Det har været en begivenhedsrig uge i dansk politik.

Mads Fugledes uventede partihop fra Venstre til Danmarksdemokraterne betød, at regeringen med ét mistede sit indenrigspolitiske flertal.

Og selvom SVM-regeringen ikke er i direkte fare for at vælte, betyder det nu, at den ellers så stærke midterregering har brug for andre partiers mandater for at få sin politik igennem.

Mens partiskiftet fik stort se alle medier til at gå i breaking tirsdag formiddag, skete der inden for de samme timer en række opsigtsvækkende ting i dansk politik.

Ida Meyer, politisk reporter for Avisen Danmark, giver dig overblikket her.

Det er ikke ulovligt, når Arla har øget vandindholdet i smørproduktet Kærgården uden at informere forbrugerne om det på indpakningen.

Det oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Opklaringen om lovgivningen kommer, efter at Avisen Danmark for nylig skrev om, hvordan anonyme forbrugere på det sociale medie Reddit undrer sig over, at mejeriproduktet virker til at have skiftet til en mere flydende konsistens. Overfor Avisen Danmark bekræftede Arla, at der er tilført mere vand i Kærgården. Ud af det totale fedtindhold på 70 procent udgør mælkefedt nu 75 procent og rapsolie 25 procent.

Forbrugerrådet Tænk kalder det "problematisk," at virksomheder kan ændre en ingrediens-sammensætning, der forringer kvaliteten, uden at man som forbruger bliver gjort opmærksom på det.

- Når man udskifter olie med vand, så bliver råvarerne billigere for producenten. Dette burde i princippet afspejles i prisen. I dette tilfælde er der dog tale om en meget lille reduktion for den enkelte forbruger. Alligevel er det vores klare anbefaling, at producenter bør være åbne omkring det, når de laver ændringer på produkter, siger Maja Effersøe Khan, der er fødevarepolitisk konsulent hos Forbrugerrådet Tænk og tilføjer:

- Hvis en producent forbedrer opskriften, er det jo noget, producenterne ofte gør et stort nummer ud af at kommunikere.

Maja Effersøe Khan påpeger, at det i tilfældet med Kærgården er svært for forbrugerne at gennemskue og verificere, hvorvidt ændringen sker grundet tekniske egenskaber ved produktet, som Arla selv tidligere har forklaret til avisen.

- Vi får jævnligt henvendelser fra forbrugere, der bliver frustrerede over produkter, som bliver gjort mindre, men hvor prisen fortsat er det samme. Men der har forbrugerne trods alt mulighed for at se på kiloprisen. I dette tilfælde er det jo nærmest umuligt som forbruger at opdage – og dermed også at kunne forholde sig til, siger Maja Effersøe Khan.

Hos Arla lyder forklaringen, at der intet atypisk er i, at de ikke har skrevet uden på Kærgården, at den nu indeholder mere vand, oplyses det.

- Løbende justeringer af produkter er helt almindelige og nødvendige for at kunne levere den smag, konsistens og kvalitet, som forbrugerne er vant til fra Arla. Markante ændringer vil blive kommunikeret særskilt, men de løbende vil kun forvirre forbrugerne mere, end det vil informere. Alt fremgår naturligvis tydeligt af næringsdeklaration og ingrediensliste på produktet, lyder det fra Arlas presseafdeling i et skriftligt svar.

I slutningen af 2023 ophævede Vejdirektoratet en aftale med Clever om retten til at stå for strømmen til 60 ladepunkter ved rastepladserne Lillebælt Syd og Nord.

Nu er der fundet nye ladeoperatører, der skal drive ladeparkerne videre.

Det bliver de tre firmaer E:ON Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og Ewii, der fra sommeren 2024 skal sætte strøm til bilerne på de to rastepladser.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Udbuddet af ladeparkerne er denne gang blevet opdelt i fire delaftaler, så flere operatører har kunnet byde ind på, og dermed også vinde, opgaven, fortæller projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.

I alt har 10 ladeoperatører budt på opgaven.

Vejdirektoratet ophævede kontrakten med Clever, fordi ladeoperatøren havde givet en væsentligt større rabat til egne kunder end de 10 procent, der var indgået aftale med Vejdirektoratet om, lød det dengang fra sidstnævnte.

Clever fortalte i maj sidste år, at man var villig til at afgive halvdelen af pladserne ved Lillebælt til en anden ladeoperatør i den fri konkurrences navn.

Udmeldingen kom i kølvandet på, at en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev lækket. Én af de centrale anbefalinger i rapporten lød, at de offentlige ladestationer på rastepladser langs de danske motorveje burde drives af mindst to ladeoperatører for at sikre mest mulig konkurrence.

