi forsøger at gøre, siger Peter Kofod.

Kommunalreformen i 2007 havde til formål at styrke kommunernes robusthed.

Alligevel har Nordic Waste-sagen afsløret sårbarheder, særligt i forbindelse med miljøgodkendelser, tilsyn, og hvorvidt en kommune kan håndtere sådan en sag, der resulterer i tocifret-millionregninger.

Spørgsmålet er dog, om den sag ikke ville have været meget værre, hvis det var foregået i en lille kommune.

Hvis Randers Kommune havde været mindre, havde det så ikke bare skabt endnu flere problemer?

- Jeg vil snarere sige det modsatte. Hvis ikke Randers med sin størrelse og kapacitet kan løse det, kan nogen kommuner så gøre det uanset størrelsen? Spørgsmålet er derfor, om kontrollen af disse ting overhovedet bør ligge hos kommunerne. Derfor synes jeg måske ikke, at den sag spiller så stor en rolle.

At tiltrække kvalificeret arbejdskraft til alle dele af landet var svært før 2007. Hvis vi skal have endnu flere kommuner, bliver det så ikke endnu sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

- Det tror jeg slet ikke. Vi står over for de samme problemer som dengang. Disse store enheder har tilsyneladende ikke virket. Derfor mener jeg, at vi bør kigge indad og overveje, om det, vi havde før, var bedre, siger Peter Kofod og forsætter:

- Jeg argumenterer ikke for, at vi skal tilbage til 270 kommuner. Mit argument er, at vi bør bede danskerne om at afveje, om den nuværende struktur er god eller dårlig. Det er en debat, der fuldstændig har manglet

Men tror du, at det er nemmere at rekruttere medarbejdere til en stor kommune, end til en lille kommune?

- Jeg tror ikke, det gør nogen negativ forskel, om man arbejder i Vojens Kommune eller Haderslev Kommune, siger Peter Kofod.

Et praktisk dilemma står også i vejen: Er det overhovedet muligt at rulle reformen tilbage?

Det illustreres blandt andet i Peter Kofoeds egen hjemby Hjerndrup, der er en lille by beliggende i Sønderjylland.

Byen var før reformen en del af Christiansfeld Kommune, men blev efterfølgende sammenlagt med Haderslev Kommune.

Hvis borgerne i Hjerndrup ønsker at vende tilbage til tiden før 2007, og dermed forlade Haderslev Kommune for at genforenes med Christiansfeld Kommune, står de over for en vanskelig opgave.

Christiansfeld Kommune eksisterer nemlig ikke længere, da den nu er en del af Kolding Kommune.

At få alle enderne til at mødes kan vise sig at være et kompliceret puslespil. Alligevel virker Peter Kofod ikke synderligt bekymret for udfordringen.

- De samme dilemmaer var til stede, da man lavede kommunalreformen. Det var ikke problemfrit. Der var mange steder, hvor man ønskede lokale folkeafstemninger, og de blev gennemført, ofte med resultater, hvor man trak linjen anderledes end det, som politikerne havde regnet med, siger Peter Kofod.

Vil du gerne vide, om du i fremtiden er én af dem, som udvikler den alvorlige sygdom demens?

Hvis dit svar er ja, så bliver det snart muligt.

Nu kan man nemlig via en blodprøve med 90 procents nøjagtighed forudsige demens mere end et årti før, at sygdommen diagnosticeres hos patienterne.

Det skriver The Guardian på baggrund af et forsøg, hvor man har indsamlet blod fra 52.645 raske mennesker fra Storbritannien.

At demens nu kan forudsiges via en simpel blodprøve, kan have afgørende betydning for den fremtidige diagnosticering af sygdommen.

Det fortæller professor ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Gunhild Waldemar, til TV2.

- Der, hvor de her nye blodprøver kommer til deres ret, er, når de anvendes på patienter med få eller milde symptomer. Her vil sådanne blodprøver fremover formentligt kunne hjælpe med at finde ud af, om hukommelsessvækkelse er tegn på en begyndende demenssygdom eller andre sygdomme som for eksempel stress, siger professoren til mediet.

