Da beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, modtog et svar fra Finansministeriet i sin indbakke, var han nær faldet ned af stolen.

Han havde spurgt om antallet af statslige medarbejdere, der tjener over henholdsvis en, to og tre millioner kroner årligt, inklusive pension og tillæg.

Svaret afslørede, at i 2023 havde 1.778 statsansatte en statistisk gennemsnitsløn på over én million kroner.

Blandt disse er for eksempel 100 ansatte i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, 92 i Skattestyrelsen og 38 i Banedanmark.

- Det virker jo fuldstændig skrupskørt, når man tænker på, hvor mange der nærmest skal slås med deres chef for at få en femmer i lønforhøjelse. Og så ser man, hvordan djøf'ere og papirnussere kan sidde og ansætte hinanden til disse kæmpestore lønninger. Der er der noget grundlæggende forkert i, siger Nick Zimmermann og forsætter:

- Der er udfordringer med at finde nye sosu’ere, men når både kommuner og stat ansætter stadig flere djøf’ere til toplønninger, så er der jo ingen penge til de varme hænder, som vi har så stort brug for, siger han.

Avisen Danmark har fremsendt lønoversigten til Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aarhus Universitet.

Han reagerer noget mere afdæmpet, for selvom nogle af tallene "springer ham i øjnene", mener han, at der kan være gode forklaringer bag.

- Men man kan godt kalde det bemærkelsesværdigt, at de alligevel er på det niveau. Det betyder jo, at man ikke nødvendigvis skal være chef for at komme op på det her lønniveau. Der vil også være nogle længere nede i organisationen, der tjener over en million, siger Per Nikolaj Bukh.

Tallene har fået Dansk Folkeparti til at igangsætte et opgør mod lønniveauet blandt de statslige medarbejdere.

Partiet mener, at der er sket en udvikling, hvor flere i staten "hiver kæmpestore lønninger hjem", mens økonomien og velfærden i kommunerne bliver stadig sværere at balancere.

- Vi mener helt grundlæggende, at rigtig mange af disse djøf'ere og papirnussere er langt overbetalte. Det gælder ikke kun den kommunale adel, men også dem, der er ansat i styrelserne, lyder det fra Nick Zimmermann.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan der være flere grunde til, hvorfor flere statslige medarbejdere tjener over en million kroner om året.

Som eksempel tager han udgangspunkt i de 100 medarbejdere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der blandt andet har siddet med IT-systemet bag ejendomsvurderingerne.

- En del af disse medarbejdere besidder IT-og projektlederkompetencer, som alternativt kunne anvendes i den private sektor. Og idéen med at etablere netop den styrelse var jo at undgå brugen af endnu dyrere konsulenter. Det har været et politisk ønske, så derfor er man nødt til at aflønne dem tilsvarende, ellers skifter de til det private, siger Per Nikolaj Bukh.

Dansk Folkeparti er dog skeptisk over for argumentet om, at medarbejderne ville skifte til den private sektor, hvis de blev tilbudt en lavere løn.

- Man kan bare konstatere, at det i hvert fald ikke er alle, der kan finde ud af deres arbejde. Det kan vi jo se på de seneste IT-systemer, for eksempel ved ejendomsvurderinger, hvor det jo ikke ligefrem er gået synderligt godt, siger Nick Zimmermann

Er alternativet ikke, at der ansættes konsulenter, og det bliver det vel ikke billigere af?

- Næ, det er ikke billigere at ansætte konsulenter, men det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, at der er ansat 100 mennesker med lønninger langt over en million. Ganske almindelige danskere opnår aldrig en sådan løn, uanset hvor hårdt de arbejder. Derfor er det grundlæggende urimeligt, at der findes en slags adel i både kommuner, stater og regioner, som virkelig nyder godt af tagselvbordet.

Er det virkelig noget, I skal blande jer i - det er jo noget, som man normalt overlader til arbejdsmarkedets parter?

- Helt grundlæggende så bliver vi nødt til at kigge på, hvad vi gør ved det her. For der skal gøres noget, fordi det slaraffenland for djøf'ere og papirnussere i det offentlige kan ikke fortsætte. Og lige nu er Dansk Folkeparti åben for alle løsninger, det er vi virkelig, lyder det fra Nick Zimmermann.

Avisen Danmark har præsenteret kritikken for fagforeningen Djøf.

Her mener formanden, Sara Vergo, at Nick Zimmermanns kritik er helt ude af proportioner, fordi det offentlige stadig halter bagud med lønningerne sammenlignet med det private.

