Når vi bevæger os ud for at handle i supermarkedet, er tonen over for vores medmennesker bag kassen, i kundeservice eller i grøntafdelingen blevet betydeligt grovere.

19-årige Adam Rahbek Klyver er en blandt mange, der har lagt navn til verbale overfusninger fra kunder.

En af de episoder, der står klarest i den 19-åriges hukommelse, var, da en mand sidste jul blev rasende over, at der ikke var flere af en bestemt type cigaretter tilbage.

- Han nåede at gribe pakken, som jeg kom med i stedet for den, han bad om, hvorefter jeg forklarede ham, at den anden var udsolgt. Her blev tonen med det samme hård, hvorefter han sagde noget a la: "Hvad fanden laver du din kæmpe idiot? Hvorfor fanden i helvede har du ikke styr på noget?"

Herefter gik Adam lidt i choktilstand, mest af alt fordi mandens reaktion virkede absurd, taget i betragtning at han forsøgte at hjælpe med at finde et alternativ til den udsolgte vare.

- Jeg blev ikke så påvirket af det, lige da det skete. Men da jeg kom hjem nogle timer efter, begyndte jeg at tænke over, at det var langt over min grænse, uddyber den 19-årige.

Adam Rahbek Klyver har også oplevet som relativ nyansat at blive chikaneret gentagne gange over en længere periode af en ældre herre. En chikane, der betød, at han et par gange måtte gå grædende hjem fra arbejde.

Ifølge to af landets største dagligvarekoncerner Salling Group og Coop har problematikken med kunders grænseoverskridende adfærd været støt stigende de seneste år.

Det kan blandt andet ses i en undersøgelse, lavet af HK Handel fra maj 2022, hvor 80 procent af de butiksansatte fortæller, at de oplever at blive talt grimt eller nedsættende til af kunder, og 14 procent har oplevet, at en kunde har truet eller været voldelig over for dem.

Og netop derfor har aktører i detailhandlen ad flere omgange forsøgt at sætte en stopper for den hårde tone gennem en landsdækkende kampagne kaldet: "Hold den gode tone", hvor en jingle i højtaleren eller skilte og hjerte-balloner i butikken skal fange kundernes opmærksomhed.

Alligevel ser det ikke ud til, at danskerne har lært at snakke pænt til de ansatte.

- Problemet er, at minoriteten af kunder, der snakker grimt, bliver ved med at vokse, og tonen bliver grovere, siger direktør for people, culture & sustainability i Salling Group, Louise Gade og uddyber:

- Det er et enormt skred, som er sket hen over nogle år. Og det vil nok tage mindst lige så lang tid at ændre det.

Louise Gade fortæller derudover, at det typisk er bandeord og ukvemsord som "idiot, luder, møgso eller bøsserøv", der bliver kastet efter de ansatte.

- Vi har også oplevet, at kunder skrider til voldshandlinger. Vi har set episoder, hvor kunder helt umotiveret har været voldelige over for ansatte. Her har vi set ansatte, som er blevet slået, eller hvor der er blevet kastet varer efter dem.

Ud over selv at blive overfuset og chikaneret har Adam Rahbek Klyver måttet overvære kolleger blive udsat for det samme.

- På et tidspunkt stod jeg som lukkeansvarlig i kundeservice og overværede min kollega i kassen blive verbalt overfaldet. Bagefter gik jeg over og tog fat i kunden for at tale hende til fornuft. Det lykkedes desværre ikke i det tilfælde, siger han.

På trods af de mange oplevelser med kunder har Adam aldrig tvivlet på, at han er havnet på den rette hylde.

- De gode kundeoplevelser vejer op for de dårlige. Det er desværre bare de dårlige, man husker i længere tid, siger han.

Adam Rahbek Klyver begyndte i Salling-koncernen som 15-årig, hvor han først arbejdede som ungarbejder, senere hen lukkeansvarlig og er i dag under oplæring som management trainee (elevuddannelse inden for detail hos Salling Group, red.) i en Føtex Food i København.

- Det et vildt ærgerligt, at der er nogle, der ikke forstår den præmis af at gå ind i et supermarked og have den gode tone, og at vi er der for at hjælpe. Mange har mere den tanke, at vi er maskiner og ikke mennesker, siger den 19-årige.

