To års arbejde med at undersøge nogle særlige omstændigheder ved den påsatte brand, der natten til 7. april 1990 kostede 159 menneskeliv på norgesfærgen Scandinavian Star, er færdig. Tilbage mangler kun at færdigskrive undersøgelsens resultat og konklusioner, hvilket forventes at være færdigt til sommer.

Det oplyser søretsprofesser Kristina Siig. Hun har siden juni 2022 stået i spidsen for den task force, som daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) nedsatte med henblik på - med flere end tre årtiers forsinkelse - at få belyst, om mistankerne om forsikringssvindel som motiv er af en sådan karakter, at de kan udløse en egentlig efterforskning.

- Der er flere konklusioner at drage, men det kan jeg ikke sige noget om, før rapporten er færdigskrevet og offentliggjort. Af hensyn til de overlevende og de efterladte bør det hele komme på én gang. De er personligt påvirkede og skal ikke opleve, at oplysningerne kommer drypvist, siger Kristina Siig.

Ud fra alt det, Kristina Siig ikke kan fortælle om det, task forcen har fundet ud af, er det relativt let at drage i hvert fald én konklusion - som hun så hverken vil be- eller afkræfte:

I ingen af konklusionerne udpeges den, der i sin tid strøg tændstikken og satte færgen i brand på åbent hav med 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer ombord.

- I det kommissorium, vi har arbejdet efter, fremgår det, at vi ikke skal sidde og putte med det, hvis vi finder noget, der bør underkastes en øjeblikkelig efterforskning. Så skal vi straks gå til politiet med det, siger Kristina Siig.

Det absolut mest oplagte straks at gå til politiet med ville være en oplysning, der udpeger den massedræbende brandstifter. Selv om Kristina Siig heller ikke vil sige hverken ja eller nej til det, ville en sådan oplysning til politiet have medført øjeblikkelig efterforskning og anholdelse, hvis vedkommende stadig er i live. Det er ikke sket, oplyser andre kilder med kendskab til sagen.

Sidste efterår blev kommissoriet udvidet, så undersøgelsen også skulle inddrage Søfartsstyrelsens rolle, ligesom der blev givet mulighed for at foretage brandteknisk undersøgelse.

I en parallel undersøgelse af Søfartsstyrelsen, foretaget af juraprofessorerne Vibe Garf Ulfbeck og Ole Terkelsen, blev det sidste år fastslået, at styrelsen skulle have foretaget en inspektion af skibet, en havnestatskontrol, inden branden, men forsømte at gøre det.

Hvad Søfartsstyrelsen ville have gjort, hvis denne kontrol var foretaget, er mere uklart. Over for Avisen Danmark har flere skibskyndige kilder tilkendegivet, at Scandinavian Star var så smækfyldt med sikkerhedsbrister, at Søfartsstyrelsen ikke havde haft noget andet valg end at nægte skibet at sejle.

En belysning af denne omstændighed er central i den forstand, at nok gør det ikke Søfartsstyrelsen skyldig i branden, men 159 mennesker på færgen ville ikke være døde, hvis færgen havde fået sejladsforbud.

Med et sådant muligt ansvar åbnes også for muligheden for erstatningsansvar. Foreløbig vil 75 overlevende og pårørende ikke vente på rapporten fra task forcen; de har allerede via advokaten Mads Pramming stævnet staten, hver med et erstatningskrav på 450.000 kroner, plus 34 års påløbne renter.

Hvilken vurdering task forcen foretager i den sammenhæng, vil Kristina Siig heller ikke løfte sløret for.

- Det er jo en af konklusionerne, så det kan jeg ikke fortælle noget om, før vi offentliggør vores rapport, siger hun.

Samme svar giver hun på spørgsmålet om, hvad den mulige adgang til brandtekniske undersøgelser har medført.

Det spørgsmål blev aktuelt, da brandeksperter og skibseksperter blandt andet her i Avisen Danmark påpegede, at et knækket hydruaklikolierør på færgen havde stor betydning for både ildens spredning og for hvem, der helt praktisk og teknisk overhovedet kunne anstifte den fatale brand.

Task forcen blev etableret efter en vedvarende kritik af, at ejer - og forsikringsforhold aldrig er blevet efterforsket som muligt brandmotiv. Denne manglende efterforskning hænger sammen med, at lige præcis dén mulighed faldt ned mellem tre stole, da Norge, Sverige og Danmark efter branden delte myndighedsansvaret mellem sig.

