Alma Andersen bor i en 26 kvadratmeter stor kollegielejlighed i Svendborg, hvor hun går i 1. g. i gymnasiet og i fritiden arbejder som tjener på en sushirestaurant. I sig selv ikke specielt opsigtsvækkende, men der er et problem. Hun er 17 år og fra Strynø i det sydfynske ø-hav.

Der bor hendes mor, men allerede som 16-årig var Alma nødt til at forlade moren for at begynde i gymnasiet i august sidste år.

Det stiller hende og andre unge småø-beboere i en økonomisk uheldig situation i forhold til den langt overvejende del af deres jævnaldrende andre steder i landet. Det har således givet ekstraordinært dybe indhug i Almas families økonomi, at hun har været nødt til at flytte hjemmefra og indlogere sig og leve et helt andet sted - i en alder, hvor hun er for ung til at kunne få SU.

- Det har været hårdt at få det til at hænge sammen. Også socialt bliver man presset, når man lige er flyttet hjemmefra og er nødt til at arbejde en hel masse ved siden af skolegangen. Man får mindre tid og mindre overskud til andet end skole og arbejde på den måde, siger Alma Andersen.

Nu skal Folketinget stemme om et beslutningsforslag fra SF om en særlig SU-lignende ordning til unge under 18 år på en række danske småøer.

Alma Andersens ø, Strynø med 219 beboere, hører til Langeland Kommune, som er en af de 21 kommuner i Danmark, der får et ekstra tilskud efter udligningsloven til at afhjælpe særlige problemstillinger på øer uden faste forbindelser til omverdenen. Disse tilskud kan bruges - men skal ikke - på blandt andet at hjælpe unge under 18 år, der er nødt til at flytte hjemmefra. Hvis ikke pengene spares væk.

Det var det, der blev Almas skæbne, da Langeland Kommune for et år siden afskaffede det vanlige tilskud på 2500 kroner om måneden.

Blandt andet derfor er den ordning uhensigtsmæssig, mener SF, som har udarbejdet et beslutningsforslag til Folketinget. Ifølge det skal et beløb på SU-niveau kunne udbetales efter ansøgning til småø-familier med uddannelsessøgende unge under 18 år.

Ender forslaget som lov, bliver tilskuddet statsligt og ensartet for alle og skal ophøre, når den unge fylder 18 år og kan få SU efter de almindeligt gældende regler.

- Det er urimeligt, at der skal være sådan en usikkerhed om de unges tilskud og om, hvor meget de kan få, hvilket i den hidtidige ordning har været op til de enkelte kommuner. Mulighederne for økonomisk at kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse må ikke afhænge af, hvilken kommune man bor i, eller af hvor økonomisk stærke ens forældre er, siger Karina Lorentzen, SFs gruppeformand og landdistriktsordfører i Folketinget.

Selv bidrager Alma Andersen til livets ophold med indtægt fra et fritidsjob som tjener på en sushi-restaurant. Men det rækker langt fra, så hun får kontant hjælp fra sin familie, hvor hendes mor tager den største udgift, huslejen.

- Jeg har været heldig, at min familie har kunnet hjælpe mig, men det er en stor ekstraudgift, der kan mærkes. Og man kan ikke regne med, at alle er lige så heldige, så det er kun fair, hvis det bliver muligt at søge en SU, det vil helt sikkert give mening, siger Alma Andersen.

Daglig pendling er ikke et brugbart alternativ til bosætningen i Svendborg. Med færge- og bustransport og megen ventetid ville det tage to timer og tyve minutter at komme i skole om morgenen og tre timer at komme hjem, når skolen er slut. Altså over fem timers daglig transport

- Det er helt urealistisk. Der er også mange aftenarrangementer på skolen, hvoraf flere er obligatoriske, som jeg ikke vil kunne deltage i på, da færgen ikke sejler på det tidspunkt. Socialt vil det også være noget skidt, hvis jeg ikke kan være sammen med mine gymnasiekammerater uden for skoletiden, siger Alma Andersen.

Hun kan dog se frem til et snarligt økonomisk åndehul, eftersom Langeland Kommune har besluttet igen at bruge noget af ø-tilskuddet på de helt unges uddannelse.

