Kan I mærke det? Forårsvejret venter rundt om hjørnet, og tænk, hvor dejligt det bliver til april med lune solstrejf, hveder i ovnen og en forlænget weekend, der begynder store bededag.

Altså bortset fra at Folketinget har afskaffet store bededag som helligdag. Den skulle være afholdt fredag den 26. april, men er ofret til fordel for et øget arbejdsudbud.

Protesterne var massive, da forslaget blev lagt frem, men regeringen holdt fast: Med en mangel på arbejdskraft, der forværres år for år, og en krig i Ukraine, der kræver penge til forsvaret, er der ingen vej udenom. Danskerne skal lægge en ekstra arbejdsdag - med ekstra løn som kompensation - selvom solen skinner, og kirken inviterer til bøn.

Nu viser det sig, at en stor gruppe danskere tager sagen i egen hånd og bliver hjemme den 26. april.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Norstat har gennemført for fagforeningen Business Danmark blandt 1264 lønmodtagere over 18 år.

Ifølge undersøgelsen vil 20 procent af lønmodtagerne - altså hver femte - holde fri den 26. april i år. Ser man på aldersgruppen 50-66 år, er det hver fjerde - 25 procent - der holder fast i fridagen.

- At hver femte dansker vælger at holde fri på store bededag, er bemærkelsesværdigt, men endnu mere opsigtsvækkende er det, at en fjerdedel af de ældre arbejdstagere klamrer sig til denne tradition, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.

Han peger på, at de uafhængige økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råd hurtigt forudsagde, at der ikke var grund til at tro, at danskerne ville arbejde mere, selvom bededagen blev afskaffet. Budskabet var, at danskerne enten ville arbejde mindre andre dage eller forhandle sig til nye fridage.

- Jeg tror, vi de kommende år kun vil se et øget pres fra lønmodtagerne om at reducere arbejdstiden, hvilket flugter godt med, at flere virksomheder også er begyndt at eksperimentere med en firedages arbejdsuge, siger Jens Neustrup Simonsen og påpeger, at det store behov for arbejdskraft giver lønmodtagerne bedre kort på hånden, når der skal forhandles løn og fridage på plads.

Tonen var ellers alvorlig, da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sidste år fremsatte lovforslaget om afskaffelsen af store bededag i Folketinget.

- Et ambitiøst regeringsgrundlag, som vi har lagt frem, kræver store investeringer og dermed også svære beslutninger. Vi skal fra dansk side bidrage til vores fælles sikkerhed i Europa, og med Putins invasion af Ukraine, bør vi ikke tøve, sagde hun og fik forslaget vedtaget med stemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre.

Hun har ikke ønsket at kommentere, at hver femte dansker alligevel holder fri store bededag.

Ministeriet henviser til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel. Han peger på, at Finansministeriet i sine beregninger faktisk har forventet, at en fjerdedel af danskerne vil værge for sig og indrette sig, så de stadig kan holde fri.

- I beregningerne er der taget højde for, at nogle lønmodtagere vil organisere sig anderledes. Det ændrer derfor ikke ved effekten af at løfte i flok for at sikre både medarbejdere og råd til de kommende års ekstra indsatser i forhold til sikkerhed, klima og velfærd, skriver han i en sms.

Store bededag blev indført som helligdag ved kongelig forordning tilbage i 1686 og har altså næsten 350 år på bagen.

Flere kommuner har valgt, at skolerne stadig skal holde lukket store bededag, selvom lærerne - og børnenes forældre - skal møde på arbejde.

Nogle arbejdspladser har valgt at give medarbejderne en fridag som kompensation for den tabte helligdag. I sidste uge fortalte Marianne Kalb, direktør i kommunikationsbureauet Kalb, om en alternativ løsning: Her har de ansatte fremover fri på deres egen fødselsdag.

- Det var rent juhuu, da vi fremlagde ideen. Den var de ansatte med på med det samme, sagde Marianne Kalb til erhvervsmediet Erhverv+.

Som politiker er Mona Juul fortsat et relativt ubeskrevet blad, der sjældent har brugt medierne som sin kampplads.

Som erhvervskvinde har hun en lang direktørkarriere bag sig i reklamebranchen.

Den erfaring kan 56-årige Mona Juul nu trække på, efter hun onsdag blev valgt som De Konservatives nye politiske leder.

