Sidste år var et grimt år for dankortet. Nationalbanken opgør brugen af betalingskort i Danmark, og her viste tallene for fjerde kvartal sidste år, at vi brugte kortet 209 millioner gange. Et fald på 27 procent på et år.

Det gør ondt på udbyderen Nets, banker, butikker, Dansk Erhverv, erhvervsministeren og Forbrugerrådet Tænk. Lige nu arbejdes der på at få fremtidssikret dankortet ved at kunne tilbyde kortet på mobiltelefonen i Apple Pay eller Google Pay, men flere ting er gået i hårdknude.

- Det er noget værre rod. Der er for meget uklarhed om priser og regler, og det fyger med beskyldninger og retssager. Vi ser gerne, at der sættes en bred undersøgelse af området i gang via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi trænger til gennemsigtighed på hele området, siger Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Nationalbankens Betalingsråd.

Dankortets store problem er, at danskerne vender ryggen til kortet uden at vide det. Næsten halvdelen af danskerne betaler med mobilen og sågar uret, og med mindre man er kunde i Danske Bank, er det automatisk Visa-delen af kortet, der står for betalingen i Apple Pay. Det ved de færreste, og det koster heller ikke et synligt gebyr at bruge Visa. Den regning for at håndtere betalingen hænger butikken på, og de omkostninger opkræves gennem varernes pris i butikken.

For butikkerne er dankortet en billig løsning. Nets, der driver dankortet, vandt i begyndelsen af februar en sejr i Sø- og Handelsretten ved at få medhold i påstanden om, at dankortet sparer butikkerne for 500 millioner kroner om året. Den påstand har Nets kørt med i en reklamekampagne, og den var blevet anfægtet af betalingsudbyderen Flatpay, der anlagde sag mod Nets.

Trods de gode priser er der nervøsitet hos Nets for dankortets fremtid og relevans.

- Vi må også konstatere, at udviklingen i antallet af transaktioner går den forkerte vej. Fortsætter den negative spiral, og kommer dankort ikke i Apple Pay, så vil priserne stige, og dermed true fundamentet for dankort, erklærede Esben Torpe Jørgensen, direktør i Nets med ansvar for dankort, i slutningen af januar.

Indtil videre venter kortudbyderne og andre aktører i markedet på en vejledning fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Vejledningen skal være klar inden 13. april og vil tage stilling til, om kortudbyderen Visa må blokere for, at man som forbruger kan vælge at indstille mobilen til fast at betale med dankortet. Visa kræver i sine nye såkaldte scheme-regler, at man skal vælge kort ved hver eneste betaling med mobilen. De nye regler gælder kun i Norden.

- Kommer Visa igennem med det, bliver det svært. Jeg tvivler på, at Apple, som står for Apple Pay, vil acceptere en løsning, hvor man skal vælge betalingskort hver gang. Det giver en kompliceret brugeroplevelse, og Apple er jo ligeglad, hvilken kortudbyder, der stå for betalingerne. Apple skal nok få deres del alligevel, siger Uffe Rabe Krag.

Ude blandt bankerne har man også noteret problemerne.

- Vi vil gerne fortsat tilbyde vores kunder et dankort, og vi støtter dankortet. Vi samarbejder med andre banker om at udvikle en løsning via Bankdata. Planen er at komme med en løsning i fjerde kvartal i år eller i første kvartal 2025, men udviklingsopgaven er stor og ret indviklet. Så vi tør ikke love et tidspunkt endnu, siger  Klaus Gamst, markedschef i Ringkjøbing Landbobank.

Konkurrencestyrelsen vurderer også i et omkostningsstudie, hvad det må koste at drive dankortsystemet og dermed, hvad Nets må opkræve af detailhandelen i 2024 og 2025. Denne gang er der givet grønt lys til, at bankerne kan få dækket omkostningerne ved at få dankort med i betalingsløsninger via mobiltelefonen.

- Det er vigtigt for bankernes opbakning til dankort, at de nu kan vide sig sikre på, at de omkostninger de har til for eksempel dankort i Apple Pay vil blive dækket. Det glæder mig derfor meget, at omkostningerne til mobilbetalinger som for eksempel Apple Pay er blevet en del af omkostningsstudiet, sagde Esben Torpe Jørgensen, direktør i Nets med ansvar for dankort, da omkostningsstudiet lå klar i slutningen af januar.

Hvad prisen bliver for detailhandlen i år og næste år regner Nets stadig på. Priserne ligger klar til april.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) giver dankortet sin fulde opbakning og opfordrer bankerne til at få problemerne fikset og ser helst, at branchen klarer skærerne selv.

- Blandt andet vil jeg opfordre bankerne til at tilbyde dankortet som mobil betalingsløsning. Så forbrugerne nu og i fremtiden har mulighed for at vælge dankortet, der er billigere at administrere for butikkerne. Der ligger en stor opgave i at sikre, at den gamle betalingsløsning følger med tiden. Derfor skal bankerne heller ikke vende ryggen til, men - sammen med detailhandlen og forbrugersiden - indgå i en dialog om, hvordan vi får udviklet kortet, skrev ministeren i efteråret i en kronik bragt i mediet Finans.

