De seneste to år har uautoriserede håndværkere været i høj kurs hos danskerne på trods af højere bøder og advarsler om risikoen ved brugen af dem. Det viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen.

Mens styrelsen sidste år registrerede 226 sager, hvor service- og installatør virksomheder har udført ulovligt autorisationskrævende arbejde, var tallet kun på 94 i 2020. Dermed er der de seneste år sket mere end en fordobling.

- Uautoriseret arbejde kan få store konsekvenser, og derfor politianmeldte vi sidste år 181 virksomheder. Vi holder selvfølgelig løbende øje med markedet, og så opfordrer vi alle til at anmelde uautoriseret arbejde, så vi kan få taget hånd om det, siger Evy Boe Madsen kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

I 2020 var antallet af politianmeldelser 54.

Udover at lovgivningen er på plads, og chancen for kvalitet er noget højere ved autoriseret håndværksarbejde, er sikkerheden også på spil. Dårligt el-arbejde kan eksempelvis føre til brand eller stød.

- De få brodne kar er ikke kun med til at give branchen et dårligt ry, de risikerer også at være skyld i deciderede livsfarlige situationer, har Kenneth Burkal, servicechef i elinstallatørvirksomheden ELCON, tidligere sagt til Ritzau.

Fejlagtige vvs-installationer kan føre til fugtskader, der både kan give udfordringer med helbredet og samtidig gør stor skade på boligen. Når vi taler om gas-arbejde kan sjusk også føre til brand eller eksplosioner.

Det er desuden boligejernes personlige ansvar, at alt autorisationskrævende arbejde bliver udført af en autoriseret virksomhed, påpeger kontorchef Evy Boe Madsen.

- Hvilket kan blive en dyr fornøjelse at få rettet op, understreger hun.

Det er ulovligt, hvis en uautoriseret virksomhed indikerer eller reklamerer for, at de har en autorisation eller godkendelse. Kravet om at have en autorisation eller godkendelse gælder for virksomheder, der udfører og servicerer visse opgaver indenfor el, vvs, kloak og gasområdet.

Hos Sikkerhedsstyrelsen kan du til enhver tid tjekke autorisationsregisteret, før du hyrer en håndværker til autorisationskrævende arbejde.

For tre måneder siden blev regeringen enig med flere blå partier om at afskaffe det sjette års SU i en storstilet SU-reform.

Men nu mener Dansk Folkeparti, at der er behov for at stramme endnu mere.

Det sker, fordi SU-stramningen ikke rammer en stor del af landets studerende.

- Det er grotesk at man kan få SU i ti år, samtidig med at vi lige har strammet på SU-reglerne på de videregående uddannelser, siger Alex Ahrendtsen, der er uddannelsesordfører for DF.

Nye tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet viser, at der i 2023 var knap 4.600 studerende på ungdomsuddannelser og enkeltfags-undervisning, som var i gang med deres sjette SU år eller mere. Det svarer til cirka hver femogtredivte.

Det er primært kursister, som læser enkeltfag op på enten folkeskoleniveau eller hf-niveau, der har fået SU i mere end fem år.

Og der var 353 studerende, som havde fået SU i over ti år.

Alex Ahrendtsen fra DF mener, at det er "for dårligt".

- Jeg synes, det er voldsomt mange. Jeg tror, at vi bliver nødt til at stramme op på SU-reglerne endnu en gang, siger han.

Hvorfor?

- SU er noget, som danske skatteydere betaler, så unge mennesker kan få sig en uddannelse - at de kan have en indtægt og ikke skal være afhængige af deres forældre eller et job. Til gengæld kan vi også forvente, at de passer deres studier og ikke misbruger systemet til at få udbetalt SU igen og igen uden at færdiggøre deres uddannelse, siger Alex Ahrendtsen.

På de videregående uddannelser - hvis man læser til eksempelvis lærer, sygeplejerske eller økonom -  fungerer SU'en som et klippekort, hvor man kan løbe tør for klip efter seks år. Det er her, at et politisk flertal har valgt at fjerne et år, så studerende fra 2025 højst kan få SU i fem år.

