Brugte nikotinposer skæmmer ikke blot i naturen, når de kastes væk, de er også dødsensfarlige for de dyr, der snuser sig frem til dem og æder dem.

Det fortæller Anne Albæk, en nu tidligere ejer af den 9 uger gamle puddelhvalp Ingolf, til Danmarks Naturfredningsforening i anledning af næste uges samle-skrald-kampagne, hvor adskillige nikotinposer ventes at ende i affaldssækkene.

Anne Elbæk fortæller i en artikel på naturfredningsforeningens hjemmeside, at Ingolf under en gåtur fandt en nikotinpose på jorden og slugte den, hvorefter den begyndte savle og ryste. Selv om den blot en halv time senere lå på bordet hos dyrelægen, stod dens liv ikke til at redde. Den var ramt af nikotinforgiftning, der udløste hjertestop.

- Det var et stort chok, og min verden brød helt sammen, fortæller Anne Albæk.

Hun har nu fået en ny hund, der også har fundet en nikotinpose, men den nåede hun at trække ud af munden på hunden, inden den blev slugt. Det får hende til at være ekstra meget på vagt, når hun går tur med hunden.

- Jeg får helt ondt i hjertet, når jeg ser små hunde på steder, hvor det flyder med cigaretskod, nikotinposer og andet affald, siger Anne Albæk.

Ifølge dyrlæge Anette Spohr hos veterinærkoncernen Evidensia Danmark er nikotinposer i naturen et problem, der vokser i omfang.

- Vi oplever hyppigere, at dyr kommer ind på vores klinikker, fordi der er mistanke om, at de har indtaget en nikotinpose på en tur, siger Anette Spohr til Danmarks Naturfredningsforening.

Ikke mindst på grund af oplevelserne med sine hunde bakker Anne Albæk op om affaldsindsamlingen i næste uge, som blandt andet har deltagelse af 186.000 børn fra skoler og dagtilbud.

- Det er fantastisk, at så mange hjælper med at fjerne affald. Det håber jeg også, at min datter vil være med til, når hun bliver ældre. Det er noget, som vi alle burde gøre, siger Anne Albæk.

Solskin, is på terrassen og samvær med familien er vigtige elementer for mange, når de holder sommerferie, men hyggen kan hurtigt blive spoleret, hvis det bookede sommerhus har fejl og mangler eller eksempelvis er møgbeskidt.

Og det var også tilfældet for en kvinde, der havde lejet et sommerhus i Humble på Langeland sidste sommer.

En stærk lugt af kloak fyldte sommerhusets badeværelse, et beskidt viskestykke hang på en knage, der var beskidte glas i køkkenskabet, og der stod en tom øldåse på bordet, da hun ankom. Det var hun utilfreds med og klagede, men hun fik ikke medhold, for hun havde misset en vigtig pointe.

Men hvad gør du egentlig, hvis alt ikke er, som det skal være?

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er man ikke i tvivl. Du skal gøre opmærksom på problemet, så snart du opdager det.

- Husk altid at klage straks, du opdager en fejl. Reglerne siger, at udlejeren skal have mulighed for at udbedre en skade, så det går ikke at vente med at klage, til familien er kommet hjem fra ferien igen, siger Susanne Aamann, forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvis du først klager, når ferien er slut, så er det for sent. I hvert fald hvis du vil klage og have medhold. Så i dette tilfælde på Langeland, blev klagen afvist af Ankenævnet for Feriehusudlejning.

Udlejeren af sommerhuset skal have mulighed for at udbedre fejlen efter at være blevet gjort opmærksom på den, og det er selvsagt ikke muligt, når lejeperioden er slut.

I et andet tilfælde var en tysk lejer mødt op til et lejet sommerhus på Rømø, hvor det måske ved første øjekast virkede idyllisk, at der henover indgangspartiet var en fuglerede, men det var kun kortvarigt. For hvor der er fugle, er der også fugleklatter.

Fuglene havde lavet fugleklatter ud over hele terrassen og havemøblerne i en sådan grad, at det fik klageren til at klage med det samme, som reglerne foreskriver. Udlejeren lovede at komme forbi dagen efter og fjerne fugleklatterne, men det ville lejeren ikke vente på.

