Gennem flere år har god gammeldags klingende mønt og knitrende pengesedler taget tur mod sin egen afskaffelse, senest synliggjort med beslutningen om at droppe tusindkronesedlen fra næste år. Men kun næsten.

Selv om den langt overvejende del af befolkningen har taget de forskellige digitale betalingsformer til sig, er der ikke udsigt til en snarlig totaludsletning af kontanterne. Dertil er de stadig uundværlige for mange mennesker.

- Vi har over en længere række år set et fald i antallet af kontantbetalinger. Især har coronapandemien fået mange til at skifte fra kontante til digitale betalinger, siger seniorrådgiver i Nationalbanken Jakob Mølgaard Heisel.

I dag bruges kontanterne kun til en tiendedel af alle betalinger i butikkerne, resten foregår digitalt, det være sig betalingskort, Mobilepay, Apple Pay og lignende, online-overførsler og automatiserede betalinger som brobizz og parkeringsbetaling.

Det betyder imidlertid ikke, at mængden af de kontanter, der er i omløb, er svundet ind. Inden Nationalbanken påbegyndte udfasningen af tusindkronesedlen, var omløbet omtrent på samme niveau som i 2017, men forholdsvist fylder den mindre, da samfundsøkonomien som sådan er vokset. Det samlede omløb af kontanter i slutningen af marts i år var på cirka 63 milliarder kroner.

- Coronanedlukningen af samfundet medvirkede til, at danskerne ikke havde mulighed for at anvende kontanter til betalinger i samme omfang som tidligere, hvilket gav en midlertidig ophobning af kontanter, lige som lave indlånsrenter i bankerne i 2021-2022 øgede incitamentet i retning mod yderligere værdiopbevaring i kontanter. Nu er en stor del af disse penge kommet retur, enten ved at de er anvendt til betalinger eller er sat i banken igen, siger Jakob Mølgaard Heisel.

Det er Nationalbanken, og Nationalbanken alene, der udsteder pengesedler og mønter i Danmark og tilpasser antallet af dem ud fra hvor mange kontanter, danskerne efterspørger.

Det betyder imidlertid ikke, at Nationalbanken kan beslutte helt at afskaffe kontanterne. Det vil også kræve politisk beslutningskraft.

Men det har Nationalbanken heller ingen planer om. For selv om afskaffelsen af tusindkronesedlen kunne pege i den retning, er en anden beslutning truffet, der peger i den modsatte retning: Beslutningen om at erstatte den nuværende seddelserie med en ny fra 2028. Dét ville være ikke så lidt unødvendigt, hvis planen var at udstede en dødsdom over kontanterne som betalingsmiddel.

- Vores nye strategi med den nye seddelserie er et tydeligt signal om, at vi ikke afskaffer dem, men derimod ønsker at fremtidssikre kontanter som et sikkert og effektivt betalingsmiddel, hvor vi tilpasser kontanterne i omløb til brugen af kontanter i samfundet. Selv om flere ønsker at leve kontantløst og også gør det, står vi ikke lige over for det kontantløse samfund, siger Jakob Mølgaard Heisel.

I en 64 sider lang analyse af kontanternes rolle i samfundet, som han udarbejdede i november sidste år, opregnede Jakob Mølgaard Heisel en række argumenter for kontanternes nødvendighed:

* De giver en her-og-nu-sikkerhed for, at en betaling er gennemført.

* Kontanter er et bredt accepteret betalingsmiddel, der kan anvendes i de fleste sammenhænge.

* Det er et betalingsmiddel, der ikke kræver nogen teknisk infrastruktur.

* Kontanter er nemme at forstå, fordi de er fysiske og håndgribelige.

* Der ligger en indbygget budgetkontrol i at betale med kontanter, da man ikke kan bruge flere kontanter, end man har med.

* Der er forbundet en anonymitet til kontanterne, forstået på den måde, at de kan buges uden at efterlade sig spor, digitale f.eks.

Der i den sammenhæng også en indbygget generationskløft, viser en undersøgelse, Nationalbanken har lavet. Her fremgår det, at den altovervejende del af unge under 30 år overhovedet ikke bruger kontanter, det gør kun seks procent af dem, mens det svinger mellem 11 og 16 procent i de øvrige aldersgrupper over 30 år.

Undersøgelsen viser samtidig, at ældres veneration for kontante penge ikke er større, end at kun syv procent af borgere over 70 år tilkendegiver, at mulighederne for digitale betalinger ikke opfylder deres behov.

