Gang på gang har vi hørt statsministeren og regeringen love, at der skal ske store ændringer i vores ældrepleje.

Ordet "paradigmeskift" er blevet brugt om den nye ældrereform, hvis forhandlinger nu for alvor går i gang. Her har politikerne blandt andet lovet helhedspleje, kontinuitet og kendte ansigter i ældreplejen.

Men ifølge Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, er der meget, der tyder på, at disse løfter kan ende i en "omgang varm luft".

- De (regeringen, red.) siger alle de rigtige ord, og der står alle de rigtige ting i ældrereformen. Men der kommer ikke til at ske en bønne, hvis ikke de stiller krav til kommunerne. Vi er dybt bekymrede for, at ældrereformen ender som en omgang varm luft, siger Bjarne Hastrup og uddyber:

- Det er vi, fordi regeringen ikke stiller klare krav til kommunerne. De penge vil forsvinde ned i kommunekassen, hvis ikke vi gør det klokkeklart, hvad de skal bruges på. Vi er bange for, at regeringen løber fra deres løfter ved at gøre det valgfrit for kommunerne, om de vil indføre forbedringerne. Det er simpelthen katastrofalt for ældre mennesker.

En af de store kæpheste i den nye ældrereform er, at regeringen gerne vil nedbringe alt det bureaukrati, der er blevet oparbejdet på ældreområdet gennem de seneste mange år.

Men ifølge Ældre Sagen vil det have modsat effekt, hvis der lægges mere ansvar ud til kommunerne.

- Regeringen har lovet os at fjerne bureaukratiet, men nu lyder det til, at de vil gøre det ved at overlade ansvaret til dem, der i sin tid indførte bureaukratiet. Og det tror vi ikke på, siger Bjarne Hastrup.

- Grunden til, at vi siger det, er, at kommunerne jo selv har indført bureaukratiet. Det har de indført for 20 år siden, og de har ikke på noget tidspunkt taget initiativ til selv at fjerne det igen. Så hvordan i alverden forestiller regeringen sig, at man vil nedbringe bureaukratiet, hvis man bare laver en ældrelov uden krav til kommunerne?

Betyder det, at I modsat regeringen ikke har tillid til kommunerne?

- Vi har i høj grad tillid til kommunerne, men vi bliver nødt til at have mere tillid til de ældre mennesker. Og vi bliver nødt til at sige, at det er de ældre menneskers væsentligste interesse, der spiller ind her.

- Man kan i hvert fald sige til kommunerne, at de i 20 år ikke har kunnet afskaffe bureaukratiet. Der er ikke nogen, der har kunnet forhindre det. De har bygget et stort bureaukrati-monster, siger Bjarne Hastrup.

Kommunernes Landsforening, KL, er uenig i, at bureaukratiet på ældreområdet er kommunernes egen skyld.

- Tværtimod er det netop et resultat af, at man fra nationalt hold har villet detailstyre hvert eneste minut af vores medarbejdernes arbejdsdag, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ansvar for ældre samt borgmester i Holbæk Kommune.

- Jeg tror bestemt ikke på, at vejen til en bedre ældrepleje er endnu mere detailstyring og kontrol. Tværtimod skaber det kun mere bureaukrati, mindre tid til omsorg, mindre arbejdsglæde hos vores medarbejdere og mindre lokal frihed til at skabe de rette rammer for de ældre, siger hun.

Og netop derfor er KL glad for den kommende ældrereform.

- Derfor er vi også glade for regeringens ældreudspil. Vi er helt enige i, at mere tillid, mindre minuttyranni og større fokus på det hele menneske er den helt rigtig vej frem for vores ældrepleje, siger formanden for Sundheds- og Ældreudvalget hos KL.

Christina Krzyrosiak Hansen fortæller herudover, at man fra kommunernes side intet hellere vil end at bruge penge på de ældre og på ældreområdet.

Men hun erkender også, at der altid er plads til forbedringer.

- Der er selvfølgelig masser, vi kan gøre bedre i kommunerne. Og det er ikke små udfordringer, vi står overfor i ældreplejen – ikke mindst, når det gælder om at rekruttere nok medarbejdere. Men vi bliver også nødt til at have proportionerne med. I kommunerne arbejder vi hver dag benhårdt for at give vores ældre en god, tryg og værdig omsorg, og i langt, langt de fleste tilfælde lykkes vi rigtig godt med det, fortæller hun.

