39-årige Ole Hansen ved om nogen, hvor altafgørende tiden er, når først han opdager et fodsår.

Han har nemlig op til flere gange prøvet at gå med sårene lidt for længe og endt med at blive opereret, fordi infektionen når at bevæge sig videre ud i knoglerne.

- Jeg er blevet opereret flere gange. Det er et helvede, når det bevæger sig ud i knoglerne. Én gang har de måtte fjerne et led i min lilletå, og så var der her sidst, hvor de også fjernede lidt af en anden knogle, siger Ole Hansen.

Heldigvis har Ole dog endnu ikke oplevet, at hans sår har udviklet sig så katastrofalt, at det er endt med en amputation.

Men han har frygtet at miste en tå, en forfod eller et ben op til flere gange.

- Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket med mine fødder eller ben. Jeg vil være utrolig ked af at miste dem. Jeg har været nervøs for, at det vil gå galt, flere gange, siger han.

Sidst dét skete, var tilbage i juni 2023, da Ole Hansens fodsår havde spredt sig til benet, og der skulle handles hurtigt.

Derfor kontaktede Ole straks sin læge, efter at han var blevet tilset hos fodterapeuten. Men fordi det var op til en weekend, sendte lægen ham videre til akuttelefonen, som igen sendte han videre til en anden læge i området, hvor han bor på Midtfyn.

Men fordi lægen ikke kendte til Ole og hans indviklede forløb med fodsår, ville vedkommende ikke lave en henvisning til behandling på hospitalet.

Til Oles store held løste situationen sig efter forholdsvis kort tid, fordi hans fodterapeut tog sagen i egen hånd og rakte ud til tidligere kolleger på sår-ambulatoriet i Odense, hvor det efter en masse besvær lykkedes at få en henvisning.

Omkring hver fjerde diabetiker oplever på et tidspunkt at udvikle fodsår, som ifølge Sundhedsstyrelsen herhjemme er den hyppigste årsag til amputationer.

Heldigvis bliver de fleste patienter hurtigt henvist til sårambulatorium på et af landets hospitaler, så sårene ikke når at udvikle sig til en amputering af en tå, forfod eller i værste tilfælde et helt ben.

Men desværre hænder det modsatte også.

Faktisk var diabetiske fodsår årsag til, at der sidste år blev foretaget cirka 600 amputationer - et tal, som over en årrække i øvrigt har ligget nogenlunde stabilt.

På trods af det er det kun i Region Syddanmark og delvist i Region Sjælland, at diabetikere med fodsår kan få en direkte henvisning fra fodterapeuten til behandling på hospitalet.

I landets tre resterende regioner skal der en praktiserende læge ind som mellemled og lave henvisningen til hospitalet. Et mellemled, som kan ende med at trække et forløb ud, hvor netop tiden er en af de mest afgørende faktorer for at undgå en amputation.

En situation, som kan have fatale konsekvenser for den enkelte patient og de pårørende, fordi hver anden benamputeret i Danmark ender med at dø inden for ét år efter amputationen - og 30 procent dør inden for de første 30 dage. Det viser en rapport fra Videncenter og Rehabilitering og Palliation fra Region Sjælland fra 2021.

Og ikke mindst fordi hver enkelt amputation koster det danske samfund omkring en halv million kroner ifølge et estimat fra Sundhedsstyrelsen fra 2011.

For at skære ned i antallet af amputationer foreslår Diabetesforeningen, at man i alle landets regioner skrotter den praktiserende læge som mellemled i patientforløb med diabetiske fodsår.

- Vi har en kultur i sundhedsvæsenet om, at alting hele tiden skal omkring den praktiserende læge, uagtet om det er et ekstra led, som gør forløbet mere besværligt og trækker patientforløbet ud. Det skal vi lave om på, pointerer direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

Claus Richter uddyber herudover, hvor vigtig tiden er i forløb med diabetiske fodsår.

- Den hyppigste årsag til amputationer er diabetiske fodsår. Altså fodsår, som kan sprede sig i løbet af ganske få dage, så patienten kan risikere at miste et ben eller en fod, siger direktør i foreningen Claus Richter og uddyber:

- Det er velbelyst, at tiden er en afgørende faktor i disse forløb. Et diabetisk fodsår kan ikke bare lige vente, indtil en læge får tid, eller man lige ser an, hvordan de udvikler sig. Det er en akut tilstand, og derfor vil vi gerne undgå de situationer, hvor en læge trækker processen ud.

