To ud af tre hjem i Danmark opvarmes med fjernvarme, så prisen på det varme vand vedrører de fleste af os. Det samme gælder derfor en nyhed, der har udløst voldsom forbløffelse hos de danske fjernvarmeværker.

Selvom værkerne er på vej med milliardinvesteringer i at opfange CO2 fra skorstenene, skal de stadig betale CO2-afgift.

Det fremgår af et lovforslag fra Skatteministeriet, som netop har været sendt i høring. Fjernvarmeværkerne er rystet over, hvad de læste.

- Jeg er dybt forundret over, at Skatteministeriet vil spænde ben for udrulningen af CO2-fangst i Danmark på denne måde, siger Louise Høst, administrerende direktør i Fjernvarme Fyn.

Skatteministeriet lægger op til, at fjernvarmeværkerne skal betale en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton CO2. Hvis de opfanger CO2’en med store fangstanlæg, vil de kunne spare halvdelen - men skal altså stadig betale 375 kroner pr. ton. Til sammenligning skal Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, kun betale 125 kroner pr. ton CO2.

Fjernvarme Fyn forventer, at CO2-afgiften kan koste den kommunalt ejede virksomhed en ekstra udgift på 50 millioner kroner om året.

Hos forsyningsselskabet Kredsløb i Aarhus viser beregninger, at CO2-afgiften kan koste fjernvarmeværket 700 millioner kroner over 20 år. Den ekstraregning kommer oven i investeringen i CO2-fangst, der ifølge dagbladet Politiken skal spare atmosfæren for 360.000 ton drivhusgasser årligt - eller næsten en procent af det samlede danske udslip.

- Så bliver det rigtig, rigtig svært, tangerende til det umulige. Det er skammeligt, ærgerligt og en lille smule uanstændigt, at Skatteministeriet laver så stor en bremse, siger Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør i Kredsløb, til Politiken.

Nyheden har også forbløffet den tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen, Finn Lauritzen, som i dag er cheføkonom i Axcelfuture, der kalder sig erhvervslivets tænketank.

- Da jeg først hørte om det, troede jeg, at det kneb med min hørelse, for det er simpelthen for absurd. Svarende til hvis man f.eks. indfører en kødafgift på dem, der spiser gulerødder, skriver Finn Lauritzen på det sociale medie, Linkedin.

Han hæfter sig ved, at staten står klar med støttepuljer på 27 milliarder kroner, som energiselskaberne kan få fingre i, hvis de investerer i CO2-fangst, hvor CO2 lagres i undergrunden i stedet for at blive sendt ud i atmosfæren.

- Affaldsanlæggene vil gerne byde ind. Men nu får de så at vide, at de billedligt talt skal løbe en 100-meter, hvor de skal starte 10 meter bag de andre, skriver cheføkonomen.

Hos Fjernvarme Fyn vil et fangstanlæg koste en investering på 2-4 milliarder kroner samt driftsudgifter på 6-8 milliarder kroner over en periode på 15 år. Anlægget vil fange omkring 280.000 ton CO2 om året. Men selvom det er svært at se, at regnestykket hænger sammen, vil Louise Høst ikke opgive sit projekt.

- Et CO2-fangstanlæg her hos os er en bunden opgave, ellers kan vi simpelthen ikke blive klimaneutrale. Det er naturligvis også derfor, at vi reagerer så markant netop nu, for vi anser dette for at være i strid med intentionerne i den grønne skattereform, der blev indgået for snart to år siden, siger Fjernvarme Fyn-direktøren.

Skatteministeriet oplyser, at man ikke har lyst til at gå ind i en debat om lovforslaget nu, fordi man er i færd med at læse høringssvarene. Skatteminister Jeppe Bruus (S) skriver dog, at vi lige nu er i gang med en historisk grøn omstilling for at nå målet om at sænke udledningerne med 70 procent i 2030.

- CO2-afgiften er en helt central del af det arbejde. Høringsfristen for lovforslaget på industriens område er lige udløbet, og jeg ser meget frem til at dykke ned i de mange gode input, vi har fået til lovforslaget, lyder det fra ministeren.

Hos Fjernvarme Fyn er man bekymret for, hvordan forslaget ser ud, når det efter planen skal fremsættes i Folketinget i april.

