I et engelsksproget jobopslag søgte en restaurant efter "en kinesisk kok", og det må man ikke, har Ligebehandlingsnævnet netop afgjort efter en klage, der blev indsendt 8. april sidste år.

En mand med dansk statsborgerskab og en kokkeuddannelse i rygsækken ville søge jobbet som kok i en kinesisk restaurant, men han følte sig afvist, da han ringede til restauranten for at høre mere om jobbet.

Telefonsamtalen fik ham til at sende en klage om forskelsbehandling til Ligebehandlingsnævnet, der afgør sager om forskelsbehandling på baggrund af køn, etnicitet og seksualitet. Manden forlangte en godtgørelse på 150.000 kroner svarende til seks måneders løn, fordi han følte sig diskrimineret på sin etnicitet og race. Manden søgte aldrig jobbet.

Hvad der helt præcist blev sagt under den telefonsamtale er manden og restauranten ikke enige om.

Manden mener, at der blev sagt, at restauranten kun ville ansætte personer med kinesisk ophav, mens restaurantens chef siger, at det aldrig er blevet sagt, men at der derimod blev sagt, at det ikke var nødvendigt at være af kinesisk oprindelse, og at der med "kinesisk kok" mentes en kokkeuddannet person, der skal lave kinesisk mad.

Jobopslagets ordlyd om at søge en "kinesisk kok" var i strid med annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingsloven og restauranten "har handlet i strid med forbuddet om annoncering efter personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse," lyder det i nævnets afgørelse.

Overskriften ”Søgning efter en dygtig kinesisk kok: Rekruttering af en dygtig kinesisk kok”, og den indledende tekst var i strid med loven:

- Vores fine dining restaurant søger en talentfuld og erfaren kinesisk kok til at slutte sig til vores team. Som dygtig fagmand med en passion for at skabe autentisk kinesisk køkken, vil du være ansvarlig for at tilberede og præsentere vores menupunkter til de højeste standarder for kvalitet og præsentation, lød det i jobopslaget, og det må man ikke skrive i et jobopslag, har nævnet afgjort.

Nævnet har ikke mulighed for bevise, hvad der er blevet sagt i telefonsamtalen og dømmer derfor kun for jobopslagets ordlyd.

Ligebehandlingsnævnet anbefaler i sin afgørelse, at restauranten får en bøde, men påpeger, at det kun er politiet, der har bemyndigelse til at hive bødehæftet frem.

Næppe nogensinde før har så mange journalister og fotografer stillet sig i kø for at høre om et projekt om energieffektivitet.

Men det skete torsdag morgen på en metrostation under Warszawas nationalstadion. Efter kropsvisitering af alle tilhørerne ankom kong Frederik med Mr. Danfoss, Jørgen Mads Clausen, og den danske ambassadør.

Sammen tog de opstilling på en afspærret perron med et skinnende renvasket metrotog som kulisse.

Jørgen Mads Clausen, som kalder sig bestyrelsesformand emeritus efter en livslang indsats for industrikæmpen Danfoss, er ekspert i at udnytte et kongeligt erhvervsfremstød.

Og det er på den måde, at der bliver skabt uhørt stor opmærksomhed om Danfoss’ nye løsning, der måske skal indføres i Warszawas metrosystem. Danfoss kan opfange overskudsvarmen fra metrotogene, og med hjælp fra varmevekslere kan det omsættes til fjernvarme, der kan dække behovet i 14.000 polske husstande.

Helt konkret skal der bare underskrives en aftale om at undersøge mulighederne for sådan en løsning i Warszawa. Det er meget uforpligtende, men mere er der heller ikke behov for.

Viceborgmesteren fra Warszawa holdt tale på sit modersmål. Han udtrykte formentlig taknemmelighed over det danske besøg. Den lille mand kender sin by. Modsat de habitklædte danskere bar han en praktisk vinterjakke og et stort halstørklæde, for der er iskoldt på metrostationen.

Kong Frederik skulle ikke sige noget. Han holdt sig tæt på Jørgen Mads Clausen og klimaminister Lars Aagaard. Mens direktøren for Warszawas metro højtideligt underskrev aftalen, småsnakkede kongen med ministeren, og det så ikke så pænt ud på billederne.

Snart var det overstået. Kongen og hans følge forlod metrostationen, der kunne genåbne for byens borgere.