Mistanker om forsikringssvindel hobede sig af flere grunde op efter branden, bl.a.:

- Der blev løjet om ejerskabet og udskiftet dokumenter i søforhøret med betydning for modtagelse af kaskoforsikring og skattefradrag - Færgens værdi blev før sejlads mere end fordoblet i forhold til købspris timer forinden - Skibets kaskoforsikring var midlertidig og udløb dagen efter branden - En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib - ifølge de svenske brandfolk på Scandinavian Star blev de lagt hindringer i vejen af ledende besætningsmedlemmer på skibet.

Dette og meget mere fra mistankegrundlaget er aldrig blevet efterforsket, hvilket tidligere politiefterforsker med speciale i bl.a. økonomisk kriminalitet Thomas Vesth stiller sig uforstående overfor.

- Havde efterforskningen af Scandinavian Star-sagen været en eksamensopgave på politiskolen, ville den have givet dumpekarakter, sagde han til Avisen Danmark for seks år siden.

Selv om task forcen er færdig med arbejdet og nu er i rapportskrivefacen, har Kristina Siig en appel:

- Vi er stadig modtagelige for oplysninger. Så hvis nogen ligger inde med vigtig information, så kom endelig med den, men det er ved at være sidste chance, siger hun

For nogle betyder lønnen intet, så længe de er glade for at gå på arbejde.

For andre betyder det alt, at der tikker store summer ind på kontoen hver måned.

Hvis du går og overvejer, hvilken karrierevej du skal begive dig udad - og spiller lønnen en væsentlig rolle - er det en god idé at læse videre.

Tænketanken Cepos har lavet en ny opgørelse over gennemsnitslønningerne for en lang række job på det danske arbejdsmarked.

Listen, der viser Danmarks Statistiks standardberegnede månedsfortjeneste for en fuldtidsstilling, skal bidrage til debatten om løn og arbejdsvilkår i forskellige job, lyder det fra tænketankens forskningschef, Karsten Bo Larsen.

- Når man skal debattere og vurdere løn og arbejdsvilkår i forskellige job, er det helt afgørende, at det sker på baggrund af fakta.

- I den forbindelse er det blandt andet tankevækkende, at vores opgørelse viser, at de offentligt ansatte, der har fået et ekstraordinært stort lønløft af regeringen, ikke tilhører de lavest lønnede faggrupper. Eksempelvis tjener sygeplejersker i gennemsnit over en halv million om året og over 60 procent mere end en kasseassistent, siger Karsten Bo Larsen.

Sneen daler ned over tribunerne på Dynamo Kyivs hjemmebane, mens de lidt over tusind tilskuere iført deres blå-hvide fodboldhalstørklæder er ved at tage plads. Kulden siver ind alle steder. Hen ad eftermiddagen begynder det pludselig at vælte ned med sne, og temperaturen tager et dyk nedad. Flere tilskuere er mødt uforberedt op i tynde jakker.

De skovler sneen væk fra sæderne og klamrer sig til hinanden. I to år har der været lukket for tilskuere på de ukrainske stadions på grund af invasionen, men nu er der åbnet for fans i et mindre omfang. Risikoen for russiske missilangreb gør, at kun én tribune på stadionet må tages i brug. De heldige, der har fået et sæde til ligakampen mod Zorya, lader sig ikke skræmme af sneen eller risikoen for at få snue i det kolde vejr.

23-årige Maxim, der er soldat i den ukrainske hær og derfor ikke må opgive sit efternavn, er en af de heldige. Han blev såret ved fronten for nylig, da en russisk selvmordsdrone fløj ind i soldaternes militærkøretøj. Maxim overlevede ved rent held, men fik fragmentskader i det ene ben. Han går derfor besværet hen til sin plads med kæresten i armen.

- Jeg plejede selv at spille fodbold, så jeg tænkte, at det er en god ting at tage ud og se en kamp, da jeg har brug for at distrahere mig selv lidt. Jeg er ved at være færdig med min genoptræning og skal derfor snart tilbage til fronten, siger Maxim.

Han er blev taget på sengen af snestormen, og hans militærjakke bliver hurtig våd. Maxim er oprindelig fra Melitopol i Sydukraine, der er under russisk besættelse.

- Der er meget, der er lukket på grund af krigen, men fodbold samler stadig folk. Det binder folk sammen. Det er et godt afbræk fra krigen, siger Maxim.