- Der er et alvorligt mismatch mellem det, politikerne siger, det, de vil have, og det, der så reelt ender med at blive til lov. Nu må regeringen lige få koordineret internt med sig selv, og så håber jeg, at Skatteministeriet får rettet op på den fejl, de er ved at begå. Det kan ikke være rimeligt, at vi skal betale en afgift for CO2, vi ikke udleder. Så ophører al fornuft, siger Louise Høst.

Det danske tøjmærke Wood Wood er mandag begæret konkurs.

Det oplyser Mads Lunøe, der er administrerende direktør i moderselskabet Carrington, der ejer Wood Wood, i en e-mail til TV 2 Kosmopol.

Konkursbegæringen er indgivet hos Sø- og Handelsretten, skriver mediet.

I efteråret 2023 lukkede Wood Wood en række butikker, herunder en afdeling i London-bydelen Soho og i Berlin.

Lukningerne kom oven i, at man tidligere på året havde lukket butikker i Aarhus, Frederiksberg og på en anden lokation i Berlin.

2022 blev et dyrt år for modeselskabet, hvor underskuddet lød på 32 millioner, når alt var gjort op. Krisen fik mærkets administrerende direktør og medejer Mads Lunøe til at smide flere millioner efter Wood Wood.

I juni sidste år kunne Euroman desuden berette, at Wood Wood havde ubetalte regninger til flere mindre danske brands.

Tøjmærket blev et af de helt store taleemner, da sangerinde Lina Rafn i et X-factor-program, hvor hun var dommer, i 2014 havde valgt at iklæde sig et af mærkets ikoniske logo-kasketter. Programmet havde på det tidspunkt langt over én million seere i bedste sendetid på DR.

Tøjvalget faldt nemlig ikke i god jord hos Wood Woods daværende designer, Karl-Oskar Olsen.

- Tag den kasket af tak !!! #xfactor, lød det kort fra ham på X (dengang Twitter, red.).

Det sendte tøjmærket ud i en shitstorm med hånlige kommentarer fra alverdens brugere på de sociale medier, hvor balladen hurtigt blev døbt "#WoodWoodGate".

Senere uddybede Karl-Oskar Olsen sin kommentar med, at han selv havde en klar mening om, hvem hans brand skulle associeres med.

Designeren var på det tidspunkt i forvejen kendt for i modekredse at have klare holdninger. Til gengæld har han til Politiken i 2013 udtalt, at "han har været bange for at lave budgetter".

Opråbet på Twitter fik - til manges overraskelse - dengang Lina Rafn til at sende en undskyldning i designerens retning. Den var en længere sag i flere punkter på hendes Facebook-profil, hvor der er blandt andet stod følgende:

- Karl-Oskar kontaktede mig i går pr. telefon for at forklare sit tweet og forklarede, at han ikke kunne identificere sig med X Factor og mere tanke var der ikke bag hans tweet. Vi har ikke tidligere haft nogen kommunikation hverken personligt er forretningsmæssigt.

Wood Wood har mere end 20 år som et etableret navn på den danske modescene bag sig. Mærket blev stiftet i 2002. Her åbnede tre danske designere deres første butik i Krystalgade i København.

Siden har Wood Wood blandt andet lavet kollektioner med store mærker som Disney og Salomon.

I 2015 var Wood Wood blandt de få butikker, hvor man kunne købe de eftertragtede Yeezy-sko, som Adidas og rapperen Kanye West, nu Ye, stod bag.

Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, som er kurator i boet hos Wood Wood, siger, at der er tale om et "velkendt og stærkt brand".

- Vi har allerede kontakt til flere mulige købere, så der kommer til at være en struktureret proces over de kommende 14 dage, hvor vi vil række ud til forskellige køberemner og drøfte mulige konstellationer, som kunne være interessante.

- Også af den årsag opretholdes dele af driften foreløbig under konkursperioden, herunder med henblik på at kunne gennemføre et allerede planlagt lagersalg senere på ugen, lyder det.

Kuratoren siger at efter at have forhørt sig i branchen "er vi fortrøstningsfulde i forhold til at finde en køber, der vil overtage aktiviteterne".

At MØ har fans fra hele verden, står hurtigt klart i Store Vega søndag aften, hvor man hører kinesisk, spansk, fransk og engelsk med både amerikanske og britiske nuancer.