For eksempel tjener en nyuddannet i gennemsnit 6.200 kroner mere om måneden i den private sektor i forhold til den offentlige sektor.

- Det er uklædeligt, når politikere begynder at udskamme enkelte fag- og personalegrupper. Den offentlige sektor skal kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere på alle niveauer. Og her skal man kunne matche løn- og ansættelsesvilkår i forhold til den private sektor, lyder det fra Sara Vergo i et skriftligt svar.

Samtidig siger Sara Vergo, at regeringen har besluttet, at der skal skæres ned på antallet af eksterne konsulenter, og det koster i lønkroner.

- Uden at kende de specifikke forhold i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vil jeg antage, at der her er ansat rigtig mange IT-specialister til at bistå med udviklingen af det nye system til ejendomsvurderinger. Det er en gruppe medarbejdere, som er i høj kurs på hele arbejdsmarkedet. Hvis man vil have dygtige medarbejdere, må man også betale for det, skriver Sara Vergo.

Da Lennart Greve fra Sydfyn læste artiklen om, at der i Nordfyns Kommunes Børn- og Familieafdeling blev spist kage efter et "clean cut" - altså, hvor et lille barn blev blevet fjernet med minutters varsel fra sin plejefamilie - fik han en klump i halsen.

Lennart Greve er den plejefar, der har ligget to måneder med den lille nyfødte dreng på brystet for at give hud-mod-hud-kontakt og skabe en tæt tilknytning til den lille nyfødte, der ankom til hjemmet på Sydfyn kun fem dage gammel.

- Vi fik ikke kage den dag, siger han om den dag, hvor de på rådhuset i Otterup følte, at de gik direkte ind i et bagholdsangreb.

En rådgiver kørte drengen væk i barnevognen under påskud af, at hun ville kigge efter ham, mens plejeforældrene var til møde. De fik ham ikke tilbage.

Lennart Greve er sammen med hustruen Mette plejeforældre og har været det i 14 år. Han vil gerne fortælle til avisen, hvordan han og Mette Greve har oplevet at blive behandlet af Nordfyns Kommune - og hvordan et lille barn er taberen i det store spil.

Med sig har de Morten Von Enoch, der er socialfaglig konsulent i Plejefamiliernes Landsforening. Han har fulgt familiens sag og har været med som bisidder ved clean cut-mødet med Nordfyns Kommune.

Den lille dreng er i denne artikel ikke nævnt ved navn, selv om familien under hele interviewet omtaler ham ved fornavn. Det er med den biologiske moders accept, at drengens mulige diagnoser omtales i denne artikel.

Da familien tager imod den lille nyfødte dreng, udvikler han sig normalt, men efter knapt et år bemærker sundhedsplejersken, at han viger lidt i øjenkontakten. Sammen med hende tager plejefamilien kontakt til Odense Universitetshospital (OUH), som følger drengen i forvejen, og der igangsættes en serie af undersøgelser.

Det er sundhedsplejersken, der opfordrer til, at han skal forbi OUH, så de kan følge ham derfra.

I januar 2023, da drengen er omkring et år gammel, er familien i kontakt med Nordfyns Kommune og beder om hjælp til, hvordan de kan hjælpe drengen videre.

- Han viger ikke i øjenkontakten til os, men det gør han til andre mennesker, forklarer Lennart Greve.

I februar 2023 sender Nordfyns Kommune en privat konsulent ud til familien, der skal gennemføre nogle tests i samspillet mellem barn og plejefar. Helt konkret skal de blandt andet stable nogle klodser. Eller det er i hvert fald, hvad Lennart Greve får at vide i instruksen til opgaven.

I konsulentens rapport konkluderes det, at der er udfordringer i den måde, plejefar møder barnet på. Den konklusion er Lennart Greve ikke enig i, da han ikke følte sig tilstrækkeligt instrueret i hverken testens formål eller forløb.

Det får Lennart Greve dog aldrig at vide. Der igangsættes et såkaldt Theraplay-forløb, hvor plejeforældrene instrueres i at interagere med barnet på en udviklende måde.

I alle rapporter, som familien ser, står der, at drengen udvikler sig tilfredsstillende med det nye forløb.

Da det bliver sommer 2023, er drengen stadig tilknyttet børneambulatoriet på OUH, der laver en henvisning til børnepsykiatrisk afdeling, da det vurderes, at han kan have infantil autisme, der skal udredes i den afdeling, og at det kan være grunden til hans udfordringer - herunder den vigende øjenkontakt.