Nu ligger bolden foreløbig hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hurtige advarsler kan være altafgørende, når der er uheld, tabte genstande eller påkørte dyr forude på motorvejen.

Og nu skal et nyt initiativ gøre det lettere at nå sikkert frem.

Vejdirektoratets trafikcenter overvåger trafikken i Danmark alle døgnets 24 timer og sender information om farlige hændelser ud i offentligheden.

Men hvor det tidligere er foregået via et datafeed, der blev opdateret hvert tiende minut, vil Vejdirektoratet nu udsende liveopdateringer med få sekunders forsinkelse.

På den måde kan bilproducenter og leverandører af navigationstjenester som Google og Garmin nu sende Vejdirektoratets advarsler direkte videre ud i bilernes instrumentbræt og displays.

- Der findes allerede masser af gode navigationstjenester, man kan abonnere på i sin bil, men hvor de typisk har fokus på at vise den hurtigste rute fra A til B, så gør vores data, at man også kan få besked om trafikfarlige hændelser, når de sker. En hurtig advarsel om ”uheld forude” er med til at skærpe chaufførens opmærksomhed, så man får tid til at sænke hastigheden og øge afstanden til den forankørende, inden man når frem til det uheld, der er sket længere fremme på ens rute, siger Stine Bendsen, der er afdelingsleder for Vejdirektoratets Trafikcenter, i en pressemeddelelse.

Volvo er den første bilproducent, der har valgt at integrere Vejdirektoratets nye løsning i en række biler.

Funktionen, der hedder "Accident Ahead Alert" er tilgængelig i Danmark i alle biler i Volvo-serierne 90, 60 og 40 i modeller fra 2016 og frem.

Aktiverer man funktionen i sin Volvo, vil der dukke en advarselstrekant op i instrumentbrættet eller heads-up displayet et par hundrede meter før eventuelle uheld, så man kan nå at sænke farten i god tid, skriver Volvo i en pressemeddelelse.

Året er 1946, og hverdagen er ved at indfinde sig i "Badehotellets" sæson 10. Intromelodien er som et varmt kram fra en savnet ven, og serien sørger endnu en gang for, at vi kan beskæftige os med krig og amoral uden, at det kommer alt for tæt på.

Det er kun ganske få ubundne sløjfer, vi vender tilbage til på det gamle badehotel: Den svære, uforløste og forbudte kærlighed. Og det er også den, som holder sæsonen i gang.

Amalie Dollerup er igen solid som den egenrådige Amanda. Længslen efter hendes elskede tyske løjtnant Uwe, der nu kender til den fælles datter Frida, mærkes helt ned i maven. Hitler-oprøreren Uwe giver seerne håb om, at hans sympatiske væsen nok skal bane vejen for en familiesammenføring i Danmark. At det så er modstandsmanden Morten, der har et lod med i puljen i den sag, viser kun et tro billede af, at krigen ikke har sluppet sit tag i alle.

Vi mangler dog i kærlighedens navn fortsat svar på, om skolelærerinden Otilia endelig får bekendt kulør over for den lettere fraværende hr. Aurland. Ligesom nazismen virker til at have hærget det ellers sejlivede forhold mellem Fie og Morten, et af seriens oprindelige forelskelser.

De sidste rester af netop krigen gør fortsat kærligheden nødvendig at kæmpe for. Men når man kender "Badehotellets" dna, ved man også, at det næppe bliver alt for skånselsløst. Nogle skal jo have hinanden til sidst, og nu er det sidste udkald.

Forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe forsøger at holde os til skærmen ved at introducere nye skikkelser blandt andre i form af en hjemvendt og danglish-talende hr. Serup, som falder i svime over fædreland, folkesang og frikadeller, som kun hans mor kunne lave dem.

Det er et kærkomment kompliment til kokkepigen Martha, der i denne sæson atter styrer hotellets køkken med sikker hånd. Men det sproglige påfund er fjollet og tilhører ligesom "The Julekalender". En originalitet, som ikke kan kopieres helhjertet.

Sjovere er det, da hr. Weyse finder det tydeligt sværere at synge på jysk, end det tillærte tysk, som han i en tidligere sæson blev tvangsindlagt til at underholde nazisterne med. Ellers er alt ved det gamle hos den selvglade skuespiller og hans mange - og efterhånden uinteressante - sidespring.

Det er heller ikke et friskt pust, at fru Weyse truer med at påtage sig et rigtigt arbejde. Den slags kvindekamp er for længst udspillet gennem både fru Frigh, datteren Bertha og hotelbestyrer Amanda.

Vi kan til gengæld glæde os over de to nye stuepiger, som flere gange formår at udstille overklassens hovmod, og den lille Frida med de store, brune og udtryksfulde øjne spillet af Lara Azimi-Busekist.

Frida er blevet en selvstændig lille dame på fire år, der giver Otilias karakter nye klædelige lag. Hun er vindende som den tålmodige barnepige, der med højtlæsning af Pippi serverer feminismen i ny kærkommen børne- og øjenhøjde.