Men for de studerende på ungdomsuddannelser og enkeltfag er der ingen øvre grænse for, hvor længe de kan få SU.

Dog gælder det, at studerende på enkeltfag som udgangspunkt skal have mindst 23 undervisningstimer om ugen for at kunne få SU.

Men der er ifølge Alex Ahrendtsen mulighed for at misbruge systemet.

Han fortæller, at han har bedt om at få tallene fra ministeriet, fordi han selv har modtaget henvendelser fra sure studerende.

- Jeg har fået nogle henvendelser fra borgere, der er ret fortørnede over, at der er studerende, som misbruger systemet. Det er borgere, der selv går på uddannelserne, og som konkluderer, at der er nogle, der udnytter systemet, siger han.

Ved spørgsmålet om, om han vil dele henvendelserne med avisens læsere, afslår han og siger:

- Nej, det kan jeg ikke.

En af grundene til, at man kan få SU i længere end fem år, kan være, at man har dumpet sine eksaminer og må tage dem om på grund af sygdom.

Men det mener Alex Ahrendtsen ikke skal stå i vejen for en stramning.

- Da vi sidst strammede op, så man kun kunne begynde på højst fem ungdomsuddannelser, så havde vi jo det samme problem. Jeg er sikker på, at vi sagtens kan lave en løsning, der tager højde for blandt andet sygdom, siger han.

Kan det ikke få konsekvenser sårbare eller udsatte mennesker, der har brug for længere tid til at tage uddannelsen?

- Det siger tallene ikke noget om. Hvis vi skal kunne svare sagligt på det, bliver ministeriet nødt til at dykke ned i tallene. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal SU-systemet ikke bruges til den slags, siger han og peger på, at socialsystemet bør tage sig af den slags tilfælde.

353 mennesker har fået SU i over ti år. Er det så mange igen?

- Jeg synes, det er 353 mennesker for mange. De studerende bliver irriteret og sure over, at de kan blive ved med at få SU. Og det er jo derfor, jeg får de her henvendelser, siger Alex Ahrendtsen.

Ordføreren ønsker ikke at konkretisere, hvordan stramningen skulle foregå, men peger på, at det må ministeren foreslå.

Avisen har forholdt kritikken til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Hun skriver i en kommentar til Avisen Danmark:

- Jeg vil slet ikke afvise, at der kan være uhensigtsmæssigheder i den måde, systemet er indrettet på i dag. Her og nu har regeringen dog ingen planer om at ændre på reglerne for SU til ungdomsuddannelserne. Lige nu er mit fokus først og fremmest på at sikre, at vi får et fornuftigt og rimeligt SU-system for de videregående uddannelser.

Avisen har desuden interviewet Moderaternes uddannelsesordfører, Karin Liltorp. Hun siger:

- Generelt har vi netop lavet den her SU-reform, fordi vi er bevidste om, at vi bruger for mange penge på SU i stedet for på selve uddannelserne. Det, synes vi, er en uheldig skævvridning. Men om det skal gælde andre uddannelser, det vil jeg nødigt udtale mig om på nuværende tidspunkt, for der kan jo være en grund til, at SU'en kan strækkes ud over flere år.

Det kan handle om, at man læser flere uddannelser eller enkeltfag, eller at der har været sygdom, og man har dumpet nogle eksaminer, som man er nødt til at tage om.

- Ja, og netop når det drejer sig om sygdom, er det utrolig relevant, at vi sørger for et fleksibelt system, så man ikke bliver straffet unødigt, når man er ramt af sygdom.

Men hvorfor skal der gælde forskellige regler for de forskellige uddannelsestyper i forhold til SU'en?

- Det er jeg lidt i tvivl om. De forskellige uddannelser - altså, det spænder utrolig bredt, og man har på et tidspunkt vurderet, at det her er det rimelige. Overordnet lægger vi op til med den her SU-reform, at man får penge til den normerede tid, og sådan er det. Om der skal ske nogle justeringer andre steder, det må vi jo tage op. Og det er jeg sikker på, at Alex Ahrendtsen vil tage op på et relevant møde, hvis han synes, det er noget, vi skal kigge videre på. Det er da muligt, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, men det overblik har jeg ikke lige nu.

