Kulturminister Jakob Engel-Schmidt var hjemme, da hans forlovede bad ham tjekke en sms fra jordemoderen.

- Gider du lige tjekke, hvad der står i indkaldelsen, lød det fra hans forlovede.

Men da Jacob Engel-Schmidt kiggede på sin telefon, ændrede hans ansigtsudtryk sig drastisk.

- Jeg lignede et kæmpe spørgsmålstegn, for jeg havde ikke fået nogen besked, siger Jakob Engel-Schmidt.

Mange kan sikkert nikke genkendende til situationen.

Selvom kulturministeren for længst havde erkendt faderskabet og givet sine kontaktinformationer, så blev informationerne kun sendt til barnets mor.

- Problemet er, at man fra det offentlige per definition antager, at kvinden er den primære omsorgsperson ved ikke at involvere manden i alt det, der handler om barnets sundhed, siger Jakob Engel-Schmidt.

- Og hvem giver en medarbejder hos Københavns Kommune ret til at bestemme, at min kæreste er den primære omsorgsperson for vores barn? Ingen har givet dem ret til at træffe den beslutning, siger han.

Den 10. december blev en uforglemmelig dag for Jakob Engel-Schmidt og hans forlovede, Camilla Søe, da de kunne byde deres datter, Olivia, velkommen til verden.

Få dage før fødslen mødtes Avisen Danmark med Jakob Engel-Schmidt på hans kontor i Kulturministeriet til en samtale om ligestillingen og den famøse sms fra Københavns Kommune.

For Jakob Engel-Schmidt mener, at der fortsat er en lang vej at gå for at opnå reel ligestilling mellem mor og far.

Her har han hentet inspiration fra den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

- Nyrup sagde engang, at det ofte er mødrene, der søvndrukkent cykler rundt med deres små børn på børnesædet bagpå. Det var okay at sige dengang, men det var også et udtryk for en anden tid. Alligevel har vi ikke rykket os særlig meget siden da.

- Det, synes jeg, er ærgerligt, for det kræver faktisk så utrolig lidt. Og det fører til, at man som far føler sig en smule ekskluderet - fra samtalen, fra planlægningen. Man begynder hurtigt at føle sig som en andenrangsforælder, fortæller Jakob Engel-Schmidt.

Han mener, at selvom det ikke har store praktiske konsekvenser for ham personligt, at informationerne om Olivia ikke bliver sendt til ham - fordi de alligevel deler al information med hinanden - så ændrer det ikke sagens alvor.

Og så trækker Jakob Engel-Schmidt en tråd til noget af det, der har haft stor betydning for hans tid som kulturminister.

For ifølge kulturministeren har symboler betydning.

Og det gælder, hvad enten det handler om kvinders repræsentation i gadebilledet gennem statuer, deres fremstilling på billeder i Christiansborg, deres roller i fjernsynet, eller hvordan det offentlige kommunikerer med en faren om barnets ve og vel.

Den manglende besked fra Københavns Kommune sender det helt forkerte signal.

- Symboler og artefakter betyder noget. Hvis målet er ligestilling, er det afgørende, at vi behandler hinanden lige, og det starter med de ting, som er lette at gøre, siger han.

Det er kvinden, der skal til undersøgelsen. Er det ikke bare lettere at skrive til hende?

- Jeg har stor forståelse for, at man ikke skal afstemme jordemoderkonstellationen med mig til at starte med. Men vi har et bredt samfundsønske om, at man som far spiller en ligeværdig rolle i forældreskabet.

- At man så bliver holdt udenfor, det er som at give buksevand til de fædre, der glæder sig til at engagere sig lige så meget som deres partner. Det får én til at føle sig som en andenrangsforælder, siger Jakob Engel-Schmidt.

Hvorfor?

- Forestil dig, at du og din kæreste delte et job, men det var kun din bedre halvdel, der modtog lønsedlen, skulle underskrive kontrakten, blev inviteret til møder med arbejdsmiljørepræsentanten og den årlige julefrokost, mens du blev hjemme. Det er i bund og grund det, der sker, siger Jakob Engel-Schmidt.

For Jakob Engel-Schmidt ligger der også en dybere kamp end som så.

