Først fylder man indkøbsvognen med køkkenruller og mad til en hel uge. Så er det tid til en gratis blodtryksmåling.

Det er konceptet for et nyt samarbejde mellem varehuskæden Bilka og foreningen Hjernesagen.

Årsagen er, at alt for mange danskere hvert år rammes af stroke, som er en fællesbetegnelse for blodpropper og blødning i hjernen. Det omtales også som apopleksier eller slagtilfælde.

Derfor vil Hjernesagen sammen med Bilkas ejer, Salling Group og Salling Fondene, forsøge at bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Ambitionen er at løfte danskernes generelle sundhedsniveau og forhindre nogle af de 12.000 tilfælde af stroke, der hvert år rammer danskerne.

Med indsatsen ”Et livsvigtigt tilbud – læg dit blodtryk i indkøbskurven” kan kunderne i første omgang i udvalgte Bilka-butikker få et gratis tjek af deres blodtryk, mens de alligevel er ude at handle.

Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til stroke, og flere hundrede tusinde danskere går i dag rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det.

- Motivationen til livsstilsændringer bliver forhåbentligt lettere, når man bogstaveligt talt kan gå lige fra blodtryksmåleren til frugt og grønt og de nøglehulsmærkede produkter og samtidig kan følge sit blodtryk løbende sammen med sine indkøbsture, siger Louise Gade, HR-direktør, der også har ansvar for bl.a. kultur og bæredygtighed i Salling Group.

Blodtryksmålingen i butikkerne foretages af uddannet sundhedspersonale, der kan vejlede om, hvordan man skal forholde sig, hvis blodtrykket giver anledning til bekymring.

Indsatsen udrulles i løbet af maj med start i Bilka Tilst og Bilka Ishøj og vil med tiden udvides til en længere række butikker.

- Forhøjet blodtryk er en af de største risikofaktorer i forhold til at få et stroke, så det her initiativ kan potentielt være med til at redde menneskeliv. Derfor er vi i Hjernesagen meget glade for partnerskabet, og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange Bilka-kunder vil tage mod tilbuddet om en blodtryksmåling, når de alligevel er ude at handle, siger Tue Byskov Bøtkjær, landsformand i Hjernesagen.

Som Danmarks største dagligvarekoncern har Salling Group ugentligt flere millioner kunder igennem kæderne Bilka, Føtex og Netto. Det giver en mulighed for at nå bredt ud til den danske befolkning, når der sættes fokus på forebyggelse af strokes.

Salling Fondene, som ejer Salling Group, har muliggjort projektet med en donation på 2,5 millioner kroner.

Ford-ejere, der har modellen Mustang Mach-E, kan i den seneste tid have haft problemer med at bremse, og det vækker bekymring hos forbrugerorganisationen, FDM.

Det skriver B.T.

Elbilen, der har været på det danske marked siden december 2020, er af typen SUV og koster omkring 400.000 kroner.

- Vi mener, at det er bekymrende. Det er øverste alarmpunkt hos alle. Også os. Og jeg tænker også hos Ford og deres ingeniører, siger Lone Otto, som er FDM's områdechef for teknisk rådgivning, til B.T.

Der er tale om en periodisk fejl, som FDM ikke kan genskabe, men som de følger tæt.

- Vi har ikke oplevet et reelt bremsesvigt. Vi har oplevet, at nogle har følte, at bremserne ikke har virket. De har haft følelsen af, at bilen ikke bremser, eller at man har skullet træde ekstra hårdt, siger Lone Otto til B.T.

Ford har ikke udstedt instruktioner om at man skal stoppe med at køre i sin Mustang Mach-E, skriver B.T.

Den italienske mafia er ikke sådan at spøge med. Heller ikke landets præster er fredet, når gangsterorganisationen føler sig trådt på.

Det kan præsten Felice Palamara tale med om, fortæller Kristeligt Dagblad, The Guardian  og flere italienske medier.