Jørgen Mads Clausen var tilfreds.

- Det er en verdenssensation, vi viser hernede. Spildvarme er den største vedvarende energikilde, der findes i verden. Det gode er, at der er ingen, der er modstandere af at genbruge varme. Det støjer ikke, det forstyrrer ikke naturen, og der er ingen giftudledning eller radioaktiv stråling. Det er bureaukrati, der er den største forhindring, siger han til Avisen Danmark.

Han er ikke i tvivl om effekten af fremstødene, der også omfatter en stor gallamiddag, hvor den danske ambassadør er vært. Når det danske statsoverhoved - kongen - møder op, stiller polakkerne med deres præsident. Og så er det ikke svært at lokke sine forretningsforbindelser med.

- Hvis du bare vil mødes med dine kunder, så siger de, at de kender dine produkter. Men kan du invitere dem til sådan en middag, så kommer de. Så har du nogle få minutter, hvor du kan forsøge at gøre dem interesseret (i dine produkter, red.), siger Jørgen Mads Clausen, der er tæt forbundet til kongehuset og holder meget af kong Frederik og hans indsats for danske virksomheder.

- Det var ikke, fordi dronningen gjorde noget forkert, men hun interesserer sig mere for kultur, sang og musik. Der er Frederik helt anderledes, og det er rigtigt fint, siger Jørgen Mads Clausen.

Danske landbrugsvirksomheder er også med, og på Warszawas universitet står Danish Crowns topchef, Jais Valeur, selv og fylder spegepølser op på et bord, hvor kongen senere skal defilere forbi.

Danish Crown har 9500 ansatte i Polen og en årlig omsætning på ni milliarder kroner. Ingen danske virksomheder har investeret mere i Polen end Danish Crown.

Jais Valeur ved præcis, hvad han får ud af at følge med kongen, og han er ikke kommet for at sælge pølser. Han skal hjælpe sin nye polske direktør med at opbygge et netværk.

- Vi kommer fra et meget lille land, og jeg kender de fleste ministre, og de kender mig. Vi har ret nem adgang til politikere og embedsmænd. Polen er meget større, og der er en større magtdistance. Med et kongebesøg får vi adgang til folk fra øverste hylde, siger Jais Valeur.

Til gallamiddagen var der lagt en snedig bordplan, og Jais Valeur sad ved siden af den polske landbrugsminister.

- Så har vi mulighed for at kontakte ham, hvis der er noget, vi gerne vil diskutere i forhold til landbrug i Polen, siger Jais Valeur.

Det er ikke kun gamle, danske milliardvirksomheder, der er taget til Polen. Ishøj-virksomheden UXV Technologies, der har 10 år på bagen, har inden for få år deltaget i kongelige erhvervsfremstød både i Vietnam, Indien og nu Polen.

Virksomheden blev stiftet af Steven Friberg og leverer udstyr til både forsvarsindustrien og civile virksomheder, der har brug for fjernstyring og sensorer til en bred vifte af droner og robotter.

- Vi har inviteret nogle kunder, og så forsøger vi at sætte præcisionslandbrug på agendaen, siger Steven Friberg.

Kan du mærke, at det gør en forskel at være med i disse fremstød?

- Ja, vi får netværk, som vi har svært ved at skabe, når vi sidder i Ishøj. Når vi er en del af en delegation, så kan vi tiltrække de potentielle kunder. Det skete i forlængelse af besøget i Indien, siger Steven Friberg.

De store erhvervsorganisationer har været med i planlægningen af erhvervsfremstødet, der har tiltrukket 59 danske virksomheder. Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, har høje forventninger til, hvordan kong Frederik også fremover vil stille op til erhvervsfremstødene.

- Han har i hvert fald været erhvervslivets kronprins. Vores kongepar har det, der skal til for at hjælpe erhvervslivets interesser. Det giver adgang til beslutningstagere på et højt niveau, og det vil ellers kræve rigtig lang tid for mange virksomheder at nå ud til de samme mennesker, siger Lars Sandahl Sørensen.

Kan det betale sig for virksomhederne?

- Vi spørger hele tiden vores medlemmer, om de får noget ud af at deltage i dette her. Det er jo frivilligt at deltage, og det koster ovenikøbet tid og penge at være med. Det vil vi ikke gøre, hvis det ikke var værdifuldt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Måske lander Jørgen Mads Clausen en solid kontrakt til Danfoss. Der er i hvert fald mange, der nu ved en masse om den overskudsvarme, der kan trækkes ud af storbyernes metrosystemer.