- Man kan måske sige, at hvis de yngste generationer beholder deres nuværende betalingsvaner, i takt med at de bliver ældre, så vil borgernes samlede anvendelse af kontanter aftage. Her har vi noget, der ligner en tidshorisont, når vi ser på de unges betalingsvaner, men selv de yngste bruger trods alt kontanter, om end det er meget lidt, siger Jakob Mølgaard Heisel.

En antagelse af, at de unges betalingsvaner til sin tid nærmest pr. automatik afskaffer mønter og pengesedler, vil være noget vakkelvorn, mener han.

- Hos danskerne så man et stort fald af brugen af kontanter under coronapandemien. Den var der ingen, der kunne forudse, før den kom. På samme måde ved vi ikke, om der sker noget helt uforudsigeligt i fremtiden, som giver den modsatte effekt, siger Jakob Mølgaard Heisel.

Med andre ord: Kontanternes nekrolog venter muligvis på at blive skrevet. Men ventetiden kan sagtens blive lang.

Flere og flere danskere tyr til medicin, når de skal tabe overflødige kilo, men det er især blandt de velstillede, at brugen af slankemidler som især Novo Nordisks meget omtalte Wegovy har taget fart.

Andelen af brugere af slankelægemidler i Danmark stiger med indkomsten, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Ser man på de 20 procent af befolkningen, der tjener mindst, brugte 1,6 procent slankelægemidler i første halvdel af 2023, mens det gjaldt 3,4 procent hos de 20 procent, der tjener mest.

Det viser analysen, der tæller familieindkomster for 30-59-årige. Tendensen er den samme, når man ser på personlige indkomster.

Analysen sætter en streg under en debat om ulighed i sundhed, der er fulgt i kølvandet på den meget omtalte slankemedicin.

Den får folk til at tabe sig, men koster mange penge for den enkelte, fordi der ikke gives offentligt tilskud.

Behandlingen med Wegovy koster i Danmark omkring 2400 kroner om måneden for den fulde dosis.

Indtil videre er det ikke muligt at få offentligt tilskud. Medicintilskudsnævnet i Danmark har vurderet, at prisen er for høj i forhold til behandlingens værdi.

Hos Adipositasforeningen, som er en støtteforening for mennesker med svær overvægt, frygter formand Benedikte Jensen, at der er et stort mismatch mellem dem, der hyppigst bruger slankemidler, og dem, der har det største behov.

- Vi ser selvfølgelig, at det er meget forskellige mennesker, der får det udskrevet. Men der er en stor gruppe mennesker med et BMI i det lavere leje, som får det, fordi de har råd til den her hjælp.

- Der kunne vi ønske, at man satte ind med nogle andre tiltag i stedet, så vi fik indsnævret, hvem medicinen er til. På den måde kunne vi komme tættere på, at der kunne blive givet en økonomisk hjælp til det, siger Benedikte Jensen.

Landets rigeste kommuner skiller sig ud, når man ser på, hvor brugerne af slankemidler typisk bor.

Her er Gentofte i top med 24,5 brugere af slankelægemidler per 100 personer med selvrapporteret svær overvægt, skarpt fulgt af Rudersdal Kommune med tilsvarende 19,8 brugere.

De to kommuner har ifølge Danmarks Statistik samtidig landets højeste medianindkomster for alle 30-59-årige.

Adiposotasforeningen argumenterer for, at et højt BMI ikke alene bør kunne udløse en recept på et slankemiddel.

I stedet bør en mere helhedsorienteret vurdering danne grundlag for en eventuel medicinsk behandling.

- Vi kunne ønske os, at der blev kigget på kravene for at få det udskrevet, siger Benedikte Jensen fra foreningen, som har modtaget støtte fra Novo Nordisk, der producerer Wegovy.

Dansk Selskab for Almen Medicin har også tidligere talt for at justere kravene.

Organisationens medicinske talsmand, Maria Krüger, argumenterede i marts i Jyllands-Posten for, at Wegovy kun bør udskrives til overvægtige mennesker med andre risikofaktorer såsom diabetes eller forhøjet blodtryk.

Til gengæld bør de så kunne få tilskud, mener hun.

I dag er Wegovy godkendt til behandling af svær overvægt ved et BMI på mindst 30 eller et BMI på 27-30 og samtidige følger af overvægten som type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk.