- Vi er nødt til at prioritere, hvad vi bruger ø-tilskuddet til. Sidste år skulle vi spare, og så gik det ud over støtten til dem i ungdomsuddannelserne. Men det var en dårlig idé at spare det væk, så nu indfører vi det igen, siger Langelands borgmester, SF'eren Tonni Hansen.

Det er blandt andet denne langelandske spareforanstaltning, der har fået borgmesterens partifæller på Christiansborg til at foreslå en decideret, statslig SU-lignende ordning i stedet. Tonni Hansen krydser fingre for, at forslaget vedtages.

- Det er ikke fair, at kommunerne skal finansiere en uddannelsesudgift, det er et statsligt anliggende, siger han.

Sammenslutningen af Danske Småøer har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget til en egentlig SU-ordning. Her siger formanden Kirsten Sydendal, at det dels er et spørgsmål om rimelighed, dels om småøernes fremtidsmuligheder.

- Som det er nu, har de unge på småøerne ikke samme muligheder og vilkår som deres jævnaldrende andre steder i landet, når vi skal i gang med en ungdomsuddannelse, siger hun.

Dertil kommer et perspektiv, der handler om øsamfundenes eksistensmuligheder.

- Fortsat usikkerhed om de unges muligheder øger risikoen for fraflytning, og tilsvarende gavner det ikke tilflytningen, og den er alfa og omega for øernes overlevelse, siger Kirsten Sydendal.

SFs forslag er konkretiseret til at omfatte unge på de 27 øer, der defineres som småøer, hvor der bor i alt 4500 mennesker. Vurderingen i Sammenslutningen af Danske Småøer er, at på årlig basis drejer det sig om maksimalt 55, der vil gøre brug af den foreslåede ordning.

Dermed er den årlige statslige udgift til en sådan ordning beregnet til mellem en og to millioner kroner.  Den årlige statslige SU-udgift efter de gældende regler beløber sig ifølge den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til 20 milliarder kroner.

- Det vil ikke være at mærke økonomisk for staten at indføre en sådan ordning for de få unge øboere, det drejer sig om. Men det vil være en kæmpe og helt rimelig hjælp for det enkelte individ og for deres familier. For nogles vedkommende kan det måske være afgørende for, om de overhovedet kan komme i gang med en uddannelse, siger Karina Lorentzen.

Forslaget fra SF er målrettet unge fra de 27 småøer, der ikke selv udgør en kommune, mens unge på øer som Samsø og Læsø ikke er omfattet.

- Jeg kan godt se, at de unge og deres familier på Samsø og Læsø står i samme knibe. Men det er selvstændige kommuner, som derfor har andre muligheder for selv at gøre noget for deres unge, siger Karina Lorentzen, der dog ikke er afvisende over for at tage de to ø-kommuner med i ordningen.

I forslaget om den særlige ø-SU tages der afsæt i de satser, der gælder for udeboende 18-19-årige studerende. Afhængigt af forældreindtægten får de mellem 4.375 kroner og 6.820 kroner om måneden før skat.

For Alma Andersen lyder det som en svimlende vidunderlig udsigt. Bortset fra at det først skal vedtages og derefter gennemføres i praksis, hvilket næppe kan nå at komme hende til gavn.

- Det kunne ellers være penge, der ville hjælpe godt, så jeg ikke skal trække på mine forældre. Men om ikke andet kan det gøre gavn for de næste generationer af unge i samme situation som mig. Men jeg får gavn af, at Langeland Kommune genindfører deres støtte på 2500 kroner. Det er noget, der kan mærkes. Nu håber jeg godt nok ikke, de finder på at spare det væk igen, siger Alma Andersen.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ifølge ministeriets presseafdeling ikke at kommentere SF's forslag. Socialdemokratiets undervisningsordfører Astrid Krag har ikke reageret på henvendelser fra Avisen Danmark.

Forslaget behandles i Folketinget 14. maj.

Venstres forslag om at gøre Ukraine til associeret medlem af EU, mens landet ansøger om fuldt medlemskab, møder skarp kritik fra både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Forslaget indebærer, at Ukraine skal have adgang til udvalgte rådsmøder og drøftelser i Det Europæiske Råd som observatør med taleret, men uden stemmeret.

Desuden foreslår Venstre at tilpasse procedurerne for Ukraines vej til fuldt medlemskab for at gøre dem mere ”smidige.”