Avisen Danmark har forsøgt at indhente en kommentar fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) angående den kritik, som Ældre Sagen rejser af regeringens arbejde med ældrereformen.

Ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet har det ikke været muligt af respekt for de igangværende forhandlinger.

Tilbage i 2020 blev en kvinde ansat som konsulent hos en af landets kommuner, hvor hun havde til opgave at tage ud på uddannelsesinstitutioner for at snakke med unge og medvirke til at fastholde dem i deres uddannelse.

Et lille halvt år efter ansættelsen fik kvinden dog konstateret diagnosen PNES - en sygdom som medfører epilepsilignende anfald.

Og af den grund var hun nødsaget til at langtidssygemelde sig ad flere omgange og arbejde på nedsat tid i perioder.

Sygemeldinger, som til sidst endte med, at kommunen valgte at fyre hende "af hensyn til driften".

Den afgørelse har kvinden efterfølgende klaget over til Ligebehandlingsnævnet, som nu har givet kvinden ret i, at hun grundet sin sygdom ikke blev behandlet på lige fod med andre.

Derfor har hun nu fået en erstatning på 320.000 kroner svarende til ni måneders løn.

Kort efter diagnosen blev kvinden langtidssygemeldt for første gang, hvor hun fik udstedt en attest fra lægen om, at hun skulle undgå stress og gå på nedsat tid efter sin sygemelding.

Og netop derfor fik kvinden indgået en aftale om først at starte op på 16 timer om ugen, for derefter at arbejde 16 timer med hjemmearbejde for til sidst at komme tilbage på fuldtid igen.

Herefter fulgte et indviklet forløb med flere sygemeldinger og sygefraværssamtaler, indtil kommunen valgte at give kvinden en opsigelse.

Her fik kvinden at vide, at opsigelsen kom "af hensyn til driften", og at det derfor nu ikke længere var muligt at fastholde hendes skånejob på nedsat tid.

Ifølge kvinden var den begrundelse langt ude, da det var hendes opfattelse, at der generelt manglede arbejdsopgaver til hende og den anden ansatte i samme stilling.

Mens fotografen gør klar til at tage billeder, er Michael Tilsted centimeter fra at blive bidt af et par hidsige hunde, der står bundet foran 365discount-butikken i Odense. Han når at springe til side, men angrebet er et fint symbol på den glubske konkurrence, der lige nu hersker i dagligvarebranchen.

- Den er benhård og brutal. Vi har et land, hvor der er flere butikker, end godt er, siger Michael Tilsted.

Han tiltrådte i september som kædedirektør for 365discount, som er Coop-koncernens lavpriskæde med omkring 370 butikker. Han har ansvaret for over 10.000 medarbejdere og en omsætning på mellem otte og ni milliarder kroner.

Michael Tilsteds rolle i det kriseramte Coop er vigtig. Koncernen, der har to millioner danskere som ejere, giver blodige underskud, og 365discount er nok koncernens største hovedpine: Skiftet fra den trætte, gamle Fakta-kæde til 365discount - eller 365, som den kaldes i daglig tale - ligner på overfladen en succes med flotte butikker, skarpe priser og et appetitligt grønt fokus. Men kæden er langt fra at tjene penge. Underskuddet var i 2022 på 651 millioner kroner - og lysår fra overskuddene hos konkurrenterne Rema 1000 og Netto.

Det er ikke tilfældigt, at Michael Tilsted ville mødes i netop denne 365’er på Kochsgade i Odense.

- Det er ingen hemmelighed, at vores regnskaber ikke har været særligt gode, men dette her er faktisk den første butik i hele 365, der har skabt sorte tal på bundlinjen. Det viser, at vi faktisk godt kan tjene penge. Og det er jo ikke en stor og megaflot butik. Den viser, at det handler om de mennesker, der er i den, og her har vi en butikschef, der er i verdensklasse, og som får det bedste ud af butikken, siger Michael Tilsted, da vi har fundet et par stole i frokoststuen.

Her hænger vagtplaner på store opslagstavler sammen med instrukser, der skal følges i tilfælde af røveri. Høj popmusik brager ud af en højttaler, der ikke kan slukkes. Tilsted vælger en kontorstol, hvor stoffet er  slidt helt igennem og sikkert stammer tilbage fra Fakta-tiden.