Kroningen var ventet. Andre mulige kandidater som politisk ordfører Mette Abildgaard og fungerende formand Michael Ziegler havde på forhånd afvist, at de skulle afløse afdøde Søren Pape Poulsen.

I stedet var det de to, der onsdag præsenterede, at partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse enstemmigt ønsker Mona Juul som formand, samt at folketingsgruppen enstemmigt valgte Mona Juul som politisk leder - 11 dage efter det pludselige tab af deres formand.

Michael Ziegler indledte med at beskrive Mona Juul som tilgængelig og en flittig gæst i partiets bagland.

Mette Abildgaard supplerede med, at Mona Juul var med til at lave den nye konservative fortælling om særlig familiepolitik, som Søren Pape Poulsen rullede ud sidste år.

- Vi har oplevet Mona som en stærk forhandler, sagde Mette Abildgaard.

- Vi har også tillid til Mona, fordi vi kender hendes grundighed og hendes ordentlighed.

Og det er netop i de lukkede rum som forhandler, at Mona Juul særligt har gjort sig bemærket.

I fem år har hun siddet i Folketinget. Og det er samtidig hendes første fem år i politik overhovedet.

Hun er vellidt af både med- og modspillere.

Som klimaordfører har Mona Juul indgået mange alliancer med venstrefløjen, når der har været forhandlinger hos regeringens klimaminister.

SF's klimaordfører, Signe Munk, oplever Mona Juuls engagement i den grønne omstilling som dybt og ægte.

- Mona Juul er absolut en grundig politiker, der går op i, at lovgivningen på Christiansborg skal fungere ude i virkeligheden.

- Jeg ringer ret tit til Mona for at finde ud af, hvad hun måtte tænke om en grøn sag. Det imponerende ved Mona er, at man aldrig ringer på et dårligt tidspunkt, og at man altid er velkommen til at spørge. Det betyder, at hun altid er klar til at lytte og er meget arbejdsom, siger Signe Munk.

Som Mona Juul selv erkendte onsdag, er det primært klima- og erhvervspolitik, hun har beskæftiget sig med.

Hvor hun står på konservative mærkesager som udlændinge-, forsvar-, rets- og familiepolitik er mere ukendt.

Hun slog dog fast, at det er Søren Pape Poulsens linje, der skal føres videre. De Konservative skal fortsat være et "resultatparti".

Mette Abildgaard beskrev ikke blot sin nye leders politiske evner. Mona Juul har også en "enormt smittende energi", lød det. Og den kommer dansk politik til at "holde af og sætte pris på".

Det mærkede tilhørerne lidt af onsdag, da Mona Juul blev forholdt, at nogle i det konservative bagland kalder hende en dansk Erna Solberg (tidligere konservativ statsminister i Norge, red.)

- Egentlig tænker jeg, at det er sådan noget med nogle gamle, tykke damer eller hvad, lød svaret.

En anden journalist ville høre om Mona Juuls forhold til kristendommen.

- Jeg er medlem af folkekirken. Jeg kommer der ikke nær så tit, som Søren Pape gjorde, er jeg nødt til at sige.

- Jeg tror på rigtig mange ting, men jeg tror ikke, at jeg er troende, som du stiller det op nu her, svarede hun.

Så blev Mona Juul spurgt, om hun er feminist.

- Jeg tror på ligestilling. Men jeg vil sige det på den måde, at hvis jeg skal være feminist, er jeg nok mere hverdagsfeminist. Forstået på den måde, at i de mange bestyrelser, jeg har siddet i, har jeg gjort meget ud af, at det ikke er mig, der bliver betragtet som hende, der tager ud af bordet.

Mens Mona Juul allerede fra onsdag er De Konservatives nye politiske leder, skal hun vælges som partiformand af partiets medlemmer.

Hvornår det skal ske på et landsråd, besluttes af hovedbestyrelsen søndag.

Indtil da er der nok at se til den for den nye leder.

Det bliver dog ikke en prioritet at blive mere kendt i den brede befolkning.

- Mit fokus er meget mere på arbejde end på at blive mere kendt. Jeg tænker, at I (pressen, red.) hjælper mig en lille smule, sagde Mona Juul.

/ritzau/

ALARM 112: Det var ren svindel, da Grimhøjmoskéens mangeårige kontroversielle formand, Oussama El-Saadi, i en i hvert fald fireårig periode mellem 2018 og 2022 på papiret boede som nabo til sin kusine og deres fælles børn.