Han kørte omgående hjem. Efterfølgende klagede han og ville have hele beløbet refunderet. Han fik ikke medhold, fordi han ikke havde givet udlejeren mulighed for at udbedre fejlen.

Det kan heller ikke anbefales selv at finde et andet sommerhus og leje det i stedet, da du ikke vil få dækket dine omkostninger.

En række privatkunder hos forsikringsselskabet Tryg har krav på få penge tilbage for de uvarslede prisstigninger, som forekom i perioden 2016-2020.

Det fastslår Sø- og Handelsretten i en dom fredag.

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at de kunder, som har haft privatforsikring hos Tryg i perioden fra marts 2016 til februar 2020 kontakter forsikringsselskabet for at høre, om man har penge til gode.

Sagen opstod på baggrund af en anonym henvendelse til Forbrugerombudsmanden og handler om en række helt almindelige forsikringer, som de fleste har tegnet en eller flere af.

Af det 76-sider lange domsudskrift, som fredag middag blev offentliggjort på Sø- og Handelsrettens hjemmeside, fremgår det ikke præcist, hvor mange kunder der skal have penge tilbage.

Dog lyder det i dommen, at der blandt andet i 2019 var 32 procent af Trygs kunder, som blev ramt af ikke-varslede prisstigninger.

Og med 1,3 millioner danske kunder samme år - som det fremgår af selskabets årsrapport - svarer det til, at mere end 400.000 danskere har penge til gode hos Tryg.

Tryg har ikke ønsket at kommentere sagen til Avisen Danmark, da forsikringsselskabet endnu overvejer at anke sagen, lyder det fra pressekonsulent ved Tryg, Michael Trier Duelund.

Til Ritzau skriver Tryg dog i et skriftligt svar:

- Det er helt afgørende for os i Tryg, at vores kunder ved, hvad de betaler for.

- Vi mener at have fulgt de gældende retningslinjer og Finanstilsynets anvisninger på området og vil nu tage stilling til, om vi vil anke dommen, skriver Tryg.

Sagen drejer sig om prisen for forsikring af indbo, ulykke, rejse, bil, båd, hund, kat, knallert og motorcykel.

Af forsikringsbetingelserne fremgik det, at væsentlige ændringer ville blive varslet for kunderne.

Tryg oplyste dog også, at en løbende regulering af prisen - den såkaldte indeksregulering - ikke blev betragtet som en væsentlig ændring.

Den skulle altså ikke varsles, men blev automatisk accepteret af kunden, når betalingen skete.

Men den går altså ikke, mente ombudsmanden.

- Efter vores opfattelse kan man slet ikke indgå en bindende aftale med sine kunder om, at de ikke vil blive varslet om prisstigninger. Derfor har vi anlagt retssagen, lød det for to år siden i en pressemeddelelse fra daværende forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, i forbindelse med sagsanlægget.

I dag hedder forbrugerombudsmanden Torben Jensen, og han er tilfreds med udkommet af den sag, som blev anlagt under hans forgænger.

- Forsikringskunder skal naturligvis kende prisen på deres forsikringer, og den kan ikke bare sættes op uden varsel, udtaler Torben Jensen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

- Retten har nu slået fast, at Tryg Forsikrings aftalevilkår ikke gav selskabet hjemmel til at hæve prisen uden varsel. Det er efter min opfattelse en rigtig afgørelse for forbrugerne, og det er jeg meget tilfreds med, lyder det fra Torben Jensen.

Sø- og Handelsretten skriver i præmisserne for dommen:

"En formulering som i det omtvistede aftalevilkår er et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år."

For ikke ret mange år siden var Thomas Korsgaard fra Nørre Ørum ved Skive hjemløs.

Han flakkede sig gennem tilværelsen i København som en, der passede lejligheder og husdyr, når ejerne var på ferie, lånte en sofa eller overtog et lejemål midlertidigt.

Nu står han i en alder af 29 år med foden på vej ind i et internationalt gennembrud som forfatter. Ikke mindst, fordi det prestigefyldte ugemagasin The New Yorker, for nylig udgav hans novelle "Som snydt ud af næsen".