Men nu vil Nordfyns Kommune ikke give samtykke til, at drengen kan komme i udredning. Det vil drengens mor heller ikke.

Familien Greves lille plejebarn får pludselig en ny, vikarierende socialrådgiver på sin sag, og denne er med på videolink fra Grækenland, da der kaldes til møde om drengens videre forløb. Socialrådgiveren er barnets myndighedsperson, mens en familieplejekonsulent skal repræsentere plejefamiliens interesser. Familieplejekonsulenten er ikke dukket op til mødet. Socialrådgiveren på videolinket har ikke mødt den lille dreng.

- Jeg spørger rådgiveren i Grækenland, om det forløb, der er sat i gang, er det rigtige, hvis barnet i virkeligheden har autisme, siger Mette Greve.

Men så ryger forbindelsen til Grækenland, og der bliver ikke ringet op igen. Senere får de svar fra hende, at så små børn ikke udredes for autisme. Men familien har set med på TV2-programmet "Årgang 20", og her er der et barn i samme alder, der får stillet netop den diagnose.

Familien læner sig også op ad, at børnelægerne på OUH anbefaler en udredning.

- Hvis en overlæge udtaler, at der skal udredes, så skal man som socialrådgiver ikke sætte spørgsmålstegn ved det. En socialrådgiver skal netop hive andre fagpersoner ind, og det er helt essentielt, at man så har set barnet. Det her er en katastrofe rent sagsbehandlingsmæssigt, siger Morten Von Enoch, der remser de på daværende tidspunkt gældende love op:

- Kommunen er forpligtet til at gennemføre børnesamtaler hver sjette måned, og det er myndighedspersonen, der skal køre ud i hjemmet og møde barnet, tale med barnet og se det i det anbragte miljø. Det gør de ikke. Der er også dokumentation for, at den daværende rådgiver havde lagt et møde ind i kalenderen, men det aflyser hun på sms og skriver, at "det ikke vurderes som vigtigt, da hun får udtalelser fra terapeuten, så det er ikke relevant med et møde", fortæller Morten Von Enoch.

Så familien Greve regner altså med, at alt er ok - for de har ikke hørt andet. Og hvis kommunen for øvrigt havde mistanke om, at barnet ikke trives i de omgivelser, det er placeret i, så skal det gøres helt klart over for plejefamilien. Det er ikke sket, fortæller Morten Von Enoch.

På dette tidspunkt er det 10 måneder siden, at der sidst er gennemført en lovpligtig børnesamtale og 15 måneder siden, drengens handleplan sidst er blevet opdateret, selv om loven foreskriver nogle væsentligt kortere intervaller. Familien fortæller, at de har været til møder, men at disse ikke er skrevet ind i sagen.

Da sommerferien nærmer sig, er familien igen i kontakt med Nordfyns Kommune.

- Der får jeg at vide, at de er bekymrede for vores tilgang til barnet. De undrer sig over, om vi har fået lov at tage ham med på ferie. Jeg taber kæben. Det anbefales netop, at man tager sine plejebørn med på ferie, og det står der endda i vores kontrakt, siger Mette Greve.

Hun uddyber, at hvis man har et barn med svære udfordringer, så kan det ikke anbefales at tage det med på ferie, men der er ikke udredt noget om den lille dreng endnu, og familien vurderer derfor, at de kan skabe en god ferie i Kroatien for ham til trods for, at han har nogle udfordringer.

- Det var en fredag. Jeg sov ganske lidt i den weekend. Jeg fik så dårlig samvittighed over, hvad vi kunne have gjort, som gjorde, at vi ikke måtte tage ham med på ferie, siger Lennart Greve.

Mandag tager han igen fat i rådgiveren. Hun fortæller, at det ikke er deres tilgang til drengen, der bekymrer dem, men barnets generelle tilstand.

- Det er jo også det, der bekymrer os, og det er derfor, vi har iværksat det her, siger Lennart Greve med henvisning til besøgene på OUH.

Samtidig beder han om et nyt møde med rådgiveren og dennes leder, så samarbejdet kan komme op at køre igen. Familien oplevede især samarbejdet som kuldsejlet, efter den vikarierende rådgiver blev sat på sagen.

Vikar-rådgiveren ønsker dem god ferie, og de tager alle af sted.