Den anbefaling gav genlyd i Transportministeriet, hvor minister Thomas Danielsen (V) i umiddelbar forlængelse af rapporten erklærede, at han også var interesseret i at sikre maksimal konkurrence på området.

- En aktør skal ikke have lov til at sætte sig på et helt marked. Er der mere end 12-14 ladepunkter, så skal man ikke sidde på mere på den samme rasteplads. Så skal der være andre aktører, så man sikrer konkurrencen, sagde ministeren til Avisen Danmark.

Efter en længere dialog med Vejdirektoratet om muligheden for at lade halvdelen af udbuddet omkring ladepladserne ved Lillebælt gå om - hvilket viste sig ikke at være muligt ifølge Clever - blev hele kontrakten sendt i udbud på ny.

I øjeblikket er 16 ladepladser i drift på hver af de to rastepladser. De resterende 14 skal senest åbne i midten af 2026. Clever varetager driften af ladepunkterne midlertidigt, indtil de tre nye ladeoperatører er klar til at overtage.

Så lang tid som det tager at drikke en Cola Zero.

Det er den tid, som Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, har proklameret, at hun har tænkt sig at bruge i forhandlingslokalet om en kommende CO2-afgift på landbruget.

Og selv om Danmarksdemokraterne altså ikke vil indføre en klimaafgift på landbruget, så fastholder partiet, at det bakker op om klimaloven.

Det får nu skatteminister Jeppe Bruus (S) til at reagere i skarpe vendinger. Han mener ikke, at partiet både kan blæse og have mel i munden.

- Det giver ingen mening at sige, at de bakker op om klimaloven, men samtidig sige, at de er ligeglade med udledninger. Det er jo det, som klimaloven handler om, siger Jeppe Bruus.

- Det eneste, jeg egentligt hører fra Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg, er, at de ikke vil være med til at lave nogle tiltag. De sagde nej til de klimaaftaler, vi har lavet omkring omstillingen af vores transport og industri, og nu siger de, at de ikke engang vil nærme sig at drøfte, hvordan vi laver en omstilling af landbruget, siger ministeren.

Klimaloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget – før Danmarksdemokraterne blev stiftet – og det centrale i den er, at Danmark skal reducere udledning af CO2 med 70 procent inden 2030.

Det er faktisk lovens allerførste linje.

Danmarksdemokraterne siger, at de tilslutter sig klimaloven. Dog med et stort ’men’. Partiet mener ikke, at det er afgørende, at reduktionsmålet er nået i 2030.

Og det er netop det, der i Jeppe Bruus’ optik på ingen måde hænger sammen.

Hvorfor er det egentligt så afgørende for dig, hvad Danmarksdemokraterne mener, for klimaloven er jo bredt – meget bredt – vedtaget i Folketinget?

- Det ændrer jo ikke noget ved klimaloven, men jeg forstår bare ikke, at de har travlt med at sige, at de støtter klimaloven, men siger nej til meget af det, den indeholder, for så giver det jo ikke meget mening, siger Jeppe Bruus.

- De kunne jo lige så godt lade være med at sige, at de støtter den.

Jorden går ikke under, hvis klimamålet ikke bliver indfriet i 2030, lyder det altså fra Danmarksdemokraterne.

Og det er ikke kun faldet den socialdemokratiske skatteminister for brystet, at partiet ikke synes årstallet er så afgørende.

Også Monika Rubin, politisk ordfører for regeringspartiet Moderaterne, har forsøgt at gå partiet på klingen.

Susie Jessen, som er Danmarksdemokraternes politiske ordfører, afviser, at der er noget forkert i, at partiet på den ene side siger, at det bakker op om ambitionen, men ikke om årstallet.

Men det hænger vel ikke sammen?

- Jo, for vi deler jo ambitionerne om at nå i mål med at reducere udledning af drivhusgasser. Det vil vi rigtig gerne. Vi vil gerne være med på den her vogn, men lige 2030 giver ikke mening for os, siger Susie Jessen.

Men netop de to tal hænger vel sammen og er hele forudsætningen for klimaloven?

- Jamen, gør de så også det, hvis man gør det med hovedet under armen? Men hvor kommer det der 2030 også fra? Vi synes, at det skal gøres fornuftigere. Vi synes ikke, at det er sund fornuft at hænge fast i et tal, der hedder 2030, hvis man samtidig ser, at økologiske mælkeproducenter skal dreje nøglen om.

Er det ikke lidt for let at have ambitioner, hvis man ikke har en deadline for, hvornår de så skal være indfriet?