De er kommet sammen med danske fans fra hele landet for at fejre MØ og hendes debutalbum, ”No Mythologies to Follow”, som udkom for præcis 10 år siden. I en anden verden for de fleste. I et andet liv for Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen.

- Jeg har brugt de tre koncerter på Store Vega til at skue tilbage og reflektere. Det er helt vanvittigt, at det album kun har 10 år på bagen, fordi der er sket ekstremt meget i mit liv og min karriere siden, siger Karen Marie i sit omklædningsrum på Store Vega.

At støve sangene fra ”No Mythologies to Follow” af og spille dem på Store Vega har været en nostalgisk affære. Som en tidsrejse tilbage til et tidspunkt, hvor ungdom og voksenlivet stadig hang sammen.

- Selv om jeg var 24, da albummet udkom, var jeg langtfra voksen. Det kan jeg tydeligt se nu. Det var en fantastisk tid, hvor musikken og det visuelle smeltede sammen. Jeg var meget i sync med mig selv og med mit kreative output. Måske fordi jeg var så uerfaren og uvidende, siger Karen Marie og ler.

Da hun udsendte ”No Mythologies to Follow” anede hun ikke, hvor mange døre hun sparkede ind. Hun lod sig bare føre med.

- Det var to år i streg, der føltes som et kæmpe kick. Men det tvang mig også til at blive voksen, fordi der skulle træffes beslutninger konstant. Jeg blev et brand. En forretning. Det var et kæmpe pres, siger Karen Marie.

At bruge så mange kræfter på at hylde debutalbummet, har motiveret hende. Tanket hende op.

- Jeg er blevet inspireret af den energi og tilgang, jeg havde i starten af min karriere. Hvor man kastede sig ud i alt uden at være kalkuleret. Jeg vil skabe noget, jeg drømmer om, uden at skele til, at det skal ramme en særlig målgruppe eller en strømning. Det er ikke sundt som kunstner at lade sig begrænse. Jeg har ingen ambitioner om at lade mig begrænse, understreger Karen Marie.

Det første årti har været proppet med højdepunkter. Så mange, at man nærmest kunne skrive en hel artikel alene om dem. Men på falderebet af samtalen hiver hun alligevel et par oplevelser frem.

- I går morges sad jeg og spiste morgenmad med min kæreste, da vi hørte en sang med Justin Bieber i radioen. Vi kom til at grine over, hvor sindssygt det er, at jeg har sunget en sang med ham. Det er jo vanvittigt.

At optræde på Orange Scene på Roskilde Festival står også som et højdepunkt, fordi hun kom på festivalen som teenager.

- Der er både kommercielle og kunstneriske peaks, jeg har reflekteret sindssygt meget over de seneste uger. Disse tre koncerter har været en skøn mulighed for at være nostalgisk og mærke Karen Marie anno 2014.

Simon Lund, musikredaktør på Politiken, er til den udsolgte koncert søndag aften. Han deltog også i MØ’s første koncert på Store Vega i 2014.

- Da jeg så MØ optræde på Store Vega i 2014, var det eksplosivt og næsten ude af kontrol. Hendes krop sitrede af utæmmelig energi. Søndag aften var det en popmusiker med en helt anden erfaring, æstetisk præcision og sans for kontrol. Over sig selv og koncerten. Ind i mellem de to koncerter har MØ skrevet om på reglerne i dansk popmusik, siger Simon Lund

At se MØ spille sit gennembrudsalbum 10 år senere giver ham følelsen af at bladre gennem et helt musikerliv.

- Altså et musikerliv, de fleste kun kan drømme om. Og vi snakker kun om 10 år, siger Simon Lund imponeret.

Albummet ”No Mythologies to Follow” betød blandt andet, at det var slut med at putte sig i de danske glosers sikre havn og forsøge at lyde som nogle andre.

- MØ’s elektrochok af en debut gjorde det klart for alle andre i dansk pop, at man selv kan skrive sine regler. Hvis du kan forestille dig det, kan du skabe det, siger Simon Lund.

Han konstaterer, at MØ siden har spillet på de største scener med en selvfølgelighed, så alle andre danskere må spørge sig selv: ”Hvorfor skulle en dansker ikke spille på dem”.