Vil du have et bad, en kop kaffe eller gjort rent?

Sådan kan det i fremtiden lyde, når hjemmeplejen banker på døren.

For de ældre skal selv vælge, hvad de vil have hjælp til. Sådan lyder det i regeringens nye ”helhedspleje.”

Men forslaget møder kritik fra blandt andet, Tine Rostgaard, som forsker i ældre og velfærd på Roskilde Universitet,

Hun kalder det "billedsprog," som "er ret langt fra virkeligheden."

For det kan være svært at tilsidesætte hjælp som at komme ud af sengen og få rengjort sine sår, hvis den ældre har behov for det.

Det kan betyde, at der i realiteten er meget få ting, den ældre har mulighed for at vælge imellem.

- Det kan man måske med rengøringen, men vi skal huske, at det er der meget lidt tid til. Der er måske et kvarter hver 2., 3., 4. uge – i nogle kommuner endda hver 5. uge – og så er det svært at springe en rengøring over, siger Tine Rostgaard, til Politiken.

Det problem mener ældreminister Mette Kierkgaard (M) kan løses mellem medarbejderne og den ældre selv.

- Men man skal huske på, at kommunen starter med at vurdere, hvilke behov som Fru Jensen har. Hvis det viser sig, at hun hellere vil have hjælp til indkøb og har svært ved det, så må man indlede dialogen igen. Og så kan det være, at hun har brug for en pakke, der er lidt mere omfattende, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).

På papiret lyder det godt med mere selvbestemmelse, men kan det ikke være svært at vælge rengøring fra, hvis den kun kommer hver anden, tredje eller fjerde uge, og du ikke kan fravælge at komme ud af sengen og få sårpleje?

- Det hele starter med den enkelte ældres behov. Hvis behovet er sårpleje og hjælp til at komme op om morgenen, så er det det, der er afgørende. Hele ideen med selvbestemmelse er også, at medarbejderne får Fru. Jensens behov ind på radaren, i stedet for det er en køreliste og en opgave, der skal løses. Det er en opfordring til, at man ser mennesket, siger Mette Kierkgaard.

Et andet dilemma i det nye ældreudspil er, hvad man gør, hvis den ældre fravælger badet, selvom det er tydeligt, at der er behov for det.

Og hvordan man sikrer, at borgere med begyndende demens også får den rigtige pleje, når der ikke er minimumskrav til plejen, og de ikke selv kan italesætte deres egne behov.

Hvis de ældre med demens ikke ønsker et bad, men medarbejderne vurderer, at der er behov. Hvem trumfer så?

- Jeg tror, at det er en for firkantet og forkert måde at se det på. I sin grundessens er det jo den ældre, der bestemmer. Ældrepleje handler ikke om magtanvendelse. Men når man taler med fagpersoner på området, så er det her, at de fagligt dygtige medarbejdere bruger deres ekspertise til at finde nøglen til de ønsker og behov, der er, siger Mette Kierkgaard.

Hvis medarbejderne vurderer, at der er behov for et bad, er det så i sidste ende medarbejderen, der bestemmer, om den ældre skal i bad eller have gjort rent?

- I sidste ende er det borgeren, der bestemmer. Men det er netop her, det er vigtigt, at de fagligt dygtige medarbejdere lærer de ældre at kende. Det bliver et samspil, hvor de sammen finder frem til den bedste hjælp. Derfor lægger vi stor vægt på, at det er de samme ansigter, der kommer, og at medarbejderne har frihed til at handle.

Hvis vi har at gøre med en svækket ældre person, der har demens eller har svært ved at udtrykke sine behov, og personen siger, at de ikke ønsker et bad, står vi så i en situation, hvor vedkommende slet ikke får et bad?

- Men det er jo heller ikke sådan i dag, at du tvinger folk i bad. Vi kan skabe nogle rammer for, hvordan du bedre kan hjælpe borgeren. Derfor er det så vigtigt, at vi får skabt et rum, hvor vi kan prioritere og se mennesket, i stedet for at kigge på kørelisten, siger Mette Kierkgaard.

Politiets nye motorcykler fra Ducati, som der er indgået en aftale om levering med til en værdi af op mod 150 millioner kroner, skulle være betjentenes nye alsidige arbejdshest.