Ifølge Anders Vistisen, spidskandidat for DF ved EP-valget, vil det ”være en katastrofe at lukke et så bundkorrupt land ind i EU".

- Konsekvenserne af et ukrainsk medlemskab er massive. For Danmark vil det alene betyde en ekstra regning på 25 milliarder kroner i den første budgetperiode. Derudover vil der være betydelige konsekvenser i form af social dumping og øget østeuropæisk kriminalitet," siger Anders Vistisen.

Danmarksdemokraterne er også meget kritiske overfor forslaget fra Venstre.

- Vi skal ikke til at dele medlemskaber af EU rundhåndet ud til ansøgerlande, når de ikke opfylder de kriterier, som vi nu engang har sat. Ukraine er et land med kæmpestore korruptionsproblemer, og så kan man selvsagt ikke være medlem af EU, siger Kristoffer Storm, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Danmarksdemokraterne.

I december 2023 besluttede EU’s ledere at starte forhandlinger med Ukraine om at blive medlem. Men det er ikke noget, der sker lige med det samme.

Ukraine skal først opfylde en del krav, som for eksempel at ændre i deres forfatningsdomstol og bekæmpe korruption.

Krigen i Ukraine gør det endnu sværere at leve op til disse krav. Men som Troels Lund Poulsen, formand for Venstre, fortalte i et interview hos Avisen Danmark, mener han, at EU bør gøre en ekstra indsats for at få Ukraine med i EU.

- Det er jo ikke realistisk lige nu. Men omvendt kan det heller ikke være sådan, at vi ikke er interesserede i at tilrette en proces på en mere smidig måde. Og dermed også potentielt på en lidt anderledes måde end for nogle af de andre kandidatlande, fortæller Troels Lund Poulsen.

I Dansk Folkeparti er der dog bekymringer om, at hvis Ukraine får særlige betingelser, før det opfylder alle EU's krav, så kan det betyde, at landet aldrig rigtig tager fat på de store problemer med korruption i landet.

- Problemet er, når man først går i den retning, så kan man aldrig gå tilbage igen. Det er f.eks. det, vi oplever i Tyrkiet, fordi de er kandidatland, og så er der en række udlændingestramninger, der ikke gælder overfor dem. Når man først har fået rettigheder i EU-sammenhæng, så kan man ikke rulle dem tilbage, siger Anders Vistisen.

Danmarksdemokraterne udtrykker også bekymring for, at det kan skabe en farlig præcedens, hvis EU begynder at lukke lande ind, før de opfylder alle kravene.

- Desuden har jeg noget svært ved at se, at et såkaldt associeret medlemskab til Ukraine skulle få Putin til at skrue ned for sin krigsmaskine. Vi skal forsætte med at hjælpe Ukraine med militær støtte, for de kæmper vores frihedskamp, men at give dem forlommer til EU er den helt forkerte vej at gå, siger Kristoffer Storm.

Hos Liberal Alliance deler man grundlæggende intentionen fra Venstre om at bringe Ukraine så tæt på EU som muligt. Men partiet mener, at forslaget mangler realisme.

For på nuværende tidspunkt er der ikke opbakning til en associeringsaftale i hverken Europa-Parlamentet eller i Det Europæiske Råd.

- Jeg mener, at vores forsvarsminister i stedet burde bruge tiden på at presse flere europæiske lande til at bidrage med militært udstyr, lyder det i en sms fra Henrik Dahl, der er spidskandidat til EP-valget for Liberal Alliance.

EP-valget afholdes den 9. juni i Danmark.

Penge er ikke alt, siger vi til hinanden. Mens vi alligevel ønsker, at vi havde lidt flere af dem.

Det har forretningsmanden, advokaten og rigmanden Christian Kjær. I en ny dokumentar på TV 2 siger han, at han er "god for over en milliard". Og at de penge er nogle, han selv har skabt. For selv arvede han "kun" 100 til 200 millioner kroner at "starte på".

Netop hvem, der skal arve ham, er en af hans alderdoms store udfordringer. "Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke havde så meget, for alle folk vil jo have fat i de penge... De vil gerne have, at jeg dør hurtigst muligt", konstaterer han.

Han har også en række ejendomme rundt om i verden, som skal fordeles.