Før den russiske invasion spillede Dynamo Kyiv på det olympiske stadion i den ukrainske hovedstad Kyiv med plads til 70.000 tilskuere. Siden er de flyttet ind på holdets reservestadion med plads til 16.000, da det har virket unødvendigt at tage det store i brug. Dynamo Kyiv spiller i den bedste række i Ukraine og er en af to storklubber i landet. Det er det mest vindende hold med 16 liga-titler siden uafhængigheden i 1991.

Dynamo Kyiv har spillet i Champions League et utal af gange, og alt andet end et nyt mesterskab og international deltagelse bliver altid set som en skuffelse i storklubben. Den ukrainske oligark Igor Surkis ejer klubben og har spyttet store beløb i spillerhandler i årevis.

I Ukraine har storklubberne, længe før det blev normalt i Vesteuropa, været rigmandslegetøj og et vigtigt led i deres positionering i det ukrainske samfund. Ærkerivalen Shakhtar Donetsk er for eksempel ejet af oligarken Rinat Akhmetov, Ukraines rigeste mand.

Den russiske invasion har dog sat en stopper for de store ambitioner. Udenlandske spillere er søgt væk, som trusselsbilledet i det fodboldgale land blev forandret. Indtægterne fra sponsorer og billetsalg er kollapset. Mange klubber kæmper for overlevelse, og genåbningen for tilskuere i et begrænset omfang bliver derfor modtaget med kyshånd.

Beslutningen har dog mødt kritik fra flere militæreksperter i Ukraine, der har påpeget, at de russiske missiler kan ramme stadions, før folk kan nå at komme i sikkerhed. Rusland har ofte ramt store forsamlinger i Ukraine og ødelagt mange stadioner siden 2022.

Derfor er det kun klubber med beskyttelsesrum, som har fået godkendelse til at åbne for tilskuere. Kampene stopper ved alarmer, og genoptages kun, hvis de stopper kort tid efter.

Alligevel kommer genåbningen ikke uden risiko, ifølge den ukrainske sportsminister.

- Selvfølgelig vil der være restriktioner relateret til sikkerheden, med krav til stederne. De skal have beskyttelsesrum og hurtigt kunne evakuere, hvis der kommer en luftalarm, sagde den ukrainske sportsminister Matviy Bidnyi i december til mediet Tribune, før der blev givet endelig godkendelse til genåbningen flere steder i Ukraine.

- Der er folk i biografer, teatre - og intet dårligt er hændt. Så jeg håber ikke, at der sker noget, sagde Matviy Bidnyi.

Der har været to alarmer i Kyiv før dagens kamp. Flere tilskuere er derfor bange for, at kampen ender med at blive aflyst, før den overhovedet kommer i gang. Dynamo Kyiv-spillerne har ofte oplevet at tage til en anden del af landet blot for at bruge tiden i et beskyttelsesrum, før kampen er endt med at blive aflyst. Det kan sagtens ske igen i dag.

20-årige Jaroslav Kolodiychuk, der har Dynamo Kyiv-halstørklædet slynget om halsen, tjekker konstant sin mobil for at se, om en ny alarm er på vej. Han tørster efter at se sit hold spille igen og forbander de russiske angreb langt væk.

- Det er faktisk en smule mærkeligt at være her. Der er en stor krig i gang, men her står vi og ser vores hold spille, siger Jaroslav, der er trukket ind i pressens afdeling i ly for sneen.

Før genåbningen stod flere inkarnerede fodboldfans som han og så kampen ude gennem hegnet, hvor de lige kunne skimte banen. Det var dog ikke rigtig det samme.

- Det her giver os et afbræk fra krigen. Det kan distrahere lidt, for denne krig ser ud til at vare rigtig lang tid. Rusland har så mange ressourcer, så mange mænd, siger han.

Jaroslav og de 1000 tilskuere skal ikke vente længe, før Dynamo Kyiv i første halvleg giver fansene noget at varme sig på. Jublen bryder ud på stadion, mens sneen får spillerne til at skøjte rundt på banen i deres sejrsrus. Stadionet er nærmest helt hvidt. Sneen har dækket de tomme, blå sæder i noget, der minder om et hvidt tæppe.

Dynamo Kyiv, der kæmper for at hænge på Shakhtar Donetsk i toppen af tabellen, sidder totalt på kampen mod Zorya, der er fra Østukraine. Zorya kæmper for overlevelse i bunden, og det ser ikke ud til at være i dag, at David slår Goliath.