Men efter en betjent mistede herredømmet over motorcyklen i et voldsomt styrt under en testkørsel – og gled mere end 100 meter over asfalten - har flere politikredse haft betænkeligheder ved at køre på Ducati’erne.

I flere kredse har man haft forbudt betjentene at køre på de nye motorcykler, og Rigspolitiet har indført en hastighedsbegrænsning, mens man samarbejder med leverandøren om at undersøge, hvorfor det dyre indkøb ikke fungerer, som det skal.

Det har Avisen Danmark og JydskeVestkysten beskrevet de seneste dage.

Og det er en historie, der vækker opsigt på Christiansborg.

Retsordførerne i Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti - Peter Kofod og Karina Lorentzen - vil nu have justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at forklare, hvad der er op og ned i sagen.

- Det her lyder helt vildt, og det skal vi have undersøgt. Derfor går vi til justitsministeren for at få nogle svar på, hvordan det her hænger sammen. For det siger sig selv, at politiet skal have det allerbedste isenkram, siger Peter Kofod til Avisen Danmark.

Han undrer sig over, at det først er, da man har modtaget de første sendinger fra Ducati – og en betjent kører galt – at der bliver tvivl om, hvorvidt motorcyklerne lever op til kravene.

- Det er meget sent. Polititjenestemænd skal ikke komme til skade, når de går på arbejde og sætter sig op på motorcyklerne. Deres udstyr skal kunne holde til lidt af hvert. Derfor bekymrer det mig rigtig meget, at det først er, når de kører galt, at der gribes ind, siger Peter Kofod.

Karina Lorentzen havde ikke hørt om, at der var problemer med politiets nye motorcykler, før hun læste om det i avisen.

Hun hæfter sig ved, at der stadig er mange ubekendte i sagen, hvorfor hun vælger at gå til ministeren.

- Lige nu er det svært at sige, hvor fejlen ligger. Men det er helt afgørende, at politiet har funktionelle motorcykler, siger hun til Avisen Danmark.

- Hvis politiet har gjort sit arbejde i forsøget på at sikre, at motorcyklerne lever op til deres krav, må vi så undersøge, hvilke muligheder vi har for at slippe ud af kontrakten, fortsætter hun.

Også de Konservatives retsordfører, Mai Mercado, udtrykker kritik over de problemer, der er opstået efter indkøbet af de nye motorcykler.

- Det lyder forrykt, at der er blevet indkøbt nye motorcykler til politiet, som viser sig at være så fejlbehæftede, at de nu udgør en sikkerhedsrisiko for vores betjente, skriver hun i en mail til Avisen Danmark.

Hun forstår godt, at politiet ikke vil oplyse, hvor hurtigt motorcyklerne faktisk må køre under den hastighedsbegrænsning, Rigspolitiet har indført. For så vil de kriminelle jo kunne køre fra betjentene.

- Men skaden er allerede sket. For nu ved alle kriminelle, at motorcyklerne ikke kan ramme den hastighed, de er udset til, og det giver formentlig de kriminelle mere benzin i blodet, hvilket risikerer at gå ud over helt almindelige borgere, der risikerer at blive fanget i en biljagt.

- Justitsministeren må forholde sig til, hvornår ministeriet kan forvente at få håndteret det problem, så motorcyklerne stadig kan skyde en høj fart, uden at motorcykelbetjentene udsætter sig selv eller andre for fare, skriver Mercado.

De store prisfald på elbiler er ved at ebbe ud. Der kan godt komme nye prisnedsættelser, men det bliver i småtingsafdelingen i forhold til de voldsomme prisdyk, som især er drevet af Tesla fra januar 2023. Det vurderer flere eksperter. De mener også, at det prismæssigt set er blevet mere sikkert at købe elbil nu. I hvert fald på kort sigt. Til gengæld slås bilgiganterne nu om forbrugerne med billig finansiering og leasing som våben.

- Hvis vi kigger på det europæiske marked lige nu, er elbilerne i Danmark relativt billige. Producenterne har heller ikke meget mere at give af, hvis de skal tjene penge, og så er der bare brug for fred og arbejdsro over hele linjen i bilmarkedet, forklarer Jan Lang, markedsanalytiker på brugtbilsitet Bilbasen.