Bagefter skal han videre til Kolding og mødes med samtlige 365-butikschefer til peptalk og fest, men også til alvorsord om den situation, Coop og discountkæden befinder sig i. Men Michael Tilsted er positivt overrasket over den gejst, han møder blandt personalet i 365-kæden. De virker ikke forslåede på trods af dårlige overskrifter og konkurrenter, der gang på gang viser bedre nøgletal.

- Det bærer præg af, at de går op i, at det er deres butik. De ved godt, at hvis de ikke lykkes, så har de selv et medansvar. Men når det er sagt, så er vi i Coop på et udfordrende sted. Det er klart, at der er store forventninger til vores resultater i 365, siger Michael Tilsted.

Hvor vigtigt kan du mærke, at det er for Coop, at du lykkes med 365discount?

- Det er alfa og omega. Hvis vi ikke lykkes, så lykkes Coop heller ikke. Det er meget udtalt. Men det betyder også, at vi får opbakning internt, fordi det er så ekstremt vigtigt, siger Michael Tilsted.

Han har modsat mange af sine kolleger ikke uddannet sig på et butiksgulv, men på handelshøjskolen i Aarhus. Herfra blev han headhuntet til Salling Group, hvor han gjorde lynkarriere og både har været finansdirektør, driftsdirektør og strategidirektør for Netto-kæden. Sidste sommer skiftede han til Coop - i en alder af 36 år.

Han er vant til, at kollegerne synes, at han er ret ung.

- Vi har en hættetrøje som butiksuniform, men hvis jeg tager den på, når jeg er på butiksbesøg, så tror de nogle gange ikke på, at det er mig, der er kædedirektøren, siger Michael Tilsted med et stort smil.

Vi skal tilbage til den alvorlige situation i dagligvarebranchen. Udenfor butikken - ved de bidske hunde - kan man kigge over på en gammel Aldi-butik, som snart genåbner som en Rema 1000-butik. Håndværkerne er i fuld gang.

Den tyske Aldi-kæde var kendt for at have den laveste omsætning pr. kvadratmeter, og det var nok den vigtigste grund til, at kæden trak sig ud af Danmark. Det er aldrig før sket, at Aldi har droppet et helt land.

Så nu er det vel 365, der har den laveste omsætning pr. kvadratmeter blandt discountkæderne?

- Det kan jeg nok ikke helt løbe fra. Variationen er ret stor, for vi har butikker, der ligger lavt, men vi har også nogle, der ligger, hvor det er sjovt, siger Michael Tilsted og peger ud mod den butik, vi befinder os i.

Han er fuldstændigt overbevist om, at nøglen til 365’s succes er et markant højere salg. Kunderne skal handle oftere, og de skal fylde kurven mere.

- Hvis vi bare skar omkostningerne ned, så ville vi stadig ikke tjene penge. Vi er død og pine nødt til at få noget mere omsætning ind i vores butikker. Der er vi slet ikke i mål, men det er vi begyndt på nu, siger Michael Tilsted.

Hvordan vil I gøre det?

- Det er todelt. For det første tror jeg på, at vores butikschefer skal gøre forskellen. Vi giver dem både en god butik at arbejde med, og vi giver dem medbestemmelse. For det andet skal vi arbejde med vores sortiment. Coop har historisk stået stærkt inden for kvalitet og ansvarlighed, og nogle af de dyder vil jeg gerne have ind på hylderne i 365discount, siger Michael Tilsted.

Kampen om de dygtige butikschefer er velkendt i branchen. Mange kigger mod Rema 1000-købmændene, der er selvstændige og i 2022 havde et overskud på 1,5 millioner kroner - i gennemsnit. Netto-butikschefer kan ikke komme helt derop, men de har adgang til bonusser, og de dygtigste kan vælge mellem Mercedes, BMW eller Tesla som firmabiler.

Michael Tilsted lokker med det, han kalder en ”lukrativ bonusordning”.

- Hvis du gør det godt, kan du virkelig tjene gode penge hos os. Loftet er godt og vel en million kroner om året. Topscoreren fra 2023 fik ca. en halv million kroner i bonus, siger Michael Tilsted.

Han tror ikke på, at alle dygtige butikschefer drømmer om at være selvstændige Rema-købmænd med det arbejdspres, det medfører.

- Vi tror på et liv i balance, og jeg vil påstå, at man kan have en arbejdsuge hos os, hvor der også er plads til familie og fritidsinteresser. Det skal vi kunne tilbyde, hvis vi skal være en moderne arbejdsplads, siger Michael Tilsted.

