Når du afleverer dit barn i daginstitutionen, kan der være stor forskel på, hvor ofte det møder et nyt ansigt.

For det er vidt forskelligt, hvor gode kommunerne er til at fastholde personalet i deres dagtilbud for børn i alderen 0-5 år.

Men generelt møder børnene ofte nye ansigter i deres daginstitution. I hvert af årene fra 2017 til 2021 skiftede mere end hver fjerde ansat i kommunale dagtilbud job.

For personalet i vuggestuer og børnehaver var det over 30 procent i gennemsnit, der skiftede job om året.

Det viser nye tal fra tænketanken Cepos.

Hos fagforeningen FOA har man læst analysen og udtrykker stærk bekymring over udviklingen. Birgit Stechmann, chefkonsulent hos FOA, forklarer, at situationen skader kvaliteten i daginstitutionerne.

- Det er meget kritisk, det er det faktisk. Og det er simpelthen ikke i orden over for børnene, siger Birgit Stechmann.

Er du bekymret for kvaliteten ude i daginstitutionerne?

- Ja, men det er jo også, fordi målingerne viser, at kvaliteten ikke er god. Kvalitetsundersøgelsen, der blev offentliggjort sidste forår, var katastrofal, siger Birgit Stechmann.

Bag de overordnede tal gemmer der sig store geografiske forskelle. Og særligt én tendens går igen, når man kigger på de mest udsatte kommuner, lyder det fra Cepos.

- Det er i høj grad områder, der ligger tæt på storbyer. Det er rige omegnskommuner til København, og så er det Aarhus, der er en rig kommune i Østjylland, siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i Cepos.

Kommunerne med den højeste årlige personaleudskiftning er Rudersdal Kommune i Nordsjælland med knap 40 procent.

Tæt efter følger Aarhus, Allerød, Egedal, Hørsholm, København og Gentofte.

- Det interessante her er, at de kommuner har relativt mange penge, og borgerne betaler en relativ høj skat. Men noget kunne tyde på, at kvaliteten i børnepasningen ikke er så høj, lyder det fra Karsten Bo Larsen.

Kan det handle om, at der er større konkurrence i de områder, fordi der er flere daginstitutioner, som personalet kan skifte mellem?

- Det kan man jo selvfølgelig ikke afvise, vi kan ikke sige noget generelt om årsagen her. Men vi kan se, at de steder, som i høj grad bruger ufaglært arbejdskraft, altså mange gymnasieelever, har en meget høj personaleudskiftning, siger Karsten Bo Larsen.

Ifølge analysen fra Cepos skyldes en stor del af personaleudskiftningen altså brugen af ufaglært arbejdskraft.

For eksempel skiftede næsten 80 procent af personalet med en gymnasieuddannelse, der sandsynligvis tilbragte et år i en børnehave i deres sabbatår, job.

Blandt personer med en lang videregående uddannelse, der muligvis arbejder i daginstitutioner mens de søger andre job, skiftede 30 procent job.

Ifølge Karsten Bo Larsen kan brugen af ufaglært arbejdskraft skyldes, at man har svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft.

- Min bedste vurdering er, at det i højere grad er en rekrutteringsudfordring. Det skyldes formentlig, at ikke så mange pædagoger har råd til at bo i disse områder. Og det kan gøre det svært at tiltrække dem, siger Karsten Bo Larsen.

Hos FOA påpeger man, at storbyerne ofte også er studiebyer, hvor mange unge bor og søger job under deres studietid

- Uddannelse gør en forskel, så derfor er det ikke lige meget, om man har en meget høj andel af ufaglærte pædagogmedhjælpere. Både af hensyn til kvaliteten, men også til stabiliteten i forhold til børnene, siger Birgit Stechmann.

Ud over at kommunerne kan have svært ved at tiltrække faglært personale, kan årsagen også findes i udbuddet af job.

Ufaglærte kan nemlig have nemmere ved at finde et andet ufaglært job i København end i Vesthimmerland.

- Der er jo ikke nogen, der dør af, at en enkelt pædagog skifter job, eller at der indimellem kommer en gymnasieelev og afløser. Men hvis det bliver det bærende element i daginstitutionerne, kan det blive problematisk og få konsekvenser for kvaliteten, siger Karsten Bo Larsen.