Hos de butiksansattes største fagforening, HK, bekræfter formanden Adam Rahbek Klyver og dagligvarekædernes oplevelser.

- Det er ikke en ny problemstilling, men vi hører fra medlemmerne, at den hårde tone især har taget til i styrke efter corona-pandemien og den stigende inflation. Det er fuldstændig uacceptabelt, men det viser også, at butiksansatte er en ekstremt udsat gruppe, når det kommer til chikane og trusler, siger HK-formand, Mette Høgh.

HK's formand fortæller, at man netop er i gang med at kigge på, om der lovgivningsmæssigt kan strammes yderligere op.

- Vi har forsøgt at ændre den usunde kundekultur gennem oplysningsarbejde og kampagner. Desværre må vi også erkende, at det stadigvæk er et problem. Derfor har vi taget hul på en vigtig diskussion med justitsminister Peter Hummelgaard (S) om, hvordan vi bedre kan beskytte butiksansatte ved blandt andet at hæve strafferammen for vold og trusler mod dem. Det vil sende et signal om, at det ikke er omkostningsfrit at true de ansatte i butikkerne, siger HK's formand Mette Høgh.

Kører du i en elbil eller en hybrid, har du flere muligheder for at finde et sted at oplade din dyt.

Der er nemlig kommet over 8000 flere offentlige ladepunkter i løbet af 2023. Især antallet af lynladere og hurtigladere er vokset. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Hurtigladerne er firedoblet i 2023, mens antallet af lynladere er fordoblet.

I alt er der sket en stigning på 88 procent i løbet af 2023 for antal offentlige ladepunkter, der nu er over 17.000.

Det sætter dermed ny rekord.

- Det er særligt fleksibiliteten i forhold til opladning, der er vigtig for danskerne, når de skal skifte til en elbil. Derfor er det en virkelig god nyhed for pendlere og andre travle danskere, at der kommer så mange nye hurtig- og lynladere, udtaler transportminister Thomas Danielsen i pressemeddelelsen.

Den største stigning er sket på Langeland efterfulgt af Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Rebild og Glostrup kommuner.

Med udviklingen er tre kommuner som noget nyt rykket ind i top-20 over kommuner med flest ladepunkter pr. 1000 indbyggere. Det er Albertslund, Roskilde og Langeland, oplyser ministeriet.

Transportminister Thomas Danielsen (V) udtaler i pressemeddelelsen, at det sikrer, at det er nemt at køre i elbil på tværs af landet i elbilen.

- Som elbilist bliver det nu endnu lettere at krydse landet og få hverdagen til at hænge sammen med de mange nye ladepunkter, siger Thomas Danielsen.

Elbilerne har for alvor gjort deres indtog på de danske veje de seneste tre år. Der er nu over 300.000 el- og hybridbiler på de danske veje, svarende til knap hver 12. bil med dansk nummerplade.

I december 2023 blev der da også slået ny rekord, da over halvdelen af de nyregistrerede danske biler den måned var elbiler.

Det var første gang, at andelen af elbiler oversteg 50 procent af nyregistreringerne.

Men det er en udvikling, der har været undervejs gennem flere år, viser tallene fra ministeriet. Siden 2020 og frem til slut 2023 er antallet af elbiler registreret i Danmark mere end tolvdoblet til en samlet bilpark på nu over 200.000.

Også antallet af hybridbiler er strøget i vejret med en ellevedobling på tre år. Der var ved årsskiftet 123.000 hybridbiler, skriver ministeriet.

Udviklingen i, hvor de eldrevne køretøjer kan oplades, har længe været omdiskuteret.

Det private marked for ladestandere blev i en rapport af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen i december kritiseret for, at "konkurrencen ikke er velfungerende".

Godt et halvt år forinden, i maj, gav transportministeren interview i Avisen Danmark, hvor han langede ud efter de private virksomheder, der har sat sig tungt på opladning af elbiler.

- En aktør skal ikke have lov til at sætte sig på et helt marked. Er der mere end 12-14 ladepunkter, skal man ikke sidde på mere på den samme rasteplads. Så skal der være andre aktører, så man sikrer konkurrencen, sagde Thomas Danielsen.

Det vakte også opsigt, da Vejdirektoratet i december valgte at opsige aftalen med virksomheden Clever om 60 ladepunkter omkring Lillebælt og sende kontrakterne i genudbud.