Kunderne vil i 2024 blive præsenteret for en stribe nye produkter, der er unikke for 365. Allerede i sidste uge lancerede kæden en serie af grise- og kalvekød, der markedsføres under navnet Danske Egnsgårde og scorer to hjerter i den statslige dyrevelfærdsordning.

Men konkurrenterne har ikke stået stille. Rema 1000 er medejer af Gram Slot, der leverer økologiske produkter på stribe, mens Netto har et stort udvalg fra Løgismose i sit faste sortiment.

- Det er rigtigt. Men vi ønsker at vise kunderne, at vi har en overraskende god kvalitet på en række varer, også sammenlignet med vores konkurrenter. Da man udrullede 365, skulle det gå lynende stærkt, og selvom man fik et fint sortiment, er der mange ting, vi kan gøre, siger Michael Tilsted.

Hans forgænger, Thomas Nielsen, sagde op i sensommeren for at blive direktør i købmandskæden Løvbjerg. Inden da nåede han at give et interview til Børsen, hvor han åbent udstillede de vigtigste mål for 365discount:

Sorte tal på bundlinjen - altså overskud - inden udgangen af 2025 samt en fordobling af salget inden udgangen af 2030. Samtidig slog han fast, at 365 skal sælge for 12-12,5 milliarder kroner for overhovedet at kunne give overskud. Det kræver en vækst i salget på op mod 50 procent.

Især det sidste vakte opsigt, for topchefer deler sjældent den slags tal med omverdenen.

Er det stadig jeres pejlemærker?

- Fordoblingen af omsætningen i 2030 er stadig pejlemærket. Sorte tal på bundlinjen er vi meget opsatte på, men det er også vigtigt, at vi skaber en sund og holdbar vækst, siger Michael Tilsted.

Kan I først tjene penge, når I omsætter for 12 milliarder?

- Det måltal har jeg smidt i skraldespanden. Jeg vil gerne have et sundt butiksnet, som jeg tror på, at vi kan tjene penge på. Jeg går ikke så meget op i, hvor mange butikker, der er. Kan jeg skabe sorte tal med en mindre omsætning end det, så vil jeg gerne det, siger Michael Tilsted.

Men at fordoble salget i 2030 - det er jo lige om lidt. Nogle vil sige, at det kan man da ikke troværdigt sige i det marked, vi ser lige nu. Tror du på det?

- Det tror jeg på. Jeg kender niveauet i dag, og der er et kæmpestort potentiale for at hive flere kunder ind. Det er den helt rigtige målsætning, for jeg vil hellere sætte barren højt og så nå 80-90 procent af det, end jeg vil sige, at vi skal vokse med et par procent hvert år. Jeg vil gerne være ærlig omkring, at dette her kræver en stor arbejdsindsats, både centralt og ude i butikkerne, siger Michael Tilsted.

Senere på foråret kommer det næste årsregnskab fra Coop og fra 365discount. Det kan ende som en gyser, men Tilsted vil ikke afsløre, hvor det lander. Alligevel efterlader han lidt af en teaser, da interviewet er ved at være slut.

- Vi kan ikke med troværdighed i stemmen sige, at så fortsætter vi bare som hidtil. Der skal træffes nogle svære beslutninger. Jeg kan ikke sige, hvad det bliver, men der bliver en masse at skrive om i den kommende tid, lyder det fra kædedirektøren

Den tidligere afdelingsleder i Rigspolitiet Bettina Jensen har måttet indlevere sit ridderkors og har ikke længere titel af ridder af Dannebrogsordenen.

Til B.T. oplyser kongehuset, at Jensen, der i januar blev dømt i landsretten for bestikkelse, har fået frataget sit ridderkors, som hun blev tildelt i 2014.

Bettina Jensen blev 18. januar i Østre Landsret idømt otte måneders fængsel for bestikkelse. To måneder skulle afsones, mens resten blev gjort betinget.

Hendes medtiltalte, ekstern konsulent Mariann Færø, blev idømt en straf på seks måneders betinget fængsel.

Bettina Jensen blev kendt skyldig i at have modtaget 790.250 kroner inklusiv moms af Mariann Færø, som til gengæld arbejdede som ekstern konsulent for Rigspolitiet.

De knap 800.000 kroner blev betalt fra 2012 til 2015. B.T. bragte en række kritiske artikler om forholdet, og i 2017 fratrådte hun stillingen hos Rigspolitiet.