- MØ har betydet, at det er slut med at tænke, at ”internationalt” er en fremmed verden uden for Danmark. Vi er selv internationale. MØ skabte for sin generation en erkendelse i stil med den, man får, når man kommer i tanker om, at vi som jordboer selv er rumvæsener, siger Simon Lund.

Han kalder det sjovt, at Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen kommer fra provinsen. For ved at tænke frit og visionært har hun revet noget provinsielt over i dansk musik. Desuden var det tiltrængt med en kvinde med hendes format.

- At MØ var en kvinde, der brød igennem, trængte dansk musik til. Dels var hun en kvinde, der insisterede på at være sig selv. Flasket op på Spice Girls og deres girl power-energi var MØ et signal om empowerment. Dels trængte dansk pop til flere kvindelige forbilleder. Søndag aften begyndte hun paradoksalt at ligne en af den slags myter, andre følger, konkluderer Simon Lund.

Musikmagasinet Gaffas chefredaktør, Ole Rosenstand Svidt, har fulgt MØ, siden hun udsendte sin debutsingle "Pilgrim" i 2012 og straks vakte international opmærksomhed fra toneangivende medier som for eksempel Pitchfork.

- Måske fordi hun fik pladekontrakt med det velanskrevne amerikanske pladeselskab RCA Victor. Hun har altid fået gode anmeldelser internationalt, men det internationale gennembrud kom først i 2015 med Major Lazer-samarbejdet "Lean On", der toppede hitlisterne verden over. Det gentog de året efter med et nyt Major Lazer-samarbejde, "Cold Water", denne gang i duet med Justin Bieber, siger Ole Rosenstand Svidt.

Han konkluderer, at MØ har haft kunstnerisk og kommerciel succes i Danmark, siden "No Mythologies to Follow" udkom og sikrede hende fire Gaffa-priser i 2014. Men som solist i udlandet har det været svært at nå samme højder uden samarbejder med internationale topnavne.

- MØ har haft moderat kommerciel succes internationalt. Men singlerne "Final Song", "Don't Leave" og "Nights With You" fra 2016-2017 er dog blevet solide hits med flere hundrede millioner streaminger alene på Spotify.

Ole Rosenstand Svidt synes, at det mest interessante ved MØ er, at hun har formået at skabe musik, som både er umiddelbart iørefaldende og poppet, og samtidig også har noget kant, både tekstmæssigt og musikalsk.

- Hun synger blandt andet om sårbarhed og usikkerhed og har en vokal, som er lidt hæs og til tider småskinger, men samtidig kan være blid og sfærisk. Hun er Gud være lovet endnu ikke blevet autotunet - lad det aldrig ske. Samtidig fremstår hun også lidt upoleret, næsten småpunket i sin fremtoning og virker som en popstjerne i øjenhøjde - noget, som forhåbentlig kan inspirere andre unge musikere af alle køn.

Haurvig: - Sandfodring længere nordpå betyder, at der kommer mere sand herned, samtidig blæser det mere på grund af den globale opvarmning. Den kombination er giftig for lige præcis mit sommerhus, siger Hans Lund-Thomsen, mens han kigger på en enorm sandklit, der er godt i gang med at spise hans sommerhus på Havbjergvej 1 i Haurvig syd for Hvide Sande.

Hans Lund-Thomsen har ejet sommerhuset siden 2002, men det var først for tre år siden, at sandfygningen for alvor begyndte at blive et problem. Inden da begyndte den dengang grønne klit syv meter fra hjørnet af sommerhuset.

- På et tidspunkt blev der sat et sømærke op på klittoppen bag mit sommerhus. Det blev der brugt tunge maskiner til. Det projekt havde fanden skabt, siger Hans Lund-Thomsen, der lidt galgenhumoristisk tilføjer, at enhver, der mangler sand til deres sandkasse, er velkommen til at komme forbi Havbjergvej 1 og hente lidt af det fine sand.

Når man står på toppen af klitten mange meter over Hans Lund-Thomsens hus, er det imidlertid tydeligt, at der er nok sand til samtlige sandkasser i Jylland i netop denne klit.

Derfor forstår man også godt 78-årige Hans Lund-Thomsen, når han siger, at han snart kaster håndklædet i ringen og sætter sommerhuset til salg.