Da familien kommer hjem fra ferien, får de en sms om, at de skal komme til Otterup til et møde. Der kommer ikke en officiel indkaldelse til det møde, så det er heller ikke gjort klart, hvad dagsordenen er, eller hvem der deltager. Men de får Morten Von Enoch med som bisidder.

Og så er det, at familien går ind i det, der føles som et bagholdsangreb.

- Da vi kommer til rådhuset, har vi puttet den lille i barnevognen, så han sover under mødet. Inden for døren står en ung medarbejder, der tilbyder at trille barnevognen, mens vi er til møde, fortæller Mette Greve.

Lennart synes i første omgang, at det føles dejligt, at de på kommunen er så godt forberedte til mødet, at der ligefrem står en medarbejder klar til at tage sig af barnet. Det er ikke altid lige nemt at holde den slags møder med så små børn til stede, tænker han.

Medarbejderen triller barnet væk.

Plejeforældrene går med deres bisidder ind til mødet, hvor der nu sidder seks mennesker foran dem, og her går det op for dem, at det her handler om noget, de endnu ikke er blevet gjort bekendt med. De mærker, at "der er ballade i luften", og at det her ikke er det samarbejdsmøde, familien troede, de skulle til.

Mødet er kort, og efter fem minutter er beskeden klar: "Jeres kontrakt er ophævet, og I får ikke drengen med hjem igen".

Grunden til dette er, at vikaren, der var med på en forbindelse fra Grækenland, og som stadig ikke har mødt drengen, er så bekymret for ham, at hun vurderer, at familien har ydet omsorgssvigt, og at det er derfor, han er "fejludviklet". Dette gentager de flere gange under det korte møde.

Dertil nævner de, at der har været tre-fire underretninger på plejefamilien og deres pleje af drengen. Dette kender plejeforældrene ikke til, og Nordfyns Kommune har ikke orienteret dem om det til trods for, at loven foreskriver, at man som plejefamilie skal partshøres, hvis der kommer underretninger på dem.

- Er det her så en partshøring på en underretning, spørger Von Enoch ved mødet, men får intet svar.

- Får vi ham ikke med hjem? Får vi ikke lov at sige farvel, spørger Lennart.

Jo, de får 5-10 minutter til at sige farvel til den sovende dreng.

Den lille dreng vækkes fra sin lur, og han reagerer med skrig og skrål, mens de to plejeforældre febrilsk forsøger at berolige ham. De er dybt ulykkelige over, hvad der sker lige nu og her. De forsøger at give drengen en smoothie som trøst.

- Vikaren og lederen står og glor på hver eneste bevægelse. Så kan vi efterfølgende læse i papirerne, at vi ikke kan få ham til at falde til ro, at vi fodrer ham med posemad, at der ikke ses nogen tilknytning, og at hans sengetøj er nusset, fortæller Mette Greve.

Siden har plejeforældrene ikke set ham.

På vej ud fra mødet støder de på drengens biologiske mor, der heller ikke er blevet gjort bekendt med, at hendes søn nu ikke længere skal være hos Familien Greve. Noget der også overtræder reglerne på området, fortæller Von Enoch.

- Man må ikke flytte et barn uden at snakke med den biologiske mor. Det er retssikkerhedsmæssigt et kæmpe problem, at den biologiske mor først inviteres til rådhuset efter, at den her beslutning er taget. Et kæmpe problem. At gøre hende til et ligegyldigt objekt, der bare skal have en information, det troede jeg var løgn, siger Morten Von Enoch.

Morten Von Enoch var med under hele mødet på rådhuset i Otterup og bekræfter samtlige detaljer, som familien Greve fortæller om.

På det sydlige Fyn sidder nu to knuste plejeforældre. De ved, at de som plejeforældre altid kan risikere, at et barn, der har boet hos dem i mange år, og som de holder af, kan blive sendt til et andet sted eller tilbud, men i det her tilfælde ved de slet ikke hvorfor, drengen ikke måtte blive hos dem.

Der foreligger ingen dokumentation for, at de ikke skulle kunne tage sig af drengen.

De har tre plejetilladelser og to plejebørn fra en anden kommune boende, og da Nordfyns Kommune laver clean cut, aktiveres Socialtilsynet for at overvåge, om familien er i stand til at passe på de andre børn, og om parret kan beholde deres plejetilladelser. Der er ifølge Socialtilsynets rapporter op til clean cut intet at sætte på familiens pleje af børnene. Nu er familien sat på intensiveret tilsyn.