32-årige Ruslan Valnovsky sidder med sin fireårige søn Zlatan på skødet og omfavner ham i et tæppe. Zlatans tænder klaprer, men han viger ikke blikket fra kampen. Det er første gang, at Ruslan har haft muligheden for at tage sønnen med på stadion. Før den russiske invasion dominerede Covid-krisen og satte også en stopper for tilskuerne i Ukraine.

- Så vi er her for første gang. Det er herligt, at vi kan komme her. Fodbold uden fans er ikke rigtig fodbold. Det er stadig ikke det samme, men krigen taget i betragtning er det slet ikke så dårligt, siger Ruslan, der arbejder som bilsælger.

I anden halvleg bryder Dynamo Kyiv-fansene igen ud i jubel, da Denys Popov gør det til slutresultatet 2-0. Tilskuerne lovpriser spillerne, og nogle råber: “Ære til Ukraine”, såsom en soldat med det ukrainske flag slynget over skuldrene. Mange ser det faktum, at Ukraine stadig kan afvikle fodboldkampe, som en fuck-finger til Rusland.

Et symbol på, at Ukraine står endnu og ikke vil lade sig fortære af den russiske bjørn.

- Det er en smule skræmmende at være her med tanke på, at Rusland kan angribe, men vi vil fortsætte med at leve, siger Ruslan, der tilføjer, at det er godt, hvis klubberne tjener nogle flere penge. En stor del af indtægterne går til militæret.

Ruslan er blevet indkaldt til lægeundersøgelse, da han måske skal mobiliseres til hæren. Det kan derfor være første og sidste gang i lang tid, at han kan tage sønnen til fodbold.

- Jeg er ikke bange for mig selv. Men jeg er bange for Zlatan, min mors og min hustrus liv. Det er nødvendigt, at flere tager i hæren, for nu er det bare en anden, der er der i stedet for mig. Vi forsvarer os selv. Det er vi nødt til, siger Ruslan.

Den ukrainske hær har brug for at mobilisere op til en halv million mænd. De skal fylde hullerne efter de mange tab ved fronten og være med til at udbygge hæren.

- Men jeg drømmer kun om fred, siger Ruslan.

Selvom kampen trækker mange væk fra tankerne om krigen for en kort stund, er den aldrig langt væk. Flere tilskuere er soldater, som snart skal tilbage til fronten. Nogle tilskuere fortæller Avisen Danmark, at de er klar til at trække i militæruniformen, hvis der er behov for det, mens andre er forbeholdne og bange for mobiliseringen.

På stadion står de side om side, men for soldaten Maxim er det ikke et problem, at nogle ikke vil ofre sig for Ukraine på samme måde, som han har gjort.

- Hvis vi tvinger folk ind i hæren, vil de ikke være i stand til at gøre det, som de skal. De vil ikke være motiveret, siger Maxim, der var leder af et kompagni, før han blev såret.

- Hvis folk ikke vil kæmpe, så ser jeg ingen pointe i at tvinge dem ind. Og folk, der ikke vil i militæret, tjener stadig penge og betaler skat. Det hjælper også. Så jeg har det sådan: Lad os alle se fodbold sammen. Lad os nyde kampen sammen, siger Maxim.

"Spørg efter varen ved kasse 1".

Det var det skilt, der mødte en borger i Horsens, da vedkommende var taget på indkøb efter det brune guld, Nutella, i den lokale Coop 365.

Fra nu af er det nemlig ikke længere muligt selv at hapse Nutella-glasset ned i indkøbskurven. Nu skal alle henvende sig ved kasse 1 og spørge en medarbejder efter varen, hvis man vil have Nutella fra Coop 365 på brødet.

Det gælder også for kaffen Nescafé Gold, fortæller Jacob Lassen, kommunikationsrådgiver hos Coop Danmark.

Den nye placering skyldes, at kæden har oplevet et stigende antal tyverier af Nutella de seneste tre år siden inflationskrisens start, forklarer han.

- Når vi oplever, at det her er en vare, som der er en del tyveri på, har man har fra kædens side informeret butikkerne om at fjerne varen fra hylden og i stedet hænge et skilt op med et billede af varen og teksten. Det er den løsning, vi tester lige nu, siger han.