- Jeg bor til daglig i Kolding. Jeg vil gerne leje sommerhuset ud, for der er mange, der er rigtig glade for at være i det. Men min holdning har altid været, at når man skal være i det her hus, så skal man have det godt, og tingene skal være i orden. Det kræver jo så også, at terrassen er ryddet for sand, og det har jeg simpelthen ikke energi til at blive ved med. Samtidig må man jo også sige, at klitten godt kan virke lidt truende, som den ser ud nu, erkender Hans Lund-Thomsen.

Familien Lund-Thomsen har selv brugt huset tidligere, og Hans har naturligvis spurgt børn og børnebørn, om de kunne være interesseret i at overtage sommerhuset, men de takker pænt nej. Derfor er der ingen vej uden om et salg.

Hans Lund-Thomsen er helt på det rene med, at han selv kommer til at bære tabet på sommerhuset i forhold til, hvis huset havde ligget et mere sikkert sted:

- Det er sådan, det er. De sommerhusejere i Nordjylland, der har mistet deres hus til Vesterhavet, har jo heller ikke fået erstatning. I mit tilfælde er jeg så heldig, at jeg har et fastforrentet lån på 1 procent, der med den nuværende høje rente har en for mig ret gunstig kurs. Jeg har også tjent godt på udlejning i de år, hvor klitten var grøn og flot og langt væk fra huset. Så jeg lever med, at værdien af huset er faldet, siger Hans Lund-Thomsen.

Han er naturligvis spændt på, hvad en ejendomsmægler vil vurdere, at huset er værd nu. Under alle omstændigheder vil det være lidt en lottokupon, en ny ejer kommer til at sidde med. Måske vil vinden ikke blive så hård i de kommende år, måske vil vindretningen blive anderledes, måske kan klitten så stoppes med hjelme og måske får Hans Lund-Thomsen, eller en kommende ejer, lov til at flytte noget af sandet om på kystsiden eller et andet sted hen. Alt det er dog ret uvist.

Foreløbig har Hans Lund-Thomsen kontaktet Jørgen Astrup i Stauning Maskinstation for at høre, om det er en opgave, som maskinstationen kan løse.

- Jørgen Astrup vil gerne hjælpe. Men det vil kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet, selv om en pæn del af min grund ikke er fredet, siger Hans Lund-Thomsen og tilføjer, at Jørgen Astrup er lidt usikker på, om klitten vil begynde at skride, hvis han begynder at fjerne en masse sand fra det værste hjørne.

- Hans Lund-Thomsen er en gammel mand, der ikke selv kan løfte opgaven. Hvis der ikke sker noget, forsvinder hans sommerhus. Det synes jeg vil være synd for ham. Vi vil i hvert fald gerne hjælpe, når/hvis han får tilladelse til at flytte noget af sandet, siger Jørgen Astrup.

Som et kuriosum kan nævnes, at Hans Lund-Thomsen i sit professionelle virke har arbejdet med test af vindmøller for Forskningscenter Risø. Derfor ved han en del om vind og om, hvordan vind bevæger sig over en bakke. Og for ham er der ingen tvivl om, at den globale opvarmning har betydet mere vind ved Haurvig.

- Der er helt tydeligt kommet mere vind, så jeg kan godt forstå, at det er svært for klitfogeden at følge med til at plante hjelme og stoppe sandfodringen med andre midler, som for eksempel juletræer, siger Hans Lund-Thomsen.

Klitfogeden på strækningen fra Årgab til Hegnet, Hanne Kvist Jensen, har naturligvis bemærket, at der er vokset et enormt sandbjerg op bag Hans Lund-Thomsens sommerhus. Men hun har ikke løsningen på hans store udfordring.

- Vi er 60+ alle sammen, og vi er ansat to måneder om året til at stoppe sandflugt. Det er ikke nok til at stoppe sandflugt i den kaliber, siger Hanne Kvist Jensen, der har forsøgt at gøre, hvad hun kan, blandt andet ved at smide juletræer på toppen af klitten.

Dagbladet har spurgt Kystdirektoratet om, hvilke muligheder Hans Lund-Thomsen har. Svaret lyder:

"Kystdirektoratet er myndighed for tilstandsændringer indenfor klitfredningslinjen.

Formålet med reglerne er at beskytte vores fælles åbne kyster og de landskabelige værdier. Herunder at bekæmpe og forebygge sandflugt. Derfor er udgangspunktet, at tilstandsændringer inden for klitfredningen er forbudt.

