Det er velkendt, at elbilernes rækkevidde er ramt af de kolde januartemperaturer. Nu rammer tekniske problemer også de lynladere, der skulle gøre det nemt at holde elbilerne kørende.

Hårdest ramt er Clever, som er Danmarks største ladeoperatør til elbiler. Virksomheden har over 600 lynladere spredt rundt i landet, og der meldes nu om talrige fejl på laderne.

- I fredags var det 41 lynladeudtag, der havde fejl. I dag, mandag, er tallet nede på 23, så det går fremad. Men det er klart, at det skaber meget frustration, og der er ekstra travlhed hos vores kundeservice og i vores drifts-team, siger Stephen Kastberg Haar, kommunikationsansvarlig hos Clever.

Kan tallet ske at være højere, fordi I simpelthen ikke kan se, at der er lynladere, der fejler?

- Nej, for vi har haft folk rundt i hele landet og gennemgå vores lynladenetværk manuelt, så vi er sikre på, hvor vi står, siger Stephen Kastberg Haar.

Lynladere er ofte placeret langs motorveje, ved indkøbscentre og supermarkeder. Her kan en elbil typisk få fyldt det meste af batteriet op på 30-40 minutter.

Men ifølge Facebook-gruppen Clever Forum Danmark, der har over 30.000 medlemmer, har mange Clever-kunder oplevet defekte lynladere på det seneste.

- Det skyldes en fejl fra producenten, og det rammer ladeoperatører over hele Europa, som har ladeudstyr fra den leverandør. Det rammer også andre selskaber i Danmark, som har købt det samme udstyr, siger Stephen Kastberg Haar.

Han forklarer, at der både er tale om fysiske fejl i hardwaren og softwarefejl.

Hardwarefejlen kræver udskiftning af nogle komponenter, som nu er en mangelvare, fordi fejlen er gældende i en lang række lande.

Softwarefejlen betyder, at en lynlader går i sort med slukket skærm, som naturligt frustrerer den bilist, der mangler strøm til sin bil.

- Så ser det ud til, at den ikke virker, men det gør den faktisk. Det kræver en opdatering, som vi gennemfører i nat (natten til tirsdag, red.), og det skulle gerne løse de udfordringer, siger Stephen Kastberg Haar.

Clevers lynladere kommer fra producenten Alpitronic, der ligger i Bolzano i Norditalien. Den samme type lynladere benyttes blandt andet af Circle K og Shell i Danmark. Her meldes der ikke om generelle problemer på lynladerne.

- Vi havde for et par uger siden et problem med, at nogle ladere ikke leverede den effekt, de skulle, men det er nu løst, siger Søren Møller Maretti, direktør i DCC Energi Mobility, der driver Shell-stationerne i Danmark.

Han oplyser, at man efter nytår gennemførte en software-opdatering for at rette en fejl, men ikke siden da har oplevet problemer.

Heller ikke Circle K genkender billedet af, at der skulle være større problemer med Alpitronic-laderne.

- Umiddelbart har vi ikke de store udfordringer og kan godt holde vores mål for oppetid. De få fejl, vi oplever p.t., er forholdsvis nemme at fikse fra computeren, siger Morten Christensen, pressekontakt hos Circle K.

Alpitronic benyttes også af den store europæiske ladeoperatør, Ionity, der ejes af en række bilmærker og også driver lynladere i Danmark. Avisen Danmark afventer svar på, om virksomheden genkender de problemer, som Clever omtaler.

Clever, der er en pioner på det danske lademarked, meddelte mandag, at man sætter yderligere fart på udbygningen af ladenetværket med en investering på mere end en milliard kroner i 2024.

Pengene skal dels bruges til at opføre 500 nye lynladepunkter over hele Danmark, så Clever runder 1.100 lynladepunkter ved udgangen af året.

I fremrykker investeringer i jeres ladenetværk nu. Er det ikke farligt at lægge alle æg i samme kurv og købe alle lynladere hos den samme producent?

- Det er første gang, at vi ser disse udfordringer, og det er en producent, som mange andre operatører i Europa køber ind hos. Vi er overordnet set glade for samarbejdet. Det er klart, at hvis dette bliver normalen, så skal vi kigge på, hvem der ellers er på markedet. Men det er ikke der, at vi er nu, siger Stephen Kastberg Haar fra Clever.

Lige nu fosser pengene ud af kassen i Randers Kommune. Det er herfra, pengene tages for at betale regningerne til de entreprenører, der knokler i døgndrift for at afværge en miljøkatastrofe ved Nordic Waste i Ølst syd for Randers.

Om pengene kommer tilbage igen, er uvist på nuværende tidspunkt, og hvis det ikke lykkes at få Nordic Waste eller virksomhedens forsikringsselskab til at betale, kan regningen ifølge advokat Jacob Schall Holberg risikere at ende hos skatteborgerne i Randers.