Professoren lægger herudover vægt på, at de nye blodprøver ikke giver svaret på, hvordan man behandler demens, men at de kan være starten på en ny epoke.

Igennem en periode på fire måneder besøgte 30-årige Anja Weis og hendes spædbarn Oliver børneafdelingen på Esbjerg Sygehus ad flere omgange.

Det startede, da Oliver i en alder af blot fire måneder hev den første forkølelse til sig, som udviklede sig til, at han fik svært ved at trække vejret og senere blev testet positiv for RS-virus.

Herefter fulgte et forløb med flere indlæggelser over et par måneder, hvor han stoppede helt med at trække vejret, da det stod værst til.

- Jeg var meget bange. Jeg troede ikke, at jeg ville få ham med hjem fra sygehuset igen. De fire måneder, hvor det stod på, var forfærdelige for vores lille familie.

Oliver er i dag 1,5 år gammel og blev efter den sidste indlæggelse diagnosticeret med luftvejssygdommen astmatisk bronkitis, hvilke han i dag bliver medicineret for dagligt.

Anja Weis' lille Oliver er langt fra det eneste barn, der grundet smitte med RS-virus har måttet en tur forbi et af landets hospitaler.

Faktisk har flere af landets børneafdelinger i perioder de seneste tre år haft ekstra travlt grundet RS-virus.

Denne vinter har der indtil nu været 3227 bekræftede smittetilfælde og 1306 indlæggelser af børn mellem 0 til 11 måneder. Det viser de seneste tal på Statens Serum Instituts smitteovervågnings-dashboard.

Jens E. Veirum, cheflæge for børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, fortæller, at der har været ekstra travlt hos ham.

- De sidste tre sæsoner med RS-virus, altså det vil sige siden covid, har været usædvanlige. Både fordi der har været flere indlæggelser, men også fordi sæsonerne har ligget på andre tidspunkter, fortæller cheflægen og uddyber:

- De er kommet tidligere på året. Efter covid-nedlukningerne kom der en meget svær omgang i august, sidste sæson i oktober, og nu er den så kommet i november.

Inden corona-nedlukningerne toppede sæsonen for RS-virus typisk senere - hvilket vil sige i januar eller februar.

Hos afdelingen for Børn og Unge på Esbjerg og Grindsted Sygehus har man periodemæssigt også oplevet en ekstra travlhed grundet indlagte børn med RS-virus.

- Indlæggelserne med RS-virus er sket lidt i bølger hen over sæsonen. Vi har oplevet stille perioder, mens der andre gange har været mere travlt, fortæller cheflæge for afdelingen, Jens Jakob Petersen.

Jens Jakob Petersen lægger herudover vægt på, at der hos ham samlet set i år ikke har været flere indlæggelser med RS-virus end tidligere sæsoner.

Som Anja Weis beskriver det, blev hendes lille dreng "nærmest født med en forkølelse".

- Han blev født dagen efter sin storesøster, som gik i institution og derfor hev en masse med hjem, uddyber hun, der bor i Ribe nær Esbjerg.

Og da den lille dreng var blot fire måneder gammel, blev han for første gang så syg, at Anja og hendes mand besluttede sig for at søge hjælp.

- Hans mave synker rigtig meget ned ved brystbenet, og han trækker vejret hurtigt. Derfor tager vi først til egen læge, som ret akut sender os videre til børneafdelingen, hvor Oliver bliver testet positiv for RS-virus, fortæller Anja Weis.

Her blev lille Oliver indlagt over tre dage på børneafdelingen hos Esbjerg Sygehus, hvor han blev hjulpet af en maskine og en saltvandsforstøver til at trække vejret.

Efter første indlæggelse gik der blot 15 dage, før den lille dreng igen blev indlagt med vejrtrækningsproblemer. Her var han indlagt et par dage koblet på en vejrtrækningsmaskine.