Samtidig peger Cepos på, at den store personaleudskiftning også kan betyde, at daginstitutionerne mister kompetencer, når nye medarbejdere hele tiden skal rekrutteres.

- Så der er bestemt også nogle omkostninger forbundet med, at man hele tiden skifter ud i samarbejdet mellem kollegerne, siger Karsten Bo Larsen.

Birgit Stechmann fra FOA mener, at forældre normalt skal være opmærksomme på personaleudskiftningen i daginstitutionerne, idet det ofte kan være et tegn på lav kvalitet.

Men samtidig forklarer hun, at situationen er kompleks på grund af den store mangel på personale.

- Det betyder, at den person, der ikke er så dygtig til sit arbejde og normalt ikke lige ville kunne få job et andet sted, meget nemt kan få arbejde igen. Og måske holder man fast i nogle, man ikke burde holde på, samtidig med at nogle af de dygtige smutter, fordi de nemt kan finde noget andet, siger hun

Uanset årsagen til den store personaleudskiftning er konsekvensen den samme: Det skader det tilbud, børnene modtager.

- Jo yngre børnene er, desto værre er det med den store udskiftning. Lige nu bruger vi mange ressourcer på at undersøge, hvorfor de ikke trives, når de bliver ældre. Der er bare rigtig meget at finde her, siger Birgit Stechmann og uddyber:

- Mistrivsel starter, når man er lille. Hvis man ikke er vant til, at der er voksne, man kan knytte sig til, fordi de alligevel forsvinder hele tiden, bliver det svært at stole på, at der er nogen, der er der for én, lyder det.

Klaus Høeck har været nævnt i forbindelse med Nobelprisen i litteratur. Han bliver betegnet som en mastodont i dansk lyrik. Og i 2022 modtog han som den første Danmarks nye store litteraturpris, Prins Henrik Prisen - overrakt af dronning Margrethe.

Men nu stormer det om den 85-årige digter. Han bliver angrebet for at forherlige den tyske Rote Armee Fraktion, som tysk politi for nylig anholdt et medlem af. I disse uger jager politiet de to sidste.

Balladen om Høeck er udløst, fordi Gyldendal netop har genudgivet hans bog fra 1976, "Ulrike Marie Meinhof".

Ulrike var et prominent medlem af Rote Armee Fraktion - også kaldet RAF - som fra 1970'erne drog i væbnet kamp mod den vesttyske stat.

Høeck beskyldes for med bogen, der er ét langt digt, at forherlige hende og gruppen og "støtte koldblodige mordere".

Kritikken kommer ikke bag på Høeck. I et interview i Politiken i efteråret forudså han polemik ved genudgivelsen.

Alligevel. Hvordan har det været at blive udsat for hård kritik, hvor du bliver kaldt naiv, beskyldt for at "støtte koldblodige mordere" og dine argumenter kaldt "hjerteskærende dumme"?

- Ja undskyld, men kritikken rører mig ikke. Den er ikke seriøs i forhold til min bog, som var og er et kunstværk, ikke et politisk udsagn endsige noget forsvar for nutidens terror. Jeg mener, hvad jeg mener, og så er den ikke længere, siger Klaus Høeck.

Men hvad er det, Høeck mener? Og hvorfor er det overhovedet interessant at diskutere genudgivelsen af et gammelt digt?

For at finde svarene, kræver Høeck øjenkontakt. Han vil ikke føre mig 50 år tilbage i tiden gennem en telefon. Derfor sidder vi nu i hans stue på Nordfyn ved samme runde spisebord, vi er mødtes omkring et par gange før i forbindelse med hans nyeste digte.

"Jeg hylder alle skabninger," sagde han engang til mig netop her. Inspirationen var en myre på bordet. Måske så han min trang til at mase den langt væk fra de rundstykker, der var sat frem til os.

Men hylder han også RAF - her cirka 50 år efter at Ulrike Marie Meinhof og flere andre fra gruppen ifølge de tyske myndigheder hængte sig i deres celler?

-  Jeg har skrevet nogle digte om nogle unge mennesker, der dengang tog fejl. Måske blev de bare slået ihjel, funderer Høeck.

Uanset var de døde, og det inspirerede ham dengang til det nu genudgivne digt.

- Man skal lægge mærke til, at det er 50 år siden, at bogen udkom. Den tid var selvfølgelig en fuldstændig anden end den tid, vi er i nu. Der var Vietnam-demonstrationer, atommarcher, Cuba-kriser og oprør blandt de unge, begynder han.