Det betyder ift. den konkrete sag, at flytning af sand inden for klitfredningslinjen kræver dispensation. Vi henviser til vores strand & klittelefon på 2092 7244, som er åben man.- tors. mellem kl. 10-12, eller vores hjemmeside www.kyst.dk for vejledning omkring, hvordan man ansøger om dispensation".

- Det må jeg så prøve, siger Hans Lund-Thomsen.

Eksklusive interviews, man troede var gået tabt.

Kilder tæt på ABBA og en lang stribe klip med sjældne optagelser er taget i brug i en ny dokumentar om den svenske popgruppe, som snart kan ses på DRTV.

Dokumentaren hedder ""ABBA - imod alle odds" og er blevet til efter ide af danske DR og svenske SVT.

Ifølge DR er 10 andre public servicestationer siden stødt til samarbejdet. De er fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Finland, Island, Belgien, Estland og Tjekkiet,

I år er det 50 år siden, at gruppen sang sig til berømmelse med "Waterloo" ved Eurovision, men Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid er langt fra glemt.

- Ambitionen er at fortælle historien om Skandinaviens største og en af verdens største popgrupper nogensinde på et helt nyt niveau. Aldrig har så mange tv-stationer samarbejdet om at folde historien om dem og deres kulturelle betydning ud, siger redaktør i DR Dokumentar Anders Bruus blandt andet til DR.

SVTs dokumentarchef Axel Arnö siger blandt andet således om dokumentaren:

- Dokumentaren er ikke kun en fejring af ABBA’s ikoniske musik, men viser også betydningen af vores fælles kulturelle arv.

"ABBA - imod alle odds" fokuserer på perioden mellem albummene "Arrival" fra 1976 og "Super Trouper" fra 1980, der anses for at være popgruppens storhedstid. Dokumentaren er produceret af Rogan Productions og instrueret af den prisvindende instruktør James Rogan, der blandt andet står bag ’Freddie Mercury: Det sidste kapitel’.

Dokumentaren har verdenspremiere på CPH:DOX 23. marts. Den kan ses på DRTV til maj forud for Eurovision Song Contest i Malmø og vises i øvrigt i mere end 15 lande rundt i Europa.

Også på bogfronten er der nyt om den populære gruppe. Forlaget Gutkind udgav for nylig "Vemod undercover - bogen om ABBA". Bogen er skrevet af den svenske popkulturjournalist Jan Gradvall.

- Jeg er nødt til at råbe op, for vi skal kunne noget mere og gøre omgivelserne opmærksomme på det. Natasjas død skal ikke være forgæves.

Sådan lyder det fra Kristina Borup, der for lidt over fem måneder siden mistede sin datter, 26-årige Natasja Borup. Hun blev knivdræbt af sin ekskæreste, 29-årige Frederik Nalaed Kaas-Sørensen, der brød ind i hendes lejlighed på Mørk Hansens Vej på Frederiksberg sent om aftenen 3. oktober. Dernæst begik han selvmord. Det var omkring to måneder efter deres brud.

Natasja blev dermed en del af en uendeligt trist statistik: 8-11 om året bliver slået ihjel af deres partner eller ekspartner i Danmark. I årene 2017-2021 var partnerdrab den næsthyppigste drabstype, hvor 83 procent af ofrene var kvinder, og de blev alle slået ihjel af mænd. Det viser en ny rapport udarbejdet af Justitsministeriets forskningskontor. Hvis man ser på perioden 1992-2016, viser en retsmedicinsk ph.d.-afhandling, at partnerdrab er den hyppigste drabstype.

Da Natasja og Frederik mødte hinanden, blev de stormende forelskede, fortæller Kristina Borup.

- Han behandlede hende som en prinsesse, og i begyndelsen opfattede jeg ham som en sød og forsigtig dreng, siger hun.

Men det skulle ændre sig. Selvom det gik godt mellem Natasja og Frederik det meste af deres forhold, begyndte Kristina Borup et års tid inde i deres forhold at tænke, at han ikke var helt normal.

- Han var meget jaloux og forsøgte at isolere hende. Det lykkedes ham ikke, for det kunne du ikke med Natasja - hun var meget tæt med sin familie og sine venner.