Drengens mulige udfordringer taget i betragtning kan Morten Von Enoch ikke se, at det skulle være en løsning at sende ham væk fra den familie, han har været hos altid.

Von Enoch siger også, at en plejemor et andet sted i landet blev kontaktet kort før mødet på Otterup Rådhus. Her blev hun tilbudt dobbelt så meget for at have drengen, som familien Greve havde fået. Hun blev tilbudt 14 vederlag, hvilket ifølge den socialfaglige konsulent er en månedsløn på mellem 60.000-70.000 kroner.

Den erfarne plejemor takkede nej, da hun godt kunne fornemme, at der var noget galt her. Drengen endte med at komme et andet sted hen.

Tilbage står familien Greve med en følelse af at have svigtet både det lille barn, som de var ansvarlige for, samt hele hans biologiske familie, som plejefamilien for øvrigt har haft et tæt samarbejde med.

- I hans lille hoved er det ikke kommunen, der har svigtet ham. Det er jo os. Hans mor har inviteret os til at have samvær med ham, men det kan vi ikke gøre imod ham, siger Lennart Greve.

- Det kan aldrig være en løsning for drengen at blive flyttet. Og hvis lægerne har vurderet ham rigtigt, så kan en ny plejefamilie ikke gøre ham til ikke-autist, siger Morten Von Enoch og fortsætter:

- Når man fjerner børn fra minut til minut, så er det, fordi de synligt er udsat for seksuelt misbrug eller er gule og blå af at have fået tæsk, og Nordfyns Kommune siger selv, at det ikke er det, der er sagen her. Hvis de ville flytte barnet, kunne de bare have lavet en plan for opsigelsen, siger han.

Tilbage er nu efterspillet af den her sag. Plejefamiliernes Landsforening stævnede i november Nordfyns Kommune for ikke at have partshørt plejefamilien i forbindelse med opsigelsen af samarbejdet. Det er ulovligt. Nordfyns Kommune har allerede bedt om udsættelse tre gange, da de vil "undersøge sagen til bunds".

- Men hvis de har alle papirerne, er det vel bare at hive dem frem, siger Morten Von Enoch, der tvivler på, at de rette papirer overhovedet findes.

Helt konkret ved både han og plejefamilien, at der er rod i datoerne, for da de spørger ind til, hvornår beslutningen om at fjerne drengen er taget, kommer der forskellige svar.

- Først siger de, at de tog beslutningen den 3. juli. Men hvorfor lod de os så tage ham med på ferie, hvis de var så bekymrede, siger Mette Greve.

Da de spørger ind til det, får de i stedet datoen 3. august for beslutningen.

Men papirerne, hvor kommunen orienterer Socialtilsynet om beslutningen, er dateret til den 17. juli.

- Man kan jo ikke underrette tilsynet om en beslutning, man tager 14 dage senere, siger Lennart Greve.

Uanset hvad tror ingen af de tre på, at denne beslutning handler om penge. For så havde man ikke valgt at flytte barnet fra familien Greve, da en plejefamilie som denne er en af de billigste løsninger, når man vil have et barn fjernet fra hjemmet. Dette mener Morten Von Enoch.

Avisen har kontaktet direktøren i Nordfyns Kommunes Børn- og Familieafdeling, Karsten Poulsen, der afviser at kommentere på sagen.

"Som udgangspunkt har jeg ikke kommentarer til den sag med henvisning til, at Nordfyns Kommune er stævnet af plejefamilien og Plejefamilierne Landsorganisation i sagen. Det ville være forkert af mig at udtale mig om sagen, før Byretten har forholdt sig til stævningen", skriver han i en mail.

Heller ikke da det uddybes, at avisen ville have spurgt ind til forløbet op til clean cut, ønsker Karsten Poulsen at tale med avisens journalist.

Vi ville ellers gerne have haft svar på, om det er normal praksis i Nordfyns Kommune, at socialrådgivere sætter sin egen vurdering over overlægerne på OUH, og om det er normal praksis at deltage i alvorlige møder via et videolink fra en badeferie.

Tilmed ville vi have spurgt, om det er normal praksis, at socialrådgivere kan nøjes med at få udtalelser fra terapeuter og ud fra dette vurdere, om et barn er omsorgssvigtet, og at der derfor er grundlag for at tvangsfjerne via clean cut. Og om det er normalt ikke at tilse et barn i dets plejefamilie, som loven foreskriver det.

