Sofie har Arbejdsmedicinsk Kliniks ord for, at hun fik angst og depression af den sexchikane, hun blev udsat for på sin tømrer-læreplads.

Nu er hendes tidligere mester dømt i Tvistighedsnævnet.

Det hele startede, da hun var 17-år og flyttede fra Sønderjylland til Holstebro for først at begynde på tømreruddannelsen:

- Det var i 10. klasse, at jeg fik øjnene op for, at jeg nok skulle være tømrer. Og da jeg endelig fandt en læreplads, var jeg bare vildt glad. Og mesteren fortalte mig, at han ville tage sig af mig som sin egen datter, så jeg følte mig også tryg, fortæller Sofie.

I dag er hun 20 år.

Hun har ikke længere en læreplads, og hendes første og foreløbig eneste møde med en "rigtig" arbejdsplads endte i depression og en erstatning for at være blevet udsat for verbal chikane - herunder seksuel chikane.

- Jeg synes ikke, at jeg er sart. Jeg er aldrig blevet kaldet sart. Men det her var langt over stregen, siger Sofie.

Sofie fik tildelt 25.000 kroner i godtgørelse for at være blevet udsat for verbal chikane - herunder seksuel chikane - og 40.000 kroner i godtgørelse for, at virksomheden havde væsentlig misligholdt uddannelsesaftalen.

Sofie er ikke den kvindelig lærlings rigtige navn. På grund af chikane og modstand har hun udbedt sig anonymitet for at fortælle sin historie. Avisen er bekendt med kvindens rigtige identitet.

De første uger som lærling gik sådan set fint for Sofie. Men så begyndte kommentarerne fra de øvrige ansatte i firmaet.

- Først var det ord som sæk, kost og kælling, fortæller Sofie.

Det var ikke rart. Men hun var ny. Hun kendte ikke jargonen, og hun fandt sig i det.

Men de grove skældsord blev kun værre, og efter et skoleforløb gik det over i decideret seksuel chikane.

- Jeg fik dagligt kommentarer som "sut min pik" og "du skal bolles bagfra", fortæller Sofie.

Når hun bukkede sig ned efter værktøj eller i forbindelse med arbejdet, så kunne hun opleve, at nogle af de ansatte i firmaet stillede sig bag hende og lavede "bollebevægelser".

Hvorfor gik du ikke til din chef?

- Det gjorde jeg også. Men kun en enkelt gang. Han sagde bare, at det var jargonen. Og kunne jeg ikke magte det, så skulle jeg nok overveje, om jeg var i det rigtige fag, fortæller Sofie.

Avisen har forsøgt at indhente en kommentar fra Sofies tidligere tømrermester, Jesper Vith Nielsen, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Til Fagbladet 3F fortæller han, at han er "ligeglad" med kendelsen, og at han efter episoden nu ikke ønsker at ansætte kvinder længere.

- Det, vi har fået ud af det her, det er, at vi aldrig skal have en pige som lærling igen, fordi det kan ikke lade sig gøre i den her branche, fortæller han til mediet og tilføjer:

- Så skal vi netop til at lave forskelsbehandling. Svendene har ikke opført sig anderledes over for hende, end de har gjort over for hinanden.

Ifølge oplysninger fra 3F afgav fire svende forklaring ud over tømrermesteren i Tvistighedsnævnet. Nævnet fandt dog, at forklaringerne ikke modbeviste Sofies forklaring om chikane.

Sagen er også nået til Christiansborg, hvor flere politikere – heriblandt digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) – er forargede over tømrermesterens reaktion.

- Det her er simpelthen ikke måden at løse sexisme på. Det er ikke kvinder i tømrerbranchen, der er problemet. Det er kulturen. Lav om på kulturen, så kvinder har lyst til at være der og lyst til at tage en erhvervsuddannelse, skriver Marie Bjerre på det sociale medie X.

Også Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance, har kommenteret sagen på X.