Den eksterne konsulent Mariann Færø og hendes firma Just Training Aps løste mange opgaver for Rigspolitiet, uden at opgaverne kom i udbud. Gennem Bettina Jensen betalte Rigspolitiet hende godt ti millioner kroner for opgaverne.

Hun fik 1000 kroner i timen for konsulentarbejdet, og der blev ikke udfærdiget en kontrakt.

Imens modtog Bettina Jensen næsten 800.000 kroner fra Mariann Færø. Men det var i arbejdet som ekstern konsulent for hende, fortalte Bettina Jensen i retten.

Under retssagen kom det frem, at Bettina Jensen og Mariann Færø kendte hinanden i forvejen fra DR, hvor de begge har været ansat.

Bettina Jensen var blevet frifundet i byretten, men landsretten så altså anderledes på sagen.

Der er 300 meter til vandkanten fra Lone Dietz' hus i Diernæs ved Haderslev i Sønderjylland.

- Jeg købte det, fordi jeg ville gå og hygge mig her resten af mit liv. Det er et super dejligt sted og min drøm.

Huset er oprindeligt et sommerhus, som hun bor permanent i.

Hun kradser lidt maling af vinduerne, hvor det er begyndt at boble på grund af fugten. Alt har været gennemvædet. I hele huset stod vandet i 1,25 meters højde.

Drømmen er brast, og 57-årige Lone kan se frem til en tilværelse i campingvogn.

- Jeg må jo stille en campingvogn herud og så låne et bad ved naboen. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Jeg er jo hjemløs, siger hun, mens tårerne igen baner vej ned ad kinderne.

Det er tredje gang under interviewet, at Lone bliver tydeligt påvirket.

- Ej, undskyld, jeg piber sådan foran dig. Det er bare så uoverskueligt. Det er så hårdt at være i. Det her er lige til at få PTSD af. Jeg er ellers ret stærk, men jeg er tyndslidt nu. Først bliver alt revet væk under én af stormfloden. Og netop som jeg prøver at komme ovenpå, så bliver jeg lagt ned igen. Det er da ikke rimeligt.

Lone fik i november tilkendt erstatning for sit hærgede hjem. Men den 14. februar fik hun en e-mail: Nu er sagen afvist, og Lone får ikke en krone til genopbygning.

Lones sag bliver ført af den eksterne skadebehandlervirksomhed, Sedgwick, der er hyret ind af hendes forsikringsselskab, IF.

Den 3. november modtog Lone en e-mail om, at Sedgwick på vegne af IF godkendte hendes anmeldelse om skader på hendes bolig samt løsøre.

- Alt var dækket på nær udenfor. Der faldt en sten fra mit hjerte, selvom jeg er ked af at have mistet min tilværelse. Jeg har en skænk og et spejl tilbage. Det meste andet, private billeder, arvestykker og så videre, er ødelagt, fortæller hun.

Da det var Lones Dietz' permanente hjem og ikke kun et sommerhus, havde hun alle sine ejendele i huset.

- De første dage efter stormfloden gik jeg i en tågetilstand. Nogle veninder stiller op og hjælper med at fordele alt mit tøj ud til vask og så videre. Jeg har gjort alt det, man skulle for at sikre og også anmeldt det rigtigt. Jeg blev lettet, da jeg fik godkendelsen om at være berettiget til erstatning. Jeg har smidt alle mine sparepenge i det hus, fortæller hun.

Foruden ret til erstatning fik Lone også den 5. november en e-mail om tilkendt genhusning. Hun bor nu i en lejlighed i Haderslev, men den er opsagt. Varmeblæserne til at udtørre det skadede hus er også slukket, for Lone har ikke råd til at holde dem kørende.

- Jeg er på førtidspension. Jeg har på ingen måde råd til to huslejer, siger hun.

Fra den 14. februar er hun ikke længere berettiget til erstatning til genopbygning af sin bolig, løsøre eller genhusning.

Hele miseren beror på, hvad Lone Dietz mener, er Sedgwicks fejl og dårlig sagsbehandling.

- Først giver de tilsagn. Så pludselig finder de et dige. Og så giver de afslag - fire måneder efter. Jeg synes virkelig, der har været dårlig sagsbehandling. Det startede ellers med, at taksator var opmuntrende og mundtligt sagde, at det her nok skulle blive dækket, og selv i tilfælde af afslag, så ville forsikringsselskabet tage det, husker hun.