Det skete efter længere tids drøftelser og forhandlinger mellem Clever og Vejdirektoratet om rabatter til Clevers kunder.

Hvorfor mente hovedefterforskeren på en stor narkosag, at en forbryders kæreste skulle have udleveret to telefoner fyldt med blandt andet beskeder fra en narkobagmand?

Det har den seneste tid skabt undren.

Og der er ikke tale om politiets normale fremgangsmåde, lød det for nyligt fra efterforskerens leder, som forklarede, at sådan en telefon bør konfiskeres. Hovedefterforskeren selv har omvendt udtalt, at det er helt normalt at udlevere udlæste telefoner.

Den historie chokerer Lotte Helms, som er ekspert i jura på SDU.

- Det er nok meget godt, at det ikke er normal procedure hos dem. For det første er det jo ikke kærestens telefoner, så hende bør man ikke udlevere til. Og for det andet så har man beslaglagt dem med henblik på at undersøge dem for noget ulovligt, og så skal de jo ikke efterfølgende udleveres. Det undrer mig meget, at hovedefterforskeren siger, at det er normal procedure. Den procedure har jeg aldrig hørt om før, og det her lyder virkelig mærkeligt, lyder det.

Udleveringen af telefonerne er sket i forbindelse med en efterforskning, der i mere end et år har været genstand for alvorlig kritik grundet gentagne fejl.

Efterforskningen mundede ud i en stor narkosag, hvor tre mænd blev anklaget for blandt andet indsmugling og produktion af 20 kilo amfetamin. I byretten blev efterforskningen kaldt ulovlig, og i landsretten blev de tre mænd frifundet for forbrydelsen på baggrund af en video, som politiet hele sagen igennem har brugt som bevis på deres skyld.

De udleverede telefoner tilhørte sagens kronvidne, som nu selv er sigtet ud fra oplysningerne i netop denne sag. Anklagemyndigheden havde frem til sagen startede i byretten holdt fast i, at kronvidnet på ingen måde risikerede straf, hvis han udtalte sig sandfærdigt.

Under landsretssagen fandt forsvarer Philip Møller frem til, at flere af de fotos, der blev brugt som beviser, var blevet redigeret af politiet. Han bad derfor om et specifikt originalfoto.

- Vores USB-stik er desværre gået i stykker, lød svaret fra hovedefterforskeren i landsretten.

Og det skaber stor undren hos advokaten.

- Nu havde det jo så været smart, om man ikke havde udleveret telefonerne, for så ville politiet stadig være i besiddelse af oplysningerne. Efterforskeren forklarede også i landsretten, at det ikke var alle oplysninger, der blev overført under en udlæsning, og at man derfor også havde fat i den fysiske telefon, når man ledte efter beviser. Det gør det endnu mere kritisabelt, at man udleverede telefonerne, siger Philip Møller.

Han har tidligere klaget over sagens behandling til den Uafhængige Politiklagemyndighed på baggrund af en lang række andre fejl.

- Hånden på hjertet, jeg har aldrig før hørt om en situation, hvor politiet har udleveret en telefon, der er blevet brugt til korrespondance med en narkobagmand, og her udleverer man to. Der er så mange mangler i den her sag, at jeg stadig har svært ved at forstå det. Jeg har også svært ved at forstå, at DUP ikke ville gå ind i sagen, og at statsadvokaten stadfæstede den beslutning, lyder det.

Det er på intet tidspunkt blevet oplyst, hvorvidt indholdet på telefonen er blevet slettet inden udlevering.

I forbindelse med kritikken har avisen ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands politi. Blandt andet på, hvordan proceduren egentlig er, og hvorfor en hovedefterforsker og en leder er uenige om den.

Til første henvendelse den 15. januar lød svaret, at man ikke kunne udtale sig grundet sagens behandling i landsretten. Til anden henvendelse - efter dommen - lød svaret, at man ikke udtaler sig, da der er tale om en afsluttet straffesag.

Adspurgt om det vil sige, at politiet på intet tidspunkt i sagens forløb ønsker at svare på kritikken, lyder det skriftlige svar:

- Efter politikredsens opfattelse er der set i lyset af landsrettens afgørelse og præmisser hertil, samt Statsadvokatens efterfølgende udtalelse ikke grundlag for at vurdere, at der er sket alvorlige fejl, som anført af JV (JydskeVestkysten, red.). Derudover evaluerer vi internt og lærer af alle større sager - også af denne.