For det er samtidig et opgør mellem generationerne om, hvordan man opfatter rollen som far og mor.

Selv voksede han op med en far, der var kunsthåndværker og havde et værksted kun 100 meter fra hjemmet, hvor han altid kunne komme forbi ved spørgsmål eller problemer.

- Men det er jo ikke alle mænd og kvinder i Danmark, der er vokset op under de samme forhold. Rigtig mange er opvokset i klassiske kønsroller.

- Og nej, man kan ikke klandre folk i min generation eller deres forældre for, hvordan tingene var, da de voksede op. Men nu, da vi har muligheden for at ændre på det, mener jeg, vi bør gribe den.

Det leder kulturministeren hen til diskussionen om en af de mest betændte politiske spørgsmål i dansk politik.

Hvorvidt staten bør blande sig i familiens fordeling af barslen mellem mor og far. Her har Jakob Engel-Schmidt gjort sin mening op.

- Jeg var imod det indtil for et par år siden. Men det er bare gået op for mig, at det ikke skaber de nødvendige forandringer, når folk siger "familierne klarer det selv". Jeg synes det er fint, at der er tre måneder, der er øremærket til den ene forælder. Det er skønt, synes jeg, siger Jakob Engel-Schmidt.

Det fungerer for jer, men er det fair, at man skal tvinge familierne til at dele barslen mere ligeligt, ellers frafalder en del af barslen?

- Jeg synes, det er fair, at vi i et af Europas mest gavmilde barselssystemer siger, at vi ønsker engagement fra både far og mor.

Men bør det ikke ske frivilligt?

- Jeg ville helst have, at det hele gik ad frivillighedens vej. Men vi kan bare se, at det går for langsomt. Her virker incitamenter, ellers ville jeg ikke sige, at det er godt, at der er reserveret tre måneder specifikt for enten manden eller kvinden.

En æra er forbi. Dronning Margrethe 2. har meddelt i sin nytårstale nummer 52, at hun i det nye år overlader tronen til sin søn kronprins Frederik. Beslutningen er kommet bag på de fleste og har sendt chokbølger gennem landet, da danskerne sad klinet til skærmen for at høre den traditionsrige nytårstale klokken 18. Her er, hvad vi ved om det videre forløb, når Danmark skal have ny regent.

Indimellem er man heldig at vinde mandlen. Og sådan en har vi vundet i grøden af tv-serier med "Bag enhver mand".

Serien er er hverken storladen, hypet eller proppet med internationale stjerner. Men den er sjov og fængende, og så spidder den elegant de kontroverser, vi har med hinanden i disse år.

Det er kønnenes kamp og generationernes.

Vi er på en restaurant, og som vi efterhånden alle ved, kan arbejdsmiljøet i køkkenet være hårdt. Det er det også hos "Værk", hvor den dygtige køkkenchef Michael serverer kæft, trit og retning for sine folk.

Hans strategi er frygtbaseret.

Da Michael ufrivilligt får en ny souschef, Naja, forandres alt. Naja møder køkkenpersonalet med sødme, forståelse og bløde værdier. Men også med stigende manipulation, for hun vil magten lige så meget som Michael.

Hendes strategi er "kvæl dem i kærlighed".

Magtkampen er i gang. Michael slås billedligt talt med en kødhammer og Naja med lyserød gele. Ikke så underligt, at de har svært ved at få ram på hinanden.

De to hovedroller spilles af Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk. Serien er deres eget værk, for de har også både skrevet og instrueret den. Den slags går ofte galt, fordi det er svært at være kritisk over for sine egne ord og ideer. Men det sker ikke her. "Bag enhver mand" sidder lige i køleskabet.

At serien er så vellykket, skyldes ikke kun den rene og underholdende magtkamp, men alle de grumsede ting, der udspiller sig omkring den. Birollerne leverer en kaskade af sjove og nuancerede karakterer, som vi godt kan genkende.

Den spøjse gamle tjener, der har styr på tingene, men som må finde sig i alderschikane. Den unge tjener, der er woke og ikke vil finde sig i noget som helst. Den forsagte kok, der er dygtigere end Michaels foretrukne kok, som har opnået sin position på grund af kammerateri.

Og så er der ikke mindst Vibeke (Ann Eleonora Jørgensen), der ejer restauranten.