Generelt er antallet af brugere af slankelægemidler i Danmark steget markant de seneste år fra 15.200 i 2021 til 27.800 i 2022 og 117.500 i 2023.

Stigningen skyldes især lægemidlet Wegovy Flextouch, der kom på markedet i Danmark i december 2022.

Antallet er dog fortsat lavere end for 25 år siden, hvor 131.100 voksne brugte vægttabslægemidler.

Forklaringen skal findes i lægemidlet Letigen, der var meget udbredt i slutningen af 1990'erne, men som blev taget af markedet.

/ritzau/

Den 21. februar modtog Nis-Edwin List-Petersen et opkald. Hans søster var forsvundet. Dagen efter fandt politiet bilen, med nøglerne i, og telefonen fandt de i hendes hjem i Aventoft ved den dansk/tyske grænse lidt syd for Tønder.

Nis-Edwin vidste godt, hvad det betød, for søsteren, Gertrud Johanne List Petersen, kaldet 'Gebbe', havde flere gange i sit liv ønsket en ende på det.

Da et lig i sidste uge blev fundet i Ferring, mere end 200 kilometer nord for, hvor Gebbes bil var fundet ved Højer Sluse, var der først tvivl, men med det røde hår, de grønne bukser og farverige gummistøvler stod det klart. Det kunne ikke være andre end hende.

Efter seks uger var hun blevet fundet død.

- Det kom ikke som en overraskelse, fortæller Nis-Edwin fra Aabenraa, som i løbet af de sidste mange år har støttet sin søster, der var maniodepressiv.

Siden hun første gang forsøgte at tage sit liv, er der gået 26 år, og dem er han taknemmelig for.

- Hun fandt sin livspartner og samlever, Ulla, som desværre døde for to år siden, og Gebbe har været meget aktiv som kunstner, i kulturmiljøet nord og syd for grænsen, og i musikalske sammenhænge, så livet har ikke kun været dårligt, forklarer han.

Alligevel fik det den ulykkelige slutning, at Gebbe i februar begik selvmord, og det gør ondt hos de mange pårørende og relationer, som har nydt godt af den livsglade, kreative og aktive kvinde. De savner hende.

For selvom det, at hun var livsglad, godt kan undre, når hun i sidste ende tog sit eget liv, så forklarer Nis-Edwin, at sygdommen indebærer både opture og nedture, og at det er tiden i nedturen, hvor medicinen endnu ikke virker, der er farlig.

- Jeg snakkede med hende et par dage, før hun forsvandt, og her fortalte hun, at hun havde det dårligt, og jeg spurgte ind til læge og medicin, og hun bekræftede, at hun havde været ved lægen og fik medicin. Hvis det var det, hun havde sat sig for, så kunne ingen jo stoppe hende, fortæller Nis-Edwin List-Petersen.

- At det så gør ondt at miste, det er en helt anden sag. Det efterlader os med en masse følelser, og jeg er ked af det, men taknemmelig for det, vi har haft, fortæller han.

Og at Gebbe List Petersen blev fundet, efter at være efterlyst i seks uger, det satte også et punktum for familien:

- Det var en form for afslutning. Hendes egen vilje, og det må vi respektere, om vi kan lide det eller ej.

Efterfølgende har familien hos Gebbe fundet en kvittering på en reserveret urneplads på Aventoft Kirkegård. Pladsen er ved siden af samleveren Ulla. Således vidste de, hvor hun helst vil være, og at hun vil brændes.

Bisættelse finder sted på Gebbe List Petersens fødselsdag den 26. april i Aventoft Kirke, og derefter er der fødselsdagsmindekaffe i sportshallen i den tidligere skole i Aventoft.

Men ikke længe efter det punktum var sat for familien, ramte en ny tragedie. Natten til søndag brændte familiens hus i Hostrupskov ned.

Her bor Nis-Edwin List-Petersens yngste søn, Steen, sammen med sin kone, Malene, og to børn - i det hus, hvor Nis-Edwin har boet i 30 år. Parret blev vækket af, at huset stod i brand, men de nåede ud, og når Nis-Edwin kigger tilbage, så føler han, at de har været helt utroligt heldige:

- Børnebørnene sov hos os, fordi Steen og Malene skulle arbejde sent. Der har virkelig været nogle skytsengle på spil, som gjorde, at børnene ikke var i huset, da det skete, fortæller han lettet over, at de to små på 11 og to år ikke skulle udsættes for den oplevelse - eller for den store fare, der er forbundet med en brand.