- Men det kan jeg ikke bruge til noget nu. Bagefter blev jeg presset af Sedgwick til, at jeg skulle få tilbud hjem, at jeg var bygherre og skulle få det tørret ud og så videre. Og så fra januar, så går alt i stå. Det undrer jeg mig over. At de ligesom trækker tiden og ikke går i gang med arbejdet eller sender et beløb eller noget.

Lone Dietz hørte ikke noget før valentinsdag den 14. februar. Her fik hun e-mail fra Sedgwick:

"På baggrund af nye oplysninger i sagen har vi foretaget en ny vurdering af din sag. Det er vores vurdering, at ejendommen er beliggende uden for et dige, og derfor er direkte undtaget af dækningen, jf. lov om naturskader § 4, stk. 2, nr. 6, og derfor trækker vi vores dækningstilsagn tilbage."

Senere i e-mailen skriver de "... at dækningstilsagnet beror på en fejl."

Alle udgifter afholdt i god tro frem til 14. februar skal ikke tilbagebetales, men det skal depositummet til genhusningslejligheden, der er et udlæg. Foruden at miste dækningen af hele boligen samt løsøre og genhusningsudgifter, får Lone altså en regning med tilbagebetalingskrav på19.185 kroner.

Det dige, der henvises til, er ifølge Sedgwick "et dige beliggende ved Diernæs Strandby og Havvejen", og at Kystdirektoratet bekræfter, at der er et dige bag ejendommen.

Flere sommerhusejere i området har fået afslag på baggrund af det, som Kystdirektoratet har kaldt et dige, men som de lokale og Haderslev Kommunes Teknik- og Klimaudvalg ikke selv betegner som dige. Jordvolden har ikke haft til formål at kystbeskytte.

- I tidernes morgen blev det bygget i forhold til Slivsøen, da man var bange for, at vandet kom bagfra. Hvis det var et dige, måtte der heller ikke være beplantning på det, som der er her, har Jannie Boysen Westergaard (K), der er medlem af teknik- og klimaudvalget i Haderslev Kommune, tidligere udtalt til JydskeVestkysten om diget ved Havvejen og Diernæs Strandby.

- Havde jeg fået afslag fra starten, havde det været hårdt. Men det her er dobbelt så hårdt. Nu mister jeg det hele én gang til. Det er en meget meget dårlig måde at behandle folk på. Hvad skal jeg gøre nu? slutter Lone Dietz spørgende.

Søren Juul Bredahl, afdelingschef for Sedgwick Danmark, ønsker ikke at forholde sig til eller kommentere på Lones sag og tilbagetrækning af tilsagn om erstatning.

- Vi må desværre ikke udtale os om konkrete sager. Hvis Lone Dietz har brug for at få afgørelsen uddybet, er hun mere end velkommen til at tage fat i os igen, lyder det.

Han vil heller ikke kommentere på antallet af sager hos Sedgwick, hvor tilsagnet er trukket tilbage efterfølgende, men henviser til Naturskaderådet.

Desuden svarer han ikke på generelle spørgsmål om, hvorvidt han synes, det er god kundebehandling at omstøde en vurdering flere måneder efter, eller hvornår diget i Diernæs er registreret hos dem.

Det er stadig jer, der tager sagen op og revurderer. Altså må I i første omgang ikke have vidst, at der var et dige – så jeg spørger til, hvornår I er blevet bekendt med, at der er et dige ved Diernæs Strand?

- Vi kommenterer ikke yderligere herpå, lyder det fra Søren Juul Bredahl fra Sedgwick.

Ifølge Kystdirektoratet er diget ved Diernæs registreret på Kystatlas allerede i december 2023.

Sekretariatschef for Naturskaderådet Poul Jensen oplyser, at der er en række klagesager fra Diernæs, der alle omhandler samme emne: At der ikke anerkendes, at der er et dige.

- Midt i 3.G. på Vejen Gymnasium besluttede jeg mig for, at jeg ville starte i lære som gourmetslagter. Ja, så nu er det lige det her, jeg laver, for det synes jeg er fedt.

Man kan kun blive i godt humør, når 22-årige Ida Schellerup Andersen fra Vejen i Sydjylland fortæller om livet som gourmetslagter og om sin læreplads ved C.S Pølsemageri, som drives af Christian Dypping Schröter.