Vi ville også gerne have haft svar på, om clean cut er foretaget på et oplyst grundlag, hvor alle dele af OUH's vurdering af drengen er taget med, samt at de anbefaler en udredning. Og hvorfor familien ikke er blevet partshørt, hvis Nordfyns Kommune vurderede, at barnet blev udsat for omsorgssvigt.

Til sidste ville vi gerne have haft et svar på, hvad det konkret er, der vurderes som omsorgssvigt af barnet.

De tre store B'er, bilen, boligen og bøffen, er de elementer i hverdagslivet, hvor vi har lettest ved selv at gøre noget godt for klimaet ved at spare på energien og udlede mindre CO2. Overordnet taler vi meget om klimakrise og er meget bekymrede, og vi har råd til at gøre noget ved det. Men vi gør det ikke. Der er ikke mange tegn på, at klimabekymringer sætter sig i forbruget.

- Det er meget overraskende, når vi dykker ned i tallene. Vi har aldrig haft så store opsparinger, og samtidig er privates villighed til at investere i den grønne omstilling begrænset. Over en tredjedel af danskerne vil ikke gøre noget som helst, og kun nogle få procent vil for eksempel investere i isolering af huset, købe elbil eller skifte vinduer for at mindske energiforbruget, siger forbrugerøkonom i Sydbank, Ann Lehmann Erichsen og henviser til en Yougov-undersøgelse for Sydbank om forbrugernes klimaadfærd.

Det er ellers ikke, fordi danskerne ikke er bekymrede. Op til klimafolkemødet august sidste år erklærede 61 procent af danskerne i et rundspørge, at klimaforandringer er verdens mest alvorlige problem, og tre ud af fire af os mener, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne.

- Lidt under en tredjedel af os er med så langt, at vi gerne vil spise mindre kød og mere grønt, og holde bedre øje med strøm- og energiforbruget derhjemme. Men bortset fra de to indsatsområder vil vi ikke noget, der batter, selv om danskerne sammenlagt har 1.133 milliarder kroner stående i kontant opsparing. Det bliver ved snakken, siger Ann Lehmann Erichsen.

Den hårde konklusion lyder, at kun økonomi og bekvemmelighed kan flytte forbrugerne i en mere klimavenlig retning. Bekymringer og god vilje løser i sig selv intet.

Et godt eksempel er situationen efter krigsudbruddet i Ukraine 24. februar 2022, hvor priserne på energi og derefter inflationen steg til et niveau, vi ikke har set i 40 år.

- Vi skruede ned. Det private elforbrug faldt næsten 11 procent. Men nu er priserne faldet voldsomt igen, og mens Energistyrelsen påpeger, at det er sindssygt vigtigt fortsat at spare på energien, er det private strømforbrug steget igen. Ganske vist kun med 1,4 procent, men det viser, at vi er gået i stå med energibesparelsen, siger Ann Lehmann Erichsen.

At ændringen var skelsættende bekræftes også af professor Kirsten Gram-Hanssen fra Aalborg Universitet. Hun forsker i bolig, hverdagsliv og forbrug ud fra et klima- og energiperspektiv og er nu ved at skrive på en række videnskabelige artikler om sidste vinters energikrise.

- Før da gik danskerne ikke voldsomt op i deres energiforbrug. Men under energikrisen blev den nye normal at spare på energien. Ikke blot for at spare penge, men også fordi det var usolidarisk at bruge løs. Pludselig blev de mest downloadede apps dem, der viste energipriserne og hvornår på døgnet, strømmen var billigst. Det viser, at vi virkelig kan rykke noget, når det skal være, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Den motivation er ved at fordampe, og ser man for eksempel på markedet for varmepumper er det gået fuldstændig i stå, og iveren efter at komme med på fjernvarmenettet er også kølnet noget. Samtidig er deleøkonomien, der tidligere var store forhåbninger til, stendød.

- Der er lidt på deleboliger via Airbnb og lidt på delebiler, men i det store billede vil vi ikke dele vores ting. Og gør vi det via for eksempel Airbnb, er det fordi vi vil have det billigere. Klimaet fylder ikke rigtig noget i de overvejelser, mener Ann Lehmann Erichsen.

Får vi så endelig energirenoveret boligen, bruger vi en del af den forventede energibesparelse på at skrue op for varmen og øge komforten. Gik vi i hjemmesko og uldtrøje indendøre før energirenoveringen, hedder det bare fødder og T-shirt efter. Tommelfingerreglen er, at en femtedel af en energirenovering veksles til øget komfort.