I de halvandet år, dokumentaren følger ham, når han frem til, at hans to ældste børn ikke skal arve ham. "De har været sure på mig... aldrig holdt jul hos mig... Jeg har aldrig set mine børnebørn, og det, synes jeg, ikke er særlig pænt af dem", siger han blandt andet.

Til gengæld betænker han sin elskede hustru gennem 14 år, Susan Astani-Kjær, og deres fælles barn Alexander, som blandt andet får Christian Kjærs fire lejligheder på St. Thomas og Skærbæk Plantage ved Silkeborg. Ligesom sønnen fra ægteskabet med Jannie Spies, Christopher, skal have have Kjærs del af Venø.

Man forstår, at rigmanden håber, at børnene vil arbejde med arven, lade den yngle og ikke blot læne sig tilbage og nyde.

Så nej, penge er ikke alt, for Kjær fortæller også åbent, at han ofte tænker på sine ældste børn og gerne ville se dem en gang i mellem for at følge med i, hvordan de har det og udvikler sig.

Penge kan heller ikke holde sygdom ude af ens liv. Christian Kjær lider af Parkinsons sygdom, som har ramt hans balance og tale. Men ikke hans humor og frimodighed.

Om sin hustru, der er uddannet læge og nu dedikeret til at passe på ham, siger han blandt andet bramfrit, at det er den bedste kone, han har haft. At nummer tre kone er den bedste, fordi hun passer på ham.

Christian Kjær har tidligere været gift med balletdanseren Fritzy Koch, som han fik sønnen Philip med. Og  med Janni Spies, som han fik Christopher og datteren Michala med.

Man kan med nogen ret spørge sig selv, hvad man skal med en dokumentar om den rige, underholdende og også kontroversielle Christian Kjær. Som eksempel på det sidste vil nogle måske huske, at han i 2019 fik en betinget fængselsstraf og 100.000 kroner i bøde for i lav fart og ifølge retten forsætligt at påkøre en frivillig official ved et cykelløb. Derefter tog Kongehuset alle ærestitlerne fra ham.

Svaret er måske det oplagte: At vise os, at penge ikke er alt. Eller simpelthen, at dokumentaren har været en mulighed for os at stille vores naturlige nysgerrighed efter at vide, hvad det det vil sige at være så rig som Christian Kjær og skulle bokse med at få arrangeret alle sine efterladenskaber.

Men hvad er Kjærs motiv for at ville medvirke? Måske at få sagt sit testamente højt, så ingen kan betvivle det. I dokumentaren fremgår det blandt andet, at han må kæmpe med en bank, som ifølge Kjær tror, at han er dement. Måske vil han også retfærdiggøre sine valg. Påvirke sit eftermæle.

Uanset er dokumentaren skruet godt sammen og værd at se. Og giver os alle sammen muligheden for at svare på spørgsmålet, hvad vi selv ville gøre, hvis vi havde en milliard og forberedte os på døden.

For mig er svaret indlysende: Sørge for børnene, konen og vennerne. Og forære resten til det fællesskab, han har været så heldig at være født ind i, og som har givet ham så mange muligheder. Fællesskabet - fra stat til foreninger og organisationer - kan altid bruge en hånd til at passe på naturen, på de svage, på de syge osv.

Christian Kjærs sidste vilje: Af journalist og instruktør Ulrik E. E. Gutt-Nielsen. Kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 27. marts.

Det kan gå frygteligt galt, når gode bøger bliver genfortalt og fortolket som tv-serier. Men det kan også gå godt. Og det gør det for vores allesammens "Ronja Røverdatter".

Astrid Lindgrens vidunderlige historie om krøltoppen Ronja kan nu opleves på Netflix i en storladen og velfortalt nyfortolkning, som man ikke skal snyde sig selv for - hvis man vel og mærke er over 12 år.

Det med alderen vender vi tilbage til. For her er først fem grunde til, at serien er vellykket.

1. Den er mageløs flot. Fotograferet rundt om i Sverige på de mest naturskønne steder, og det giver en autenticitet, som computerskabte landskaber ikke formår. Teknologien har til gengæld skabt skovens magiske væsener - som de uhyggelige skovhekse og grådværge og de evigt spørgende rumpenisser.