- Hvordan i alverden kan en chef udtale det? Hvad med at få styr på kulturen i din biks? Det er afgørende, at vi fortsat siger fra over fra sexistisk og respektløs adfærd. Det hører ingen steder hjemme, skriver Sólbjørg Jakobsen, der er politisk ordfører for Liberal Alliance, på X.

Hos Dansk Håndværk, som organiserer små og mellemstore tømrervirksomheder, er man trist over episoden med Sofie.

Det fortæller Morten Frihagen, direktør hos Dansk Håndværk, som organiserer små og mellemstore tømrervirksomheder, til Radio4 Morgen.

- Min første reaktioner er, at det bliver jeg trist over at høre. Jeg kan kun sige: "Hvor er det godt, at hun har sagt stop og sagt fra i forhold til adfærden og tonen", siger direktøren og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at vi oplever sammenstød ude på byggepladserne, fordi der indimellem er en hård jargon. Men det er noget, der er fokus på, og jeg vil sige, at vi oplever heldigvis, at det ikke er et generelt billede på branchen. Der er rigtig mange steder, hvor der er en god tone.

Direktøren fortæller herudover, at det ikke kun er kvinder, som efterspørger en ordentlig tone.

- Én ting er i forhold til kvinden her, men der er også mænd, som efterspørger en ordentlig tone ude på byggepladsen. Det er noget, som vi er meget opmærksomme på.

Morten Frihagen fortæller desuden, at man langt fra er i mål på området, men at det er et fokusområde.

- Der er noget kultur og tradition, der skal arbejdes med. Det hjælper ikke noget, at man ikke føler sig godt tilpas ude på byggepladsen. Derfor opfordrer vi også virksomheder til at få italesat, hvordan adfærden skal være på tværs af køn, siger han og tilføjer:

- Når det kommer til alt, så er det jo et ledelsesansvar, at man sikrer, at der er en ordentlig tone og en god trivsel.

Den danske stat lægger 205 millioner kroner til side for at afværge den potentielle miljøkatastrofe ved Randers-virksomheden Nordic Waste, som kort før jul blev ramt af et omfattende jordskred.

Desuden forventer Miljøstyrelsen at påbyde Nordic Waste at stille med et tilsvarende beløb som en såkaldt økonomisk sikkerhedsstillelse.

Det skriver både DR Nyheder og TV 2, efter de er kommet i besiddelse af et fortroligt aktstykke, som onsdag blev stemt igennem i Folketingets Finansudvalg.

Omtalen af det fortrolige dokument landede ganske få minutter efter nyheden om, at Miljøstyrelsen sendte et påbud i høring til Nordic Waste om, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den overhængende fare for miljøskade i Alling Å.

Over for Ritzau bekræfter Nordic Waste, at man har modtaget materiale fra Miljøstyrelsen.

- Det kigger vi nu igennem, lyder det.

Tirsdag aften udgav Randers Kommune en rapport - udarbejdet af COWI.

Heri fremgår det, at det ifølge beregninger vil tage op til to år, før jordskreddet er stoppet. Måske endda fem år, hvis det bliver en våd sommer.

Uden tiltag vil det medføre, at den nærliggende Ølst By vil blive begravet.

Frem til 7. januar har Randers Kommune fjernet 450 læs jord fra jordskreddet. Det svarer til blot 0,3 procent af al den jord, Nordic Waste opbevarer, oplyser kommunen.

Derfor står det klart, at det er urealistisk at transportere jorden væk. Det ville koste helt op mod 2,2 milliarder kroner at flytte alle 3 millioner kubikmeter, skriver kommunen.

Den gode nyhed er til gengæld, at de kæmpemæssige jordmængders bevægelse kan kontrolleres løbende, så den langsomme lavine af jord standses, og Ølst By ikke begraves.

Det er ikke kun staten, der forventer at betale for oprydningen af jordskreddet.

Nordic Waste blev tilsendt en afgørelse om at stille finansiel sikkerhed for de skønnede omkostninger ved oprydningen. Den sendes i høring hos virksomheden, og efter høringsfristen vil Miljøstyrelsen så træffe endelige afgørelser om påbud og sikkerhedsstillelse.