- Det er i min verden at bedrive klimapolitik med hovedet under armen at hænge fast i et tal der hedder 2030 uden at tænke på, hvilke konsekvenser det kommer til at have.

Hvor meget skal vi så hæfte os ved 2035? Kunne det lige så godt være 2036, du sagde nu?

- Jeg har ikke sagt 2036 eller 2037.

Nej, men kunne du lige så godt have sagt det?

- Pointen fra os er, at vi synes, at det er useriøst at hæfte sig ved et bestemt årstal. Det er en dårlig måde at køre det på.

Hvor langt vil I gå op?

- Det vil jeg ikke forholde mig til. Grunden til, at vi ikke har sagt et eller andet tal langt ude i fremtiden, er, at vi også er enige i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nå de her målsætninger så hurtigt, som overhovedet muligt.

Susie Jessen mener desuden, at regeringen selv er på vej til at bryde med klimaloven.

Hun hæfter sig ved den del af loven, hvor der står, at Danmarks klimamål skal indfries under hensyntagen til blandt andet beskæftigelse, og at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.

- Hvis regeringen ender med en model, der koster arbejdspladser i landbruget, så afvikler de jo erhverv. Så går de jo også imod nogle af de ting, der står i klimaloven, siger Susie Jessen.

Alle tre modeller for en CO2-afgift, som økonomiprofessor Michael Svarer, præsenterede i februar, vil komme til at lukke arbejdspladser i landbruget. Den højeste afgift vil føre til tab af 8000 job.

Moderaterne har meldt klart ud, at partiet er indstillet på, at det gerne må koste arbejdspladser i landbruget.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre har villet svare klart på det endnu. Efter folketingsmedlem Mads Fugledes dramatiske partiskift tidligere på ugen, som han begrundede med blandt andet den kommende CO2-afgift, følte økonomiminister Stephanie Lose (V) behov for at slå fast, at den altså kommer.

Selv om hun bliver spurgt flere gange, afviser hun dog at svare konkret på, hvorvidt afgiften på CO2 vil koste arbejdspladser i  landbruget.

Det undlader skatteministeren også at svare på, selvom han bliver spurgt direkte af Avisen Danmark i en række skriftlige spørgsmål om, hvorvidt en CO2-afgift vil koste arbejdspladser.

Som kommentar til Susie Jessens holdning om, at regeringen selv går imod klimaloven, svarer skatteministeren skriftligt, at "Støjberg igen finder på undskyldninger, når det kommer til reel handling".

- Mit og regeringens udgangspunkt er, at der skal indføres en klimaafgift på landbruget – og at den skal udformes, så den udvikler erhvervet. Den konkrete udformning af afgiften, herunder vægtning af klimalovens hensyn, drøftes aktuelt i denne grønne trepart, lyder det fra ministeren.

Tilbage i starten af marts havde Mix Bazar på Frederiksborgvej 17 i Københavns nordvestkvarter fået 13 sure smileys på bare ét år. Nu er to yderligere sure smileys kommet til, efter at Fødevarerejseholdet har været forbi forretningen ad to omgange i midten af marts. I den periode havde butikken forbud mod at holde åbent, da den var idømt karantæne fra 23. februar og frem til sommer.

Under begge besøg havde Fødevarestyrelsens rejsehold brug for assistance fra politiet.

KøbenhavnLIV har forsøgt at få en kommentar fra ejeren af Mix Bazar, men det har ikke været muligt.

Ifølge seneste kontrolrapport var det en fyldt butik, der mødte Fødevarerejseholdet. Og klistermærket, der var blevet sat op i forbindelse med butikkens karantæne mod at holde åbent, var blevet pillet ned.

Fødevarestyrelsen blev desuden mødt af modvilje fra personalet i butikken, da de forsøgte at gennemføre kontrollen.

I rapporten står blandt andet:

"Virksomheden forsøgte fysisk at hindre Fødevarerejseholdets kontrol, idet personale skubbede bord ind i ansat fra Fødevarerejseholdet, da hun kontrollerede virksomhedens sporbarhedsdokumentation. Personalet råbte af ansat hos Fødevarerejseholdet, at hun ikke måtte kigge i virksomhedens papirer."

Derudover blev der ved besøget også fundet falske varer. I rapporten står der:

"Ved kasseapparatet blev der fundet en kasse med Maggiterninger, som virksomheden på en tidligere kontrol er blevet oplyst, er falske af Fødevarerejseholdet. Kassen var åbnet, og der manglede flere pakker. På den tidligere kontrol fjernede virksomhedens ansvarlige selv Maggiterningerne fra sagsområdet og placerede dem på virksomhedens lager i baggård og oplyste, at der ikke ville blive solgt af dem. På dagens kontrol oplyste personale, at han havde solgt dem, da han ikke vidste, de var falske. Fødevarerejseholdet vurderer, at forbrugerne er blevet vildledt ved at have købt falske Maggiterninger i den tro, at de er ægte."