- Jeg var selv i Cuba. Det var jo dér, vi opdagede, at der var andre måder at arrangere sig på politisk. Sådan tænkte også de, der senere skabte Rote Armee Fraktion. På Cuba fik de at vide, at de skulle tage hjem og gøre det samme derhjemme. Og dengang troede man på, at man kunne skabe forandringer og opnå social retfærdighed i Vesteuropa.

- RAF skrev en bog, der hed "Væbnet kamp i Vesteuropa". Det er en guerilla-bog, som går ind for, at den tyske stat skal laves om, fordi mange gamle nazister fra krigens tid var vendt tilbage. Nu sad de i høje stillinger i staten og tiltog sig magt.

- Dagens ungdom vil ikke forstå en pind af det. Den vil sige, at RAF var terrorister, men selv brugte de ordet guerilla. Og guerilla betyder en politisk organisation, der fører væbnet kamp mod et regime eller en besættelsesmagt.

- Og det var det, RAF gjorde. De førte kamp mod et regime, som de mente var ved at falde i de gamle nazisters hænder og direkte på vej ind i nazisme.

Høeck beder mig tænke på en vilkårlig landsby.

- Hvis man er udenfor den, må man beskrive den udefra, og så får man ikke det indre med. Men hvis man er inde i den, bliver man påvirket af den og påvirker også selv. Det er det, RAF var endt i. De kunne ikke se tingene udefra.

Han siger, at han også selv var påvirket - forudindtaget.

- Men i dag kan jeg jo se det udefra, og derfor ser også jeg helt anderledes på det.

- Kampen var jo vanvid, for det kan ikke lade sig gøre. Det vidste jeg bare ikke dengang.

Ville du ønske, at det var lykkedes for RAF?

-  Det er absurd at stille det sådan op. Jeg havde en vis forståelse for deres kamp mod nazismen, men jeg indså også, at de tog fejl. Mest af alt var jeg måske håbløst forelsket i nederlaget.

Klaus Høeck var socialist, og det er han stadig.

Du har sagt til Politiken, at man ikke kan bekæmpe atombomber og undertrykkelse med roser og nelliker?

- Sådan blev det set dengang.

I dag?

- Jeg vil ikke tage stilling til det, for jeg er blevet for gammel. Men et voldsregime, det kan man jo ikke bekæmpe med digte.

Men Vesttyskland var vel ikke et voldsregime?

- Det var et samfund på grænsen til nazisme. Men som sagt, så viser eftertiden nu, at RAF tog fejl; det var ikke sådan, man skulle forandre de vestlige samfund og bekæmpe den tids nazisme.

Fordi vi har demokrati?

- Jo. Det kan du sige. Og det har vesttyskerne også nu om stunder. Men i digtet er vi altså 50 år tilbage i tiden.

- Det var vanvid at foretage sig disse ting. Det kunne jeg ikke vide dengang, det er vigtigt at understrege, men nu kan man i det ulideligt klare lys se, at det var meningsløst - både at RAF-folkene blev slået ihjel, og at de selv slog uskyldige ihjel.

Nogle af de dræbte var menige tyske politifolk. De var vel også skabninger?

- Ja, selvfølgelig. Men vold og magt er kædet sammen, desværre. Sådan er det.

Simon Pasternak, som er forlagschef for skønlitteratur hos Gyldendal, har til dr.dk sagt, at dit digt er både en hyldest og et requiem over de drømme, RAF repræsenterede. Andre kalder det et forsvar for Ulrikke Marie Meinhof og RAF?

- Et forsvar, nej. Altså det var ikke det, jeg tænkte. Det, der greb mig, var ...

Klaus Høeck tøver - sidder lidt i egne tanker.

... der var en eller anden sårbarhed, som ramte mig.

Du forestillede dig deres sidste tid bag golde fængselsmure?

- Ja. Det var en grum historie. Mine digte er et requiem, og et requiem er at sørge. Sådan ser jeg på det.

Så du dem som frihedskæmpere?

- Nej, sådan så de sig selv. Min bog er ikke et politisk forsvar og har ikke et politisk budskab, den er digte om et nederlag og et requiem over nogle unge, der tog fejl.

I dag beskrives medlemmerne af RAF som terrorister, men uanset, hvad man mener, finder Klaus Høeck det  værd at tænke over, hvad der definerer terror.