Selvom Natasja var rummelig og forstående, var hun ikke et menneske, der lod sig kue - heller ikke efter deres brud, når Frederik gang på gang mod hendes vilje i månederne efter opsøgte hende for at få hende tilbage, lyder det fra Kristina Borup.

- Hun ville have lov til at leve sit liv - det skulle han ikke bestemme.

Han dukkede op utallige gange ved hendes hjem - det var i så voldsom en grad, at der var tale om stalking, fortæller Kristina Borup.

Familien mandsopdækkede derfor den unge kvinde - fulgte hende hen til de steder, hun skulle, sørgede for, at hun ikke var alene, og både familien og naboerne holdt øje med hans bil i nabolaget.

- Vi begyndte at blive bange for, at han kunne finde på at gøre hende noget. Men vi fik ikke de enorme advarsler, som det for eksempel ville have været, hvis han havde slået hende.

Natasja selv var bange for, at Frederik ville slå hende, fortæller Kristina Borup.

- Men hun prøvede også at forstå Frederik og forklare hans handlinger. Hun ville have, at de skulle slutte det på en ordentlig måde. Hun ville ikke have, han skulle være ked af det og ønskede det bedste for ham. Det var sådan, hun var. Hun ønskede det bedste for alle, og så var hun ligeglad med, at det kostede hende noget, at andre havde det godt.

Frederik var ikke voldelig over for Natasja, fortæller hun. Men han blev tilbage i 2020 idømt seks års fængsel for at have stukket sin lillebror 14 gange med en kniv. I retten hævdede Frederik, at der var tale om nødværge, men han blev dømt for drabsforsøg. Til Natasja og familien forklarede han også, at knivstikkeriet havde været selvforsvar, fortæller hendes mor.

I tiden efter Natasja og Frederiks brud blev politiet ikke involveret. Kristina Borup mener ikke, at et tilhold havde gjort en forskel.

- Der kan ske noget alligevel. Dét at få et tilhold i Danmark betyder ingenting - det er et stykke papir, som stalkeren er ligeglad med. De kan bryde det flere hundrede gange, før der bliver reageret. De har for lang snor.

Antallet af brud på tilhold er fra 2017 til 2022 steget med 145 procent, viser en opgørelse ifølge TV 2. I 2022 var antallet 7296, hvor over 75 procent var begået af blot 13 personer.

Derfor håber Kristina Borup, at man nu ser i en ny retning for at få nedbragt antallet af kvinder, der bliver dræbt. I Norge har man indført en ordning, hvor en fodlænke med GPS-tracker udløser en alarm, hvis en person, der har fået et tilhold, nærmer sig sin ekspartner. Ofte er det med baggrund i vold, trusler eller massiv stalking.

Ifølge norsk politi er succesraten stor, da ingen af de 86 personer har brudt den zone, som domstolene har besluttet, de ikke må bevæge sig i. Alarmen giver desuden politiet mulighed for at nå frem til offeret inden gerningsmanden.

I foråret 2023 blev et beslutningsforslag om en forsøgsordning med den særlige fodlænke vedtaget i Folketingets Retsudvalg, men ikke en eneste stalker har haft en på endnu. Årsagen skyldes it-problemer hos Rigspolitiet.

Drab på kvinder har de senere år været under stigende bevågenhed. Sidste sommer præsenterede regeringen en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Som led i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er der i alle politikredse oprettet specialiserede teams med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner, der skal løfte behandlingen af blandt andet sager om vold i nære relationer ifølge Justitsministeriet.

Dertil lyder det, at man har styrket efter- og videreuddannelsestilbud i politiet, så medarbejderne også kan tilegne sig aktuel viden og kompetencer i sager om vold i nære relationer, stalking, voldtægt samt æresrelaterede forbrydelser.

Et enigt Folketing vedtog desuden i december 2021 en ny selvstændig bestemmelse om stalking, der blandet andet betyder, at stalking siden januar 2022 har kunnet straffes med op til tre års fængsel.

Kristina Borups opfattelse er, at det nyeste udspil ikke er nok, og at det er utidssvarende.

- Vi kan holde øje med, hvad folk køber i supermarkedet, men vi kan ikke finde ud af, at en mand opsøger en kvinde, når han ikke må.

Hun mener også, at stalkeren skal tvangsbehandles med en psykolog ud over at have fodlænke på.