Er du under 18 år og barn af en forælder med udlændingebaggrund, skal du ikke kunne få statsborgerskab i Danmark.

Det er konsekvensen af et ''kontant krav,'' som Dansk Folkeparti vil tage med i en eventuel regeringsforhandling efter næste valg.

Sådan lyder det nu fra indfødsretsordfører i Dansk Folkeparti Mikkel Bjørn, der for få uger sider præsenterede et stort udlændingeudspil i Politiken.

Konkret ønsker partiet, at børn af udlændinge ikke skal kunne arve et statsborgerskab, selvom forældrene er blevet danske statsborgere.

Samtidig skal udlændinge have gennemført værnepligt, før de kan søge om statsborgerskab.

Det betyder, at børn under 18 år med forældre af udenlandsk baggrund ikke vil kunne opnå dansk statsborgerskab.

- Jeg synes ikke, det er afgørende for Danmark, at børn kan få statsborgerskab, før vi ved, at de kan leve op til de betingelser, vi har sat op, for at de kan få statsborgerskab, siger han.

Det er ikke vigtigt for Danmark, at børn af danske statsborgere kan opnå statsborgerskab?

- Jamen, det vil de jo kunne, så snart de fylder 18 og lever op til de krav, vi er blevet enige om. Så vil de kunne søge på samme vilkår som alle andre. Og det synes jeg jo sådan set er helt fair og rimeligt, lyder det fra Mikkel Bjørn.

Forslaget er en del af et omfattende udspil fra Dansk Folkeparti, der ifølge partiet skal give en ”bedre og mere fair indfødsret.”

Eksempelvis foreslår partiet at indføre et loft, hvor maksimalt 250 personer årligt kan opnå dansk statsborgerskab. Og så skal man kunne fratage statsborgerskabet for udlændinge, der begår kriminalitet.

Reglerne skal dog alene gælde udlændinge, der har fået tildelt et statsborgerskab, og ikke dem, der er født med det.

For ifølge Mikkel Bjørn, er der afgørende forskel på, om man er ''født i familien eller blevet inviteret ind i familien.''

Hvis forældrene har fået dansk statsborgerskab, er de så danske i din optik?

- Ja, det vil jeg håbe. Men jeg kan jo ikke beslutte på hvilke forudsætninger, det danske Folketing giver statsborgerskaber i fremtiden, siger Mikkel Bjørn.

Men må man ikke objektivt konstatere, at hvis man har et dansk statsborgerskab, så er man dansk?

- Der er ingen tvivl om, at modtager man et dansk statsborgerskab ved lov i Folketinget, så er man juridisk dansker. Om man så også er dansk i sit sindelag og i sine værdier, det er jo noget helt andet.

Men hvis de har papir på, at de er danske statsborgere, så er de vel danske?

- Jeg synes, det er en undervurdering af, hvad det vil sige at være dansk. At være dansk handler ikke om, at et flertal i Folketinget mener, man har fortjent det. Der er rigtig mange mennesker, der har fået et dansk statsborgerskab i Danmark gennem årene, som ikke er danske. Hverken i sindelag, holdninger eller måden, de handler på, siger Mikkel Bjørn.

Hvis du får et barn, er det barn så dansk?

- Det er det jo, når det modtager et statsborgerskab.

Hvad er forskellen på det barn og et andet barn, hvis forældre har fået tildelt et statsborgerskab?

- Det at give statsborgerskaber, når vi giver det ved lov nede i folketingssalen, er en individuel erkendtlighed. Derimod er det at være født med et dansk statsborgerskab noget, man arver, fordi man er et barn af folket. Man er et produkt af den historie, som det danske folk har.

Dit barn er per automatik dansk. Er dit statsborgerskab så mere værd end en, der har fået det tildelt?

- Jeg tror ikke, man kan værdisætte statsborgerskaber på den måde, men det er klart, at det er noget grundlæggende andet.

Men du synes, at det giver dig større rettigheder, da dit barn får automatisk statsborgerskab?

- Men der er jo forskel på at være et produkt af Danmark og være født med et dansk statsborgerskab, og så have modtaget det på nogle specifikke forudsætninger. Det er da helt afgjort.

Hvis en person, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, får et barn, som senere også får tildelt statsborgerskab, skal deres barn - det tredje i rækken - så automatisk have dansk statsborgerskab?