Og netop derfor foreslår patientforeningen, at Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden følger trop og gør forløbene kortere ved at fjerne lægerne fra ligningen.

- Det vil sige, at når en fodterapeut opdager en patient, som har et diabetisk fodsår, skal de kunne lave en direkte henvisning til ambulatoriet, så patienten kan komme i behandling hurtigst muligt, uddyber direktøren.

Det er først fornylig, at Region Syddanmark - hvor Ole Hansen bor - har droppet praktikaliteten om at skulle omkring en praktiserende læge, når man skal have en henvisning til sårambulatoriet.

Og netop derfor har 39-årige Ole Hansen, siden han fik type 2-diabetes i 2007, utallige gange oplevet en masse "bøvl" med behandlingen af sine tilbagevendende fodsår.

- De første mange år oplevede jeg at have store problemer med at komme ordentlig igennem til lægen. Det er er bøvl uden lige. Det er heldigvis blevet en del lettere, fordi man har valgt at fjerne det med at skulle have fat i en læge, men også fordi min læge i dag kender mig og mine problemer med fodsår så godt, siger Ole Hansen.

Ole Hansen får i dag langtidsvirkende insulin, som han tager hver morgen for at holde sin sukkersyge i skak.

Ud over at døje med fødderne døjer Ole også med øjnene og nyrerne som følge af sin diabetes.

På baggrund af erfaringerne fra amputationssagen, der startede med at rulle i Region Midtjylland i 2022, har tilsynsmyndigheden, Styrelsen for Patientsikkerhed, valgt at bakke op om forslaget fra Diabetesforeningen.

Det fortæller styrelsens direktør, Anette Lykke Petri, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

- Set fra mit bord kan det gøre en stor forskel. Hurtig fysisk eller virtuel adgang til specialister på sygehusene er alfa og omega, når der er tale om komplicerede fodsår og begyndende koldbrand, skriver hun og uddyber:

- Jeg er tryg ved, at de autoriserede fodterapeuter kan vurdere, hvornår der er brug for en specialist. Forslaget vil være et i led i et større fokus på forebyggelse og det nære sundhedsvæsen.

Hos Region Syddanmark og til dels i Region Sjælland er der allerede i dag muligt for fodterapeuter at lave den direkte henvisning til behandling på sårambulatorium.

Og hos begge regioner har man flere gode erfaringer med at undgå lægen som mellemled.

- Vi har kendskab til flere situationer, hvor fodterapeuter har spillet en afgørende rolle i at få patienter hurtigt tilset på et sårambulatorie, fortæller regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), i et skriftligt svar og uddyber:

- Det har betydet, at patienterne har fået den rigtige behandling fra starten. Man har kunnet undgå forsinkelser og dermed i yderste konsekvens undgå amputationer.

Bo Libergren fortæller herudover, at der kan være flere gode grunde til at lade dialogen gå direkte fra fodterapeuten til sårambulatoriet.

- Netop i vurderingen af, om en patient skal henvises direkte til udredning på et sårcenter, eller om behandlingen kan varetages af sårsygeplejerskerne i kommunerne, har fodterapeuten gode faglige kompetencer, som vi mener bør bruges.

I Region Sjælland oprettede man tilbage i 2021 en særlig hotline, hvor blandt andet patienter med fodsår nemmere og hurtigere kan komme igennem og modtage den rigtige behandling. Her skal den praktiserende læge dog stadig ind og lave selve henvisningen, men kan dog gøre det uden at skulle tilse patienten først, som ofte er den del, som trækker processen ud for patienterne.

Og det har ligesom i Region Syddanmark allerede kastet gode erfaringer fra sig.

- Den nye ordning gør, at vi får patienterne ind med det sammen og giver dem en akuttid enten på dagen eller dagen efter, så patienten bliver tilset og behandlet hurtigt, fortæller afdelingssygeplejerske på den ortopædkirurgiske afdeling i Køge på Sjællands Universitetshospital, Inna Jacobsen.

- Det er en mindre gene for patienter, frem for at de skal møde og vente hos lægen og vente på, at lægen derefter laver en henvisning. Det kan der sagtens gå 10 dage med.