Da han i lørdags gik i gang med nadveren i kirken i den lille by Cessaniti i den syditalienske region Calabrien, steg en fæl lugt fra altervinen op i hans næsebor. Så mistænkelig var den, at han droppede udskænkningen, afbrød gudstjenesten og ringede efter politiet.

Det var klogt gjort. For da politiet fik undersøgt vinen, viste det sig, at den var fyldt med blegemiddel.

Den lokale mafia er under mistanke for at stå bag, fordi Fader Felice er kendt for sin modstand mod mafiaorganisatinen Ndrangheta. Han har således ofte offentligt fordømt mafiaens tilstedeværelse med narkosalg og andre former for kriminalitet  i byen og området.

Blegemiddel i mindre mængder er ikke i sig selv livsfarligt. Medmindre man har astma eller hjerteproblemer. Præsten lider af begge dele.

Selv afviser Felice Palamara, at han kan have påkaldt sig andre end mafiaens vrede.

- Jeg er sikker på, at denne intimidering ikke har noget at gøre med mine sognebørn, fordi jeg har været her i ti år, og jeg har altid haft et godt forhold til folket i sognet, siger han til avisen Corriere della Sera.

Stiftets biskop Mileto-Nicotera-Tropea appellerer til ikke at lade "dette voldssprog" skabe afskrækkelse.

- Vi må ikke give efter for denne logik og lade os friste af fortvivlelse og vrede. Vi kan ikke acceptere dette sprog, vi må ikke reagere på had med had, velvidende at det ikke er muligt virkelig at gå i dialog med dem, der nægter at gøre det, siger han ligeledes til Corriera delle Sera.

Det er ikke første gang, Felice Palamara mærker mafiaens vrede. På det seneste har hans bil to gange været udsat for hærværk og i den tid, han har været præst i byen og luftet sin aversion mod mafiaen har han modtaget flere dødstrusler.

Han er imidlertid ikke den eneste. Flere af hans kolleger i området har oplevet noget tilsvarende. Det gælder eksempelvis sognepræsten Francesco Pontoriero. Han har modtaget dødstrusler per brev, hvorpå var fastgjort en skarp klinge, lige som han også en dag fandt en død kat i selskab med endnu et trusselsbrev på kølerhjelmen af sin bil.

Felice Palamara har nu fået politibeskyttelse, hvilket ikke er usædvanligt for italienske præster, der ytrer modstand mod mafiaen. For nogle har det ikke være tiltstrækkeligt til at undgå likvideringsdøden. Tilbage i 90'erne blev præsterne Giuseppe Puglisi og Giuseppe Diana således dræbt af mafiaen.

Forsøget på at forgifte Felize Palamara er endnu et eksempel på, at de aktuelle mafia-problemer i det sydlige Italien er mærkbare. Siden august 2023 har området Calabrien desuden været under politiadministration , fordi borgmesteren måtte fratræde, da der blev rettet anklage mod den lokale administration for at være under mafiakontrol.

Der var kontant afregning hos den kendte industrikoncern, Grundfos, da russerne gik i krig mod Ukraine for to år siden.

Bjerringbro-virksomheden ville hurtigst muligt trække sig ud af Rusland, selvom det var et marked, der bidrog med en årlig omsætning på ca. 1,1 milliarder kroner og et betydeligt overskud.

Men den endelige exit faldt først på plads i starten af februar i år. Da godkendte de russiske myndigheder langt om længe, at Grundfos kunne sælge sine aktiviteter til den lokale ledelse.

I 2022 var Poul Due Jensen meget åben om dilemmaet med at forlade Rusland.

- I starten var der utroligt meget pres på, både fra kunder og vores egne ansatte. Nogle af dem mener jo, at deres land og deres ledere gør det rigtige. De forstår ikke, at lille Danmark, Grundfos eller Poul ikke også synes, at de gør det rigtige. Det var meget følelsesmæssigt, sagde Poul Due Jensen dengang til Avisen Danmark.