Enkelte butikker i kæden har prøvet en løsning med at aflåse Nutella-glassene i en plexiglasboks, som man typisk gør med oksekød. Det er slut nu.

- Vores salgschef har netop talt med de pågældende butikker, og de kommer fremover til at benytte sig af løsningen med et skilt, siger Jacob Lassen.

Indtil videre har testforsøget kørt i et par uger, og det er stadig for tidligt at sige noget om effekterne, oplyser Jacob Lassen.

Et kig i statistikkerne viser, at der i den grad er hold i Coops udsagn om de stigende tyverier.

Vi skal nemlig tilbage til årtusindeskiftet, før antallet af anmeldelser for butikstyverier sidst var så høje, som i 2023.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev der modtaget lidt over 25.000 anmeldelser om butikstyverier i 2023.

Det står i skarp kontrast til årene op til, hvor tallene har ligget nogenlunde stabilt mellem 15.000 og 20.000 anmeldelser.

Antallet af sigtelser er ligeledes de højeste siden 2004 med næsten 20.000 anmeldelser i 2023.

Kasper Munk Rasmussen er chefkonsulent hos SMV, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, herunder flere fra detailbranchen.

- På bare to år, er der jo kommet en stigning i anmeldelser på 60 procent. Det er en meget voldsom udvikling, siger han.

Han mener, at der også er positive takter at få øje på i statistikkerne.

Antallet af dømte for butikstyverier er nemlig også steget i 2023, da tallet lå på cirka 14.000 afgørelser. Det er en stigning på cirka 40 procent sammenlignet med de seneste fem år.

- Hvis der skal dæmmes op for udviklingen, er det vigtigt, man oplever, at det bliver fulgt til dørs, når man anmelder et butikstyveri. Flere i brancherne har opfordret politiet til at sætte flere ressourcer af til at tage imod anmeldelser om butikstyveri og behandle dem seriøst. Det her kunne godt være en indikation på, at det faktisk er sket, og det er jo positivt, siger Kasper Munk Rasmussen.

- Det skulle gerne få kurven til at knække, når man oplever, at man ikke bare kan lave butikstyveri uden konsekvenser, tilføjer han.

Kommunikationsrådgiver fra Coop Jacob Lassen forklarer, at det voksende antal tyverier næsten er sket parallelt med prisstigningerne på dagligvarer.

Især er prisen på olivenolie og smør stadig langt over prisniveauet fra før krigen i Ukraine. Priserne på andre dagligdagsvarer som mælk, oksekød og æg har nogenlunde stabiliseret sig på et lavere niveau, men de er stadig markant højere end før krigens start.

I sidste uge præsenterede undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) aftaleteksten for fremtidens folkeskole. Med 33 punkter er der rigeligt at gå ombord i - for elever, forældre og de mange skoleledere landet over, som nu får mere frihed til at forme et mere unikt skoletilbud på den enkelte skole. Netop mere lokal frihed og en nedbarbering af de bindende læringsmål, som sænkes fra svimlende 1081 til 215, er de to store positive ændringer.

Men der er også noget, som modarbejder hinanden. Det virker ulogisk, at man dels lemper på antallet af obligatoriske prøver i udskolingen fra otte til seks, samtidig med at man indfører mulighed for at give karakterer allerede fra 6. klasse to år tidligere end i dag. Man kan kun håbe på, at det er en mulighed, ingen har lyst til at gøre brug af.

Et andet eksempel på noget, der lugter af selvmål på elevernes og samfundets vegne, gælder fysisk bevægelse. Antallet af idrætstimer bliver reduceret på de ældre klassetrin, samtidig med at kravet om 45 minutters daglig aktivitet helt bliver fjernet. Her skulle regeringen og støttepartierne hellere være gået i den stik modsatte retning og skruet op for idræt og mere bevægelse.

I et tidligere studie fra SDU, Svendborgprojektet, hvor man undersøgte, hvad fire ekstra idrætstimer om ugen gør ved børns sundhed, var resultatet utvetydigt. Risikoen for at blive overvægtig falder med helt op til 70 procent. Sammenholdt med, at trivslen blandt danske skolebørn er støt dalende, og at hvert tredje barn ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, så er der nærmest tale om et dobbelt selvmål.

Dette leder til min største bekymring. Den nye reform vil arbejde for mindre skærmtid og mere fordybelse. Sammen med færre idrætstimer og ingen krav til bevægelse, så lyder fremtidens folkeskole som noget, der er mere designet til piger end til drenge.