Det blev onsdag slået fast ved Retten i Aarhus, hvor Oussama El-Saadi og kusinen begge blev dømt et år og tre måneders betinget fængsel for socialt bedrageri ved svigagtigt at have oplyst og fastholdt, at de levede som enlige forsørgere. Derudover blev Oussamma El-Saadi også dømt skyldig i forsikringssvindel og udover de 15 måneders betinget fængsel, skal han også tre måneder i fængsel.

- Retten finder det bevist, at I har vidst, at der er en økonomisk fordel ved at være ene frem for samlevende.  Det er ikke et moment, men mange, der tilsammen viser, at I har haft et samliv. Derfor var vi også enige om, at I skulle kendes skyldige, lød det i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen fra dommer Grith Rosleff.

Svindlen betød, at parret 'i forbindelse med tilkendelse og udbetaling af førtidspension, boligstøtte, ordinært og ekstra børnetilskud samt økonomisk friplads' uberettiget fik udbetalt i hvert fald 738.000 kroner for meget i offentlig støtte af Aarhus Kommune og Udbetaling Danmark.

Oussama El-Saadi og hans kusine valgte via deres forsvarer Kim Nielsen Hvam at tage betænkningstid, før de vil afgøre, om dommen skal ankes.

Allerede nu er der dog udsigt til, at sagen skal i landsretten.

- Jeg vil indstille til Statsadvokaten, at vi anker på straffens længde. Som minimum skal de begge to have en kombinationsdom, så de begge straffe gøres delvis ubetinget, siger anklager Peter Rydder, Østjyllands Politi.

Iført sin klassiske mundering med kufi-hue på toppen kom Oussama El-Saadi humpende på sine krykker ind i rettens retssal 3 sammen med sin kusine og medtiltalte, der var iført en chador (islamisk beklædning til kvinder alá en hijab red.).

Her tog de plads for at give dommer Grith Rosleff og de to domsmænd deres egen forklaring på det, som Peter Rydder mente var 'et samliv' - men som de selv fastholdt blot var en familiær relation mellem en fætter og en kusine, der bare boede få meter fra hinanden, gik i seng sammen samt både lavede mad og tog på ferier med deres fælles børn.

Men som anklager Petter Rydder undrende spurgte; hvordan er det nu, det fungerer med sex uden for ægteskabet, når man er muslim?

- Jeg betragter ikke mit forhold til Oussama som noget ægteskabslignende, og der er ikke nogen forsørgerpligt eller lignende. I (danskere red.) vil måske kalde det en kæreste, men vi har noget, jeg vil kalde 'mobilt ægteskab', sagde hun grædende via sin tolk og henviste til et islamisk begreb ord på arabisk, som ifølge hende åbner for, at en kvinde, som har 'gennemgået noget hårdt', udenom ægteskabet kan udvikle en form for romantisk relation til en mand, der har hjulpet hende gennem den svære tid.

Hun forklarede i retten, at Oussama El-Saadi, 'som en fætter på farens side har pligt til', havde hjulpet hende med at komme videre fra et tidligere ægteskab i hjemlandet, der ifølge hende har efterladt hende med PTSD.

Og det var hun altså så taknemmelig for, at de to begyndte at gå i seng sammen og få børn sammen.

Alligevel var det tilsyneladende lidt af en tilfældighed, da Oussama El-Saadi i 2016 flytter ind i nabolejligheden i Viby, hvor hun bor med deres fælles børn.

Anklagemyndigheden mente dog, at de havde konkrete beviser for parrets samliv og mulige ægteskab efter islamisk lov.

For eksempel havde anklager Peter Rydder medbragt skyts i form af bankkonti, hvor man kan se, at de to har været på ferier til både Tyrkiet og Tyskland sammen, samt sms'er, hvor kusinen på arabisk afslører, at hun ofte har bedt Oussama om at handle ind på vej hjem fra arbejde, ligesom hun eksempelvis har skrevet ting som:

'(...) jeg synes, at skilsmisse ville være en lettelse for dig og mig (...) jeg har prøvet at leve efter dine råd og være der for dine børn, men det er svært (...)'.