Der sker noget i Danmarks store dagligvarevirksomhed, Coop. Vi ved ikke, hvor Coop er på vej hen, men virksomheden er i krise, og store begivenheder venter lige om hjørnet.

I et åbenhjertigt interview til Avisen Danmark gav 365discounts kædedirektør, Michael Tilsted, næring til spekulationerne.

- Vi kan ikke med troværdighed i stemmen sige, at så fortsætter vi bare som hidtil. Der skal træffes nogle svære beslutninger. Jeg kan ikke sige, hvad det bliver, men der bliver en masse at skrive om i den kommende tid, sagde Michael Tilsted.

Han har præsteret en kometkarriere i dansk detailhandel. I en alder af blot 36 år har han både været finansdirektør, driftsdirektør og strategidirektør for Netto-kæden. Netto ejes af Coops store rival, Salling Group, så han er skolet i benhårdt købmandskab og tager som en selvfølge, at en virksomhed skal tjene penge.

Sidste sommer skiftede han til Coops hovedsæde i Albertslund og en stilling som blæksprutte. Direktør for kommerciel excellence lød titlen, og han arbejdede med lidt af hvert inden for leverandørforhandlinger, prissætning og forretningsudvikling.

Han havde stillingen i tre måneder. Så blev han forfremmet til kædedirektør for 365discount, som er Coops smertensbarn. En discountkæde, der intet får foræret i konkurrencen mod Netto, Rema 1000 og Lidl. Lidt akavet dyster den også mod Coops egne, gamle kæder, Kvickly og Superbrugsen, der slås med deres egne problemer.

Michael Tilsted er ikke blot kædedirektør, men har titel af Executive Vice President. Det betyder, at han befinder sig i Coops øvre ledelseslag, hvor de sværeste beslutninger træffes.

Han ved altså, hvad han taler om, når han kryptisk fortæller, at der bliver en masse at skrive om.

Vi ved kun, at april bliver en skelsættende måned for Coop. Den 20. april skal de 126 medlemmer af Coops Landsråd vælge en ny formand, og foreløbigt er Enhedslistens tidligere politiske ordfører, Pernille Skipper, den eneste kandidat.

Hun bliver i så fald formand for Coop Amba, som netop har rundet to millioner danskere som medlemmer. De ejer Coop Danmark med knap 1.000 butikker, 40.000 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 47 milliarder kroner årligt.

Men der sker mere endnu. Sidst i april offentliggør Coop sit regnskab for 2023, og det bliver også værd at skrive om. Sidste år var regnskabet en jammerdal af røde tal og tabte illusioner. Ikke mindst et historisk underskud på 628 millioner kroner vakte opsigt, og det samme gjorde en redningsplan, der blandt andet kostede Irma-kæden livet.

Coop har gjort en masse, men det næste regnskab vil vise, om det overhovedet hjælper. Underskuddet bliver sikkert mindre, men spørgsmålet er, om Coop nogensinde har udsigt til at tjene penge igen, medmindre der tages flere, drastiske skridt. Som vi også skal skrive om.

Utilfredsheden internt i Coop lurer under overfladen. Mange af de dygtigste butikker er ejet af lokale brugsforeninger, som utålmodigt kigger mod ledelsen i Albertslund. Er den dygtig nok? Strammer de stive systemer fra FDB-tiden stadig? Er det overhovedet klogt – midt i en alvorlig krise – at droppe to fasttømrede kædenavne, Kvickly og Superbrugsen?

Det sidste sker, når disse butikker omdøbes til ”Coop” og dermed tvinger os til at lære et nyt format, selvom kunderne allerede har stemt med fødderne: De vil have discount.

”Noget er på vej. Ikke i rute, men på vej,” synger The Minds of 99. Sådan er det også hos Coop. Vi skal nok skrive om det.