I dag har han ikke lyst til at tale detaljeret om Rusland og de russiske myndigheders langsommelige godkendelse.

Det står klart, da han tirsdag talte med journalister om Grundfos’ regnskab for 2023. Et regnskab, der viste en fremgang i salget, men også, at usikkerheder i verdensøkonomien nu rammer Grundfos’ kunder, der har fyldte lagre og bestiller færre produkter i Bjerringbro og de mange andre lande, hvor Grundfos har produktion.

Hvor meget har det fyldt at komme ud af Rusland og få det lukket af?

Poul Due Jensen sender straks spørgsmålet videre til sin finansdirektør, Mikael Geday.

- Vi har fået en godkendelse til salget af den juridiske enhed, som holdt vores produktionsaktivitet i Rusland. Den godkendelse har taget noget tid. Vi har ikke så meget at tilføje på nuværende tidspunkt, siger Mikael Geday.

Der er jo nogle virksomheder, der bliver i Rusland og ser ud til at tjene rigtigt gode penge på det. Har I overvejet, om det er det rigtige, I har gjort?

Nu er det Poul Due Jensen, der tager ordet. Han overtog jobbet som topchef i Grundfos i 2020 og er tredje generation efter stifteren af Grundfos, der også hed Poul Due Jensen. Han er opflasket med Grundfos, har siddet i koncernledelsen siden 2015 og har personligt været meget involveret i Rusland, som har været et af Grundfos’ største markeder.

- Det er det rigtige, vi har gjort. Vi tog den rigtige beslutning, dengang Rusland startede med at invadere Ukraine, siger Poul Due Jensen.

I sidste uge beskrev dagbladet Børsen, hvordan den danske eksport til Rusland er faldet drastisk siden krigsudbruddet. Til gengæld eksploderer eksporten til lande som Armenien, Georgien, Kirgisistan, Kasakhstan og Tyrkiet, som ofte mistænkes for at blive brugt som transitlande til Rusland - og dermed holder gang i den russiske industri og økonomi.

Er I sikre på, at der ikke længere bliver solgt Grundfos-pumper i Rusland?

- Vi kan ikke kommentere. om der er er en Grundfos-pumpe, der finder vej ind i Rusland. Det er ikke noget, vi kan kontrollere 100 procent, indleder finansdirektør Mikael Geday.

Men inden det næste spørgsmål bryder Poul Due Jensen ind:

- Jeg vil bare sige til dit spørgsmål: Vi er meget opmærksomme på, hvad vi kan gøre, for at det ikke sker, at der komme noget ind i Rusland. Men det er en hårfin balance. Vi skal være tæt på markederne, så der ikke nogensinde opstår en tvivl, siger Poul Due Jensen.

Så I er opmærksomme, hvis der er øget eksport til Kasakhstan, hvor man kunne mistænke, at det hele bare går videre til Rusland?

- Vi har ret godt styr på, hvor vores produkter flyder hen. Det monitorerer vi løbende, siger Mikael Geday.

Topledelsen vil hellere tale om Ukraine, hvor Grundfos’ produkter kommer til at spille en vigtig rolle i genopbygningen af det krigshærgede land. Poul Due Jensen forklarer, at Grundfos har en lille organisation i Ukraine, som han er ”utroligt stolt over”.

- De gør et fantastisk stykke arbejde med at skaffe udstyr til vandforsyningen til genopbygning i byerne og hele vejen ud i frontlinjen, hvor der er det største behov, siger Poul Due Jensen.

Grundfos tjente sidste år et overskud på 4,7 milliarder kroner før skat.

Det er to milliarder mere end året før, hvor Grundfos også nedskrev værdien af de russiske aktiviteter med 851 millioner kroner.

Den danske ladeoperatør Spirii er blevet opkøbt af det franske selskab Edenred.