Allerede fra barnsben har Ida Schellerup Andersen levet uden klare drømme om fremtidens professionelle identitet. I tredje klasse tændtes en kortvarig flamme for design, da hun deltog i et kreativt eftermiddagstilbud i folkeskolen, men den drøm ebbede ud sammen med barndommens simple glæder.

Siden har hun navigeret gennem livets muligheder med en dag-til-dag tilgang uden en fastlåst vision for fremtiden.

- Min mor taggede mig i et opslag på Facebook, hvor der stod, at Christian søgte en opvasker, og jeg manglede lige et fritidsjob, mens jeg gik på gymnasiet. Der var jeg jo 16 år. Jeg søgte jobbet, men Christian sagde, at det kunne han desværre ikke tilbyde mig. Men han ville gerne tilbyde mig et andet job i stedet for, nemlig som ekspedient i butikken. Det blev til tre år. Så jeg har fulgt med fra den gamle butik på Esbjergvej til den nye butik på Nørregade, som Christian åbnede i 2019, fortæller Ida.

Idas karriererejse begyndte, da hun i juni 2021 afsluttede STX studentereksamen med imponerende 11,8 i karaktergennemsnit, og kun to måneder senere begyndte hun sin læretid som gourmetslagter ved C.S Pølsemageri.

Denne beslutning viste sig at være afgørende for Idas fremtid, og allerede i 2023 blev hun skolemester i gourmetslagteri. Den præstation åbnede døren for en ny udfordring: deltagelse i Skills, danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne, som holdes i Roskilde i april. At vinde skolemesterskabet på skolen i Vejle har gjort Ida kvalificeret til at repræsentere sin skole i denne prestigefyldte begivenhed, hvor hun får mulighed for at konkurrere mod de bedste talenter inden for hendes felt.

Det var Idas lærer, som opfordrede eleverne på skolen i Vejle til at deltage i Skills.

- Det var på mit skoleophold, og min lærer gik rundt og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at deltage i Skills. Her kunne jeg virkelig få lov til at nørde, deler Ida.

Denne mulighed for at dykke dybt ned i sit håndværk og deltage i danmarksmesterskaberne har udviklet hendes færdigheder yderligere, og tilføjet et ekstra lag af passion og engagement til hendes karriere som gourmetslagter.

Ida ser frem til Skills med en blanding af spænding og professionalisme. Hun forbereder sig grundigt, og hendes chef, Christian, støtter hendes deltagelse ved at sørge for, at hun har alt, hvad hun behøver til finalen. Christians støtte symboliserer det stærke fællesskab og støtte, der eksisterer på hendes arbejdsplads, hvor lærdom og erfaring deles med en fælles passion for håndværket.

- Jeg kan godt lide at nørde med det, jeg laver. Jeg er nok en smule perfektionistisk, fortæller Ida, mens hendes chef, Christian Dypping Schröter, sidder og nikker.

- Det er hun i hvert fald, konkluderer han lidt smågrinende.

Ida smiler og griner konstant, når man sidder og snakker med hende. Hendes skole- og uddannelsesvalg har været præget af spontanitet snarere end detaljerede planer.

Som person er Ida en blanding af kontraster. Hun er åben, charmerende og smilende, men også reflekterende over sine interesser og hobbyer. Madlavning har for nylig fanget hendes interesse, hvilket indikerer en fortsat søgen efter nye passioner og måder at udtrykke sig selv på. Hendes tilgang til motion og sport afspejler en lignende tøven; selvom hun har prøvet forskellige aktiviteter gennem årene, har intet fastholdt hendes interesse længe nok til at blive en varig del af hendes liv.

Ida drømmer også om at udforske verden gennem sit håndværk.

- Jeg vil gerne ud at rejse med henblik på at arbejde og rejse. Lige nu rejser min søster i Australien. Der kunne jeg godt tænke mig at komme ned for at arbejde ved en dygtig slagter, siger Ida.

Hendes ønske om at kombinere arbejde og rejse viser hendes åbne sind og vilje til at udforske forskellige kulturer og arbejdsmiljøer.

Det er ikke kun lokale og internationale oplevelser, Ida drømmer om; hun overvejer også at gå efter højderne inden for sit fag.

- Jeg overvejer at afprøve The World Butchers' Challenge, 2025 i Paris. Det er Olympiaden eller verdensmesterskabet indenfor slagterfaget, afslører Ida.

- Jeg får en bowlerhat til min slagtereksamen, den kan jo hænge på væggen over Christans bowler.