- Miljøstyrelsen har afgivet en bindende udtalelse om, at der er tale om en overhængende fare for en miljøskade, og Randers Kommune har truffet afgørelse herom, hvorfor reglerne i miljøskadeloven skal tages i brug. Heraf følger, at der skal udstedes påbud. Derfor har Nordic Waste A/S nu modtaget to påbud. Det ene pålægger virksomheden at lave afværgeforanstaltninger og sikre miljøet. Det andet pålægger virksomheden med kort frist at stille en sikkerhed for, at den kan betale for oprydningsarbejdet, udtaler miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Sagen bliver ved med at få opmærksomhed i regeringen. Statsminister Mette Frederiksen (S) kommenterede tirsdag eftermiddag sagen.

- Det er et almindeligt princip, at forureneren betaler. Jeg forstår, at der er givet påbud omkring det her, siger hun og henviser ellers til miljøministeren ifølge Ritzau.

Nordic Waste er varslet med en kort høringsfrist, der udløber onsdag. Herefter kan Miljøstyrelsen træffe afgørelse om at udstede de to påbud.

Baggrunden for varslingen er, at Randers Kommune siden 19. december har arbejdet med at forhindre et jordskred ved Nordic Waste, som i sidste ende kan få miljømæssige konsekvenser for Alling Å, Randers Fjord og i yderste konsekvens også Kattegat.

Men det har bestemt ikke været billigt at forhindre den katastrofe.

Fredag 12. januar har Randers Kommune sendt den første foreløbige opgørelse over udgifter, og den regning lyder på godt 41,5 millioner kroner.

- Da vi opgør pr. 9 januar 2024, er det regninger vi har fået fra den 19. december og frem til 9. januar. Men det er en foreløbig opgørelse, for der kan komme flere regninger for perioden. Det er derfor vigtigt at understrege, at det er den første foreløbige opgørelse, udtalte kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt, på kommunens hjemmeside.

Mandag aften løftede statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Berlingske lidt af sløret for, hvad danskerne kan forvente af den stort anlagte og længe ventede ældre-reform.

Men det fulde udspil lader vente på sig. Det vil regeringen først lægge frem om et par uger.

Derfor har Avisen Danmark forsøgt at få svar fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) på nogle af de spørgsmål, som udestår.

Indtil videre står klart, at regeringen vil gennemføre en tilsynsreform, der skal nedlægge både de 98 kommunale tilsyn og det statslige tilsyn. I stedet skal der oprettes ét tværkommunalt ældretilsyn, som skal føre tilsyn én dag om året.

Derudover skal de ældre i højere grad selv bestemme, hvilken hjælp de vil have af hjemmehjælperen. Det kalder regeringen “helhedspleje”.

Hvad kommer helhedspleje i praksis til at betyde for den ældre, ældreminister Mette Kierkgaard?

- Lad os sige, at den ældre har en aftale omkring fysioterapi i morgen, men vedkommende sover faktisk dårligt om natten på grund af angst og kommer derfor ikke ud ad døren til fysioterapeutttiden. Han har mere brug for at have en omsorgssamtale, starter Mette Kierkgaard og fortsætter:

- Som systemet er i dag, kan du ikke skifte fysioterapeuttiden ud med omsorgssamtalen, og det er den forskel, det vil gøre for den ældre.

Til Berlingske siger Mette Frederiksen, at man skal kunne vælge et bad fra, hvis man har brug for bare at kigge på billeder. Er det værdigt, at en ældre skal vælge et bad fra, hvis der skal være tid til at kigge på billeder med hjemmehjælperen?

- For at kunne hjælpe en borger, bliver man nødt til at starte i de ønsker og behov, som den enkelte ældre har. En del af problemet er i dag, at den ældre ikke føler, at hans eller hendes behov altid matcher det, der visiteres.

Bliver der generelt bedre tid?

- Altså som det er i dag - og sådan vil det også være fremadrettet - så skal de ældres behov dækkes.

Men minuttyranniet, som nogle kalder det, forsvinder ikke?