Et par måneder efter anden indlæggelse blev Oliver igen meget syg.

- Denne gang er det værre, end nogensinde før. Han kæmper. Når man kiggede på ham oppefra, så så det ud som om, at han sugede maven helt om i rygsøjlen på sig selv. Altså ham kæmpede alt, hvad han kunne for at trække vejret.

Derfor valgte Anja og hendes mand at ringe til vagtlægen og tage ind forbi sygehuset, hvor de blev sendt hjem igen, fordi Olivers værdier så fine ud.

Men dagen efter eskalerede situationen yderligere, hvorefter Anja kørte afsted mod sygehuset med Oliver på førersædet ved siden af hende.

- På vej ind til børneafdelingen er jeg nødt til at stoppe og holde ind til siden for at ringe efter en ambulance. Oliver stopper med at trække vejret. Han sidder oppe foran hos mig, og pludselig ser jeg ud af øjenkrogen, at han er helt blå i hovedet, fortæller Anja og uddyber:

- Da jeg lægger hånden på hans bryst, kan jeg mærke, at han ikke trækker vejret.

Ambulancen kom heldigvis hurtigt, og den lille dreng blev bragt ind på sygehuset, hvor det til en start udviklede sig stille. Indtil sygeplejerskerne fik øje på farven på hans hud, som indikerede, at hans blod ikke var iltet tilstrækkeligt.

- Han kæmpede for sit liv, og på et eller andet tidspunkt vil sådan en lille krop altså give op, fortæller moren og tilføjer:

- På et tidspunkt kommer der nogle narkoselæger ind, og jeg får at vide, at man faktisk har gjort klar til at lægge Oliver i respirator.

I alt tog det lægerne fire timer, inden det lykkedes dem at få ro på den lille drengs vejrtrækning. Efterfølgende blev der taget røntgenbillede af Oliver, som viste, at hans lunger var klappet sammen.

Det stigende antal indlæggelser med RS-virus på børneafdelingen har fået Aarhus Universitetshospital til at sætte kapaciteten op.

Det fortæller overlæge for børneafdelingen i Aarhus, Jens E. Veirum:

- Vi har lige opgraderet vores kapacitet til at håndtere den slags børn med behov for vejrtrækningsstøtte. Vi er blevet bedre til at håndtere den her type patienter i store mængder. Det har vi været nødt til, fortæller Jens E. Veirum, cheflæge på afdelingen og uddyber:

- Det trækker jo selvfølgelig ressourcer væk fra andre opgaver, men det er jo engang sådan det er i et sundhedssystem

Jens E. Veirum fortæller herudover, at det ikke er atypisk at se en astmalignende reaktion på grund af virusinfektioner, som det har været tilfældet med Oliver.

Oliver er i dag 1,5 år gammel og bliver dagligt medicineret for astmatisk bronkitis, som han fik konstateret kort efter sine indlæggelser med RS-virus.

Thomas Lindegaard Madsen arbejder til daglig som kaptajn på et af Mærsks containerskibe.

Han sidder også i selskabets bestyrelse.

Og så er han centrum for et verdensomspændende svindelnummer.

Hans identitet er i flere år blevet misbrugt på sociale medier af bagmænd, der har oprettet falske profiler med hans navn og billede og franarret kvinder over hele verden tusindvis af kroner.

- Da det her begyndte, og jeg blev kontaktet af de første kvinder, der var blevet svindlet for penge, ville jeg rigtig gerne hjælpe dem. Jeg ville rigtig gerne lytte til deres historier og deres problemer. Og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Men det voksede og voksede, og dem, jeg havde kontakt med, blev ved med at ville have mere og mere kontakt med mig. Og det blev simpelthen bare for meget for mig til sidst, fortæller Thomas Lindegaard Madsen i dokumentaren.

Han trak sig fra kontakten med kvinderne, fik hemmeligt nummer og hemmelig adresse.