Ladestandere er efterhånden svære at overse langs de danske veje.

Antallet er da også eksploderet i løbet af det seneste år, og i dag kan danske elbilejere vælge mellem knap 19.000 offentlige ladestandere, når bilen skal tankes med strøm.

På samme tidspunkt sidste år var antallet - noget mere beskedent - 10.372.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører.

Fremgangen svarer til en stigning på 81 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og det er særligt én type ladestander, der vinder frem landet over.

Antallet af såkaldte lynladepunkter er nemlig steget med hele 93 procent.

Ifølge De Danske Bilimportører markerer udviklingen "en betydelig forbedring i mulighederne for hurtig opladning af elbiler på tværs af landet."

Bestanden af elbiler er i Danmark steget med 79 procent siden sidste år, og det betyder da også, at der nu er færre elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt.

- Det er positivt, at udrulningen af ladestandere opretholder det høje tempo fra sidste år.

- Men samtidig må vi ikke undervurdere, at fremtidens bilpark kræver markant flere ladestandere. Elbilsalget kommer ikke til at sænke tempoet, så det må opstillingen af ladestandere heller ikke, lyder det fra organisationens administrerende direktør, Mads Rørvig, i pressemeddelelsen.

Ifølge direktøren, lægger den seneste politiske aftale om muligheden for at indføre nulemissionszoner i visse områder et yderligere pres på behovet for en omfattende ladeinfrastruktur.

- De kommende nulemissionszoner vil sætte strøm til efterspørgslen efter elbiler, fordi bilisterne ikke vil eje en bil, som ikke må køre i hele landet.

- Når der politisk stilles krav til, at bilerne kører på el, påhviler der dem samtidig et ansvar for, at de mange biler kan oplades, udtaler Mads Rørvig.

Han opfordrer desuden til, at kommunerne intensiverer opstillingen af ladestandere og henviser til et forslag udarbejdet af De Danske Bilimportører, der giver elbilister i etageejendom mulighed for at kræve installation af ladestandere ved deres bolig.

Midt i omkvædet går han over til eleven og sætter håndfladen på hendes hoved. Han begynder at fremsige det, der ligner en bøn.

Vi befinder os på Acts Academy, som er en kristen højskole i Seest ved Kolding. Her begynder morgenen med en såkaldt ”Arise”, hvor der prikkes hul på dagen med lovsange og en morgenandagt fremført af forstander Lars Bo Olesen.

I dag skal der synges ”Holy Forever” og ”Speak Jesus”. Og selvom der er skruet højt op for sangernes mikrofoner, er stemmerne fra dem, der ikke er på scenen, også tydelige. Alle synger de med på ordene.

Mange af deltagerne har hænderne i vejret, og det er svært at finde en, der står stille.

Eleven, der modtog bønnen, er 38-årige Rosamunde Kirkegaard.

- Det var en forbøn, fortæller hun efter fællessangen og fortsætter:

- Det er en af vore undervisere. Han kunne mærke, at Helligånden lagde på hans hjerte, at han skulle bede for mig. Det var egentlig noget, han havde mærket for nogle dage siden, da han var i Nordjylland, hvor han havde fået en oplevelse af, at han skulle bede for mig, siger hun.

Rosamunde Kirkegaard er selv født i Nordjylland, og med et hjem, der var præget af drikfældige forældre, var der ikke rigtig plads til bare at være et barn.

Hendes ophold på Acts Academy har dog i den grad gjort op med de forsømte barndomsår.

- Gud giver mig lov til at være et barn igen, hvor jeg bare kan vokse op. Det har jeg ikke fået lov til førhen, siger hun.

Rosamunde Kirkegaard begyndte sit ophold 12. august sidste år. Men det var en lidt anden bagage, hun trådte ind med i bygningen i Seest.

Otte dage inden hun skulle starte på Acts Academy, afleverede hun sin søn til en plejefamilie. To måneder inden havde hun afleveret datteren. Og med god grund, fortæller hun.