Steen og Malene blev om natten kørt på hospitalet for at blive tjekket for røgforgiftning, men blev udskrevet søndag morgen.

- Vi er meget, meget glade for, at ingen kom til skade. Alt i huset er forsikret, og nu er de hos os, indtil de kan blive genhuset, for huset er totalskadet, fortæller Nis-Edwin, der holder sig overraskende positiv i den svære tid, hvor to tragedier har ramt på meget kort tid.

- Det nytter ikke noget at gå og klage over det her. Man er nødt til at kigge fremad.

Politiet meddelte mandag morgen, at de mandag er i gang med de brandtekniske undersøgelser for at afklare, hvor og hvordan branden er opstået.

Tre ud af fire danskere får ekstra at snolde for i weekenden, når der fredag den 12. april udbetales overskydende skattepenge til NemKonti landet over.

Inden budgettet lægges om ved udsigten til grønne tal på kontoen, er det dog værd at være opmærksom.

Det er nemlig ikke alle, der kan regne med at få sine penge tilbage på fredag.

For nogle danskere vil udbetalingen - der gennemsnitligt lyder på 7267 kroner - blive forsinket, og ifølge skat.dk, er det ikke muligt at vide, hvornår pengene i så fald vil rulle ind.

Kan du ikke vente, er der dog enkelte ting at gøre for at undgå forsinkelser.

Der er flere grunde til at dine skattepenge kan blive forsinket.

Hvis du eller din ægtefælle for eksempel har gæld, som er sendt til inddrivelse hos skat, undersøges det først, om pengene kan bruges til at betale af på gælden i stedet for at udbetale dem. Det kan for eksempel være skattegæld for tidligere år, licens eller underholdsbidrag, fremgår det på skats hjemmeside.

Skulle det være tilfældet, er der dog ikke meget at gøre, andet end at væbne dig med tålmodighed. Du vil få besked i Digital Post om, hvor meget der tilbageholdes, og hvornår pengene eventuelt udbetales til dig.

Er du en af de danskere, der kan se frem til en stor udbetaling af skar, kan det også medføre forsinkelse.

- Vi undersøger, om din skat passer, inden vi sætter pengene ind på din konto. Derfor tager det længere tid, lyder forklaringen på skat.dk.

Der er dog også ting, du selv kan gøre, hvis du ikke kan vente.

At pengene ikke er udbetalt, kan nemlig også skyldes, at du mangler at give oplysninger. Det kan for eksempel være overskud ved forældrekøbte lejligheder, indtægter fra solceller eller gevinst og tab ved salg af værdipapirer. Informationerne kan tilføjes i årsopgørelsen indtil oplysningsfristen, der fremgår af din årsopgørelse i TastSelv og er enten den 1. maj eller 1. juni.

Det kan også være en god ide at tjekke, om du har en gyldig NemKonto. Hvis ikke du har det, og din overskydende skat udgør 200 kroner eller mindre, udbetales beløbet nemlig ikke.

- Selvom det måske kan være fristende at bruge skattepengene på fornøjelser, så skal man huske, at det er ens egne penge, og at de måske kan gøre større gavn andre steder.

Sådan lyder det i pressemeddelelse fra Henning Boye Hansen. Han er chefkonsulent og skatteekspert i BDO, der sammen med Spar Nord har samlet fire gode råd til, hvordan du kan overveje at forvalte pengene.

Afdrag på din gæld

Hvis du har dyr gæld med høje renter, så kan det være en god idé at bruge den overskydende skat til at nedbringe gælden, så du på den lange bane skal betale færre renteudgifter.

Invester pengene

Har du ingen gæld, kan du i stedet overveje at investere pengene med henblik på at få dem til at vokse sig større.

- Hvordan du vælger at investere, vil især afhænge af din risikovillighed og tidshorisont, men en god tommelfingerregel er at investere i flere forskellige værdipapirer, så du spreder risikoen, lyder det fra investeringskonsulent i Spar Nord, Karsten Brøndum Idskov.

Indbetal ekstra til pension

Du kan også forsøde tilværelsen, når du en dag trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet, ved at indbetale pengene til en pensionsopsparing. Ifølge Henning Boye Hansen skal du blot være opmærksom på fradragsloftet ved de forskellige pensionsordninger:

- Det kan ikke betale sig at indskyde penge over beløbsgrænserne på rate- og alderspension, så du skal være opmærksom på, om du med dine planlagte indbetalinger for året kommer til at nå fradragsloftet – ellers ender du med at betale skat af pengene to gange, forklarer han.