- Minuttyranniet er ikke en del af den her tankegang. Det kommer fra, at man udmåler ydelserne i minutter og sekunder. I dag er det typisk en visitator, der udmåler hvor meget tid, der skal være til rengøring og indkøb for eksempel, og som siger, hvornår det skal gøres.

- Fremover skal det private eller det offentlige kunne levere hele pakken for at give den ældre hele plejen, så du kan skifte rundt indenfor teams og indenfor en pose penge, i stedet for at det skal være præcis 12 minutter til opvask og rengøring på badeværelset på en specifik dag.

Skal der være en form for minimumspleje, hvis en borger er ligeglad med badet og altid vælger det fra?

- Det har jeg virkelig tænkt grundigt over, og jeg tror, at det grundlæggende handler om menneskesyn. Jeg mener, at langt de fleste ældre er kapable til at vurdere, hvilken hjælp de har brug for, når det sker i tæt dialog med medarbejderne.

Men er det et ja eller et nej til, at der skal være et minimumsniveau for pleje og rengøring?

- Nej, det er ikke sådan, at man siger, at alle skal have gjort rent i gennemsnitligt 10 minutter hver anden dag eller sådan noget. Der kommer ikke sådan en standard. I dag styrer vi efter standarder, og det er faktisk det regime, vi vil væk fra.

Selvfølgelig blev de to helt store vindere ved årets Emmy-uddeling serierne "The Bear" og "Succession". To vidt forskellige serier, men begge to fængslende og underholdende.

Fælles for begge serier er sublimt skuespil, overlegent styr på temposkift og den ene elegante replik efter den anden. Og så handler de om følelser. Store og små, varme og kolde, som forplanter sig til tv-seeren.

Disneys' "The Bear", der fik seks stjerner her i Avisen Danmark, foregår på en restaurant på randen af konkurs. Nu er det op til den unge Carmy at redde den, og det er både rørende, sjovt og vildt stressende at følge. Der er indimellem en så heftig puls i den serie, at den forplanter sig til ens eget blodtryk.

Penge er der til gengæld rigeligt af i HBO's "Succession", der handler om en hovedrig familie, hvor fire søskende slås om magten. Kort sagt: Rige røvhuller på randen af et kollaps. Hovedpersonerne opfører sig aldeles forfærdeligt, og det er fascinerende, at ingen er værd at holde med, og alligevel sidder man forfærdet og prøver at forstå dem.

"The Bear" vandt prisen for bedste komedieserie. Jeremy Allen White fik prisen for bedste mandlige skuespiller. Og hans medskuespillere, Ayo Ededbiri og Ebon Moss-Bachrach, vandt for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige birolle i en komedieserie. "The Bear" fik også priser for bedste instruktion og manuskript i en komedieserie.

"Succession" modtog seks priser for sin fjerde og sidste sæson i kategorierne bedste dramaserie, bedste instruktion og bedste manuskript. Kieran Culkin og Sarah Snook blev kronet som bedste mandlige og kvindelige hovedrolle i en dramaserie, og Matthew Macfadyen modtog prisen for bedste mandlige birolle i en dramaserie.

I det hele taget var det en god aften for HBO.

Værd at fremhæve fra stationens prisregn er også "The last of Us", som er en undergangshistorie tilsat zombier. Joel, som er en hærdet overlever, skal på vegne af en modstandsgruppe smugle den teenagemutte Ellie ud af en undertrykkende karantænezone.

Zombierne er slemme, men menneskene er værre og mere udspekulerede i deres farlighed. "The last of Us" er spændende, men det skønneste ved serien er, at hele afsnit er dedikeret til fascinerede og urovækkende sidehistorier.

Også HBO-serien "The White Lotus" vandt fortjent Emmy'er. Serien er en slags satirisk krimi, der foregår på feriesteder, hvor overklassen formår at smadre idyllen for sig selv.

Med i denne anbefaling fra HBO's vinderlister skal også dokumentarserien "100 Foot Wave" for sin fotografering. Det er historien om en mand på jagt efter en 30 meter høj bølge at surfe. Verdens største dønninger finder han i den lille portugisiske fiskerby Nazaré, og herefter er intet - hverken i hans liv, i fiskerbyen eller i surfer-verdenen - som det plejer at være.