Hvis der er ét sted, hvor vi som samfund allerede i dag dumper med et brag, så er det institutioner på række, som tilgodeser piger i langt højere grad end det rummer drenge. Summen af de 33 ændringer, der sætter rammerne for fremtidens folkeskole, ser desværre ud til at lægge nye alen til den ubalance.

Antallet af personer, der årligt kommer på permanent offentlig forsørgelse, er ifølge nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mere end fordoblet siden 2012.

Alene i 2023 kom der ifølge DA 45.000 på permanent offentlig forsørgelse, hvilket er det hidtil højeste antal på et enkelt år.

Den udlægning får nu fagforeningen 3F til at komme med kras kritik. Ifølge forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, så fifler arbejdsgiverne med tallene.

- DA rammer helt forbi skiven i deres opgørelse, og det er skadeligt for debatten, at de giver et misvisende billede af antallet af personer i permanent offentlig forsørgelse, siger Lene Krabbe Dahl.

3F kritiserer, at DA undlader at nævne, at der i samme periode har været et fald på mere end 100.000 efterlønsmodtagere, samtidig med at opgørelsen inkluderer personer i fleksjob og ressourceforløb.

3F mener heller ikke, at man kan karakterisere fleksjob og ressourceforløb som permanent offentlig forsørgelse.

- Personer i fleksjob bidrager stadigvæk til arbejdsmarkedet, og arbejdsgiveren betaler stadigvæk en stor del af lønnen. Og personer i ressourceforløb er karakteriseret ved at være en midlertidig ordning, og selvom mange desværre ender på førtidspension, er det for tidligt at dømme dem ude, siger Lene Krabbe Dahl.

Samlet set mener 3F, at det er svært at se, at der skulle være store udfordringer med personer på permanent offentlig forsørgelse.

Ifølge 3F er der 106.000 færre på tilbagetrækningsydelser end i 2012, når man tager udgangspunkt i definitionerne fra Danmarks Statistik.

Hos DA afviser man dog kritikken.

Ifølge administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, har man alene fokuseret på personer med nedsat arbejdsevne for at undersøge, om flere bliver visiteret til permanent offentlig forsørgelse. Derfor giver det ifølge ham ikke mening at inkludere efterløn i den opgørelse.

- Efterløn er jo en individuel rettighed for dem, som har betalt ind til ordningen. Det er altså ikke et krav, at personernes arbejdsevne skal være nedsat, og raske og rørige seniorer kan også modtage efterløn, siger Jacob Holbraad.

Hos DA erkender man dog, at ressourceforløb og fleksjob ikke er permanent offentlig forsørgelse. Men man mener stadig, at det er berettiget at inkludere dem i opgørelsen.

-Ressourceforløb er i virkelighedens verden desværre nærmest et forstadie til en varig offentlig ydelse. Hele 84 procent af borgerne på ressourceforløb kommer nemlig efterfølgende på varig offentlig forsørgelse – primært førtidspension. Kun 3,5 procent får et almindeligt job efterfølgende, siger Jacob Holbraad.

Samtidig peger DA på, at hovedparten af fleksjobbernes indkomst kommer fra den offentlige kasse, da de i gennemsnit arbejder 9 timer om ugen.

Derfor mener DA, at 3F går helt galt i byen og overser den centrale pointe om en negativ tendens på arbejdsmarkedet.

- 3F misser desværre fuldstændig analysens centrale budskab, nemlig at råbe vægt i gevær i forhold til den store og stigende tilgang til de fire ydelser. Det er kun rettidig omhu at få bremset den stigning, så problemerne ikke løber løbsk. Det er i særdeleshed stærkt bekymrende både for samfundet og de enkelte mennesker, at vi parkerer flere og flere unge mennesker på førtidspension, hvilket 3F forhåbentlig også er enig i.

Hos 3F er man ikke overraskende uenige med DA om, at det er tid til at råbe vagt i gevær i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Fordi lige nu bliver den beskæftigelsesrekord efter den anden slået. Og antallet af kontanthjælpsmodtagere har aldrig været lavere.

- I dag er der over tre millioner i beskæftigelse, hvilket er rekordhøjt, og der er kommet 450.000 flere i beskæftigelse. Seniorerne har haft den største fremgang af alle og har dermed i den grad bidraget til fremgangen på arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi glæde os over, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt, og at flere personer fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde, siger Lene Krabbe Dahl.