- Begrebet terror må man undersøge meget nøje og definere, hvis man overhovedet vil tale om det. Der findes også statsterror. Det er terrorisme udført af staten overfor sine borgere eller over for andre statsborgere. Statsterror bliver jo rigtig ofte udført, uden at man kalder det for terror. Sejrherrerne bestemmer, hvad der er terror.

Men hvorfor genudgive digtet og tænke mere på RAF?

Simon Pasternak siger blandt andet til dr.dk:

"Jeg tror, mange sidder og tænker: Der er et eller andet galt. Den verden, vi er er blevet præsenteret for, er løgnagtig, voldelig eller kører vores klode i stykker. Hvad skal vi gøre ved det? Det reflekterer den her digtsamling over. Men den siger ikke "så skal du gøre det eller det". Det er en digter, der hele tiden selv stiller spørgsmålene: Skal jeg handle eller ikke handle... Digteren tror jo på en eller anden måde på den politiske vold som løsning. Samtidig sidder han og spiller solitærskak. Han sidder jo dybest set alene og tænker og gør ikke noget ... Litteratur kan fortælle om nogle af de vilde valg, man kan tage, eller nogle af de vilde utopier, man kan have. Og det skal den have lov til, for det er jo ikke handling ... Der er total tankefrihed, og hvis vi ikke gider diskutere med dem, der har ekstreme standpunkter, så bliver vi et dummere samfund."

På den sidste side i bogen opgiver Klaus Høeck sin nu daværende adresse og telefonnummer med opfordring til at mødes og udtænke en hævn. 

- Er det ikke at handle?

- Det er fjolleri. Det er et digtertrick. En måde at slutte af smart, siger han og fortæller, at der var et par unge kvinder, som henvendte sig og takkede for, at han havde skrevet om en oprørsk kvinde.

Når han ser på digtet i dag, synes han, at det er ungdommeligt. Men også smukt. Han er glad for genudgivelsen.

- Jeg tager muligvis fejl i det hele. Sådan tænker jeg i dag. Men det skal ikke forandre, at jeg står ved bogen. Min forlægger har ret i, at kunst også i visse situationer har lov at vise de mørke sider af tilværelsen. Hvis ikke, er der noget, der mangler. Det er på mange måder en mørk bog. Men der er altså mørke i tilværelsen - det kan vi ikke komme udenom. Og mørke er også nogle gange smukt.

- Gå du bare ud en sommernat, så skal du se, hvor dejligt mørket kan være!

"Ulrike Marie Meinhof" af Klaus Høeck. 68 sider. Et digt bestående af såkaldte sonetter. Genudgivelse. Udgivet første gang i 1976. Gyldendal.

Hvis ikke du har lagt mærke til, at fedtprocenten i Arlas traditionelle piskefløde har fået et hak nedad, er du næppe den eneste. Mejerigiganten har nemlig ikke markedsført ændringen overfor forbrugerne.

Det skriver TV 2.

Først lød Arlas forklaring, at ændringen fra 38 til 36 procent fedt er sket med danskernes sundhed for øje, men nu viser det sig, at det altså ikke er hele historien.

For ved at fortynde fløden kan Arla tilsyneladende også skumme den. Direkte adspurgt indrømmer man i hvert fald i et skriftligt svar til TV 2, at der er penge at spare ved at reducere produktets fedtindhold.

Det sker, bare en uge efter Avisen Danmark kunne afsløre, at Arla har øget vandindholdet i det populære smørprodukt Kærgården - ligeledes uden at informere sine kunder.

I forbindelse med Arlas ændring af Kærgården udtalte Maja Effersøe Khan, der er fødevarepolitisk konsulent hos Forbrugerrådet Tænk, at det er "problematisk," når virksomheder ændrer ingrediens-sammensætning, der forringer kvaliteten, uden at man som forbruger bliver gjort opmærksom på det.

Og ændringen af piskefløden er altså ingen undtagelse, lyder det.

- Når man fortynder et produkt, sænker man alt andet lige kvaliteten, og det synes vi, at forbrugerne bør gøres opmærksomme på, siger Esben Grønborg Geist, der er konstitueret direktør i Forbrugerrådet Tænk, til TV 2 om Arlas "nye" piskefløde.

Også selvom det ikke er et lovkrav, at virksomheder skal skilte med, at man har ændret en opskrift.