I så fald kan det blive en sag for politikerne på Christiansborg, om der skal gives en ekstraordinær økonomisk håndsrækning til Randers Kommune, der ellers bliver hårdt ramt af udgifterne for miljøproblemerne i Ølst. Også selv om kommunen har cirka en halv milliard kroner i kassen, for de penge er beregnet til opgaver, der skal komme borgerne til gode - i form af velfærd og nye anlæg.

Avisen Danmark og Randers Amtsavis har forsøgt at få at vide, hvad det omfattende arbejde koster pr. døgn, og hvad der indtil nu er brugt på entreprenører og maskiner. Men de tal kan Randers Kommune ikke oplyse, lyder meldingen.

Kommunen har hyret entreprenør- og pumpevirksomheder til opgaven ved Nordic Waste. Et arbejde, der siden den 19. december har foregået i døgndrift med mellem 30 og 50 mand. Hertil kommer udstyr og materialer.

Derfor tør byrådsmedlem Anker Boje (S) godt anslå, på baggrund af de oplysninger han har, at prisen kan være omkring to millioner kroner i døgnet. Ud over folk og maskiner, så koster det også penge, at en stor del af kommunens embedsfolk arbejder med sagen, foruden ansatte i Miljøstyrelsen og beredskabet.

- Beløbet er nok mindst to millioner kroner i de dage, hvor der har været mest tryk på. Nu er der droslet lidt ned, så man ikke længere kører i døgndrift, så måske er det en million kroner pr. dag, siger Anker Boje. Han understreger, at det udelukkende er et skøn, han kommer med.

Skatteborgerne i Randers risikerer at ende med regningen for det enorme oprydningsarbejde, der ventes at fortsætte i uger eller måneder.

Det vurderer Jacob Schall Holberg, advokat med speciale i miljøret og partner i advokatfirmaet Bech-Bruun.

- Det kan ikke udelukkes, at der bliver en regning, som ingen andre kan betale, siger han.

Inden det går så galt, er der dog mange ting, der først skal prøves, for at få virksomheden til at dække de mange millioner, der koster at stoppe jordskreddet og beskytte den nærliggende Alling Å mod forurening.

Selv om det er en af Danmarks rigeste mænd, Torben Østergaard-Nielsen, der ejer Nordic Waste gennem en række selskaber, betyder det ikke, at regningen kan sendes til ham.

- Det er Nordic Waste A/S, der som virksomhed og juridisk person er ansvarlig for, hvad der sker på virksomheden lige nu. Hvem der ejer firmaet, er i den forbindelse mindre interessant, siger Jacob Schall Holberg.

Med andre ord, så skal kommunen i den kommende tid forsøge at hente pengene hos Nordic Waste A/S, der i seneste regnskab har en egenkapital på 16.540.621 kroner. De materielle anlægsaktiver, som blandt andet omfatter de bygninger på grunden, som der er sket store skader på, beløber sig i seneste regnskab til 15.251.491 kroner.

Jacob Schall Holberg forklarer, at den usædvanlige sag ved Nordic Waste lige nu behandles via en helt særlig lovgivning, der implementerer et EU-regelsæt. Det handler om miljøskadeloven, som staten (miljøministeren og Miljøstyrelsen) håndhæver.

- Det sker meget sjældent, at en sag omfattes af denne lovgivning. Den 27. december afgjorde Randers Kommune, at der er tale om miljøskade eller overhængende fare for, at der sker miljøskade. På den baggrund er det herefter miljøministeren og Miljøstyrelsen, der skal udstede påbud om, at virksomheden skal afværge skaderne og genoprette tilstanden fra før, det gik galt.

- Påbuddet ventes at komme snart, og det samme gør et påbud om, at Nordic Waste skal stille sikkerhed for Miljøstyrelsens omkostninger ved eventuelle selvhjælpshandlinger og for det administrative arbejde. Hvis ikke virksomheden selv trækker i arbejdstøjet og går i gang på ulykkesstedet, kan Miljøstyrelsen få betaling for at lade andre udføre opgaverne.

- Sikkerhedsstillelsen kan for eksempel stilles af Nordic Waste´s forsikringsselskab, hvis der er forsikringsdækning for skaderne. Det vil derfor komme frem i forbindelse med påbuddet, om der er forsikringsdækning for hele eller dele af omkostningerne.

Det gælder dog kun for det arbejde, som staten i givet fald kommer til at udføre under miljøskadeloven.

- Kommunen skal selv hente pengene for det arbejde, kommunen har udført på stedet frem til, at sagen overgik til Miljøministeriet. Det følger umiddelbart af formuleringerne i miljøskadeloven, at Miljøstyrelsen alene kan kræve sikkerhedsstillelse for sit eget arbejde, men ikke for kommunens, siger Jacob Schall Holberg.