En novelle, du takket være en eksklusiv aftale med forlaget Lindhardt og Ringhof også kan læse her i Avisen Danmark.

- Jeg blev selvfølgelig glad og overrasket, da min agent fortalte mig, at novellen ville blive bragt i The New Yorker, siger Korsgaard.

Anerkendelsen giver ham ekstra lyst til at skrive. Og når først, man har været i The New Yorker, der har over en million læsere rundt i USA, er der gode muligheder for, at verden får øje på en.

- Jeg er blandt andet blevet kontaktet af agenter fra fem forskellige steder i verden, fortæller Korsgaard, der ellers aldrig havde forstillet sig muligheden for at slå igennem i udlandet.

Herhjemme har Thomas Korsgaard for længst fået succes. Tredje bind i hans trilogi om den unge Tue - "Man skulle nok have været der" - indbragte ham boghandlernes litteraturpris "De gyldne laurbær". Og dermed blev han den yngste vinder af den prestigefyldte pris nogensinde.

Siden er han blevet et meget stort navn også i Norge, ligesom han udkommer i Sverige. Og lige om lidt kan han også læses i Holland og Tyskland. Senere følger Spanien, Italien og Nordmakedonien, fortæller han.

"Som snydt ud af næsen" er titelnovellen til hans seneste novellesamling. Lige som hans Tue-trilogi er det knugende læsning. Her om livet i et mindre, fiktivt og jysk landsamfund, hvor forfatteren har blikket rettet mod bunden. Der, hvor man hutler sig igennem, og hvor børnene betaler en stor del af prisen. 

Alligevel bliver farven ikke kun sort, for lyset kommer indimellem som afvæbnende humor. Forfatteren er på de svages hold, en litterær fortaler for medmenneskelighed og forståelse. Og med sit ligetil, men meget præcise sprog, sætter han stemninger, det er uundgåeligt at blive berørt af.

Når han skriver, bruger han ofte sine egne oplevelser og iagttagelser. Han er for eksempel ikke Tue, men Tue er lidt af ham og hans livserfaringer. Og det er det samme miljø, vi finder her i novellesamlingen.

Men Korsgaard har også skrevet blandt andet morsomme og finurlige børnebøger, der som H.C. Andersen også har et lag til de voksne.

Anmeldelserne har været gode hele vejen igennem. Og med den nyeste novellesamling slap han sin ellers sædvanlige nervøsitet op til en udgivelse.

- For da vidste jeg, at titelnovellen ville blive bragt i The New Yorker. Og når de kunne bruge den, så skulle det nok gå det hele, siger han.

Det er nemlig uhyre svært at blive bragt i magasinet. Den første dansker, der opnåede det, var Dorthe Nors i 2013. Ifølge Politiken udkommer hun i dag i 20 lande. I 2023 skete det igen. Denne gang for Olga Ravn.

Den unge forfatter har ingen uddannelse og kan ikke finde ud af at leve et almindeligt liv. Skriveriet er hele hans livs mening og nødvendighed. Uden det ville han dø, har han tidligere fortalt.

Det er der ingen fare for foreløbig. Om lidt tager han på skriveophold i Paris for at arbejde videre på sine noter til en ny roman.

God læselyst!

Der er en overhængende risiko for, at det ikke lykkes.

Men det scenarie er næsten for uoverskueligt at forholde sig til lige nu for Maria Reumert Gjerding, der er præsident for den grønne organisation Danmarks Naturfredningsforening, og som lige nu er i gang med en af sin karrieres mest afgørende opgaver.

At blive enig med landbruget om den omstridte CO2-afgift.

- Lige nu tillader jeg mig selv ikke at spekulere på det scenarie. Det vil simpelthen være så deprimerende, så nu fokuserer jeg alle mine kræfter på at få det til at lykkes, siger Maria Reumert Gjerding.

Efter mange år med en polariseret debat, konfliktfyldte interesser og en politisk berøringsangst, kan opgaven synes svær.