Men i en ny dokumentar fra TV 2 er han gået med til at bringe en efterlysning på sine sociale medier. Her opfordrer han kvinder, der har været ofre for svindlen, til at kontakte ham.

Og han får ikke mindre end 13.000 henvendelser.

- Det fylder rigtig meget. Tanken om, at mine billeder har ødelagt rigtig mange menneskers liv, det er da ubærligt, siger Thomas Lindegaard Madsen.

I januar fortalte Avisen Danmark om lægen Christian Bøving, der også har fået misbrugt sin identitet i de såkaldte "love scams", hvor svindlerne udnytter folks følelser til at narre penge ud af dem.

Via sociale medier, mails eller datingtjenester udgiver svindlerne sig for at være interesserede i et romantisk forhold. De opbygger en tillid til deres ofre, som de ender med at misbruge.

- Der sidder to kvinder i USA, der er helt overbeviste om, at de er forlovede med én, der sjovt nok ligner mig, fordi ”han” er skabt med mine billeder. Og de tror, at det er mig – altså den ægte Christian – der er svindleren. Det er helt vildt, fortalte Christian Bøving.

Dokumentaren "Kaptajnen og de 1000 kvinder" dykker ned i misbruget med kaptajnen Thomas' identitet, møder nogle af ofrene og kommer på sporet af bagmændene bag det omfattende bedrageri.

Første afsnit af dokumentaren blev vist på TV 2 onsdag aften, men kan ses på TV 2 Play. Anden og sidste episode kan ses onsdag 21. februar på TV 2 Play.

Lønningerne i Danmark skyder hastigt i vejret.

Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at lønnen er steget med 4,9 procent i fjerde kvartal sidste år i forhold til året før. Det er det største lønhop i 15 år, og renset for inflation giver det en stigning i reallønnen på 4,4 procent. Det svarer til næsten 2000 kroner om måneden, målt på gennemsnitslønnen pr. dansker i beskæftigelse.

- Det er et kæmpehop, lønnen har taget. Men kigger vi lidt længere bagud, kan vi stadig ikke købe så meget for vores penge, som vi kunne før Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, forklarer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- I 2022 blev danskernes realløn eftertrykkeligt banket adskillige år tilbage. Det skete som følge af, at inflationen ramte det højeste i 40 år på mere end 10 procent, og det kunne lønstigninger på omkring 3,5 procent ikke hamle op med, siger Jeppe Juul Borre.

Selv om vi i gennemsnit stadig ikke har så meget købekraft som før Ukrainekrigen, er vi dog på rette vej. Især statsligt ansatte får et pænt skub opad til april, hvor der kommer en lønforhøjelse på seks procent. Det blev aftalt søndag, da overenskomstforhandlingerne for de statsligt ansatte faldt på plads.

Den samlede lønstigning for statslige ansatte er på 8,8 procent over to år. Som eksempel giver det en gymnasielærer omkring 3000 mere om måneden i løn inklusiv pension.

Med til at sikre reallønnen er et kraftigt fald i inflationen. I fjerde kvartal 2023 var inflationen tæt på nul, og nu ligger den på godt et procent. Stadig pænt under nationalbankernes mål på to procent.

- Der ser ud til at være ro på inflationen, når vi kigger på tallene for producentpriserne. Vi forventer, at inflationen vil stige i 2024 til op mod 2,5 til 3 procent, men det vil ikke være bekymrende højt. Der er kommet mere ro på prisudviklingen, hvilket producentpriserne også peger i retning af, siger Jeppe Juul Borre.

Producentpriserne for januar steg med 2,5 procent i forhold til december 2023. Det er i den høje ende, men ikke noget, der gør økonomerne bekymrede. Stigningen skyldes først og fremmest øgede lønudgifter, og det kører mere fredeligt end for eksempel vilde prisstigninger på energi.

Mange seniorer på arbejdsmarkedet tjener flere penge end deres 30-årige kolleger, fordi de gennem årene optjener en anciennitets-båret løn.