Avisen Danmark har forsøgt at indhente svar fra Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden på, hvorfor man her endnu ikke tilbyder patienter en mere direkte henvisning.

Region Nordjylland fortæller til avisen, at regionen følger erfaringerne fra Region Syddanmark tæt og herudfra vurderer, hvorvidt et lignende projekt skal igangsættes.

Region Midtjylland og Regions Hovedstaden er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Søren Pape Poulsens pludselige død sendte chokbølger gennem gangene på Christiansborg og videre ud i hele landet.

Lige nu foregår der ingen magtkampe om formandsposten, dertil er sorgen og fortvivlelsen stadig for stor.

Men når tiden er moden, tegner der sig et billede af flere potentielle kandidater, når partiet skal forbedrede sig på en fremtid uden Søren Pape Poulsen.

For spørgsmålet om formandskabet i Konservative er ikke nyt. Det har været en konstant siden det katastrofale valgresultat i november 2022.

Mikkel Vie, politisk reporter hos Avisen Danmark, præsenterer her tre kandidater, der kunne blive den næste formand for Konservative.

Chefen for Hærkommandoen vil ikke længere være chef for Hæren. Generalmajor Gunner Arpe Nielsen har derfor accepteret en frivillig degradering til brigadegeneral, og den 1. april skifter han derfor til Forsvarskommandoen, hvor han blive vicechef i Udviklings- og Planlægningsstaben.

Chefen for Hæren ønsker at træde ned ad karrierestigen. Han stopper derfor som chef for Hærkommandoen og har frivilligt accepteret en degradering. Det sker den 1. april, når generalmajor Gunner Arpe Nielsen tiltræder stillingen som vicechef i Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen og igen bliver brigadegeneral.

Gunner Arpe Nielsen blev chef for Hæren i 2021 og er således en af de chefer, der har været chef for Hæren i længst tid. Han siger til Forsvarets egen hjemmeside, at det "naturligvis ikke skal være nogen hemmelighed", at det har været en "udfordrende tid".

- Jeg har brugt alle mine vågne timer på at løse denne opgave så godt som muligt. Det er naturligvis noget, der kan mærkes, og jeg har efter moden overvejelse vurderet, at jeg personligt har behov for at prioritere mit liv en smule anderledes, siger han.

Det kan godt være, at Gunner Arpe Nielsen bare er træt af at arbejde i Karup, når hans bopæl og familie er i København. Det forstår man. Alligevel virker det besynderligt, at en general på det niveau ønsker at komme væk og frivilligt accepterer at lade sig degradere. Det er nærmest uhørt, og jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have hørt om lignende tilfælde.

Gunner Arpe er ikke den eneste

57-årige Gunner Arpe Nielsen er højt respekteret blandt høj som lav, og mange læser da også hans retrætepost som, at han har sin fulde integritet i behold. Han bliver først pensioneret om fem år. Hans handling bliver derfor tolket som, at han ikke vil være med mere, men samtidig ikke har behov for at smække med døren.

- Jeg vil arbejde benhårdt på at hjælpe Forsvaret godt på vej i den opbygning, der er sat i gang, og der er intet andet sted, jeg kan gøre det bedre end i min kommende stilling, siger han selv til Forsvarets hjemmeside.

Når man har en smule svært ved at tro på den udlægning, skyldes det først og fremmest, at det lyder som et argument opfundet til lejligheden. Hvis Gunner Arpe Nielsen vitterligt mener at have bedre mulighed for at udvikle Forsvaret i en stilling som vicechef i Udviklings- og Planlægningsstaben end som chef for Hæren, er der noget helt galt i toppen af Forsvaret.

Og det er formentlig sagens kerne. I efteråret kom det frem, at Hæren slet ikke var taget med på råd, da forsvarschef Flemming Lentfer sammen med en lille udvalgt kerne af primært flyverofficerer skrev forsvarsledelsens militærfaglige anbefaling og oplæg til de forestående forligsforhandlinger. I oplægget anbefalede forsvarschefen oprettelsen af noget nyt "specialinfanteri", som man imidlertid slet ikke kendte til i Hæren eller kunne se den store fidus i.