Det oplyser førstnævnte i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Spirii, der blev stiftet i København i 2019, er ifølge selskabet den næststørste ladeoperatør på det danske marked i dag. Virksomheden, som opererer på 18 internationale markeder, servicerer desuden nogle af verdens største virksomheder med platformsløsninger til opladning af elektrisk transport.

Opkøbet er ifølge Tore Harritshøj, stifter og administrerende direktør i Spirii, en milepæl for selskabet.

- Sammen med Edenred kan vi nu for alvor accelerere omstillingen til mere bæredygtig transport ved at hjælpe virksomheder og elbilister med at indfri deres ambitioner inden for e-mobilitet, udtaler direktøren i pressemeddelelsen.

Edenred, der tilbyder betalingsløsninger til forskellige formål, er til stede i 45 forskellige lande rundtom i verden og har en kundebase på mere end en million erhvervskunder.

Derudover har Edenred adgang til to millioner forhandlere og 60 millioner slutbrugere.

"Hensigten er at styrke Spiriis globale position og at give Edenred en position helt i front på et hurtigt voksende marked for e-mobilitet," lyder det i pressemeddelelsen tirsdag.

- Opkøbet af Spirii giver os mulighed for at nå ud til et langt større kundesegment med markedsførende produkter. Vi ser frem til at revolutionere lademarkedet for elbiler i samarbejde med Spirii og bistå vores kunder i den elektriske omstilling, udtaler direktør for mobilitet hos Edenred, Diane Coliche.

De tidligere investorer, Nordic Alpha Partners, Aura Energi og Unigestion er købt ud, og tilbage står Edenred og Spiriis to stiftere, Tore Harritshøj og Torben Fog, som forbliver aktionærer i det danske selskab.

Stifterne fortsætter desuden i sine roller som henholdsvis administrerende direktør og innovationsdirektør.

- Handlen er et skulderklap til dansk teknologi og viser det kapløb, der lige nu er i gang om at udvikle de bedste løsninger til det voksende lademarked for elbiler, siger erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen.

For ham er det ikke overraskende, at netop Spirii har fanget udlandets interesse.

- Spirii har dygtigt tænkt internationalt fra starten og er ikke fastlåst på en model, der kun fungerer på det danske marked, siger Jens Bertelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor meget Edenred, der i seneste regnskabsår havde en omsætning på knap 2 milliarder euro (14,4 milliarder danske kroner), har kastet efter den danske ladeoperatør.

Men sikkert er det, at handlen ikke vil gå ubemærket hen i lademarkedet.

- Vi ved ikke, hvad Edenred betaler for Spirii, men det er er uden tvivl en handel, der vil øge interessen for software til lademarkedet og vække de investorer, der endnu ikke har fået øjnene op for dette vækstmarked, siger Jens Bertelsen.

- Vi er nødt til at gøre noget, hvis ikke velfærdskontrakten skal slå sprækker.

Sådan lyder meldingen fra uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), der bebuder 'ambitiøse' og 'strukturelle' planer for landets velfærdsuddannelser.

Udtalelsen kommer i kølvandet på en kronik bragt i Avisen Danmark torsdag, hvor Kommunernes Landsforening (KL) og Professionshøjskolerne kommer med et opråb til Christiansborg, fordi velfærdsuddannelserne i en årrække har været præget af et dalende antal ansøgere og et tårnhøjt frafald.

Og det er altså ikke gået Christina Egelunds næse forbi.

- Jeg deler bekymringerne. Det er bestemt alvorligt, at vi er så kritisk udfordret på kernemedarbejdere i velfærdssamfundet, og problemet stikker så dybt, at det kan ikke løses med små justeringer.

- Det kræver strukturelle ændringer og ambitiøse reformer, udtaler ministeren, som nu har sat sig for at udarbejde et 'omfattende' reformudspil til folketinget, der skal gøre velfærdsuddannelserne mere attraktive.

Over hele landet er der tomme stole på pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen.