På trods af avisens opfordringer til telefoniske samtaler er hele korrespondensen foregået over mail. Avisen har siden modtagelsen af dette svar forsøgt at kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi både telefonisk og over mail for at stille opfølgende spørgsmål.

Dette har ikke været muligt, men avisen formoder, at der henvises til tidligere artikler i JydskeVestkysten, hvor flere forsvarsadvokater citeres for at kalde fejlene alvorlige.

Faldende ungdomsårgange vil de kommende år udfordre arbejdsmarkedet.

Men der er store forskelle på tværs af landsdele og kommuner i Danmark. Det viser en pressemeddelelse fra Tekniq på baggrund af den demografiske udvikling fra Danmarks Statistik.

I mange landkommuner vil der være omkring 40 procent, der er fyldt 66 år eller derover i 2050.

I den anden ende af skalaen finder man de store universitetsbyer med en langt yngre befolkningsprofil på cirka 15 procent på over 66 år.

I den næste årrække vil seniorer i stigende grad komme til at spille en central rolle på arbejdsmarkedet.

- Det er en udvikling, der rummer nogle dystre konsekvenser med en selvforstærkende effekt, hvor nogle kommuner gradvist vil få sværere og sværere ved at skaffe de kvalificerede medarbejdere, de har brug for.

- Derfor er der behov for at gentænke pensionsalderen som en mere fleksibel størrelse, der både gavner den enkelte medarbejder og virksomhederne, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer store dele af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

En anden analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at det gavner livskvaliteten at fortsætte på arbejdsmarkedet.

I undersøgelsen sammenligner man 67-årige, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet med andre 67-årige, der stadig arbejder. Og her ses det, at de beskæftigede oplever både bedre helbred og en højere livskvalitet i forhold til deres jævnaldrende, der er gået på pension.

Kritik af Søren Gades dobbeltrolle er ikke hele årsagen, men spillede ind på beslutningen: En af Danmarks allerstørste havne har meldt sig ud af brancheorganisationen Danske Havne. Nemlig Esbjerg Havn, som samtidig har meldt sig ind i Dansk Industri, skriver Nyhedstjenesten DK Nyt.

Næstformand i Esbjerg Havns bestyrelse Jesper Frost Rasmussen (V), der også er borgmester i Esbjerg, giver som grund, at Danske Havne ikke nødvendigvis varetager Esbjerg Havns interesser bedst, men lægger ikke skjul på, at sagen om folketingsformand Søren Gades rolle som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn også spiller ind:

- Det blev nok den berømte dråbe, siger han til DK Nyt og henviser til, at formanden for Danske Havne, Carsten Aa, sidste år udtalte sig kritisk om Gades dobbeltrolle. Han mente, at dobbeltrollen indebærer en ”latent risiko” for varetagelse af flere interesser.

- Det skal han ikke blande sig i, siger Jesper Frost, der finder udtalelsen upassende - og peger på, at Esbjerg har flere fælles interesser med store havne omkring Nordsøen.

Fra sin side afviste Carsten Aa, der selv kommer fra Esbjerg, i januar 2023, at han havde udtalt sig på vegne af Danske Havne, men derimod som direktør for Odense Havn, som er en konkurrent til Esbjerg Havn, da begge havne især har øjnene rettet mod offshore-vindområdet.

I december 2022 besluttede et flertal i Udvalget for Forretningsorden, at Søren Gade godt kunne fortsætte i flere lønnede bijob, samtidig med at han er formand for Folketinget.

Ifølge direktør for Esbjerg Havn Dennis Jul Pedersen er begrundelsen for at træde ud af Danske Havne, der har både små og store havne som medlemmer, at der ikke er sammenfaldende interesser:

- Vi passer os selv her på vestkysten. Og nu er vi med i Danske shipping- og havnevirksomheder under Dansk Industri og kommer så tæt som muligt på vores kunder, siger han til DK Nyt.

Esbjerg-direktøren er trods udmeldelsen medlem af bestyrelsen i Danske Havne og fortsætter som sådan året ud, når også havnens medlemskab stopper.