Som fan af "The Crown" kan det undre, at der ikke var store priser til denne vidunderlige Netflix-serie om Elisabeth 2. af Storbritannien. Også Netflix-serien "The diplomat" havde fortjent hyldest. En begavet politisk serie, hvor vi følger en kvinde, nyudnævnt diplomat, og hendes meget selvstændige mand sno sig gennem både politiske og ægteskabelige kriser. Her skal man følge godt med for ikke at miste pointer og små antydninger.

Den tyske kvinde troede, hun havde mødt sit livs kærlighed.

Hun havde skrevet med ham gennem mere end et halvt år, hvor han havde tilkendegivet sin hengivenhed til hende, og mens han var ude at sejle, hændte en kæmpe tragedie. Hans lille datter, som kvinden selv havde set på de billeder, der lå på hans sociale medier, døde.

Opslugt af betagelse og medfølelse med sin store langdistancekærlighed, tøvede hun derfor ikke med at betale de 1000 euro, han bad hende om, til bedemanden, der oven i købet dukkede op hjemme hos hende for at hente pengene.

Men ”bedemanden” var en svindler. Nøjagtig ligesom den eller de personer, kvinden havde skrevet og talt med gennem de godt seks måneder.

Hun var blevet udsat for "love scamming". En type svindel, hvor svindlere udnytter folks følelser for at narre penge ud af dem. Ofte udgiver svindlerne sig for at være interesserede i et romantisk forhold og opbygger tillid til deres ofre over tid ved at skrive alt det, offeret gerne vil høre.

Det kan foregå via sociale medier, mails eller datingtjenester. Når der så er etableret tillid og følelser, begynder svindlerne af bede om penge under forskellige påskud, og intet er tilsyneladende helligt. Heller ikke at lyve om en lille piges tragiske dødsfald.

Det var Christian Bøvings datter, der var den lille pige. Og lad os endelig understrege, at hun heldigvis ikke er død. Og ham, den tyske kvinde skrev med, var heller ikke Christian Bøving selv, men derimod nogle svindlere, der havde suget hans sociale medier tørre for oplysninger og billeder af ham, som de så brugte til at narre kvinden med.

Eksemplet er blot ét ud af mange, som Christian Bøving har oplevet. Han er en umiddelbar god pakke for sådan nogle svindlere, for han er både læge, har en militærkarriere og en tv-karriere med sig, er erhvervsmand, ser flot ud og har delt mange billeder på de sociale medier. Så han er taknemmelig at arbejde med, når der skal manipuleres og gøres ved, set med svindlerbriller.

Med et liv som både et semikendt og et med egne ord åbent menneske har han altid valgt at have åbne profiler på sine sociale medier. Lige indtil for godt tre måneder siden, hvor han valgte at gøre dem lukkede, og han satte sig til at gennemgå sine tusindvis af følgere på både Facebook og Instagram med en tættekam.

- Jeg smed over 3.000 ud og anmeldte dem, alene fordi det lignede falske profiler, siger Christian Bøving, som anslår, han på daglig basis anmelder omkring 30 falske profiler til Meta.

Især i de senere år har han oplevet, at hans billeder og navn bliver misbrugt af svindlere med speciale i love scams over hele verden. Den tyske kvinde er således blot én ud af mange.

- Der sidder to kvinder i USA, der er helt overbeviste om, at de er forlovede med én, der sjovt nok ligner mig, fordi ”han” er skabt med mine billeder. Og de tror, at det er mig – altså den ægte Christian – der er svindleren. Det er helt vildt, siger Christian, som hver dag bruger omkring en time på at anmelde falske profiler eller svare på henvendelser fra venner, der har opdaget misbrug af hans billeder, eller fra mennesker, der tror, han er en anden.

- Det er helt håbløst at anmelde noget til Meta, og politiet er magtesløse. Måske fordi de slet ikke kan følge med, og så sidder svindlerne jo alligevel i Afrika eller i Asien, når det kommer til stykket, siger Christian.