Ifølge både Esben Grønborg Geist og Maja Effersøe Khan ser forbrugerrådet nemlig jævnligt, at producenter mindsker eller forringer et produkt for at spare penge.

- Vi får jævnligt henvendelser fra forbrugere, der bliver frustrerede over produkter, som bliver gjort mindre, men hvor prisen fortsat er det samme. Men der har forbrugerne trods alt mulighed for at se på kiloprisen.

- I dette tilfælde er det jo nærmest umuligt som forbruger at opdage – og dermed også at kunne forholde sig til, lød det fra Maja Effersøe Khan til Avisen Danmark om Kærgårdens øgede vandindhold.

I en mail til TV 2 skriver Arla, at der ikke er tale om et forringet produkt.

- Produktet er testet grundigt og opfører sig præcis som den tidligere udgave. Den endelige pris i butikken sætter vi ikke, skriver Arla om den fedtreducerede piskefløde.

Mejerigiganten skriver videre, at den primære årsag til ændringen af flødens fedtindhold er, at selskabet sammen med andre producenter og detailkæder har forpligtet sig til at skabe sundere fødevarer.

Om selskabet selv tager samme pris for fløden som tidligere, har Arla dog afvist at svare på med henvisning til, at prisen ikke kan offentliggøres på grund af konkurrencelovgivningen, skriver TV 2.

I forbindelse med ændringen af Kærgården lød det fra Arlas presseafdeling i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at "løbende justeringer af produkter er helt almindelige og nødvendige for at kunne levere den smag, konsistens og kvalitet, som forbrugerne er vant til fra Arla."

- Markante ændringer vil blive kommunikeret særskilt, men de løbende vil kun forvirre forbrugerne mere, end det vil informere. Alt fremgår naturligvis tydeligt af næringsdeklaration og ingrediensliste på produktet, lød det videre i svaret.

31 års tv-tradition fik sit endeligt, da Danmarks Radio besluttede at erstatte Disney Sjov med den danskproducerede satsning FredagsTamTam ved udgangen af 2022.

En beslutning, der fik mange danskere op af stolen.

I en afstemning på eb.dk, hvor mindst 44.000 danskere - ifølge Ekstra Bladet - gav deres holdning til kende, svarede 76 procent af de adspurgte, at det ikke var en god idé at droppe det ikoniske familieshow.

Men nu er der altså godt nyt til de seere, der har savnet Disney Sjov.

I en pressemeddelelse oplyser The Walt Disney Company Nordic & Baltic, at det timelange animationsshow igen vender tilbage til dansk tv - på samme velkendte tidspunkt klokken 19 fredag aften.

Vil man fremover se Disney Sjov, må man dog zappe hen på en anden kanal end tidligere. Fra fredag den 5. april vil underholdningsprogrammet nemlig være at finde på Disney Channel.

Nyheden er en del af en relancering, som ifølge pressemeddelelsen vil "styrke Disney Channels position som den nordiske go-to destination for familier, der ønsker underholdning, inspiration, eventyr og animation."

- Vi er begejstrede og stolte over at kunne tilbyde Disney Sjovs episke tilbagevenden til de danske seere, lyder det fra Hans van Rijn, der er administrerende direktør hos The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

Han kalder Disney Sjov for "det stærkeste program nogensinde i den nordiske Disney Channels historie."

Af pressemeddelelsen fremgår det, at programmet vil indeholde "populære animationsklassikere" som Kim Possible, Rip, Rap og Rup på eventyr, Chip & Chap: Nøddepatruljen og Phineas & Ferb.

I februar annoncerede The Walt Disney Company Nordic & Baltic relanceringen af Disney Channel i Danmark, som fusionerer med Disney Junior den 1. april.

Kommunerne står ikke ligefrem i kø for at tage det opgør med forurenende gamle brændeovne, som Folketinget har givet dem mulighed for.

Brændeovne er en af de mindst effektive og mest sundhedsskadelige varmekilder.

Derfor har Folketinget besluttet, at kommunerne siden juli 2023 kan forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med god kollektiv varmeforsyning med fjernvarme eller naturgas.

Foreløbig er der dog ikke sket meget, for fyring med brænde appellerer til mange vælgeres urinstinkter, lyder vurderingen fra professor.

- Brændeovnsfyring er den moderne mands sidste bastion.