- Vores udgangspunkt er, at de statsborgerskaber, som er blevet tildelt, ikke overføres automatisk til næste generation. Hvis man vælger at gifte sig med en dansker, der har arvet sit statsborgerskab, vil denne person naturligvis give statsborgerskabet videre i arv.

Men kommer der så ikke et A- og B-hold inden for statsborgerskaber?

- Det synes jeg ikke. Så længe man opfører sig i overensstemmelse med lovgivningen, er der jo alle muligheder for at blive betragtet som en fuldbyrdet del af "A-holdet". Men det er klart, at hvis man begår kriminalitet og har fået et statsborgerskab i Folketinget, så mener jeg, at man har svigtet den samfundskontrakt, vi har indgået. Og så bør det statsborgerskab tages fra en igen.

Hvis du begår kriminalitet, kan man ikke fratage dig dit statsborgerskab. Så igen, skaber det ikke et A-og B-hold inden for statsborgerskaber?

- Jeg synes, det er lidt noget... Fordi der er mange, der spørger mig, når jeg siger, at vi skal udvise kriminelle udlændinge: "Jamen, hvis du dømmes for kriminalitet, hvor skal vi så sende dig hen?" Og det er sådan lidt en absurd måde at sætte det op på.

Men er det ikke et A- og B-hold, når der er forskel på reglerne, afhængigt af om man er "født i familien" eller "inviteret ind i familien"?

- Men der er jo en forskel. Det er som med min mormors ven, der er inviteret ind i familien, han betragtes som en del af familien. Men det er jo klart, han er ikke født ind i familien som sådan. Derfor er han også med på nogle andre forudsætninger end de andre familiemedlemmer.

Dansk Folkeparti foreslår yderligere, at ansøgere skal have gennemført en form for værnepligt, før de kan indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab

Bliver det ikke svært for børn at søge om statsborgerskab, hvis det er et krav, at man skal have været værnepligtig?

- Ja, det er klart. Altså vores udgangspunkt er, at det primært vil være voksne mennesker, som lever op til de krav, der gør sig gældende, der får et dansk statsborgerskab.

Men kan børn af udlændinge så ikke få et statsborgerskab, fordi de skal leve op til at være værnepligtige?

- Det er formentlig korrekt, ja.

Så børn af udlændinge skal ikke kunne få dansk statsborgerskab?

- Det er igen det der med, er det vigtigt for Danmark, eller er det vigtigt for de folk, der muligvis kunne få et dansk statsborgerskab? Jeg synes ikke, det er afgørende for Danmark, at børn kan få statsborgerskab, før vi ved, at de kan leve op til de betingelser, vi har sat op for, at de kan få statsborgerskab.

Er de her nye krav afgørende for, hvem I peger på et til kommende valg?

- Det er klart, at det er nogle ønsker, som vi vil tage med ind i forhandlingslokalet. Indfødsretsområdet er meget afgørende for Dansk Folkeparti. Det er, som Søren Krarup sagde, Danmarks inderste og sidste forsvarslinje. Derfor er det klart, at vi tager det med ind i forhandlingslokalet, og vi vil sætte os meget hårdt på, at det skal strammes op på det område.

Hvor tæt er vi på et ultimativt krav?

- Vi stiller ikke ultimative krav i Dansk Folkeparti, men vi stiller meget kontante krav til, hvad vi ønsker for et kommende regeringssamarbejde.

Mens et potentielt miljøskadeligt jordskred har bevæget sig faretruende frem, har der været næsten tavst fra det skandaleombruste Nordic Waste, der mandag blev erklæret konkurs.

Ud over kortfattede pressemeddelelser og skriftlige svar har virksomheden mange gange afvist at give interviews om sagen, der har sendt en lavine af kritik ned over virksomheden og dens ejere.

I høringssvaret til de to påbud, Nordic Waste blev varslet af Miljøstyrelsen i sidste uge, rullede virksomheden dog det tunge skyts ud.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i det ni sider lange høringssvar, hvoraf det fremgår, at Nordic Waste kæmpede med næb og klør for at afværge Miljøstyrelsens påbud, inden virksomheden endte i konkurs.