Han er et på mange måder rationelt og nøgternt menneske. Men når han skal være helt ærlig, så går det ham på, at han står i den situation, hvor hans billeder bliver misbrugt. Det er dels på grund af omfanget og den tid, han bruger på det. Men han føler også oprigtigt med de mennesker, det går ud over.

- Jeg har selv engang prøvet at stå i den situation, at et menneske, jeg troede fandtes, slet ikke var, hvad vedkommende gav sig ud for at være. Jeg var smaskforelsket, og det påvirkede mig dybt, for man bliver ulykkelig, forvirret, begynder at tvivle på alt og alle, får tankemylder og alting. Det er som om, hele tæppet bliver trukket væk under en, for det er en tillid, der er bygget op over tid på en virkelig nederdrægtig måde, siger Christian.

Han har for nylig medvirket i en større artikel om "love scamming" i avisen The Times, hvor en engelsk kvinde står frem og fortæller, hvordan hun blev narret med netop Christians billeder. En del af kommentarerne på de sociale medier gik lynhurtigt på at slå verbalt på hende. For hvordan kunne hun dog tro, at sådan én, der så ud som Christian og havde et liv som ham, kunne falde for hende, hvor naiv kunne man lige være og så videre.

- Sådan en rigtig ond tone. Og ved du hvad? Det skal man stoppe med. For det kan ske for alle! De er så snedige og kyniske, at de gør hvad som helst. Og hvis du er i tvivl, om du selv er så klog, så bare lige tænk på, om du ikke også selv er kommet til at hoppe i fælden og klikke på et falsk link i en mail eller en sms. Så tænk engang at blive groomet over længere tid, hvor der bliver leget med dine følelser, og dine parader er nede, fordi du viser din sårbarhed over for det, du tror, er et ægte menneske, over længere tid, siger Christian.

Ud over at passe sit arbejde som læge i Varde, har han en hudplejeserie, Lucia Care, sammen med sin veninde og læge-kollega Nanna Kirkebjerg. De to har også netop åbnet en stressklinik i hjertet af Odense, og i den forbindelse ville det være naturligt for Christian at bruge billeder af sig selv som en del af markedsføringen.

Men han er nærmest blevet paranoid med at dele billeder af sig selv, som han ikke har vandmærket.

- Så det har helt klart påvirket min måde at drive forretning på også. Det, kan nogen jo så godt mene, er et luksusproblem. Men det er en konsekvens, siger Christian.

Selvom han har gjort sine profiler på de sociale medier private, så han skal godkende alle dem, der vil ind og følge ham, så oplever han stadig at hans billeder misbruges. Også de nye. Og det er klamt, synes han.

- Jeg var på ferie med min kæreste i Norge i julen, og jeg har allerede oplevet, at nogle af de billeder, jeg delte derfra, har været brugt af svindlere. Det betyder jo, at selvom jeg synes, jeg gør alt for at tage mine forholdsregler og har smidt masser af følgere ud, fordi de så mistænkelige ud, så er der stadig nogle svindlere, der er inde og kan følge med. Det er vildt ubehageligt, siger Christian, som aldrig mere deler billeder af sin datter på de sociale medier.

Hvorfor deler du din historie?

- Det gør jeg af to grunde. Dels for at opfordre alle til at gøre deres profiler private, for det her kan ske for alle. I princippet kunne det lige så godt være dig og dine billeder, der blev misbrugt. Og så gør jeg det for, at man ikke skal gå rundt og skamme sig over, hvis man falder for noget, der er falsk ude på nettet. Man skal være virkelig opmærksom og vide, at der sidder svindlere ude i verden, der er virkelig kyniske og virkelig dygtige til at lege med folks følelser, og det er ikke bare en masse dumme mennesker, der falder for love scams. Det kan lige så godt være dig og mig.

Danmarks eneste formidler af internationale adoptioner, Danish International Adoption (DIA), stopper sit virke.

Det er blevet besluttet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i DIA, efter at man er blevet ramt af en række sanktioner fra Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Det oplyser DIA i en pressemeddelelse tirsdag.