Forholdene har ført til politianmeldelsen og medfører gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarerejseholdet, kommenterede på situationen i Mix Bazar i starten af marts. Allerede dengang lagde han ikke skjul på, at det var en absurd situation.

- Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. Det skulle da lige være i en rapport fra 2017, hvor en virksomhed på samme adresse - under et andet navn - havde fået 42 sure smileys på fire år.

Fødevaremyndighederne valgte at tvangslukke Mix Bazar 23. februar. Det er kun sket fire gange før, at Fødevarekontrollen har taget deres karantæneværktøj i brug, siden de fik det til deres disposition for seks år siden.

Borchiev-Khargalyk-Vilsk: Missilalarmen lyder her ved 19-tiden. Landmand Kim Nielsen har en app, der hyler, når missiler sendes afsted fra Rusland mod Ukraine.

Men vi er så langt ude på landet, at missilerne næppe har retning mod den dansk-ejede gård, Perejme i Borchiev ved Ternopil Oblast, nogle hundred kilometers og flere timers kørsel til dels ad ekstremt hullede veje sydvest for hovedstaden Kyiv.

- Hvis det er vores tur, så er det sådan. Den kan jo blive skudt ned og så ved et tilfælde lande her med en sprængladning, så..., siger Kim Nielsen, og trækker på skuldrene.

Vi burde gå i et beskyttelsesrum, der ikke findes på gården.

Vi sidder omkring et veldækket bord i det, man kunne kalde forvalterboligen, hvor hustruen Oksana Nielsen med hjælp fra køkkenpersonalet trakterer med shashlik - spid med store stykker marineret svinekød, stegte kartofler og flere slags salater.

Kim Nielsen er 39 år og driver farmen på 1800 hektar jord, og med 25.000 slagtesvin. Fra næste år kommer der også 800 søer på bedriften. Syd for Kyiv er det Jeppe Bendix Jørgensen på 42 år, der er chefen på Danam - og han er også chef for Perejme og Dan Milk længere mod nord. De tre farme ejes af det danske selskab DUI Holding, som Peter Hansen, Claus og Hans Otto Ewers og Henrik Hougaard står bag.

Deres første ukrainske farm fra 1998 er Danam, der i dag er en veldrevet gård, de seneste år med store overskud. Også under krigen mellem Rusland og Ukraine. Pengene kan ikke vandre så nemt ind og ud ad landet, så der investeres i farmene - siloer, foderanlæg og landbrugsmaskiner. Den ligger 50 kilometer syd for hovedstaden Kyiv, hvor jorden er ekstrem god. Ukraine har - i store dele af landet - noget af Europas bedste landbrugsjord.

På de tre gårde produceres der svin og mælk fra 400 jerseykøer - og på markerne alt fra solsikker og majs til raps, hvede og rug. Ialt cirka 2900 hektar.

Kim Nielsen er fra Vellev - en landsby sydvest for Randers. Han er ud af landmandsslægt. Han rejste til Ukraine i 2009 - først på en anden gård - og siden 2012 på Perejme. Han mødte sin hustru på gården. Hun stammer oppe nordfra mod grænsen til Belarus - Hviderusland.

- Hun kom herned for at arbejde, og det gik så godt, at hun blev her. Lad os sige det sådan, smiler Kim Nielsen. De blev gift i 2014 - og siden har de fået tre døtre - Emily på otte år, Olivia på syv og Evelina på tre år. Kim Nielsen forventer at ende sine dage i Ukraine.

- Jeg er hjemme her. Jeg lever med min familie her. Jeg befinder mig godt her, hvor man som landmand har større indflydelse på sin bedrift. I Danmark sidder man og fedter med de to procent. Ukraine er lidt som Danmark i 1960'erne til 1980'erne. Fuld gas på. I Danmark hører du altid negativt om landbruget. Sådan er det ikke her. Rigtig mange mennesker arbejder i eller af afhængige af landbruget, siger Kim Nielsen.

- Alle folk her ved, hvor maden kommer fra. Selv inde i Kyiv. Det har man ikke indtryk af altid er tilfældet i Danmark, siger kronjyden, der er faldet til i Ukraine.

- Selvfølgelig savner jeg min familie i Danmark, der er langt væk. Men vi har Facetime, og så er vi i Danmark i snit en gang om året. Ofte til jul. Der er intet, der kan måle sig med en dansk jul, siger Kim Nielsen, der glæder sig over at få en sending rugbrød og sovsekulør sendt ned, når er der besøg fra Danmark. Denne gang var der også lidt Anthon Bergs marcipan-påskeæg med dragé.