Han mener, det er for tidligt at konkludere, at de seneste voldsomme prisfald er absorberet i priserne på brugtbilmarkedet, men vi er tæt på trods de store klumper af prisdyk. Senest med Skoda, som pludseligt sænkede priserne på modellen Enyaq med op til 105.000 kroner i forhold til de priser, mærket meldte ud i september sidste år.

Prismæssigt kan der mere blive tale om nålestiksoperationer, hvis efterspørgslen efter nye elbiler er for lille. Bilproducenterne kan levere, og der skrues ikke ned for produktionen. Her er Tesla stadig den, der har råderum til flere prisnedsættelser, mener Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM. Jan Lang fra Bilbasen supplerer, at det nok er Tesla 3, der får næste prisnedsættelse. Men ikke voldsomt.

Ud over lavere priser på selve bilerne har producenterne også skærpet konkurrencen på finansiering og leasing. I januar ramte Tesla markedet med et billån til en fast rente på 1,99 procent de første tre år af lånets løbetid med 20 procent i udbetaling. Det betyder, at man kan finansiere en Tesla Y for knap 2700 kroner om måneden. Efter de tre år er gået, er renten 5,28 procent, som er mere i trit med det normale marked.

- Billig finansiering er blevet et af midlerne til at lokke køberne til. Men privatleasing spiller også en større og større rolle. Kineserne har blandt andet sendt elbilen BYD Dolphin på markedet til en leasingpris på 2500 om måneden med 10.000 kroner i udbetaling. Det er billigt, siger Ilyas Dogru.

Igen lyder rådet, at hvis man ikke vil hænge på risikoen for prisfald, er det er god idé at lease og dermed lade leasingselskabet hænge på risikoen.

- Desuden gælder det stadig, at har man et bilbudget på cirka 200.000 kroner, er elbilerne ikke gode nok endnu. Der bliver for meget bøvl med kort rækkevidde og lange ladetider. Men har man over 300.000 kroner at gøre med, er elbilen en vinder. Også fordi strømmen er billig, siger Ilyas Dogru.

SF-profilen Karsten Hønge kom i modvind i 2019, da han efter at være valgt til Europa-Parlamentet gav sin plads videre til en partikollega. Han var med egne ord opstillet som "hjælperytter" til spidskandidat Margrete Auken, og strategien lykkedes så godt, at SF lidt overraskende fik to mandater i Bruxelles.

Pludselig stod Hønge med to store politiske job - et på Christiansborg og et i Europa-Parlamentet. Næsten 20.000 vælgere ved EU-valget kunne se deres personlige stemme blive vekslet til en helt anden kandidat. Hønge blev både kaldt for en fusker og en magtmisbruger, og han indrømmede da også selv senere, at han aldrig skulle have været stillet op til EU-valget.

Nu betræder folketingsmedlem Victoria Velasquez fra Enhedslisten Hønges beskidte sti og kan om et halvt år potentielt stå med to krævende politiske job på hånden. Og det ene er hun slet ikke interesseret i.

Velasquez har meldt sit kandidatur til EU-valget i juni uden nogen personlig ambition om at arbejde som EU-politiker. Hun er det, som går under betegnelsen "fyldkandidat", hvor hun skal støtte partiets egentlige kandidater ved blandt andet at deltage i valgkampen og sælge Enhedslisten EU-politik. Og naturligvis som kendt folketingspolitiker stå på valgsedlen under liste Ø.

Victoria Velasquez er sandsynligvis ikke den eneste, der skal spille en rolle som blikfang og billetsælger - godt nok til en helt anden persons forestilling. Og hun er helt åben omkring det. Men det er en ringe trøst for hende og de danske politikere. For det er sådan noget, der kan puste til politikerleden, som i min optik ellers generelt er helt ude af proportioner.

Men hvorfor skal man som vælger skelne mellem kandidater, der reelt gerne vil vælges, og kandidater, som groft sagt holder en for nar?

Karsten Hønges kampagneslogan "Ikke mere pis - tid til klar tale" kom endelig til sin ret, da han efter sin kovending i 2019 opgav at forklare sig over for TV2: "Det var sgu da ikke særligt klogt, og jeg gider i hvert fald ikke komme med lange undskyldninger, bortforklaringer og politikerpølsesnak".

Victoria Velasquez og andre, der går med samme planer, bør lytte til en bagklog Hønge. Andet er helt godnat.