2. Serien er tro mod Astrid Lindgrens syn på børn. Ronja er kompetent og fritaget for curling. Hun tror på sig selv, og hun ved, at man ikke behøver at fortælle voksne alt. Livet er farligt, men angst må ikke begrænse. Det er også gennem hendes blik, at vi ser på de voksnes adfærd  - om det er deres kærlighed, bekymringer eller far Mattis' ubeherskede raserianfald.

3. Astrid Lindgren lærte gennem sine historier børn (og voksne), hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. At respektere naturen, som ingen ejer. Om glæden og udfordringerne ved venskaber og om alle de følelser, vi rummer. Den muskel får også lov at løfte serien.

4. Den er velspillet. Ifølge Netflix var cirka 4000 børn til audition, inden valget faldt på Kerstin Lindel som Ronja Røverdatter. Og hun er fremragende. Vennen Birk (Jack Bergenholtz-Henriksson) er også velvalgt - vi kan godt leve med, at han ikke er lysende rødhåret som i bogen. Johan Ulveson er naturligt den livskloge Skaldeper. Og sådan kan vi blive ved.

5. Historien om Ronja er en klassiker, men serien tilfører den modernitet. Både visuelt og gennem musikken a la "Game of Thrones" krydret med middelalderens rytmer og toner.

Når det kommer til selve handlingen, er der taget nogle modige valg. Nok begynder det hele som i bogen med et tordenbrag. Utallige citater er de samme. Og serien husker alle de vigtige begivenheder. Men den udvider også med nye historier.

Mens Lindgrens fokus er røverbørnene Ronja og Birk, de rivaliserende røverbander og livet i skoven, gør serien tillige et nummer ud af landsknægtene (vor tids politi), som jager røverne. Og af den landsby, som er livstruet af røverierne.

Netop disse dele, som er langt mere komplicerede og nuancerede omkring rigtigt og forkert, gør, at alders-anbefalingen fra 13 år og opefter er nogenlunde rigtig.

Fungerer de nye lag på historien? Svaret er et "både og". Vi får noget nyt og overraskende. Men nogle sidehistorier føles påklistrede og som en lidt for ivrig søgen efter melodrama. Mens andre føles som en naturlig forlængelse. Som landsbyens leder, der selv er en røver - bare på en anden måde end Mattis.

Uanset vil jeg som Ronja komme med et begejstret forårsskrig som tak for både trofasthed, men også for med Ronja'sk mod at turde forsøge at digte videre på det svenske arveguld. Resultatet er en serie, man har lyst til at se til ende -  hvis man vel at mærke har bevaret det store barn i sig selv.

Netflix. Serien vises i to dele. Første del får premiere i Norden, Central- og Østeuropa, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Holland 28. marts. Del 2 får premiere senere i år. Medvirkende bl.a.: Kerstin Linden (Ronja), Jack Bergenholtz-Henriksson (Birk), Christopher Wagelin (Mattis) Krista Kosonen (Lovis), Sverrir Gudnason (Borka), Maria Nohra (Undis), Pernilla August (Valdir), Vera Vitali (Cappa) og Johan Ulveson (Skalde-Per). Forfatter: Hans Rosenfeldt, som også skrev "Broen". Instruktør: Lisa James Larsson. Denne anmeldelse baserer sig på de første seks afsnit og på bogen "Ronja Røverdatter" af Astrid Lindgren.

Maria Lucia er førhen blevet spurgt, men har altid takket nej.

For selvom hun har givet den som musicalstjerne på både danske og udenlandske scener, så var det med revyer en tand for fremmed for hende.

- Jeg følte ikke, at jeg var klar til at kaste mig ud i det. Det der med at tro, at man kan mestre alle genrer, bare fordi man har stået på scenen, synes jeg er enormt nonchalant. Det beror på, at jeg har ekstremt stor respekt for de mennesker, som har arbejdet i revygenren i nærmest hele deres kunstneriske liv. Det er virkelig en særegen metier at kunne komisk timing. Hold kæft, jeg synes, det er noget af det sværeste, siger Maria Lucia.

Men da Mikkel Schrøder og Christine Astrid, som står bag Aarhus Revyen, spurgte hende en sommerdag, om hun ville være med i den næste opsætning, tøvede hun ikke.