Rosamunde Kirkegaard har diagnoserne borderline og skizotypi, og sidste år blev der skubbet til grænserne for, hvad hun kunne klare, og hun fik en psykose.

- Det var den mest ekstreme oplevelse i mit liv og kulminationen på mange år, der har været alt for hårde, fortæller hun.

Da indså hun, at hun kunne være til skade for sine egne børn, og tog kontakt til kommunen:

- Det var meget skræmmende at være i, fordi jeg kunne se mig selv udefra. Jeg var faktisk nødt til at give slip på dem, selvom det er en naturstridig ting at gøre som mor, siger hun.

Hjælpen til at rejse sig fik hun ovenfra, fortæller hun:

- Gud gav mig styrke til at se mig selv og en styrke til at rejse mig op og bede kommunen om at hente mine børn.

I dag ser hun sine børn en gang hver anden uge under overvåget samvær og har et velfungerende samarbejde med børnenes plejefamilier, som hun er mere end glad for. Nu får de den barndom, hun selv havde ønsket.

- Jeg ville ønske, at jeg selv var kommet i en plejefamilie. Så havde jeg nok undgået mange af de ting, jeg kæmper med i dag, siger hun.

Selvom børnene er landet godt i deres nye tilværelse, kan savnet til dem nogle gange være altoverskyggende for Rosamunde Kirkegaard.

- Det er jo ikke naturligt at kunne stå op midt i alt det her og trække vejret, og der er tidspunkter, hvor jeg er fuldstændigt kørt over, men det her sted har hjulpet mig med ikke at gå fra forstanden, siger hun og fortsætter:

- Og med ikke at tage livet af mig selv. Det her sted har virkelig reddet mit liv.

Et af de fag, der har hjulpet Rosamunde Kirkegaard, er Livsmestring. Faget er bygget op som et udviklingsforløb på 12 trin, hvor hver elev skal vælge en livsudfordring, de gerne vil arbejde med. Sidste semester valgte hun at arbejde med selvkærlighed.

- Det er stadig en rejse, men jeg føler, at jeg er nået meget langt med det, siger Rosamunde Kirkegaard.

I disse dage arbejder hun med livsudfordringen omsorgssvigt. Et emne, som hun længe har villet se i øjnene, men det har været svært at tage hul på rejsen for sig selv. Denne gang føler hun sig knap så alene.

- Det er som at tage barndommens rejse en gang til med Jesus i hånden. Og så får jeg en masse støtte fra de andre undervisere og elever. Fra uge til uge rykker jeg mig helt vildt, siger hun begejstret.

Rosamunde Kirkegaard beskriver Acts Academy som et drivhus af healing, hvor hun har mange førstegangsoplevelser, da hun førhen har levet et liv med begrænsninger.

- Nu kan jeg stå på en scene og tale med en mikrofon i hånden. Det har jeg ikke kunnet førhen. Jeg har også fundet meget balance i mig selv. Lige nu er jeg ikke klar til at tage en uddannelse og et job, men jeg tror på, at jeg måske en dag bliver det. Det har jeg aldrig turdet tro på før, siger hun og fortsætter:

- Og måske en dag få mine børn hjem igen.

Til sommer vil Rosamunde Kirkegaard gerne tage endnu et semester og prøve kræfter med lovsang i faget Creative Lab.

- Jeg har aldrig dyrket min musikalitet, men jeg brænder virkelig for det i mit hjerte og vil gerne udtrykke mig på den måde, siger hun.

På Acts Academy har nogle af eleverne en drøm om at fortsætte i det teologiske spor, når de tager fra højskolen.

En af dem er 22-årige Silas Kruse. Han har en ambition om at blive præst og er allerede nu godt på vej mod den realitet, da han er ungdomsleder i sin kirke i Aalborg.

Efter gymnasiet var hans plan egentlig at tage på bibelskole i Australien med en af sine venner, men efter en vellykket besøgsdag på Acts Academy var han ikke i tvivl om, hvor han skulle tilbringe det næste stykke tid.