Det er styrelsen og ministeriet, der fører tilsyn med adoptionsbureauet.

- Det en tung beslutning at skulle tage for bestyrelsen i DIA. Men vi ser ingen anden udvej, siger Anne Friis, der er næstformand for bureauets bestyrelsen, i meddelelsen.

- Området for international adoption kan ikke længere, under de aktuelle vilkår i Danmark, drives af en ngo som vores.

DIA beskriver ikke de konkrete sanktioner i meddelelsen.

Fredag oplyste Ankestyrelsen DIA om, at styrelsen indstiller til social- og boligministeren at stoppe formidlingen fra DIA's største formidlingsland, Sydafrika.

Mandag meddelte ministeriets departement så, at DIA's fem øvrige landeaftaler suspenderes i en periode.

Aktuelt står der 36 ansøgere på venteliste fordelt på seks lande.

I en pressemeddelelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet siger områdets minister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun har stor forståelse for den svære situation, som de familier, som venter på at adoptere, står i nu.

- Det er en ulykkelig situation. Formidling til international adoption handler om mennesker og menneskeskæbner. Når vi hjælper et barn til en ny familie på den anden side af kloden, skal der være den nødvendige sikkerhed for, at adoptionen er gennemført på ordentlig vis i forhold til de biologiske forældre, lyder det fra ministeren.

Rosenkrantz-Theil kan ikke svare på, hvad der skal ske på hverken kort eller lang sigt i forhold til den internationale adoptionsformidling.

De 36 på venteliste vil blive kontaktet af myndighederne "hurtigst muligt" og orienteret om den videre proces. Adoption vil stadig kunne lade sig gøre for nogle af dem, hvor der er gennemført et match. De sager vil blive behandlet individuelt af Ankestyrelsen.

Men det er altså for tidligt at svare på, hvad der kommer til at ske fremadrettet, lyder det fra ministeren.

- Vi skal tage stilling til, om vi kan garantere, at der ikke foregår eksempelvis handel med børn, eller at der er forældre, der bliver franarret deres børn, for at de kan blive bortadopteret til Danmark.

- Inden vi sætter adoptionsformidling i gang igen, skal vi være sikre på, at den konstruktion, vi har lavet, forhindrer, at de ting foregår, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Beslutningen om at dreje nøglen om i DIA skal også ses i lyset af udviklingen på området for adoptioner i Danmark.

Ifølge DIA blev der fra midten af 1970'erne og frem til 2010 årligt adopteret 400-500 børn til Danmark.

De seneste tre år har antallet ligget på mellem 20 og 40 børn årligt.

Ifølge Mikael Baden, der er medlem af DIA's bestyrelse, er man nu kommet så langt ned i antallet af samarbejdslande og adoptioner, at man ikke kan løfte opgaven længere.

- Vi står et sted, hvor bæredygtigheden i konstruktionen ikke holder længere, og det ikke længere er holdbart at kunne drive det inden for de politiske rammer, siger han.

Det er ikke første gang, at bureauet og Ankestyrelsen støder hovederne sammen.

I slutningen af november sidste år kunne DR berette, at bureauet modtog hård kritik for håndteringen af adoptioner fra eksempelvis Madagaskar.

Ifølge Ankestyrelsen havde DIA handlet i strid med adoptionsloven. Konkret handlede kritikken om det punkt, der går på, at man ikke må tjene penge på adoptioner.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at DIA også har begået fejl, og at man berettiget har modtaget kritik, siger Mikael Baden.

- Og det er ikke nogen hemmelighed, at forholdet mellem styrelsen og DIA har været udfordret, lyder det videre.

DIA's formidling af internationale adoptioner har været reguleret igennem en akkrediteringsaftale, der løbende er blevet fornyet af Ankestyrelsen.

Styrelsen har også ansvaret for godkendelse af hvert samarbejdsland og hver enkelt adoption.

- Som led i akkrediteringsaftalen er der udarbejdet en beredskabsplan, i tilfælde af at DIA's arbejde skal ophøre, skriver adoptionsbureauet i pressemeddelelsen.

/ritzau/