- Man kan ikke rigtigt skyde store dyr i naturen længere, men man kan hugge brænde og fyre op, så ens familie er varm og tryg, siger Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed.

Det er en del af hans forklaring på, at brændeovnsfyring trods årtiers ubestridte sundhedsskadelige effekter stadig er den eneste ikkeafgiftsbelagte energiform i vikingelandet Danmark.

Folketingets forbud skal nedbringe antallet af danskere, der får alvorlige sygdomme eller lider en for tidlig død af de fine partikler fra brændeovnsforurening.

Aarhus Kommune er længst fremme med et forbud. Byrådet sendte 3. marts forslaget i borgerhøring i fire uger.

- Der er en stærk fælles interesse i byrådet for at få et renere miljø. Folketinget har nu givet os en mulighed, vi har sukket efter i mange år, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Emnet giver anledning til mange naboskærmydsler. Af samme grund mener han også, at det er politikernes ansvar at tage slagsmålet, som så ikke skal kæmpes over nabohækken.

- Målet er at undgå en masse sundhedsmæssige problemer. Hyggen får jo en bismag, hvis den er til stor gene for en hel masse mennesker, siger han.

- Dybest set er det lidt bizart i en kommune, hvor der er fjernvarme i 98 procent af alle boliger, at nogle har trang til at fyre med noget, der både er ineffektivt og sundhedsskadeligt - også for dem selv, siger borgmesteren.

Miljøstyrelsen har fået tilkendegivelser af, at Roskilde, Silkeborg og Frederiksberg samt København og Odense også ser på sagen.

Står du overfor en hushandel, er der grund til at være ekstra opmærksom på reglerne for brændeovne.

Alle boligkøbere skal nemlig oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig - og er den fra før 2003, skal den enten skrottes eller udskiftes.

Det er køberen, der har pligt til at udføre og indberette udskiftningen, og hvis ikke reglerne overholdes, kan det hurtigt blive en dyr affære, lyder det fra bestyrelsesmedlem hos Danske Boligadvokater, Rasmus Lindsten, i en pressemeddelelse.

- Du får i første omgang en indskærpelse fra Miljøstyrelsen, og undlader du stadig at efterleve forpligtelserne, kan styrelsen udstede ugentlige, administrative tvangsbøder på 1000 kroner over en fem uger lang periode.

Prisen på en ny brændeovn kan variere i pris –fra 8000 kroner og helt op til 40.000. Oveni kommer montering, som let løber op i 5.000 kroner, lyder det i pressemeddelelsen.

Oscar Zytnik er 42 år gammel. Han er en høj, stille mand, der er ekstremt opmærksom på sine omgivelser. Høj har han altid været, lige siden han var barn. De andre ting er han blevet formet til at være.

For klassekammeraterne i folkeskolen har præget ham, om han vil det eller ej. Og det blev gjort på den hårde måde.

- Jeg kan huske et tydeligt skift, der skete, da jeg gik i 3. klasse. Der fik drengene i klassen øje på mig. Det begyndte med, at vi var nogle stykker, der blev drillet lidt, men det udviklede sig til, at det kun var mig. Jeg var deres yndlingsoffer, og det var der en meget klar årsag til, siger Oskar.

Han synker, trækker luft ind og fortsætter så:

- Jeg er opdraget efter den gamle skole, hvor man ikke vender den anden kind til. De andre, der blev drillet, ignorerede det. Jeg gjorde modstand. Jeg jagtede dem, og det gjorde deres leg sjov. Nogle gange var jeg med på den, for jeg higede også efter anerkendelse. Det udviklede sig dog til noget, der brød mig så meget ned, at jeg ønskede mig væk til evigt mørke.

I begyndelsen var det ord som ‘idiot’, ‘klam’, ‘taber’ og den slags, der blev slynget efter Oskar. Senere var det boldspil med hans madpakke, og til sidst blev det regulær vold:

- Kys mine sko foran alle, eller vi smadrer dig.

En af de situationer, der står frem, når Oskar tænker tilbage, er fra da han gik i 6. klasse. Her bandt drengene ham til en lygtepæl ude på gaden om vinteren. De tog hans tøj af, og der stod han, indtil en tilfældig fremmed kom forbi og befriede ham, fortæller han.

- Det er en af de ting, jeg har forsøgt at glemme, for det gør stadig ondt indeni, når jeg tænker på det. Sådan har jeg det med flere situationer, for den slags sidder i én. Det efterlader spor, siger Oskar om sin skolegang i Sydhavnen i København.