Sæt dem ind på egen eller børns opsparing

Hvis du forventer at skulle bruge pengene inden for tre år, kan det være en god ide at sætte pengene ind på en opsparingskonto fremfor at investere.

- Har du børn, kan det også være, at du vil styrke dine børns børneopsparing. Via en børneopsparing er der også mulighed for at investere pengene i en puljeordning med god spredning.

Ellers kan du også overveje at oprette en aktiesparekonto til dine børn. Det må man nemlig gerne.

Danskeren Henrik Fiskers elbilvirksomhed er i åbenlys krise, men salget af bilmodellen Fisker Ocean fortsætter på selskabets danske hjemmeside.

Har man mod på at lægge en sum penge for elbilen, skal man bemærke en helt usædvanlig ansvarsfraskrivelse, som Fisker nu har lagt på hjemmesiden.

Og det kræver ingen kandidatgrad i jura at forstå advarslen, der er skrevet med ganske små bogstaver på forsiden:

”På grund af den aktuelle økonomiske situation for producenten Fisker Group Inc. og Fiskers salgsselskaber i Europa er der risiko for begrænset support og begrænset service til bilerne,” skriver Fisker og fortsætter:

”Købere må forvente et permanent tab af muligheden for at håndhæve krav for materialefejl og garantikrav. Ved indgåelse af aftale om køb af bil efter den 5. april 2024 erklærer køber af en Fisker Ocean at være informeret herom og alligevel at ønske at købe en Fisker Ocean i lyset af den beskrevne risiko.”

Ifølge bilejernes organisation, FDM, skal man hæfte sig ved, at der altså ikke er udsigt til garanti på den avancerede bil.

- Med Fiskers tilføjelser af en ny disclaimer om, at kunderne ved køb reelt kan være uden mulighed for at få fejl og mangler udbedret, har deres betalingsudfordringer øjensynligt nået nye højder, og det medfører nogle store usikkerhedsmomenter for danske ejere af bilerne, siger Michael Ern Nielsen, advokat i FDM.

Efter et langt tilløb med mange forsinkelser har Fisker solgt 300 elbiler i Danmark. Firmaet har stadig et større antal lagerbiler klar til salg, og priserne er faldet drastisk i den seneste uge.

En helt ny Fisker Ocean Extreme er sat ned med 32 procent og koster nu 387.262 kroner.

En aktie i selskabet bag er til gengæld faldet med 99 procent, og derfor er handlen med aktien nu lukket på børsen i New York.

Vidste du, at den svenske gruppe ABBA allerede i 1979 overgav alle såkaldte royalties fra hittet "Chiquitita" til FN's børneorganisation Unicef?

Uanset, har organisationen nu opgjort det samlede beløb fra donationen i anledning af ABBAs 50 års jubilæum, som er i år. Og det viser sig, at det sammenlagt er blevet til fem millioner dollars svarende til cirka 34,5 millioner kroner.

Penge, som er gået til nogle af verdens mest udsatte børn, nemlig ofre og potentielle ofre for vold, misbrug og udnyttelse.

Chiquitita betyder "lille pige", og ifølge Unicef Sverige er pengene fra sangen de seneste 10 år specifikt blevet brugt til at hjælpe piger i det mellemamerikanske land Guatemala. Det er sket efter ønske fra ABBA.

Unicef Sverige oplyser også, at alene i 2023 hjalp penge fra sangen 1000 ofre for misbrug, mens 10.000 andre blev favnet af behandling og forebyggelse.

Det er efterhånden mange år siden, at den svenske popgruppe ABBA havde sin storhedstid. Men gruppen og dens musik, er langt fra glemt.

Først fik den en ny opblomstring for to år siden med nye sange og med ABBA Arena i London, hvortil folk valfarter. Her kan man opleve koncerten "ABBA Voyage" - fremført af  Benny, Anni-Frid, Agnetha og Bjørn som avatarer.

I år har gruppen så 50-års jubilæum, og det ekstra fokus har sat skub i både nye bøger og dokumentarer om de musikalske svenskere.

Til maj kan man blandt andet se en ny dokumentar om ABBA på DRTV.