- Jeg har enormt stor tiltro til de to og det, de gør. Og når de kaster en fiskesnøre ud efter mig og allerede har tiltroen, så er det lidt nemmere at træde ind på banen, siger hun.

Scenen deler hun med Mikkel Schrøder, Andreas Bo, Christine Astrid og Lone Rødbroe. Alle fire er store navne på den danske revyscene, hvilket den kommende debutant vil udnytte til fulde.

- De er jo i virkeligheden også en væsentlig grund til, at jeg i sidste ende har sagt ja til at prøve kræfter med den her genre, fordi jeg har så ekstremt stor respekt for mine kollegaer, der arbejder med revy. Jeg vil bare gerne suge til mig og lære af de andre. Jeg ved, at jeg er på udebane her, siger Maria Lucia.

Revyen skal spilles i på Hermans i Tivoli Friheden, og for Maria Lucia, der selv kommer fra Risskov i Aarhus, bliver det derfor et gensyn med barndoms- og ungdomsbyen.

Et glædeligt gensyn for hende, men i mange år har det ikke forholdt sig sådan.

- Jeg havde en periode, hvor jeg syntes, det var rigtig svært. Min far døde tilbage i 2009, da jeg var 25 år. Så hele mit barndomshjem og min far, som har været så meget Aarhus for mig, er der ikke mere, siger hun.

Bybilledet i Aarhus har ændret sig i løbet af årene, og Maria Lucia, der i dag bor med sin kæreste og sin søn i København, har også svært ved at genkende byen.

- Der er meget, der stadig ligner sig selv, fra da jeg boede der, og så alligevel ikke. Og jeg gik på Aarhus Katedralskole, så jeg har jo set hele havneområdet udvikle sig i løbet af årene. Men det er helt anderledes nu, siger hun.

Selvom en del af Aarhus har ændret sig, er atmosfæren stadig den samme. Den der følelse af at trykke koblingen i bund og lige gå ned i gear forsvinder aldrig for Maria Lucia.

- Der er en særlig ro i Aarhus og en særlig varme. Det er min kerne. Det føles stadig, som om aarhusianerne bare går lige lidt langsommere. Det siger jeg jo med al nøgternhed, for jeg har ikke boet der i 20 år, siger hun.

Maria Lucia har et mobilcover som mange andre, der gerne vil beskytte deres mobil. Men for hende har den også en anden funktion.

På bagsiden af coveret står der nemlig ”Don’t overthink it!”. Teksten på coveret får selskab af et dødningehoved.

- Jeg har 100 procent det her cover for at minde mig selv om, at jeg ikke skal overtænke ting for meget, siger hun og fortsætter:

- Der kunne lige så godt have været et hjerte på, men dødningehovedet minder mig om, at vi alle sammen skal dø. Det er lidt morbidt, men livet er simpelthen for kort til, at man bliver ved med at gå og overtænke ting. Hvis du gør det hele tiden, så har du bare overtænkt alt hele dit liv, og så en dag er det for sent, siger hun.

Maria Lucia anerkender, at hun ikke selv er verdensmester i at undgå, at tankerne hober sig op. Netop derfor har hun også dette cover, som af og til kan minde hende om at være til stede i nuet uden for meget tankemylder. Noget, hun er blevet bedre til med årene.

- Den der overtænkningsproces kommer jo også, hvis ikke man er et godt sted inde i sig selv. Så der har jeg helt klart skullet arbejde med mig selv, siger hun.

Katalysatoren for denne arbejdsproces var farens død.

- I kølvandet på det er der kommet en proces af selverkendelse, indadvendthed og skrive dagbog og skubbe mennesker væk fra mig, men alligevel også have dem lidt tæt. Der er ekstremt meget, jeg lærte rigtig meget af de år på godt og ondt.

I 2013 valgte Disney, at Maria Lucia skulle lægge vokal og stemme til snedronningen Elsa i animationsfilmen ”Frost”, der blev en kæmpe publikumssucces.

Men noget tyder på, at Maria Lucia har lagt prinsessekronen lidt til side.

- Jeg har lidt fået den her ”pæn pige”-rolle igennem min karriere, hvilket jeg også er ekstremt taknemmelig for at have udlevet. Men jeg tror bare, at jeg har brug for at prøve nogle nye ting af nu, siger hun.

- Hvordan er det at blive sat i den kasse?