- Der er forskel på, om man oversætter noget helt ordret eller tager hensyn til den kontekst, det er skrevet i, og hvad meningen reelt er. Jeg nægter ikke, at vi havde et forhold, men der var ikke tale om et ægteskab, forklarede hun gennem sin tolk.

- Men han er min fætter, og vi tager på familieferie sammen, hvor hans mor og min onkel i øvrigt også er med. Og i vores kultur betyder det, at han er min fætter, at han er forpligtet til at hjælpe mig, når jeg er enlig mor, fortalte hun, inden hun endelig fik nok af anklagerens kritiske spørgsmål og afviste at svare på flere.

- Slut nu. Det er frivilligt for mig at svare, og jeg har sagt, hvad jeg havde at sige, lød det.

En anden central del af anklagemyndighedens bevisførelse drejede sig om en ransagning, politiet gennemførte af de to lejligheder, hvor fætter-kusine-parret altså flere gange over for de undrende myndigheder havde fastholdt, at de boede hver for sig.

Under ransagningen fandt man - foruden eksempelvis pilleglas udskrevet til Oussama El-Saadi - imamen sovende med sit iltapparat i kusinens seng, ligesom man fik taget billeder fra begge lejligheder, der ifølge anklagemyndigheden klart talte for, at Oussama El-Saadi boede i lejligheden med kusinen, mens en mand, han kendte fra Grimhøjmoskéen, boede med sin egen familie i nabolejligheden.

Alligevel fastholdt Oussama El-Saadi, da det blev hans tur til at give retten sin version af sagen, at konstruktionen aldrig har haft til hensigt at snyde statskassen.

- Jeg er en offentlig person, og jeg ved, at én fejl kan betyde meget. Derfor havde jeg også ringet til Udbetaling Danmark for at være helt sikker på, hvor grænserne gik. Faktisk troede jeg, at jeg ville få udbetalt flere penge, hvis jeg blev gift, forklarede han blandt andet, inden han satte spørgsmålstegn ægtheden af de sms'er anklagemyndigheden havde fundet på kusinens telefon, men ikke var i stand til at finde på Oussama El-Saadis telefon, hvor der tilsyneladende var slået en automatisk slette-funktion til.

Ifølge Oussama El-Saadi valgte han i sin tid at flytte ind i lejligheden, fordi han med afsæt i nogle kritiske historier om nogle af de mennesker, der kom i Grimhøjmoskéen og som nogle af de første tog i hellig krig i Syrien, følte sig truet.

- Det var en periode med mange trusler, og derfor var det rart at komme lidt tættere på familien. Udover (kusinens navn red.) og vores børn har jeg også en ekskone, der bor i området.

Ud over bedrageridommen blev Oussama El-Saadi også dømt for forsikringssvindel for et beløb i omegnen af 100.000 kroner.

I sin procedure lagde anklageren vægt på, at der var tale om en virkelig grov sag.

- Vi taler om to mennesker, der under hele deres liv i Danmark har fået pension og sociale ydelser. Men de har intet bidraget med til samfundet. De har fået massevis af ydelser og snyder alligevel for at få endnu mere. Det er undergravende for vores samfundsstruktur, sagde Peter Rydder, som derfor mente, at de tiltalte skulle straffes med en ubetinget fængselsstraf på mellem 15 og 18 måneder.

Til gengæld mente forsvareren ikke, at der på nogen måde var ført bevis for, at de tiltalte havde overtrådt loven.

- Mine klienter har nok levet på en måde, der er mærkelig efter danske normer, men det er ikke ensbetydende med, at det er ulovligt, og heller ikke at man ikke må leve sådan. Og det faktum, at noget tyder på, at de har levet sammen, er altså ikke et bevis for, at de har gjort det. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for noget som helst, og derfor skal de to også frifindes for socialt bedrageri, lød det fra forsvareren.

I sidste ende var dommeren og de to domsmænd dog mest enige med anklageren og endte altså med en straf så Oussama El-Saadi nu kan se frem til tre måneders ophold bag tremmer. Derudover står han til at skulle tilbagebetale et beløb i omegnen af 700.000 kroner.

Din kollega eller din mand falder om med et hjertestop lige foran dig.

Nu starter stopuret. Få minutter afgør, om vedkommende overlever, dør eller måske må leve videre med alvorlige skader.

Men mere end hver tredje dansker er utryg ved at skulle hjælpe og usikker på hvordan.