Men er det egentlig optimalt? Eller burde de ældre på arbejdsmarkedet indstille sig på at tjene færre penge i takt med deres alder?

Svaret er ja, hvis det står til den administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen. Det fortæller han til Radio 4 Morgen.

- Når du starter på arbejdsmarkedet, så stiger din arbejdsværdi, fordi du tilegner dig en masse ny kompetence, der er en stejl læringskurve, og din løn stiger også kraftigt - og efter noget tid så vil den kurve begynde at flade ud, siger han.

Analyser fra KL viser, at der løbende og på tværs af den offentlige sektor kommer til at mangle omkring 90.000 medarbejdere i 2030 - og én af løsningerne på det kan ifølge regeringen findes ved, at vi allesammen bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Bo Normann Rasmussen peger på, at mange, som kommer op i årene, typisk ændrer behov angående arbejdsopgaver, stilling eller erhverv. Og at man i den forbindelse som medarbejder må se sig tilfreds med, at lønnen bliver forhandlet på ny.

- Så bliver man (arbejdstager, red.) nødt til at melde ind og sige, at man gerne vil have nogle nye vilkår, men man bliver også nødt til at melde ind og være okay med at diskutere, hvad der en fair pris på den opgave og den arbejdsindsats, som man kan lægge frem over, siger direktøren i AP Pension og tilføjer:

- Det er en varm kartoffel og en svær diskussion at tage med sine medarbejdere.

Bo Normann Rasmussen fortæller herudover, at han ikke mener, at alle seniorer over en bred kam skal have lavere løn, men at der er individuelle forløb, hvor det kan give mening.

Nye tal fra pensionsselskabet Velliv viser, at det er 40 procent af danskerne på over 65 år, som stadig er i arbejde - og at det tal er fordoblet siden 2010.

Den udvikling skal ses i lyset af, at folkepensionsalderen er steget, og at vi generelt lever længere.

I dag er pensionsalderen 67 år, hvilket løbende vil stige.

Ifølge Bo Normann Rasmussen handler diskussionen om seniorers løn også i høj grad om at opretholde en symbiose mellem de to parter, så arbejdstagerne bliver så længe som muligt på arbejdsmarkedet.

- Medarbejdere må tåle, at lønnen bliver sat ned. Det er en hvepserede. Men jeg tror på, at det skal til, hvis der skal skabes en god symbiose mellem arbejdsgiver og arbejdsmodtageren, siger han og uddyber:

- Og så er det helt legitimt, at man som arbejdsgiver siger: "Vi vil gerne prøve at komme med en løsning, så du bliver en glad medarbejder. Til gengæld vil vi også gerne kigge på, hvad er prisen på den stol, som du nu overtager."

Med en diametral modsat holdning mener Camilla Gregersen, forperson for Den Akademiske Fagforening DM, at direktørens forslag læner sig op ad aldersdiskrimination.

- Det her handler ikke om løn, det handler om klokkeklar aldersdiskrimination, og det er faktisk ulovligt. Det vil ikke bedre sig med en lavere løn til de ældre, siger hun til Radio4 Morgen og uddyber:

- At man fravælger nogle af de ældre, tror jeg ikke handler om løn. Jeg tror, det handler om en fordom, som jeg oplever mange steder, nemlig at seniorerne ikke bliver længe på arbejdspladsen. Og faktisk viser tallene modsat, at yngre medarbejdere skifter langt oftere arbejde, end de ældre gør.

Og ifølge Camilla Gregersen vil det blive endnu sværere at holde på de ældste medarbejdere, hvis lønnen sættes ned.

- Altså jeg synes, at hovedproblemet er, at han (Bo Normann Rasmussen, red.) taler seniorer og ældre medarbejdere meget ned.

- Men der vil komme et giga problem med at fastholde kompetent arbejdskraft i de sidste år, hvis man forstærker, at de skal gå ned i løn.