- Jeg elsker den rolle jo, og jeg ved, at jeg er god til den, så på den måde er jeg ikke ked af det. Men det er mere den der følelse af, at jeg igennem min karriere nogle gange har følt, at folk har haft et forudindtaget billede af, hvem jeg er. I stedet for at møde mig som et helt menneske. Jeg har igennem deres spørgsmål eller kommentarer tydeligt kunne mærke, at jeg ligesom er blevet skabt som noget specifikt, siger hun.

Mødet med forudindtagethed og fordomme har i hendes yngre dage resulteret i en lyst til at ændre narrativet omkring hendes person.

- Jeg havde behov for at sige, at det er jeg i hvert fald ikke. Jeg er også alt muligt andet end det. Jeg havde en lyst til bare at skeje lidt ud. Det behøvede ikke at være så pænt det hele, siger hun.

I revygenren er den komiske timing i højsædet, og revyskuespillere kan bryste sig af at have de såkaldte funny bones.

Maria Lucia har selv siden barndommen plejet sine komiske evner i selskab med broren.

- Vi lavede nogle radioshows på kassettebånd, da vi var helt små. Den ene var interviewer, og den anden havde så en rolle. Vi lavede sjove stemmer og vores egne sange. Så det med komikken har ligget og boblet altid, siger hun.

Men når man i mange år har været kendt som ”hende den pæne Disney-prinsesse”, kan det være svært for nogle at få øje på ens komiske kunnen.

- Nogle synes sikkert, at jeg er sjov. Der er sikkert også andre, der ikke synes, jeg er det. Men jeg tror, at når man igennem 20 år har stået på scenen, så bliver der skabt et specielt billede af en i medieverdenen, siger hun og fortsætter:

- Der er i hvert fald nogle mennesker, der har været ekstremt overraskede over, at jeg er en sjov person. På et tidspunkt sagde en tidligere kollega til mig efter en halv arbejdsdag: ”Maria, du er da egentlig skidesjov,” siger hun med et grin.

Da vi mødes med Maria Lucia, er prøverne lige om hjørnet. Og glæden ved at prøve revygenren for første gang er ikke til at tage fejl af hos den vordende revyskuespiller.

- Nu synes jeg faktisk bare, at vi skal i gang, kan jeg godt mærke. Jeg glæder mig så meget til at begynde med de andre. Det bliver godt, siger hun.

Aarhus Revyen 2024 får premiere 5. april og spiller på Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus.

En spansk anklager går efter en dom på 2,5 års fængsel til den tidligere præsident for Spaniens fodboldforbund Luis Rubiales, efter at han sidste år kyssede en kvindelig fodboldspiller, Jennifer Hermoso, på munden.

Det viser retsdokumenter, som AFP har set.

Derudover ønsker anklageren en kompensation på 100.000 euro (745.000 kroner) til Hermoso.

Den omstridte episode skete under medaljeceremonien ved VM for kvindefodbold i august, hvor de spanske spillere fik overrakt guldmedaljer efter triumfen.

Her kyssede Luis Rubiales landsholdsspilleren Jennifer Hermoso på munden for rullende kameraer.

Efterfølgende forklarede Jennifer Hermoso, at kysset ikke var gensidigt, og i januar kom en spansk dommer frem til, at Luis Rubiales skulle i retten for seksuelt overgreb.

Ifølge spansk lovgivning er strafferammen op til fire års fængsel.

Kysset medførte en storm af kritik mod Luis Rubiales, som efter et voldsomt pres endte med at træde modvilligt tilbage som præsident i det spanske fodboldforbund.

I oktober idømte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Rubiales en karantæne på tre år. Han ankede efterfølgende dommen.

Rubiales mener, at han er uskyldig, og at kysset skete i samtykke.

Den tidligere fodboldpræsident er underlagt et polititilhold, der forbyder ham at være inden for 200 meter af Jennifer Hermoso.

Kyssesagen er ikke den eneste, som Luis Rubiales er involveret i for tiden.

For nylig ransagede spansk politi Det Spanske Fodboldforbunds (RFEF) hovedkvarter i en mulig sag om korruption. Korruptionssagen handler om at højtstående folk i forbundet - deriblandt Rubiales - kan have fået penge under bordet for at placere den spanske Super Cup i Saudi-Arabien.