Med andre ord, det er kommunen, der selv skal sørge for at hente pengene hjem for det arbejde, den har fået udført.

En anden løjerlig udfordring er, at hvis virksomheden ikke kan stille økonomisk sikkerhed, så skal sagen alligevel ikke behandles efter miljøskadeloven, og så er det atter miljøbeskyttelsesloven, der træder i kraft. Dermed vil hele problemet igen lande på kommunens bord.

Kommunen har mulighed for at sende en regning til skadevolderen; altså Nordic Waste, der er driftsherre.

- Den regning skal dække de selvhjælpshandlinger, som kommunen vurderer, der kan og skal foretages efter miljøbeskyttelsesloven.

Men hvis virksomheden ikke har mulighed for at betale og for eksempel går konkurs, så kan Randers Kommune i sidste ende stå med regningen for alt det arbejde, der er udført på vegne af virksomheden.

- Et tankeeksperiment er, at der i så fald kan ske politisk indgriben, så kommunen ikke står alene med den økonomiske byrde eller den store miljøsag, siger Jacob Schall Holberg.

Så er der igen brok over seniorerne. Denne gang fra arbejdsgiverne, som er utilfredse med, at flere og flere fra den ældre del af arbejdsstyrken vælger at gå på tidlig pension - for egne penge.

Det er vores samfund ikke indrettet til, påpeger Dansk Arbejdsgiverforening her i Avisen Danmark.

- Man må holde sig for øje, at vi har bygget et samfund op, hvor det er helt afgørende, at rigtig mange af os går på arbejde hver dag, og at vi gør det frem til pensionsalderen, og gerne efter pensionsalderen, siger direktør Jacob Holbraad.

Det har han ret i. Men vejen frem er ikke emsige arbejdsgivere, der skælder ud og pisker på os som træge æsler, der død og pine skal slæbe sig op ad bjergene, selv om både ben, hjerte og hjerne truer med at kollapse.

Vi skal i stedet bygge om - så vejen bliver mere plan og overkommelig.

Vi kan begynde med selve tankegangen om os seniorer. 

Manglen på arbejdskraft har gjort, at vi trods alt er blevet lidt mere attraktive i visse brancher, men der er stadig en modvilje mod særligt 55-60+ere, når der skal ansættes nye folk. Hvilket er helt uforståeligt, da vi skal arbejde, til vi er 67-69 år - og gerne længere, kan vi forstå.

Det kan ovenikøbet også være fristende i en sparerunde - også kaldet omstruktureringer - at fyre de ældste, fordi de ofte er de dyreste med deres lange anciennitet.

Når din arbejdsgiver ikke længere finder dig attraktiv - og du har svært ved at finde en anden - hvad gør du så?

Hvis du har penge nok, pensionerer du dig.

Et menneske bliver mere eller mindre slidt med årene. Fysisk som mentalt.

Hvis der er brug for os seniorer, så tag hensyn til os.

Vær åben for individuelle og frivillige løsninger som flere ferieuger, kortere arbejdsdage, mere fleks, længere pauser. Og ikke som en selvfølge på arbejdsgivernes fulde regning. Hensyntagende forhold kan veje tungere end størrelsen på lønsedlen.

Hvis man er glad for sit arbejde, fordi det er skruet sammen, så man kan magte det, og hvis man føler sig værdsat, er pension - selvbetalt eller ej - ikke nødvendigvis særlig attraktivt.

Så derfor kære arbejdsgivere. Gør for os, hvad atamon gør for marmelade: Modvirk mug og kort levetid. I er afgørende for vores langtidsholdbarhed!

Det er de færreste nyslåede pensionister, der trækker sig tilbage til sofaen. De fleste vil livet ud gerne udrette noget. For foreninger, for familien, for kulturinstitutioner, for hinanden. 

Både arbejdsmarked og velfærdssamfund er derfor afhængige af dem. Der ville være mange flere sygedage blandt forældre i børnefamilier og mange flere med behov for offentlig hjælp, hvis landets pensionister var egoistiske dovendyr.

Derfor er det ikke kun et minus, når folk trækker sig fra arbejdsmarkedet.

Måske bliver kunsten fremover at skrue et samfund og en levevis sammen, hvor arbejde ikke spiser det meste af vores liv. Men hvor vi med kløgt og smarte løsninger formår at købe os mere frihed til os alle. Med de briller på er udviklingen med enkelte bump (som afskaffelsen af store bededag) foreløbig kun gået den rigtige vej.

I 1920 var en arbejdsuge på 48 timer fordelt på seks dage. I 1976 var den nået ned på 40 timer, og i 1990 fik vi de gældende 37 timer.

Det er endt med at blive en dyr affære for den chef, som valgte at fyre en lods, fordi han ikke var i stand til at arbejde om natten.