Kim Nielsen fortæller, at hans indtryk er, at ingen ukrainere længere har lyst til at gå i krig.

- Sådan var det måske det første år - eller to. Men folk dør jo af det. Alle kender jo en, der er faldet i krigen. Folk går og frygter, de bliver taget til hæren. Derfor er de forsigtige med at gå ud. For de kan blive kaldt ind til hæren ved checkpoints.

- Mange unge er da også flygtet til Polen og Tyskland, og så er der folk, som køber sig fri, hvis de har mange penge. Jeg har hørt om en, der betalte 7000 dollars for at købe sig fri for at komme til fronten, siger han. Avisen Danmark hører lignende historier fra andre i landet. Ukraine var heller ikke før krigen et demokratisk mønsterland, men et land plaget af dyb korruption.

På grund af russiske missilangreb på elværker har næsten alle gårde, virksomheder og mange private  generatorer for at sikre strøm, når strømmen går fra et elværk. Rusland går efter at angribe forsyningsvirksomheder over hele Ukraine - senest fredag morgen med krigens hidtil største strategiske angreb på kritisk infrastruktur og fyrsyningsvirksomheder. Fra Kharkiv i øst over Kyiv centralt til Lviv i vest blev der sendt mindst 150 droner og missiler.

- Selv ansatte på elværker bliver taget til krigen nu. Det burde ellers være kritisk infrastruktur, siger Kim.

I Ukraine kan man ikke kalde folk ind til militæret via e-post - eller på anden måde forkynde digitalt eller over en telefon. Man skal møde borgeren fysisk, og derfor er der overalt i landet utallige checkpoints, som mange ukrainere frygter. Det kender landmand og chef for de tre farme, Jeppe Bendix Jørgensen, der stammer fra Varnæs ved Aabenraa, alt til.

- Vi sender ofte kvinderne ud i området for at undersøge, om militæret er her i området med checkpoints. For medarbejderne her ønsker jo heller ikke at gå i krig. Hvis der er checkpoints holder de sig hjemme eller på gården, fortæller Jeppe Bendix Jørgensen. Militæret har ikke ret til at bryde ind på privat ejendom for at forkynde overfor borgerne og indkalde dem til krig.

- Vi sørger alt, hvad vi kan for at vores folk ikke bliver taget til militæret, hvis ikke de vil. Det vil meget få efterhånden. Vi betaler alle medarbejdere hvidt. Sådan er det ikke alle steder, men det kan blive en fordel for os på den lange bane. For medarbejdere, der får høj løn er indtil videre fritaget for militærtjeneste, siger den dansk-ukrainske landmand.

Han og farmen har leveret både folk til fronten, lastbiler og biler med firehjulstræk til hæren - ja, endda kød til feltrationer. Jeppe Bendix har også skaffet natkikkerter til hæren, som er svære at skaffe i Ukraine. Der er sågar købt skudsikre veste til medarbejdere, hvis de skal i krig.

Jeppe Bendix overvejer ikke at rejse hjem til Sønderjylland - eller et andet sted i Danmark. Ikke længere. Han er ikke gift eller har en fast kæreste, der binder ham til Ukraine. Men han får mange faglige udfordringer i jobbet som chef for tre gårde med 130 ansatte. Ukraine er mange konventionelle danske landmænds våde drøm - uden samme store miljøkrav i forhold til for eksempel sprøjtegift og gødning.

- Ja, her er store muligheder fagligt. Landbrugsmæssigt er dette land et paradis, siger Jeppe Bendix. Samtidig er han også en ivrig jæger, og derfor er der - under normale omstændigheder uden krig - rige muligheder for jagt af både vildsvin og kronhjort. Det vidner mange trofæer på hans kontor også om.

- Så jeg tror ikke, jeg kommer hjem til Danmark andet end til ringridning om sommeren i Aabenraa og Sønderborg. Vi har også et ansvar for både dyr og medarbejderne her på gårdene, siger han.

Jeppe Bendix og medarbejderne har lært at leve og arbejde i et land i krig.

- Den første måned var et chok. Men man vænner sig til det. Ja, du kan godt sige, vi nu lever i et new normal. Vi har vænnet os til en ny anden hverdag. Nu ved vi godt, at hvis russerne går over grænsen oppe i nord, så er de her ikke i morgen.

JFM er inviteret til Ukraine af ABC-Hansen Ukraine A/S - der driver flere virksomheder og landbrug i Ukraine.