Advokaterne fra Gorrissen Federspiel skriver på vegne af Nordic Waste, at man finder høringsfristen på omkring 24 timer "helt kritisabel", at høringen ikke lever op til de forvaltningsretlige regler, og at virksomheden er blevet forhindret i at tage stilling til grundlaget for påbuddene, idet det ikke har været muligt at få aktindsigt i styrelsens sagsbehandling.

Nordic Waste er af den opfattelse, at den har levet op til sine "lovgivningsmæssige forpligtelser", og at påbuddene bør erklæres ugyldige på grund af "væsentlige sagsbehandlingsfejl", står der i høringssvaret.

Nordic Waste kritiserer også den korte frist, påbuddene ville give virksomheden til at påbegynde de afværgeforanstaltninger, der skulle forhindre en miljøskade af den nærliggende Alling Å.

Virksomheden har trods sine erfaringer med at arbejde med jord ikke erfaring eller relevant personale til at håndtere omlægning af et vandløb, lyder det.

Advokaterne skriver også, at det er "helt urealistisk" at bede Nordic Waste stille med 205 millioner kroner med så kort varsel.

Nordic Waste hævder også i høringssvaret at have brugt omkring 25 millioner kroner på at begrænse jordskreddet, inden det løb ud over virksomhedens grund.

Randers Kommune har ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt brugt 83 millioner kroner - svarende til 2,5 millioner kroner i døgnet - på at håndtere jordskreddet, skriver Randers Amtsavis. Nu bliver det omfattende arbejde finansieret af Miljøstyrelsen.

På et pressemøde fredag italesatte miljøminister Magnus Heunicke (S) Nordic Wastes høringssvar, der på det tidspunkt ikke var ude i offentligheden endnu. Virksomheden selv ville ikke andet end bekræfte, at den havde svaret på Miljøstyrelsens påbud, da avisen henvendte sig onsdag i sidste uge.

- De har ikke stillet op til meget, men her var der virkelig grundige høringssvar fra Nordic Waste, sagde Magnus Heunicke.

Nordic Waste indgav sin konkursbegæring fredag i sidste uge og blev mandag erklæret konkurs af skifteretten i Randers. Søndag valgte Miljøstyrelsen dog alligevel at lade de to påbud træde i kraft.

Miljøstyrelsen kræver, at Nordic Waste træffer afværgende foranstaltninger for at sikre det omkringliggende miljø og stiller økonomisk sikkerhed for oprydningsarbejdet.

- Myndighederne tager det her skridt på trods af, at virksomheden har erklæret sig konkurs. Det sker for at sikre, at vi har taget alle nødvendige skridt i processen med at forfølge vores princip og vores ambition om, at forureneren skal betale for at afværge de alvorlige skader på miljøet, sagde miljøminister Magnus Heunicke i den forbindelse.

Avisen Danmark har efterspurgt en kommentar fra Miljøstyrelsen, der endnu ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Landet over har skraldespandene været på overarbejde i en måneds tid. Men selvom sneen er ved at være væk, så halter affaldstømningen stadig efter mange steder.

Det beskriver Radio4 Morgen torsdag.

Her fortæller Louise Foli-Andersen, der bor i Rudersdal Kommune, at hun og familien ikke har fået hentet skrald siden 2. januar. Hun er nervøs for, at det tiltrækker mus og rotter.

- Vi har endda en ekstra skraldespand, fordi vi har et handicappet barn, som er ret stor, så han bruger også nogle ret store bleer. Vi bliver ret hurtigt presset, når vi ikke får hentet vores skrald. Så det er rigtig irriterende, siger hun.

Hun peger på, at hendes mand ved lejlighed kører hen til et lokalt affaldsdepot for at aflevere deres skrald.

- Min mand kører op med det, når det er muligt. Ellers lader vi det stå udenfor, og så håber vi, at de vil tage 4-5 sække med, når de forhåbentlig kommer og henter det i næste uge, siger Louise Foli-Andersen.

I Radio 4 Morgen oplyses det, at der har været problemer med affaldstømning i blandt andet Gentofte, København, Aarhus, Favrskov og Jammerbugt kommuner i år.

Også i Skanderborg har det været et problem. Her har manglende affaldstømning skabt så meget vrede, at en række beboere på en villavej omringede og tilbageholdt en skraldemand i sidste uge.

Brancheforeningen Cirkulær fortæller i Radio4 Morgen, at snevejr og isglatte veje har været den helt store udfordring for at hente affald.