Det viser en ny undersøgelse fra Verian (tidligere Kantar/Gallup) for Hjerteforeningen.

36 procent af de adspurgte svarer, at de føler sig enten overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at træde til ved et hjertestop.

Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, kalder tallet bekymrende.

- Når mere end hver tredje dansker føler sig potentielt handlingslammet, hvis de stod overfor et hjertestop, er det da bekymrende.

- For med en lille indsats såsom Hjerteforeningens kursus på bare 30 minutter føler deltagerne sig helt anderledes klædt på til at vide, hvad de skal gøre ved et hjertestop, siger hun.

Undersøgelsen viser desuden, at bekymringen er endnu større i aldersgruppen over 60 år. Her svarer 42 procent, at de føler sig dårligt rustede.

Det er særlig kritisk, eftersom gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er 66 år for mænd og 71 år for kvinder.

Desuden sker hjertestop oftest i private hjem, hvorfor det typisk vil være din jævnaldrende partner, der skal forsøge at redde dit liv.

- Men selv om hjertestop hyppigst rammer ældre, kan det jo ramme alle - også nogle, man slet ikke var forberedt på - inklusive sportsstjerner. For personen med hjertestoppet er vedkommendes eneste chance, at nogen træder til, siger Anne Kaltoft.

Det vigtigste er, at nogen kan se, at det er et hjertestop og straks ringer efter hjælp og så omgående går i gang med hjerte-lunge-redning.

- For hvert minut, hjertet står stille, kommer der ikke blod til hjernen, som tager skade.

- Men hvis de bliver genoplivet, er der rigtigt gode perspektiver for de fleste. Studier viser, at blandt de erhvervsaktive, der falder om med hjertestop, kunne 76 procent vende tilbage, siger hun.

/ritzau/

Regeringen vil over de kommende fire år øge udgifterne til forsvar med 40,5 mia. kr. ud over de allerede besluttede 155 mia. kr. Beslutningen er historisk, men også bidende nødvendig, hvis Forsvaret ikke skal kollapse fuldstændigt.

Det har taget tid. Alt for lang tid. I løbet af de seneste 15 år har såkaldte ”effektiviseringer” og besparelser ført Forsvaret ud over kanten i en grad, så vi ikke længere er i stand til at stille med en sølle bataljon på 800 mand i Letland. Det burde ellers være en ganske overkommelig opgave, som Nato stillede efter Ruslands anden invasion af Ukraine i februar 2022. Ét år kunne vi udsende 800 mand, og så var det slut. Vi måtte på det skammeligste melde ”skud forbi” til Nato og lade andre overtage opgaven.

Hvorfor? Fordi vi ikke havde mandskab nok. Advarslerne har ellers været mange, og det har jeg selv sammen med Forsvarets faglige organisationer råbt op om i årevis. Soldaterne flygter ud af Forsvaret, nærmest inden de kan kalde sig færdiguddannede. En konstabel skal gerne være tjenestegørende i seks til otte år for at være pengene værd, men de løber skrigende bort efter bare to år. I Hæren mangler hver fjerde soldat, og blandt officererne er det 13-14 pct. af de unge premierløjtnanter og kaptajner, som forlader Forsvaret årligt.

Ikke nok med det, så mangler Forsvaret alt fra våben og ammunition til uniformer, køretøjer og reservedele. Hæren har ingen natkampudstyr og er ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne »blinde som høns« om natten. Den mangler sløringsnet og radioer, så soldaterne kan kommunikere med hinanden. Den mangler alt.

Og i Nordatlanten ligger de 40 år gamle inspektionsskibe og yngre inspektionsfartøjer løbende til kajs med havarier og kanoner, som ikke kan skyde.

Brug for livreddende førstehjælp

Situationen er katastrofal, og det har den været i mange år. Men politisk har man hverken lyttet eller taget situationen alvorligt. Da fem partier i marts 2022 indgik det nationale kompromis, var ambitionen at nå op på to pct. af bnp inden udgangen af 2033 – 12 år senere! I 2014 lovede vi ellers Nato, at vi ville nå de to pct. af bnp i 2024. Med regeringsgrundlaget i december 2022 fik Venstre presset datoen frem til 2030, men det var stadig alt for sent.