Alarmklokkerne burde ringe

I sit oplæg til politikerne og forligsforhandlingerne prioriterede han sit eget flyvevåben over såvel Hæren som Søværnet, og han havde ingen planer om at opbygge den tunge brigade, som Nato ellers har givet Danmark som styrkemål, og som vi har lovet at levere seneste i 2032. Hans oplæg var fuldstændigt blottet for optioner til politikerne, som derfor nu har udbedt sig yderligere 35 analyser, inden de vil træffe yderligere beslutninger om Forsvarets indretning.

Desværre er Gunner Arpe Nielsen ikke den eneste general, der siger farvel. Generalmajor Anders Rex var som chef for Udviklings- og Planlægningsstaben ham, der havde ansvaret for forligsoplægget. I juni blev han pludselig sendt til Washington som forsvarsattaché, og bare en måned senere sagde han op til fordel for et civilt job som direktør i Naviair. Hvorfor får en generalmajor fra indercirklen omkring forsvarschefen marchordre til et job, som han siger op fra, inden han havde nået at pakke sine flyttekasser ud?

For politikerne og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) burde det få alarmklokkerne til at ringe, at de to generaler med mest operativ erfaring inden for otte måneder og midt i en forligsproces på eget initiativ har ønsket at sige op og træde ud af Forsvarets øverste ledelse (FØL). Spørgsmålet er, om de overhovedet tager det ad notam – endsige reagerer på det?

Forrige lørdag aften kom en ung mand kørende i sin bil på en mindre vejstrækning syd for Odder i et træbevokset område. Bum. Så kom et træ farende og væltede ned over bilen.

Dagen før om morgen kørte både en lastvogn og en personbil ind i et andet stort træ, der havde lagt sig tværs hen over den samme vej.

Ingen mennesker kom noget til, men dette var farligt, så vejen blev afspærret, og der kom gang i fældningen af en række andre træer med stammer soppende i vand og med risiko for at styrte.

Og skulle det måske være noget? Nej, faktisk ikke. For sådan er dagens uorden overalt i landet. Denne vinters rekordstore mængde nedbør har plasket kæmpe arealer til, så floder flyder, hvor kvæg og får og grise burde gå rundt og sige muh og mæh og øf.

Denne vinter hører til i den absolutte nedbørselite. Siden de første målinger blev foretaget i 1874, har kun én vinter, den i 2006/2007, været vådere, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Dét har også givet anledning til panderynker hos Banedanmark. Og forsinkede tog og aflysninger på grund af væltede træer på skinnerne og flere erosionsskader på skråninger og dæmninger.

-  Vi kan ikke helgardere os imod skybrud eller forhindre dæmningsskred, da ingen kan forudse, hvor eller hvornår næste skybrud opstår. Men vi kan forberede os så godt som muligt, og det bedste værktøj er løbende inspektion, digital overvågning og vedligeholdelse af anlæggene, siger kommunikationskonsulent i Banedanmark Søren-Peter Fiirgaard.

I DMI  findes mennesker, hvis arbejder består i at studere, hvordan vand opfører sig. Det hedder hydrologi, og disse mennesker er hydrologer. En af dem hedder Grith Martinsen.

Selv om det var synd for den unge mand i Odder og de andre, der fik beskadiget deres køretøjer af væltede træer, er der ifølge hende mange andre steder, der har været ramt af vinterens ekstraordinære nedbør, faktisk alle steder.

- Gennem denne vinter er der faldet 50 procent mere end normalen, det er noget af en sjat. Vi har haft en ekstremt våd vinter, som har ramt hele Danmark. Ingen regioner eller områder er gået fri, siger hun.

Men så alligevel ... risikoen har faktisk været højere for den unge mand i Odder. For selv om hele landet har været ramt, så har det sine steder været, om man så kan sige, ekstraordinært ekstraordinært.

- Nogle steder har vi i løbet af vinteren udsendt varsler om ekstra store nedbørsmængder på kort tid, bl.a.  med risiko for infrastrukturen. Især Østjylland og i et vist omfang også Lolland-Falster og Østsjælland har oplevet at få mange intense regnskyl oven i en ellers generelt meget våd periode, siger Grith Martinsen.

Nedbør kan forsvinde på tre måder: Det strømmer væk gennem vandløb eller dræn, det siver ned til grundvandet, eller det fordamper.

Men denne vinters nedbør har været så kraftig og temperaturen så lav, at ingen af delene har virket.