Der har været et hensyn at tage over for medarbejderne, skraldemændene og -kvinderne, for at undgå ulykker. Medarbejderne ligger i forvejen i "toppen af ulykkesstatistikkerne", lyder det.

Men ifølge Nicolaj Bang (K), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, er sne og is ikke den eneste årsag til problemerne.

- Allerede før der kom sne, begyndte vi at se problemer. Så kom sneen, og det er fair nok, at man lige skal navigere efter det. Men nu står vi der igen, og det vælter stadig ind med henvendelser fra folk, der føler, at den her ret væsentlige del af vores infrastruktur ikke fungerer, siger han.

Han peger på, at et nyt affaldssorteringssystem har medført "skraldeøer" i de aarhusianske gader. Det vil sige store bunker af skraldeposer, som er blevet smidt på gaden, fordi der ikke var plads til dem i skraldecontainerne.

Selskabet Kredsløb, der henter skrald i Aarhus, skriver i en pressemeddelelse, at selvom selskabet "igen er ved at være godt med i oprydningen af midtbyen, erklærer selskabet sig enig i, at de nuværende tilstande langt fra er tilfredsstillende". Samtidig fremlægger Kredsløb en plan for at komme i mål med affaldshentningen. Ingen skal vente længere end til 15. februar.

Det kvitterer rådmanden for.

- Det er en rigtig god start, det her, siger Nicolaj Bang til Radio4.

Hos Louise Foli-Andersen i Rudersdal Kommune krydser familien fingre for, at der ikke falder ny sne i næste uge, når skraldebilen efter planen skal komme forbi.

- Hvad nu, hvis der er sne og is igen næste gang? Går der så to uger mere, før det hentes? siger hun til Radio4 Morgen.

Skolernes vinterferie nærmer sig - og for mange betyder det en tur ud af landet.

Og i år tyder noget på, at vi har fået nok af den seneste måneds sne og kulde herhjemme.

I hvert fald bestormes flere rejsebureauer af danskere, der vil holde vinterferie under varmere himmelstrøg.

Siden nytår har Spies haft travlt og i sidste uge oplevede selskabet en stigning i antallet af bookinger på 86 procent sammenlignet med samme uge sidste år.

I de store vinterferieuger syv og otte er 93 procent af selskabets charterrejser solgt.

Det oplyser kommunikationschef i Spies, Sofie Folden Lund.

- Vi har en vinterferie der nærmer sig, og derfor er det også naturligt at bookingerne tager til nu til uge 7 og 8. Det er bare specielt i år, at det sker så eksplosivt i de her dage, så det er nærliggende at koble det til det meget kolde og snefyldte vejr herhjemme.

- Måske har danskerne fået nok at kulde og sne nu og vil gerne ned til noget sol og varme når skoleferieugerne rammer her i næste måned, siger hun.

Destinationer som De Kanariske Øer er populære, mens også Kap Verde, Thailand og den portugisiske ø Madeira er eftertragtede rejsemål.

Også hos Tui oplever man en stor interesse for at slippe af med kulden. Det fortæller Mikkel Hansen, der er kommunikationschef i Tui Danmark.

- Vi har rygende travlt og telefonerne bimler. Der er heller ikke særligt mange rejser - hvis nogen overhovedet - tilbage herinde for uge 7, siger han.

Tui oplever, at danskerne bestiller ferien tidligere end før og bruger flere penge per rejse, end de før har gjort.

Tui oplever ligesom Spies, at De Kanariske Øer er eftertragtede rejsemål. Blandt storbydestinationerne er der mange, der gerne vil til Rom, Dubai eller Barcelona, oplyser Mikkel Hansen.

Region Midtjylland undersøger nu forløbet omkring en kommunal brøler, der har ført til spredningen af olieforurenet jord ved Nordic Waste.

Uden at vide det, og uden de nødvendige myndighedstilladelser, har Randers Kommune læsset olieforurenet jord, der lå i jorddyngerne hos Nordic Waste, direkte ned i en tidligere lergrav ved den skandaleramte miljøvirksomhed.

Det skriver Radio4.

Dermed har kommunen muligvis brudt den dispensation, som Nordic Waste fik af regionen i 2018 til at fylde rent og letforurenet jord i lergraven ved landsbyen Ølst tæt på Randers.