Søgningen mod de to fag er faldet med henholdsvis 42 og 37 procent siden 2014. Frafaldet er derimod støt stigende, og blandt flere uddannelser på velfærdsområdet er der "alvorlige udfordringer med kvaliteten," lyder det fra KL og Professionshøjskolerne.

Udfordringer, som ikke ligefrem ser ud til at blive mindre i fremtiden.

For eksempel ventes der i løbet af de næste ti år at blive 143.000 flere ældre over 80 år i Danmark, og 59.000 flere børn i alderen 0-5 år i landets vuggestuer og børnehaver.

For at gøre ondt værre, kigger vi ind i en periode med vigende ungdomsårgange. Det vil sige, at antallet af unge mellem 18 og 29 år falder med knap 90.000 frem mod 2040, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det udfordrer altså uddannelsernes rekrutteringsgrundlag.

Men nu er løsningen på velfærdssamfundets dystre fremtidsudsigter - eller i hvert fald en del af den - altså lige på trapperne, hvis man skal tro landets uddannelsesminister.

- Mange har råbt op om problemet, og det har også været nødvendigt. Men nu er vi også kommet til et sted, hvor det næste kapitel skal skrives, lyder det fra ministeren.

Ansøgertallet til velfærdsuddannelserne skal op, færre studerende skal falde fra, og det skal gøres mere attraktivt at uddanne sig i samme fag, når først skolebænken er skiftet ud med en arbejdsplads.

Det er den 'problemformulering', som Christina Egelund har givet sig selv.

- Som samfund er vi kommet til at tage velfærdens kernemedarbejderne for givet. Vi har glemt, at de ikke falder ned fra himlen - og det kan vi ikke rigtigt være bekendt.

Christina Egelund erkender, at det er ikke nogen let opgave, hun har fået ansvar for at løse. Men det er heller ikke umuligt, lyder det fra den moderate minister.

Hun ser nemlig et stort potentiale i velfærdssamfundets næste generation.

- Jeg synes, der er mange ting, der taler for, at omsorgsfagene burde være et populært valg. Mit indtryk er, at vi står med en ungdomsgeneration, der er vildt idealistiske, og som brænder for at gøre en forskel - også for andre end sig selv. Det kan velfærdsuddannelsen tilbyde på en vildt konkret måde.

- Så det er med optimisme og mod i stemmen, at vi går til udfordringen, udtaler Christina Egelund, der blandt andet vil "give uddannelserne et markant kvalitetsløft, sikre bedre mulighed for videreuddannelse og gøre det nemmere for mennesker at vælge velfærdsfagene senere i livet."

Christina Egelunds rosende ord til velfærdens helte er mange.

Men når det kommer til ministerens bud på konkrete løsninger, er svaret noget mere sparsomt.

- Jeg kan godt forstå, at man efterspørger noget mere konkret, men jeg kan ikke komme det meget nærmere, før vi er kommet længere med udspillet. Men jeg er helt med på, at ord ikke kan gøre det alene. Det kræver selvfølgelig også handling, lyder det fra Christina Egelund.

Lovgivningen kan desuden ikke stå alene, hvis flere skal lokkes til omsorgsfagene, lyder det.

- Det er hjertet af velfærdssamfundet, som vi skal holde i live, og det vil også kræve forandring, der ikke kan skrives i en lovformel. Der kræver, at vi ændrer vores syn på fagenes prestige i samfundet.

Men kan man gøre det, uden også at kigge på løn- og arbejdsvilkår? 

- Det er selvfølgelig helt naturligt, at man tænker over det arbejdsliv, der venter en, når man som ung skal vælge uddannelse, og hvis vi skal vende udviklingen, vil det kræve brede løsninger, som også handler om andet, end hvor attraktive uddannelserne er. Men fra min stol er det vigtigste lige nu, at vi giver uddannelserne et markant kvalitetsløft, lyder det fra ministeren.