- Jorden og undergrunden er markant mættet. I mange vandløb står vandet stadig højt, fordi det tager lang tid at transportere vandet fra de rigtig store baglande. Og fordampningen er lav, siger Grith Martinsen.

I et vist omfang har denne vinter været en forfilm på den fremtid, vi går i møde.

- Vi er inde i en opadgående tendens, hvor vi ud fra de klimamodeller, vi har, forudser flere og flere af den slags vintre.

- Der vil være udsving, hvor der nogle år vil være relativt mere nedbør og andre år med relativt mindre. Men på længere sigt skal vi vænne os til vintre med højere nedbørsniveau, siger Grtih Martinsen.

Så meget desto heldigere har det været, at DMI i juni sidste år tog et nyt varslingssystem i brug. Det bygger på realtids-data, hvor vandstanden her og nu er kombineret med vejrmodeller.

- På den baggrund har vi hen over vinteren kunnet varsle om risiko for oversvømmelser, siger Grith Martinsen.

Næste år tager DMI endnu et teknologisk skridt med decideret hydrologiske prognoser frem i tiden.

Men så langt rækker tålmodigheden ikke med at få besvaret det helt påtrængende spørgsmål lige nu: Er vi snart ovre dette sjaskende drivende våde lortemøgvejr eller hva'?

Svaret er: Joh. Tjoh. Måske. Måske ikke.

- Lige denne uge ser dejlig tør ud og et par dage mere. Men det bliver usikkert, når vi ser længere frem end 10 dage. Generelt, når vi går ind i et forår, bliver det lunere, hvilket er godt for fordampningen. Men jokeren er, hvis en usædvanlig våd vinter følges op af et usædvanligt vådt forår. Hvis det bliver tilfældet, er det jo ikke ovre, siger Grith Martinsen.

- Betænk livets korthed. Dødens vished. Evighedens varighed.

Dette er ordene på et guldindrammet, broderet bibelcitater, som forfatter og præst i Kværndrup, Kristian Ditlev Jensen, var ved at hænge op i sit sommerhus på Ærø, da telefonen pludselig ringede lørdag eftermiddag.

I telefonen var det Søren Vandsø, generalsekretær for Det Konservative Folkeparti, som præsenterede sig.

- Kan du tale frit? Er du alene? Få sekunder senere var jeg. Alene. Jeg følte mig i hvert fald lige pludselig helt isnende alene, skrev Kristian Ditlev Jensen senere i sin prædiken til mindehøjtideligheden for Søren Pape Poulsen.

Formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, var lørdag klokken 13.13 afgået ved døden, og nu blev sognepræsten bedt om at komme til Christiansborg - fra Ærø - og holde mindehøjtideligheden.

- Det var et kæmpe, kæmpe chok. Jeg kendte ikke Søren privat, men jeg kendte ham som meningsfælle og har talt med ham flere gange, da jeg i mange år har været menigt medlem af Det Konservative Folkeparti, fortæller Kristian Ditlev Jensen mandag formiddag ovenpå en hård weekend.

Opkaldet lørdag var - udover et stort chok for præsten - en stor ære.

- Jeg har før holdt foredrag i de kredse, men at jeg var deres "top of mind", var jeg meget beæret over. Så jeg er meget taknemmelig for at måtte have spillet den rolle i en meget svær stund, konstaterer han.

Det var dog et tilbud, som han måtte lave nogle telefonopkald på, før han kunne sige ja. For søndag havde Kristian Ditlev Jensen nemlig andre store planer, som han havde glædet sig til.

- Jeg skulle døbe min konfirmand, og det havde jeg glædet mig rigtigt meget til. Så jeg måtte ringe til min chef for at høre, hvad hun synes, jeg skulle gøre, siger han.

Hvortil hun svarede.

- Nogle gange sker der nogle meget vigtige ting i livet, hvor man simpelthen må sætte alting lidt på pause, og dette var én af dem, fortæller præsten om samtalen.

Kristian Ditlev Jensen tog derefter færgen tilbage til fastlandet samme dag, som han ellers var taget af sted for at koble fra, og sad ind til klokken et om natten i sit arbejdsværelse og skrev på talen, hvor han netop inddrog citatet fra sommerhuset.

- Det hele var meget hektisk. Så det var nok godt, at jeg i mange år har arbejdet som journalist med korte deadlines, siger han.