- Ændringer i folks vaner tager i udgangspunktet lang tid. Samtidig bliver vi rigere og har fået flere apparater. Energiforbruget er det samme som for 30 år siden, så man kan sige, at vi er blevet meget mere energieffektive. Men vi bruger altså ikke mindre energi, understreger professor Kirsten Gram-Hanssen.

Der skal spilles på mange tangenter, hvis vi skal have bøffen, boligen og bilen til at fylde mindre i klimaregnskabet og i økonomien. Det kommer ikke af sig selv.

- Mere energieffektive produkter, politiske bestemte løsninger, der driver folk i en mere klimavenlig retning og så en ny normal, hvor vi handler klimavenligt. Der er nok at tage fat på. Vi får jo for eksempel ikke folk til at tage toget på ferie, når det er så besværligt. Så vælges flyet. Uanset klimaafgift, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Netop afgifter kan være lumske, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen og henviser til et berømt eksempel fra en børnehave, hvor de ansatte var dødtrætte af, at så mange forældre hentede børn efter lukketid. Der blev indført bøder, hvis der blev hentet børn for sent, og håbet var, at det ville løse problemet. Det gik stik modsat. Forældrene følte, at nu betalte de for at hente for sent, så problemet blev bare meget værre.

- Jeg kan frygte det samme med afgifter på for eksempel flybilletter. Hvis afgiften går til udvikling af grønt flybrændstof, gør jeg jo nærmest en god gerning ved at flyve, vil mange nok tænke, siger Ann Lehmann Erichsen.

- Vi må nok bare sige, at klimabekymringerne fylder mere på de sociale medier end i familiernes økonomi, konkluderer hun.

Påmindelsesbreve om børnevaccinationer er ikke kommet forældre i hænde rettidigt grundet en IT-fejl.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i et nyhedsbrev.

Således er cirka 82.000 påmindelser om vaccinationer ikke nået modtagerne.

Det er breve, som vanligt sendes ud via digital post 14 dage før det anbefalede vaccinationstidspunkt.

Derudover drejer det sig om godt 44.000 reaktive påmindelser, der normalt udsendes 30 dage efter den anbefalede vaccination, hvis vaccinen ikke er givet.

Fejlen har hærget IT-systemerne siden slutningen af juni sidste år, lyder det fra SSI.

Først den 17. januar og 29. januar i år er påmindelserne endelig sendt ud - til dem, der ikke er blevet vaccineret i mellem tiden.

De manglende påmindelser er især gået ud over hpv-vaccinen, som piger og drenge på 12 år tilbydes.

Hpv-vaccinen beskytter blandt andet mod livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter.

SSI oplyser, at de praktiserende læger grundet de manglende påmindelser kan se ind i, at flere forældre end ellers henvender sig for at få deres børn vaccineret.

I de tilfælde vil de opleve, at børnene er blevet op til cirka seks måneder ældre end det anbefalede tidspunkt for vaccination.

Der er nu igangsat et arbejde for at sikre, at fejlene ikke sker igen, oplyser SSI.

Ordningerne med digitale påmindelser til forældre har nemlig - hvis de altså når frem til modtagerne - vist sig at øge den i forvejen høje tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.

Jeg kan godt lide svømmehallens omklædningsrum. Her er fyldt med forskellige nøgne kroppe, og langt de fleste statussymboler er for en stund skjulte. Hvem der tjener 300.000 kroner om året, og hvem der tjener tre gange så meget, det forsvinder under bruseren. Vi ligner hinanden mere, når håret er vådt, og vi vasker os i skridtet med den samme sæbe. Lige dér er vi cirka lige så forskellige som vores håndklæder i de små firkantede rum.

Men at hvile i sin nøgenhed og acceptere sig selv, som man er, det er mange gange nemmere som 46-årig end som teenager. Derfor er det måske også en pragmatisk løsning på et underkendt problem, som folkeskolelærer Frederik Germann fremfører i et debatindlæg på folkeskolen.dk og har udfoldet i Radio4 Morgen. Her argumenterer han for, at tiden er løbet fra kravet om fællesbad i idræt i folkeskolen.

Det er nærliggende at fremføre det principielle og insisterende forsvar for fællesbadet. At det er en vigtig læring for vores børn og unge, at de i folkeskolen ikke kun lærer at skrive og regne, men også oplever og forstår ved selvsyn, at nøgne kroppe er skønne og skæve på alle mulige måder.