Nu venter vi blot på, at hr. Aurland også snart får øje på Otilias forcer.

Hvis du er Badehotellet-fan, vil lille Frida, Otilias rolle som barnepige og kampen for kærligheden være nok til at underholde dig i det altid velspillede komedie-drama. Men efter krigen er verden også en anden, og det er kun på sin plads, at vi forlader hotellet efter denne sæson.

Sidste og 10. sæson af "Badehotellet" består af 10 afsnit. Kan ses på TV 2 og TV 2 Play fra søndag  3. marts. Denne anmeldelse baserer sig på de tre første afsnit.

For mange er en essentiel del af biograf-oplevelsen lune saltede popcorn. Søndag eftermiddag blev det dog lidt for stor en mundfuld for bio-gæster i MocieHouse i Hellerup.

En medarbejder havde ved en fejl blandet rundt på tilsætningen til popcornene, der altså ikke rigtig fik den gode salte smag. I stedet for salt var der nemlig kommet rengøringsmiddel i popcorn-maskinen. Det skriver både TV 2 Kosmopol og Ekstra Bladet.

- Det er virkelig et beklageligt uheld og vi er kede af, at det kunne ske. Vi beklager over for vores gæster, siger direktør i biografen Jacob Elkær-Hansen til førstnævnte.

En person, der var til stede under biografens visning af filmen Dune 2, fortæller TV 2 Kosmopol, at flere i salen undrede sig over popcornenes besynderlige smag.

Det var efter cirka 30 minutter af den to timer og tre kvarter lange film, at ansatte i biografen blev opmærksomme på fejlen. Gifltinjen blev kontaktet, og alle filmvisninger blev standset omgående.

Ingen gæster har ifølge biografen givet udtryk for at have fået det dårligt. Alle, der ikke ønskede at genoptage filmkiggeriet, har haft mulighed for refundering af billet.

- Det rengøringsmiddel, der er blevet brugt, er i al væsentlighed ufarligt for mennesker. Det er hovedsageligt natriumkarbonat, der er i det, og hvis man indtager det i voldsomt store mængder, får man det skidt, siger direktøren til Ekstra Bladet.

Søren Pape Poulsen, der lørdag døde, var i april 2020 gæst i Radio4-programmet "Det sidste måltid", hvor værten Lærke Kløvedal beder en kendt gæst om at tage stilling til, hvad deres sidste måltid skal være - og så læser hun en nekrolog op for dem.

Her fortalte Søren Pape Poulsen - over en menu bestående af tarteletter med høns i asparges, flæskesteg med brune kartofler og vaniljeis - at han ikke havde tænkt over, hvad der skulle stå på hans gravsten, når han en dag skulle herfra.

- Det er da et godt spørgsmål. Det ved jeg ikke. "Jeg gjorde det, så godt jeg kunne". Jeg har faktisk aldrig tænkt over det. Jeg tror ikke, der skal stå noget, sagde Søren Pape Poulsen.

Han døde lørdag, 52 år gammel, efter en hjerneblødning, han fik, mens ledelsen i Det Konservative Folkeparti fredag var samlet til hovedbestyrelsesmøde.

Selvom han blev hastet til Odense Universitetshospital, stod hans liv ikke til at redde.

Han skal bisættes fra domkirken i Viborg på et endnu uafklaret tidspunkt, oplyser partiet til Ritzau.

I "Det sidste måltid" satte han en smule flere ord på, hvad han tænkte, der skal stå på hans gravsten.

- Jeg tror ikke, der skal stå sådan et hyldestvers. Det har jeg faktisk aldrig nogensinde tænkt over.

- Nogle gange skal vi faktisk huske at fortælle, hvad der skal ske med os, når vi ikke er her længere. Hvordan det skal foregå. Men når man har min alder, tænker man ikke over det, sagde Søren Pape Poulsen.

Du kan lytte til programmet lige her:

Toppen af Det Konservative Folkeparti var fredag samlet til hovedbestyrelsesmøde i Vejen.

Søren Pape Poulsen var ved at tale om ældrepolitik, da han pludseligt gik i stå og faldt om, fordi han blev ramt af en hjerneblødning.

- Jeg kan huske helt tydeligt, at Søren var ved at fortælle om forhandlingerne om ældreudspillet og om langsommeligheden i forhandlingerne. Pludselig ændrede hans tonefald sig, og jeg tænkte, at nu laver han sgu sjov med, at det gik for langsomt. Men i løbet af et splitsekund talte han usammenhængende, og så faldt han bare om, fortæller Lars Bendix, der er medlem af hovedbestyrelsen, til TV 2 Fyn.

Han lagde et billede på Facebook af Søren Pape Poulsen klokken 17.15.

På det sociale medie X skrev partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, at hun ringede 112 klokken 17.26.

Søren Pape Poulsen blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Han døde lørdag klokken 13.13.

Avisen Danmark har samlet et overblik over det seneste døgns reaktioner og konsekvenser i kølvandet på det tragiske dødsfald.