Både Oskar og drengene fra klassen var tit på kontoret. Der blev de bedt om at give hånd og lægge tingene bag sig. Og der blev givet meget hånd, men ellers var alt, som det plejede.

Efterhånden som det tog til, mistede Oskar også de venner, han havde. De var bange for, at sigtekornet, der var zoomet helt ind på Oskar, blev udvidet, og de kom med i puljen, fortæller han.

Det var ikke, fordi mobningen var noget, ingen andre end klassen lagde mærke til. Og lærerne forsøgte også på deres måde at hjælpe.

For eksempel var der en lærer, der sørgede for, at Oskar gik til børnepsykolog fra 5. klasse og frem til han blev 18 år. Men lærerne lykkedes aldrig med at få det til at stoppe, og derhjemme låste Oskar sig inde på værelset og spillede computer.

Hans bedsteforældre, han boede hos, havde ikke redskaberne til at hjælpe ham.

- Jeg fik masser af kærlighed, men de havde svært ved at håndtere situationen. De er fra det gamle Sovjet og kunne ikke sproget så godt, og derfor var deres kommunikation med skolen udfordret. Det betød, at der aldrig blev samlet ordentligt op på tingene, siger Oskar.

Mobningen stoppede, da Oskar gik ud af skolen. Men han var brudt ned. Han havde ingen selvtillid og tænkte ikke, at han nogensinde kunne få venner eller blive til noget.

Årene hos psykologen hjalp, og langsomt byggede han sig selv op. Han fandt trøst i de små sejre, der blev større og større. Han fik job, han fik kæreste, han har fået et barn. Og så en dag fandt han modet til at konfrontere mobberne gennem Facebook, og han mødte også flere af dem.

Det var en glædelig oplevelse at se, at de var blevet ordentlige mennesker og ikke fortsat var de monstre, han huskede dem for at være.

- Jeg skulle samle mod til at gøre det, men det var virkelig en forløsning. Jeg fik på en eller anden måde afsluttet det. Jeg kom af med noget, jeg har båret rundt på lige siden dengang. Det er svært at sige præcist, men det gjorde mig godt at se, at de havde fået kærester, børn og var blevet rigtige mennesker. At de ikke var onde helt ind i kernen, men at de var ligesom dig og mig, siger Oskar.

Selvtilliden voksede, og da han en aften var på samme restaurant som en af de drenge, der var værst, gik han over til ham.

- ‘Gud er det dig, Oskar’ var hans reaktion. Man kunne se på ham, at han havde dårlig samvittighed. Vi snakkede lidt om dengang, han sagde undskyld og det var en virkelig god oplevelse, husker Oskar.

Oskar synes, at der snakkes for lidt med de børn, der bliver mobbet. Der bliver til gengæld snakket meget om dem, og derfor går der ifølge ham noget vigtigt tabt i debatten.

- Det er selvfølgelig vigtigt at bruge værktøjer, der stopper mobningen såsom fokus på gruppearbejde, siddepladser i klassen og dybere dialog med mobberne, men i høj grad handler det også om at bygge børn op igen. Jeg havde ingen selvtillid. Jeg havde ingen værdi, og derfor var jeg til sidst nærmest ligeglad med, hvad der skete med mig, siger han og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at man giver børnene nogle små succeser. Jeg synes kampsport er et godt alternativ, for der møder man andre, men i nogle meget strukturerede rammer. På et fodboldhold er du eksempelvis meget alene i social sammenhæng, og hvis man ikke er så god til sporten, er man et let offer. Sådan er det ikke i kampsport, og så giver det bare noget styrke og noget selvtillid, siger han.

Oskar bruger nu sin historie i Menneskebiblioteket, hvor du kan låne ham til at fortælle om de ting, han har gennemgået. Det giver Oskar noget at kunne bruge traumerne til noget, der gør en forskel for andre.

- Jeg har mange gange oplevet, at folk åbner op, når jeg fortæller min historie. Både folk, der mobber eller har gjort det, eller folk, der bliver mobbet og går med det selv. Hver gang finder jeg styrke i, at det, jeg har gennemlevet, kan bruges til noget.

- Så har jeg fået mere med fra dengang, end at jeg har svært ved at stole på folk. Jeg kan bruge det til at gøre en forskel.