Og selv om Maria Reumert Gjerding lige nu ser et momentum til at tage de – i hendes øjne – nødvendige skridt for et begrænse landbrugets udledninger, er der ingen garanti for, at den grønne trepart lander en aftale.

Hvis ikke, er Maria Reumert Gjerding bekymret for, at fronterne bliver trukket endnu skarpere op, og at debatten bliver endda mere konfliktfyldt og polariseret, end den allerede er.

Debatten om landbrugets CO2-udledning er tilspidset.

I Bruxelles har vrede landmænd væltet statuer, sat ild i gaden og blokeret trafikken med deres traktorer.

- Det, synes jeg ikke, er et demokrati værdigt, siger Maria Reumert Gjerding.

På Christiansborg er det særligt Inger Støjberg og hendes parti, Danmarksdemokraterne, som går hårdt til regeringen og andre kræfter, der vil lægge en CO2-afgift på landbruget.

I weekenden har Danmarksdemokraterne inviteret til to CO2-rally’er – et i Jylland og et på Sjælland – hvor Inger Støjberg vil tale mod afgiften og servere hotdogs, fadøl og slush ice til børnene. Der vil også være en rodeotyr.

Hård og hidsig retorik fra landbrugsorganisationer som Bæredygtigt Landbrug og Agerskov Gruppen har også de seneste uger tydeliggjort, hvor betændt diskussionen er.

Og som repræsentant for den eneste grønne organisation i treparten er der dele af landbruget, som ikke er venligt stemt overfor Maria Reumert Gjerding.

Til landmandslobbyens Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i Horsens i slutningen af februar lød det barskt fra en af de fremmødte landmænd, at man burde invitere hende med til et sommermøde.

- Jeg vil foreslå, at man holder mødet et sted, hvor der er en voldgrav med stejle kanter, lød det ifølge Altinget på generalforsamlingen.

Avisen Danmark var også til stede ved generalforsamlingen og kunne beskrive, hvordan en landmand gik hårdt til økonomiprofessor Michael Svarer, som er kommet med bud på CO2-modeller, og som var mødt op for at tale foran landmændene.

- Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved og havde hængt budbringeren, sagde landmanden ved generalforsamlingen.

Begge landmænd har undskyldt for deres udtalelser, og Bæredygtigt Landbrug vil nu udarbejde et etisk kodeks.

- Jeg vil jo nødig have den her debat til at handle om mig. Jeg synes jo, at den er større end det. Men jeg synes, at man generelt skal tale ordentligt til hinanden, og man skal have respekt for hinandens udgangspunkter, og man skal have respekt for, at man varetager forskellige interesser, og man skal hverken true med at bygge galger eller med voldgrave eller noget som helst. Det synes jeg ikke hører nogen steder hjemme, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun understreger, at hun på ”ingen måde” oplever den hårde tone i forhandlingslokalet, hvor hun sidder over for blandt andre Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Men der er da dele af landbruget, der i mine øjne har placeret sig et helt besynderligt sted, hvor man ikke anerkender helt grundlæggende videnskab. Hvad i alverden stiller man op med det som samfund? Det er rigtig, rigtig svært, siger Maria Reumert Gjerding.

- Hvis vi kan lande en god aftale med den del af landbruget, som godt ved, at vi har et klimaproblem, så håber jeg da - og det er jo bare et håb - at det kan mane til en vis grad af besindelse hos den mere rabiate del af landbrugserhvervet.

Maria Reumert Gjerding siger flere gange gennem interviewet, at det er afgørende, at man ikke peger fingre ad de enkelte landmænd.

De er i hendes øjne blevet udsat for politisk svigt gennem årtier, hvor politikere ikke har formået at tage hånd om problemerne.

Blandt andet peger hun på landbrugspakken fra 2016, som hun kalder et ”gigantisk” politisk svigt.

Landbrugspakken er den politiske aftale, som blev indgået af den daværende Venstre-regering sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Med aftalen blev det blandt andet muligt for landbruget at bruge mere gødning.

Aftalen blev efterfølgende fejret med fadøl og snitter på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling.

- Dem, der har presset på for den landbrugspakke, har jo gjort landbruget en gigantisk bjørnetjeneste ved at blive ved med at lukke øjnene for problemerne, siger hun.