At være utilpas i sin egen krop i teenageårene er jo ikke et nyt fænomen. Men med udbredelsen af sociale medier er fokus på kropsidealer blevet mange gange større. Så når et stigende antal unge har ondt i maven allerede dagen før idræt og igen og igen "glemmer håndklædet", så er svaret ikke bare krav fra gamle dage og en skærpet disciplin.

Vi kan ikke lade som om, at sociale medier ikke findes. Vi skal ikke lade som om, at kropskultur er en konstant, og at vi bare skal fortsætte som for 50 år siden, hvor kvinder badede topløse og voksne mænd i alt for små tanga-trusser gik til købmanden. Det nytter ikke noget, at vi ekskluderer flere og flere unge fra idræt i folkeskolen ved at sætte nogle barrierer op, som færre og færre magter at bestige. 

De unge skal - med Frederik Germanns ord - "have lov til at have det privatliv og den intimitet for sig selv", for så til gengæld omklædte at stemple ind i idrætstimernes fornøjelige fællesskab. Om de unge tager bad i skolen eller derhjemme kan så fint være frivilligt.

122 beboere måtte i al hast forlade deres boliger i bebyggelsen Stævnen i Snekkersten i Nordsjælland fredag aften i sidste uge.

Rådgivningsvirksomheden Sweco havde konstateret nedstyrtningsfare i forbindelse med skimmelsvamp-renoveringer, og derfor blev den akutte evakuering sat i værk.

Nu viser det sig, at boligselskabet allerede i august sidste år havde kendskab til alvorlige tilstande ved byggeriet. Det fremgår af referater fra møder i Boliggårdens hovedbestyrelse, som Helsingør Dagblad har fået indsigt i.

Således nævnes det i et referat fra den 24. august 2023 om Stævnen, at “gasbetondæk er identificeret”, og at “denne konstruktion er sårbar”.

“Betondæk på 1. sal vurderes ikke særlig langtidsholdbar. Uvildig undersøgelse foretages,” lyder det i referatet fra hovedbestyrelsesmødet

I referatet fra et møde afholdt den 13. december 2023 fremgår det, at “restlevetid på etagedæk i 2-plansboliger er 0 år.”

For en af beboerne, der nu er blevet evakueret, er det overraskende oplysninger, at der gennem mere end et halvt år har været vished om alvorlige fejl.

- Jeg er meget chokeret over, at de har vidst det siden den 24. august sidste år - og at der skal gå så lang tid, inden man så laver en akut genhusning af os, hvor vi skal forlade vores boliger inden for få timer, siger Camilla Feldschau Petersen.

- Det er forkasteligt. Når man har haft den viden, kunne man have gjort det på en anden måde. Det er som om, at man i hele forløbet glemmer, at det rent faktisk er mennesker, der er på den anden side. Og at vi er blevet revet ud af vores hjem, tilføjer hun.

Med en viden om, at boligerne kunne udgøre en fare for beboerne, burde der have været igangsat en evakuering tidligere, mener hun:

- Hvis det er så akut, så er det jo frygteligt, at man har ladet os bo så mange måneder i boligerne, selv om de ikke var sikre, siger Camilla Feldschau Petersen.

Avisen har rettet henvendelse til Boliggården for at spørge, hvorfor det ikke var muligt at reagere hurtigere, når der var kendskab til problemer ved byggeriet i august.

I et skriftligt svar skriver kommunikationskonsulent Dorte Christensen, at Boliggårdens rådgivere 'i forbindelse med skimmel-renoveringen har konstateret svigt i byggeriet. De skulle undersøges flere steder og eftervises. Det vil sige, at de skulle beregnes efter datidens standarder. Byggeudvalget, hvor der også er repræsentanter fra beboerne, er orienteret.

- Det er først fredag den 2. februar 2024, at Boliggården får anbefalingen om øjeblikkelig evakuering, skriver Dorte Christensen.

Når det i august blev konkluderet, at betondæk på 1. sal ikke er vurderet til at være særlig langtidsholdbar, burde man så ikke have reageret noget hurtigere?

- Som skrevet, har undersøgelser været i gang, og resultaterne var jo netop årsagen til anbefalingen fra rådgiverne om øjeblikkelig evakuering fredag den 2. februar, svarer Boliggårdens kommunikationskonsulent.