- Jeg husker bare, at jeg tager telefonen og ringer til min ven, som jeg ville til Australien med, og siger: ”Du skal seriøst se det her. Det her sted er drømmen,” fortæller Silas Kruse.

Vennen var enig, og sammen startede de i august 2022. Og Silas Kruse har været så begejstret for sit ophold, at han har valgt at tage endnu et år, som han netop er nået halvvejs med.

På sit halvandet år føler han, at han er nået nærmere sin drøm om at blive præst. Her har faget Kommunikation & Storytelling i den grad hjulpet ham på vej.

- Det har nok været det mest givende fag for mig. Det er virkelig de dygtigste mennesker, der underviser dig i, hvordan du bliver en bedre prædikant, siger han.

Selvom Silas Kruse altid har været den elev i folkeskolen og gymnasiet, der uden tøven kunne klare enhver form for mundtlig fremlæggelse, føler han stadig, at han har rykket sig med længder.

- Jeg fandt min egen stemme og selvtillid. Det er også vigtigt at have sin helt egen stil som prædikant, hvilket jeg føler, jeg er kommet nærmere, siger han.

Fra barnsben har Silas Kruse gået rundt med et tomrum. Det er opstået af, at han aldrig har kendt sin biologiske far, og da han var tre år, var moren nødt til at sende ham i plejefamilie, da hun grundet sygdom ikke kunne beholde ham.

- I dag er jeg glad for, at hun tog den beslutning, for jeg fik den bedste plejefamilie, og jeg blev især tæt med min plejefar, da jeg følte, at jeg manglede at have en som ham i mit liv, siger han.

Men da Silas Kruse var 15 år, fik plejefaren kræft og døde. Tomrummet og længslen efter en far blev endnu større, men han lod savnet stå hen. Indtil en aftengudstjeneste på højskolen.

- Der går jeg op til vores forstander (Lars Bo Olesen, red.) og siger: Der er virkelig et tomrum inde i mig. Vil du ikke bede for mig? fortæller Silas Kruse.

Da forstanderen beder for ham, falder Silas Kruse til jorden og bliver der, indtil gudstjenesten er slut.

- Folk var for længst gået ud, og jeg lå bare der helt stille. Noget var forandret, og jeg oplever en utrolig varme og et utroligt lys inden i mig. Tomrummet i mig var fyldt, siger han.

Højskolen Acts Academy hører ind under kirkeretningen Apostolsk Kirke. En retning, som Silas Kruse havde sin tvivl omkring, inden han startede.

- Jeg er opvokset i andre retninger i den kristne tro, og jeg var derfor lidt mistroisk, da jeg ikke havde stiftet så meget bekendtskab med Apostolsk Kirke før, siger han.

Dette syn blev dog ændret, da han begyndte på skolen. Her følte han, at der endelig var plads til at være kristen på den måde, han inderst inde havde lyst til at være.

- Jeg er nok det, man vil kalde en karismatisk kristen, hvor man tror på specifikke doktriner, heriblandt tungetale og profetiske ord, siger han og fortsætter:

- Derudover ser jeg Jesus som en ven. Helt nede i praksis, hvor jeg hænger ud med ham hver dag, og vender dagen med ham, siger Silas Kruse.

For selvom han havde mange kristne bekendte i hjembyen Herning, følte han sig ensom, når det kom til den måde, han dyrkede sin tro på.

- Det er så fedt at udøve sin tro på denne måde. Jeg elsker at være sammen med folk, hvor man kan være ekspressiv i sin tro og give den gas og helt ud af det blå foreslå: ”Skal vi ikke lige tale i tunger sammen?” fortæller Silas Kruse.

Fællesskabet på skolen har også visket følelsen af ensomhed væk. Noget, han kæmpede med, inden han kom på Acts Academy.

- Jeg havde dage, hvor jeg følte mig alene i verden. Det er heldigvis væk nu, siger han og fortsætter:

- Og så har jeg fået den sødeste kæreste, som jeg glæder mig til at skabe et liv med.