Først nu – mere end to år inde i krigen i Ukraine – lader det til, at den virkelige virkelighed er gået op for politikerne. Truslen fra Rusland er reel, og Forsvaret er ganske enkelt bragt i knæ ude af stand til at forsvare Danmark. Der er brug for livreddende førstehjælp, og det lader til, at hjælpen nu er på vej.

Med den nye økonomiske indsprøjtning på 40,5 mia. kr. over de kommende fire år vil Danmark allerede næste år nå op på de to pct. af bnp alene med det danske forsvar – og 2,4 pct. af bnp, når man medregner donationer til Ukraine.

Der er noget, vi skal have indhentet

Jeg tillader mig derfor for en sjælden gangs skyld til at rose statsministeren for at sætte sig for bordenden og slå i bordet, og hun sagde det noget så klart og rigtig på pressemødet i Statsministeriet onsdag:

»I Nato-alliancen er der ingen lande, der skal klare sig selv. Det er sådan set hele ideen med Nato. Men alle skal kunne klare mere selv. Og det gælder særligt for os, der har haltet bagefter i for mange år. Hvor vi i mange europæiske lande har skåret ned på vores forsvar og brugt pengene på velfærd, skattelettelser, klima og andre prioriteter, så blev andre, ikke mindst USA, ved med at investere i deres forsvar. Det har vi nydt godt af. Men Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre. Og det er hverken urimeligt at forvente eller forlange, at alle allierede lever op til det løfte, vi har givet hinanden. Med andre ord, er der noget, vi skal have indhentet.«

Tak! Det er glædeligt, og Danmark langt om længe nu vil levere det, som vi har lovet – og i øvrigt blæst højt og flot på i alt for mange år. Men det er også bidende nødvendigt.

Hør seneste afsnit af Frontlinjen med Peter Ernstved Rasmussen her:

Der er nybyg med lige linjer og blanke flader, og så er der nybyg som Martin og Tine Overbys. En moderne funkisvilla, hvor varme farver, olieret eg og utraditionelle løsninger giver det nye hus sjæl og personlighed, selvom det kun er få år siden, de gik i gang med at bygge.

Vejen til Them går gennem skove med en næsten eventyrlig tæthed i bevoksningen. Men for enden af skoven folder Them sig ud. En forstad til Silkeborg, som Tine Overby ofte har tænkt på som et sted med lidt for mange knallertbøller, før hun selv flyttede hertil. I de seneste år har byen dog haft en stor tilflytning af børnefamilier og er i dag et sted med institutioner, skoler, svømmehal og foreningsliv.

Det var Martin Overby, der gerne ville flytte til Them i første omgang. Han havde en drøm om at bygge sit eget hus fra bunden, og i den lille forstad fik de mere byggegrund for pengene. På det tidspunkt boede parret i Silkeborg i en villa fra 50’erne, som de havde sat i stand sammen.

- Jeg må indrømme, at Them er vokset på mig. Her er de ideelle rammer for os som familie, siger Tine Overby.

I dag bor de mor, far, to drenge og en kat i funkisvillaen i Them.

Martin Overby har sit eget tømrerfirma og er uddannet både tømrer og byggetekniker. Det var hans drøm at bygge sit eget hus. Tine Overby var mere skeptisk. Hun frygtede, at et nybygget hus ville betyde et klinisk og upersonligt hjem med manglende sjæl. Hun lavede derfor et benspænd for Martin:

- Ingen grå mursten og ingen hvide vægge. Og haven skulle også have opmærksomhed helt fra begyndelsen. Det var mit krav, fortæller Tine Overby.

- Det var godt nok svært at forestille sig, at væggene ikke måtte være hvide, synes Martin, men i dag mener han godt, at de kunne have givet den endnu mere gas med farverne.

Køkkenet er malet i en lys sandfarve, og stuen har fået en mørk grøn, næsten brunlig farve, som går videre ind i soveværelset. Derinde, hvor der er mindre lys, er den mere brun end grøn. Farven er som et varmt kram, der bløder hjemmet op og giver det personlighed. Der er i det hele taget mange personlige detaljer, der får hjemmet til at skille sig ud fra et almindeligt, nybygget hus. Som den halve glasvæg i newyorker-stil, der diskret deler stuen og alrummet i to afdelinger, det store vindue i stuen med indbygget bænk, og de rødlige og rustikke mursten, der træder synligt frem som en tråd i hele huset.