Den olieforurenede jord lå i sydsiden af det jordskred, der har ramt Nordic Waste, og blev flyttet i forbindelse med kommunens arbejde med at bremse jordskredet. Det viser et notat, som kommunen selv har udarbejdet om forløbet.

Sagen bliver nu undersøgt af Region Midtjylland, bekræfter regionen over for Radio4.

- De har sendt en kort redegørelse til os om sagen, og den skal vi selvfølgelig have taget stilling til, når vi har fået lidt flere oplysninger, siger Morten Bondgaard, kontorchef i Region Midtjyllands afdeling for jordforurening.

Region Midtjylland kan endnu ikke svare på, om sagen får konsekvenser for Randers Kommune.

- Det har vi endnu ikke nok oplysninger til at kunne vurdere, siger Morten Bondgaard.

Allerede den 20. december sidste år fandt Randers Kommune første gang tegn på olieforurening ved Nordic Waste.

- Da man gravede lidt i jorden, kunne man lugte forureningen, står der i en intern mail.

Forvaltningen indstillede dumpingen af den olieforurenede jord den 10. januar, da prøver viste “markant høje indhold” af olieprodukter i jord fra Nordic Waste.

Det er endnu uklart, hvor store mængder olieforurenet jord, der er blevet læsset ned i jordgraven af kommunen, ligesom det fortsat er uklart, hvor forureningen stammer fra.

Randers Kommune understreger i et svar til Radio4, at kommunen udelukkende har flyttet jord, der i forvejen lå hos Nordic Waste.

- Vi stod i en akut situation for at afværge en endnu større katastrofe og var nødt til at løse det, som vi nu kunne, skriver Karen Balling Radmer, der er kommunikationschef i Randers Kommune, i et svar til Radio4.

- Så snart vi opdagede forureningen (i jorden, red.), som kan være punktvis, etablerede vi en vej for at køre forurenet jord væk, skriver hun.

Region Midtjylland er nu i dialog med kommunen omkring "de faktiske forhold, herunder afklaring af myndighedsrollerne," oplyser regionen.

Tidligere på måneden offentliggjorde Randers Kommune jordprøver af den jord, der lå hos Nordic Waste.

Prøverne viste “et markant forhøjet” niveau af olie, heriblandt tunge oliearter, i dele af den jord, der har ligget på virksomhedens arealer.

Ifølge Randers Kommune var der tale om “forurenet jord, der ikke må være i området.”

Det er endnu uklart, om Nordic Waste dermed har brudt reglerne, eller om olieforureningen stammer fra en tidligere virksomhed i området.

Mandag blev Nordic Waste erklæret konkurs.

91-årige Henry Kristensen og hans kæreste Lilli bød på ostemadder, friskbrygget kaffe og halvanden times hyggelig snak, men endte med at blive svindlet på det groveste, da de fredag den 8. december tog imod en mulig køber af den Citroën Cactus, som Henry havde sat til salg på Den Blå Avis.

To dage forinden havde en mand ringet og fortalt, at han var interesseret i at købe bilen, der var sat til salg for 135.000 kroner. De aftalte derfor at mødes med ham på banegården i Odense, hvor manden fik lov til at prøvekøre bilen tilbage til huset på Havremarken.

Her gik snakken så ubesværet med den spinkle mand i et jakkesæt, at parret på intet tidspunkt fik mistanke om, at han var på vej til at snyde dem og stikke afsted med bilen uden at betale en krone.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine 91 år, siger Henry Kristensen, der nu er en del af en bekymrende statistik over et stærkt stigende antal borgere, der bliver snydt i forbindelse med en privat handel.

Med mere eller mindre udspekulerede metoder bliver både købere og sælgere af varer snydt for tusindvis af kroner, mens politiet kæmper med at følge med de mange anmeldelser.

Henry Kristensen gjorde ellers næsten alt rigtigt, da han sad over for svindleren og aftalte, at de 135.000 kroner skulle overføres som en såkaldt straksoverførsel, der ikke kan føres tilbage.

- Vi aftaler, at han skal straksoverføre pengene og for mig ser det også ud som om, at det er det, han sidder og gør. Han fortæller også, at han overfører pengene af to omgange, fordi han maksimalt kan overføre 100.000 kroner ad gangen. Der kom bare ikke noget ind på min konto, siger Henry Kristensen, der dog ikke fattede nogen mistanke på det tidspunkt.