Ankomsten til Christiansborg var alt andet end hyggelig.

Forsamlingen af de tilstedeværende var delt i to: Den ene halvdel var forstenet - i chok -, imens den anden var opløst i tårer.

- Det er egentlig bare to måder at sørge på, fortæller han om oplevelsen.

Mindehøjtideligheden foregik søndag klokken 11 og igen klokken 13, og Kristian Ditlev Jensen oplevede da noget, som han kun meget få gange i sin karrierer har prøvet.

- Jeg kom derind som professionel. Jeg har prøvet mange gange at være præst til bisættelser, hvor en er blevet revet væk fra deres pårørende meget pludseligt, så man kan på en mærkelig måde sige, at præster er vant til den slags oplevelser. Men under talen ved Søren Pape Poulsens mindehøjtidelighed knækkede min stemme en enkelt gang, erkender han.

Til stede på Christiansborg var to krisepsykologer, som tilbød samtaler til dem, som behøvede. Faktisk endte det med, at de lavede en gruppebriefing, hvor de forklarede, at man ikke skulle blive bange, hvis man efter to måneder reagerede voldsomt på episoden.

- Nogle tror måske, at sorgen slutter, når chokket har lagt sig, men det gør det ikke. Og det har virkelig været et eksistentielt chok for mange, hvor man pludselig bliver meget bevidst om døden. Vi ved, det kan ske, men det er noget helt andet, når det så faktisk sker.

Da Kristian Ditlev Jensen søndag sad hjemme i præsteboligen, havde han brug for at sidde og se ud i haven i et par timer.

- Jeg var fuldstændig kørt over. Det havde været en noget speciel dag, understreger han.

Og så har han et budskab, som han gerne vil have ud.

- Når der kommer en rustvogn, skal vi vise respekt. Ikke kun over for den afdøde i bilen, men lige så meget over for det faktum, at det sagtens kunne være os selv. Så stands et øjeblik og giv den tanke lidt plads. Og på samme måde er der andre situationer, hvor vi skal være bedre til at standse helt op. Så kan det godt være, vi skulle i biffen, men vi bliver nødt til at tage os af nogle ting. Man skal tage med til bisættelser, også selv om det passer én vildt dårligt, og man skal tage en fridag og så videre. Muligheden kommer jo aldrig igen, konstaterer han.

Søren Pape Poulsen døde i en alder af 52 år af en hjerneblødning og skal bisættes i Viborg Domkirke, som var hans hjemby.

Man ser ham for første gang i retslokalet, mens han stadig har håndjern på. På overfladen en ganske almindelig ung mand med kort hår. Med sin mørke trøje og sine sorte joggingbukser er han en af dem, du ikke ville lægge mærke til, hvis du gik forbi ham.

Nu er den 24-årige mand i håndjernene imidlertid hovedpersonen i en spektakulær retssag. Grunden til, at han er her nu og har været varetægtsfængslet længe, går to år tilbage.

Den 24. april 2022 ringer en 13-årig piges mor til politiet. Hun fortæller, at en dreng har voldtaget hendes 13-årige datter.

Den 13-årige har mødt drengen, der kalder sig Sofus Larsen og er 16 år gammel, på Snapchat. De bliver enige om at mødes i et skovområde ved Gørding.

Historien om den 13-årige piges mor blev fortalt af chefanklager Annemarie Haahr, da hun kort skulle omtale den tiltalte i sagen.

Efter mødet fortæller pigen sin mor, at hun er blevet voldtaget, og moderen kontakter politiet. Politiets efterforskning i sagen bliver gjort lettere af, at "Sofus" har givet pigen et telefonnummer.

Telefonnummeret fører politiet til en 24-årig mand, der dagen efter anholdes på sin bopæl i Vejen. Det bliver begyndelsen på en stor sag, der nu afvikles ved en nævningeret i Esbjerg.

Den 24-årige har ifølge anklageren fortalt, at samværet med pigen var frivilligt. Alligevel er en voldtægt af pigen et af 65 anklagepunkter, der nu behandles i retten.

Den 24-årige nægter sig skyldig i dette og mange andre forhold. Han har erkendt at have været i besiddelse af en række billeder og videoer af unge piger. Han nægter til gengæld en omfattende mængde anklager for voldtægt, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, der især skulle være foregået digitalt.