Nu har den tidligere medarbejder nemlig valgt at klage til Ligebehandlingsnævnet og lave en sag ud af episoden.

Manden mener nemlig, at hans tidligere chef forskelsbehandlede ham på baggrund hans handicap.

Mandens handicap betyder, at han ikke er i stand til at arbejde om natten, fordi det gør, at han får problemer med hovedpine, spændinger i kroppen, koncentrationsbesvær og synsforstyrrelser.

Chefen valgte at afskedige manden med begrundelse i, at hans fravær i nattetimerne gik ud over de andre ansatte, fordi de dermed skulle påtage sig flere nattevagter - og at det derved gik ud over den samlede drift.

Fornylig har ligebehandlingsnævnet afgjort sagen, som faldt ud til fordel for den nu afskedigede lods. Nævnet konkluderede nemlig, at chefen havde behandlet manden i strid med forskelsbehandlingsloven.

Her lagde nævnet vægt på, at arbejdsgiveren ikke kunne komme med et grundlag for ikke at få dækket mandens nattevagter af andre.

Derfor konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at manden skal tildeles en erstatning på 1.020.000 kroner - svarende til 12 måneders løn.

Den fyrede mand havde været ansat som lods siden 1997, da han blev fyret.

Det hele begyndte, da han i 2019 blev indlagt med et for højt blodtryk, hvorefter han begyndte at få problemer med hovedpine, spændinger i kroppen, koncentrationsbesvær og synsforstyrrelser, når han arbejdede om natten, fordi han dermed fik vendt rundt på sin døgnrytme.

I den periode føltes det derfor utrygt for manden at gå på arbejde og opholde sig på lodslejder på grund af svimmelhed.

I 2020 var han igennem et længere udredningsforløb, som endte med, at lægefaglige konkluderede, at han skulle fritages fra at arbejde om natten.

Efter en periode med fritagelse fra nattevagter oplevede manden en forbedring i søvnmønstret og en positiv effekt på blodtrykket.

I 2021 krævede chefen dog igen, at manden skulle arbejde om natten. I samme ombæring foreslog den nu fyrede lods at blive omplaceret til et job som underviser i simulation. Den stilling mente chefen dog ikke passede til ham.

Derefter modtog manden en fyring, som nu har indtjent ham 1.020.000 kroner.

En 32-årig mand er tiltalt for at have dræbt Emilie Meng, formentlig ved kvælning med pakketape over hendes næse og mund.

Det fremgår af anklageskriftet mod manden, der er tiltalt for at have frihedsberøvet, voldtaget og dræbt Emilie Meng, bortført, voldtaget og forsøgt at dræbe en 13-årig pige og for at have overfaldet en 15-årig efterskoleelev.

Anklageskriftet er netop blev frigivet mandag.

Avisen Danmark har valgt ikke at omtale flere dele af anklageskriftet af hensyn til ofre, efterladte og pårørende i sagerne, da der er tale om meget stærke detaljer.

Den tiltalte blev anholdt i april 2023 i forbindelse med, at en 13-årige pige forsvandt fra byen Kirkerup på Sydsjælland i mere end et døgn og blev befriet, da politiet foretog en anholdelse af den tiltalte.

I anklageskriftet fremgår det blandt andet, at den 32-årige skulle have påkørt den 13-årige pige bagfra ved højlys dag, så hun væltede af cyklen og siden tvunget ind i den tiltaltes bil.

Den tiltalte er desuden under anklage for at have holdt den 13-årige pige fanget, udsat hende for vold, at have voldtaget hende og for at have haft planer om at slå hende ihjel. Det sidste mislykkedes, da politiet greb ind.

Den 15-årige efterskoleelev skulle den 32-årige mand også have forsøgt at frihedsberøve. Ifølge anklageskriftet greb han - bevæbnet med en kniv - fat om hende bagfra, satte strips om hendes håndled og førte hende hen over en mark for at få pigen ind en bil, der var parkeret i nærheden.

Den tiltalte er alene sigtet for forsøg på langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt i den sag, fordi den 15-årige skreg, så den tiltalte opgav og flygtede fra stedet.

På den tiltaltes adresse blev der desuden fundet store mængder børneporno - i alt 3534 billeder og 561 videoer med en samlet længde på 100 timer - på en stationær computer, hvilket han også er blevet sigtet for.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, hvorfor der ikke må deles oplysninger, der kan identificere den tiltalte.

Bliver den tiltalte kendt skyldig, mener anklagemyndigheden blandt andet, at han skal fratages retten til at modtage besøg af børn under 18 år uden en voksen ledsager, ligesom han også skal tildeles et udrejseforbud.

Sagen ventes at begynde 14. maj ved Retten i Næstved.

Liget af Emilie Meng blev fundet i en sø nær Borup i Sydsjælland 24. december 2016 - mere end seks måneder efter hun forsvandt.