- Det er en pæn, ung mand, som vi sidder og snakker med i lang tid. Så jeg tænker, at overførslen er på vej, men bare ikke kommer igennem systemet. Sådan noget kan jo drille. Så vi aftaler, at han overfører pengene igen, hvis de ikke er kommet om mandagen.

- Så giver vi ham fandme nøglen til bilen og lader ham køre afsted med den. Vi skulle selvfølgelig have ladet ham skrubbe hjem med toget igen. Men det er nemt at sige bagefter, siger han.

Om mandagen var der stadig ikke kommet en eneste krone på Henry Kristensens konto. Og svindleren tog ikke længere telefonen.

Henry Kristensen måtte erkende, at han var blevet snydt for 135.000 kroner og anmeldte derfor sagen til politiet, men her fik han hurtigt en fornemmelse af, at sagen røg i en bundløs sagsbunke.

- Der skete ikke rigtigt noget, andet end at vi kunne følge med i, hvordan bilen skiftede hænder og blev forsikret i flere forskellige selskaber.

Efter en periode med total tavshed tog sagen dog pludseligt en drejning. Politiet havde fundet Henrys bil og afleverede den tilbage til ham igen.

- Jeg var jo jordens lykkeligste mand og havde fået min bil igen. Så jeg gav champagne, da vi om aftenen var i byen med noget familie, siger Henry Kristensen, der dog allerede dagen efter fik et opkald af de rigtig trælse fra politiet:

- De ringede og sagde, at de skulle have bilen tilbage, fordi ham, de havde hentet bilen hos, ikke vidste noget om, at han har købt en bil, der ikke var betalt for.

Henry Kristensen stod derfor igen uden bil og uden penge. Via det kortvarige gensyn med bilen havde han dog fået en smule mere viden om, hvad der var sket med bilen, siden han gav nøglerne til den ukendte svindler, der allerede samme dag fik bilen omregistreret.

Da han fik bilen tilbage, lå der nemlig et nyt registreringsbevis i bilen, hvor han kunne se, at bilen søndag den 10. december igen var blevet omregistreret til en medejer af et bilfirma i Odense.

Bare to dage efter svindelnummeret var bilen altså havnet hos medejeren af et bilfirma, som den 18. december solgte bilen videre til den mand, som bilen blev konfiskeret fra, men altså – rent juridisk – er den rette ejer af bilen.

Hos bilfirmaet ønsker man ikke at kommentere sagen, mens den bliver efterforsket af Fyns Politi.

Den nuværende indehaver af bilen, der altså kortvarigt fik konfiskeret bilen, er godt og grundigt ærgerlig over sagen.

- Der er sikkert nogen, der tænker, at jeg er en del af det, men jeg anede intet om sagen, da jeg købte bilen. Pludseligt står politiet så uden for min dør og tager min bil. Det er selvfølgelig ikke i orden. De skal have fat i den tyveknægt, som har taget bilen uden at betale for den, siger manden, der ikke ønsker at stå frem med navn.

Vicepolitikommissær Søren Frederiksen fra Fyns Politi anerkender, at det kan virke absurd, at Henry Kristensen på to dage får sin bil tilbage, men derefter må aflevere den igen.

- Jeg kan sagtens forstå, at det ser håbløst ud, siger Søren Frederiksen, der understreger, at politiet efterforsker sagen.

Hvis Henry Kristensen vil have sin bil tilbage, kræver det dog, at han selv rejser en sag i det civile retssystem.

- Vi lykkedes jo faktisk med at finde køretøjet, hvor vores første indskydelse er, at det skal tilbage til rette ejer. I denne her sag er der så bare det forhold, at køretøjet er blevet viderehandlet. Her har anklagemyndigheden vurderet, at man er nødt til at rejse en civil sag i fogedretten, før vi må tage ud og konfiskere bilen, siger Søren Frederiksen.

Tilbage står Henry Kristensen - uden penge og uden bil.

- Jeg håber, at politiet vil gøre deres arbejde og få mine penge tilbage. Men jeg er godt nok bekymret for, at politiet bare lader tiden flyve hen over sagen, så den havner i bunken af sager, der ikke rigtig bliver gjort noget ved. Danmark bliver jo et Eldorado for svindlere, når politiet ikke har nok betjente til at efterforske de her sager, siger han.