- Det er jo ikke den enkelte landmand, man skal pege fingre ad her. Det er jo i virkeligheden nogle politikere, som har haft en berøringsangst overfor erhvervet.

Er du bekymret for, at den polarisering, du ser, kan føre til, at de nødvendige skridt ikke bliver taget?

- Ja, jeg er da vildt bekymret for, om polariseringen skaber berøringsangst. Men kan vi finde modet til at blive enige, os der sidder i treparten, så kan vi stå i det sammen. Sammen med en regering og Folketingets partier og forhåbentligt få lagt de åbenlyse problemer, som der kan opstå ved polarisering, ned og overkomme det.

Er det din forventning, at det, I bliver enige om, skal direkte igennem Folketinget?

- Ja, det er min forventning. Nu har regeringen jo ikke længere sit indenrigspolitiske flertal, men det er da min forventning, at man har respekt for, hvis vi kan blive enige.

Da Mads Fuglede før påske skiftede parti fra Venstre til Danmarksdemokraterne var det blandt andet på grund af sin modstand mod den kommende CO2-afgift.

På den dramatiske dag lød det opsigtsvækkende fra Søren Gade, som er en magtfaktor i Venstre, at afgiften skal til fornyet debat, når treparten er færdig med sit arbejde.

Hvad tænker du om de udtalelser?

- Jeg synes jo, at det er manglende respekt for trepartens arbejde, hvis man begynder at så tvivl om det. Om han er blevet misforstået, det ved jeg jo ikke, siger Maria Reumert Gjerding.

Treparten har brugt den seneste tid på teknisk gennemgang af Michael Svarers rapport og på at besøge forskellige landbrug rundt omkring i landet.

For at blive klogere og for at parterne har kunnet lære hinanden bedre at kende.

Arbejdet skal være færdigt i løbet af juni. Det bliver dog næppe før efter Europa-Parlamentsvalget den 9. juni.

- Det tror jeg ikke er realistisk at nå, siger Maria Reumert Gjerding.

Kunne du finde på at sige ja til en for dig dårligere aftale for at få lagt låg på den polariserede debat, i stedet for at det ender uden en aftale?

- Jeg går ind i treparten med den ambition, at vi skal lande en aftale. Indiskutabelt. Jeg går ikke ind med ultimative krav eller foruddefinerede røde linjer. Jeg har gjort mine interesser ret klare, og jeg mener vitterlig, at det er Svarers model et, der leverer mest i forhold til det, der betyder noget for mig.

Er der en reel risiko for, at I aldrig bliver enige?

- Ja, der er en risiko. Det er der.

Hvor stor?

- Jeg kan umuligt sige, om det er realistisk, at vi bliver enige. Jeg oplever, at alle rundt om bordet har et ret stort ønske om, at vi skal nå til enighed. Det er jo langt fra sikkert, at vi når det, og vi står på mange områder ret langt fra hinanden. Jeg kan kun sige, at jeg vil gøre mit ypperste for, at vi lykkes, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Ellers ved jeg slet ikke, hvor det bringer os hen. Så bliver det jo endnu mere polariseret, endnu mere konfliktfyldt. Nej, det venter vi altså lige med at tale om, slutter hun.

Frøslev: - Det var helt vildt og svært at beskrive med ord.

Lasse Ovesen er forstander på Frøslev Efterskole, og han sad fredag aften sammen med omkring 200 andre klinet foran en storskærm på skolen for at følge med i X Factor-finalen.

Blandt de tre finalister var nemlig én af skolens lærere. Hun hedder Helene Frank, og hun endte med at vinde årets udgave af X Factor.

- Det var en eksplosion af glæde. Det var helt vanvittigt, og jeg må indrømme, at jeg fik gåsehud, siger Lasse Ovesen til JydskeVestkysten lørdag morgen.

Arrangementet på Frøslev Efterskole indebar helstegt pattegris og fadøl, og det var både elever, tidligere elever, medarbejdere, bestyrelse og folk fra lokalområdet, der deltog i det store finalebrag.

- Alle roste arrangementet, siger Lasse Ovesen.