Sagen er i høj grad baseret på digital efterforskning. Politiet har gennemgået næsten 3000 Snapchat-korrespondancer. De er foregået mellem den tiltalte og en række profiler med pigenavne.

Ud fra det spor er det lykkedes at identificere og kontakte 27 piger, som den 24-årige nu er tiltalt for at have begået overgreb imod. Pigerne var mellem 11 og 15 år, da de ifølge anklageskriftet blev udsat for overgreb.

Det har han, ifølge tiltalen, blandt andet gjort ved systematisk at få de unge piger til at tage pornografiske og grænseoverskridende billeder og videoer  af sig selv. Materialet gemte han blandt andet på sin mobiltelefon.

Her var mapperne med de unge piger sorteret efter et helt specielt system. Et system, hvor tre frugtemojier havde en særlig betydning.

Et kirsebær betyder bryster. Fersken betyder bagdel, og jordbær betyder en kvindelig kønsdel, der ikke er gemt bag tøj.

Beskrivelsen af, hvad emoji-symbolerne beskriver, har den 24-årige mand selv forklaret i en note på sin telefon. Det fremgik i den retssag mod den 24-årige mand, der netop er gået i gang. Selv om manden i retten nægtede at kommentere på betydningen af de forskellige emojis.

Det har taget to år at nå så langt. Den 24-årige har siddet varetægtsfængslet siden april 2022. Det var anmeldelsen af voldtægten, der førte til anholdelsen på hans bopæl i Vejen. Det var dog kun begyndelsen, for efterforskningen afdækkede et vildt mønster for manden.

Den digitale efterforskning afslørede utrolig aktivitet mellem manden og unge kvinder på mellem 11 og 15 år. Alene på Snapchat havde manden næsten 3000 kontakter på den ene af sine to profiler.

Nu er et omfattende efterforskningsarbejde slut. Tiltalen omfatter voldtægt, ulovlig tvang og en lang række digitale overgreb.

Overgrebene er angiveligt fundet sted over en periode på otte år, fra den tiltalte var 15, til han var 23.  I den periode har manden boet en række forskellige steder. Dels på Bornholm og dels i Sønderjylland, hvor han har boet i Sønderborg, Haderslev, Tønder og til sidst i Vejen.

Der venter nævningeretten en stor opgave med at afklare mandens skyld. Nævningene har fået et digitalt ekstrakt af sagen, der alene er på mere end 6000 sider.

Korrespondancen på Snapchat mellem de unge kvinder og manden fylder rigtig meget i sagen.

Netop hvordan den i dag 24-årige brugte sine sociale medier, var noget af det, der blev forsøgt afklaret den første dag. Den 24-årige var villig til at afgive forklaring. Det skulle dog hurtigt vise sig, at hans primære forsvar bestod af to ord: Ingen kommentar. Det blev kombineret med rigtig mange svar, der handlede om at han ikke kunne huske det.

Med meget lav stemmeføring, der sommetider var en næsten uhørlig mumlen, fremstod den 24-årige meget defensiv i sin optræden i retten, selv om han også i perioder var aggressiv, når han slog fast, at det eller det ville han heller ikke kommentere eller svare på.

Han valgte "af personlige grunde" at sidde ved siden af sin forsvarer, da han blev udspurgt af anklageren. Den 24-årige sad også konsekvent med siden til tilskuerpladserne ved retsmødet.

Den 24-åriges forklaring var til tider ufrivilligt komisk. For eksempel da han skulle forklare, hvordan han  etablerede en Snapchat-kontakt. Dem, han havde 2962 af bare på sin ene profil. Det kunne han ikke huske.

- Ved du ikke, hvordan man får kontakt på Snapchat, spurgte anklageren igen.

- Det er 23 måneder, siden jeg sidst brugte det, så det er ikke noget, jeg husker, lød svaret anden gang.

Samlet gav den første afhøring af den 24-årige mand indtrykket af en tiltalt, der følte sig meget presset.

Afhøringen fortsætter i de kommende retsdage, hvor der vil blive dykket ned i de enkelte anklagepunkter.

Hvis den tiltalte dømmes efter anklageskriftet, vil han få en årelang fængselsstraf. Den omfattende retssag vil løbe over de næste fire måneder.