Der er intet i byggeriet, der er overladt til tilfældighederne. Som tømrer er Martin typen, der gerne vil være med i hele processen fra tanke til udførelse, og det afspejler sig også i hans eget hjem, hvor han har været med til at opfinde og udføre mange af de utraditionelle løsninger. For eksempel er teknikskabet udnyttet som indbygget reol i entréen med adgang til elmåleren på modsatte side.

Parret har tegnet over 100 plantegninger, før de fandt den rigtige løsning sammen med en arkitekt. Tegningerne blev oversat til håndværkersprog, så Martin selv kunne være med til at bygge. Murstenene er lagt i vildtforbandt for at bryde med de klassiske typehus-linjer. Gulvet i køkken-alrummet er støbt betongulv. Der er blandet granitskærver i, og så er det blevet slebet mange gange for at skabe et silkeblødt udtryk. Desuden har parret vandet gulvet adskillige gange for at få det til at tørre langsommere, så de forhåbentlig undgår store revner med tiden, selvom det også kan være en del af charmen. Hvor betongulvet slutter, begynder trægulvet i olieret eg, der er lagt i sildebensparket.

Der er i det hele taget brugt rigtig meget træ i indretningen og i husets udtryk.

- Oprindeligt ville vi gerne have bygget et lille træhus med levende tag, men banken mente, at der var mere sikkerhed i et mere traditionelt hus. Derfor blev det en funkisvilla, men vi har forsøgt at tilføje træ så ofte som muligt, fortæller Martin Overby.

Huset har skiftet udseende flere gange undervejs i processen, fordi parret er stødt på udfordringer. Blandt andet havde de en for høj andel af glasflader og skulle fjerne hele otte kvadratmeter glas.

- Vi har ændret flere vinduer, der skulle have været fra gulv til loft, og et, der skulle fortsætte rundt om hjørnet fra det ene rum til andet. Men i dag er vi glade for, at vi ændrede det, for det betyder, at vi kan sætte en væg op og lave et ekstra værelse, hvis vi får brug for det, fortæller han.

På de i alt 194 kvadratmeter er der tre værelser, men der kan nemt laves et ekstra i drengenes multirum.

Huset er inddelt i en børne- og forældreafdeling i hver sin ende af huset. I midten er køkken-alrummet og stuen, der ikke er ret stor. Men det betyder ikke så meget, for den er en del husets leverum, og der er blevet plads til et lille kontor i stuen også.

- Vi ville ikke bruge et helt værelse til kontor, fortæller Tine Overby.

Løsningen blev et indbygget skrivebord, der er skærmet af newyorker-væggen i glas.

Der er badeværelser i begge afdelinger af huset, men det største badeværelse har fået en luksuriøs forlængelse i form af et udendørs badeområde, hvor der er både vildmarksbad, varmtvandsbruser og et isbassin. En terrassedør adskiller de to baderum, og der er derfor nem adgang fra det indendørs badeværelse til det udendørs.

- Lige for tiden vil vores ældste søn helst gå i bad udenfor, så det gør han som regel, fortæller Tine Overby.

Det er med andre ord blevet en del af huset, der bliver brugt rigtig meget - også selvom det er vinter og koldt udenfor.

- Husets nordside ligger i skygge og bliver ofte bare brugt til gennemgang fra forhaven til baghaven. Det var vigtigt for os at udnytte det område, så det ikke bare blev døde, skyggefulde kvadratmeter, fortæller Martin Overby.

Med det udendørs badeområde har de aktiveret den skyggefulde del af haven, hvor det også kan være svært at få noget til at gro, på en anderledes måde, der kommer hele familien til gavn året rundt.

Familien flyttede ind i det nybyggede hus i slutningen af 2021, og helt klassisk for nybyggeri og istandsættelser er der enkelte projekter, de ikke er færdige med endnu. Blandt andet haven og garagen. Det er en proces.

Det har været et stort arbejde at nå i mål med byggeriet, og der er lagt mange timer og kræfter i det. Parret er enige om, at de er landet et sted, hvor de kan blive boende i mange år. Et sted med gode naboer, skoler og naturen lige uden for døren. Ikke desto mindre er der en rastløshed hos Martin Overby.

- Vi skal ikke bygge flere huse lige foreløbig. I hvert fald ikke før, vi har glemt, hvor hårdt det var at bygge det her hus.