Vibeke har den overordnede magt og er en egoistisk og gramse-overskridende kvinde. Det går særligt ud over Michael.

Da Vibeke var ung, kunne hun spille på sit ydre, og det forsøger hun at blive ved med. Hun går ikke op i kvindesolidaritet, for hun har det bedst i mandlige selskaber, hvor hun kan få opmærksomheden for sig selv.

Til Naja, som hun konsekvent kalder for Maja, siger hun, at der altid er nogle, der ikke kan klare presset. Og at det næsten altid er kvinder.

Vibeke har måttet slås på mændenes præmisser.

Som så megen anden komik er serien glad for overdrivelser. At sætte tingene på spidsen. Her fungerer det, for i det absurde får vi et klarsyn på meningen med galskaben.

Alle griner let af en klodsmajor. Her griner vi af os selv i den forstand, at vi genkender de tidstypiske typer og brydninger. Måske endda fra os selv.

"Bag enhver mand" er velspillet og slår undervejs nogle herlige og overraskende krøller på sin handling. Også med sin slutning, der kalder på en fortsættelse.

Den må meget gerne komme.

Består af 8 afsnit a 30 min. Alle kan ses på DRTV fra 29. december. Første afsnit vises på DR 1. januar kl. 21 og sendes derefter hver fredag kl. 21.25. Denne anmeldelse baserer sig på alle afsnit. Skrevet og instrueret af Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk - de spiller også de to hovedroller. Øvrige medvirkende: Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Camilla Lau, Andreas Jebro, Kenneth M. Christensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Morten Brovn, Anders Brink Madsen, Eva Jin, Mathias Skov Rahbæk, Ditte Hansen, Frederik Cilius, Karoline Hamm, Bertram Bisgaard, Kasper Nielsen og Mathias Helt.

Over de seneste årtier har smartphonen på mange måder skabt en revolution af hverdagen. Den er blevet en fast følgesvend, der gør os alle sammen i stand til altid at have massiv regnekraft, apps, et kamera og hele internettet liggende tilgængeligt i lommen.

Men uanset hvor avancerede mobiltelefonerne er blevet som teknologiske schweizerknive, er deres grundlæggende funktion intakt: At kunne ringe over telefonnettet.

Til gengæld er måden, vi bruger det klassiske telefonopkald, ved at ændre sig. Det bemærkede en række især amerikanske medier i slutningen af efteråret, hvor de som konsekvens kom med deres bud på god telefonetikette anno 2023.

Blandt de mest fremtrædende var Washington Posts bud på telefonopkaldets moderne Emma Gad.

Vi har opsummeret de forskellige mediers guidelines for telefonopkald til disse syv punkter:

1. Læg aldrig en telefonsvarerbesked - punktum.
2. Skriv en besked, før du ringer - så kan du tjekke på forhånd, om det er et godt tidspunkt at ringe på.
3. Du behøver ikke at tage din telefon, når den ringer - du bestemmer selv, om det er et upassende tidspunkt.
4. Skriv en besked i stedet for at ringe, hvis det er muligt. - Ring kun, hvis det er for svært at forklare i en besked, eller hvis du har brug for en tættere personlig kontakt. Beskeder er til fakta, opkald er til følelser.
5. Ring kun op én gang - Hvis personen ikke tager telefonen, kan du gå ud fra, at det er, fordi det passer dårligt, og vedkommende skal nok ringe tilbage, når det passer bedre. Hvis det er en nødsituation eller meget presserende, så skriv en besked om, at det er vigtigt, at de ringer tilbage hurtigst muligt.
6. Slå medhør fra i offentligheden - punktum.
7. Sørg for stadig at huske at ringe nogle gange - Selvom beskeder ofte er at foretrække, er det vigtigt nogle gange at have en direkte samtale og høre den andens stemme.

En gennemgående tendens i rådene er, at man skal skrue ned for telefonopkaldene ved at sende beskeder i stedet og lade være med at tage telefonen, hvis det ikke passer én. Tal viser da også, at antallet af talte minutter i gammeldags telefonopkald er for nedadgående.

Teknoantropolog Mette Simonsen Abildgaard, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, har forsket i den historiske brug af telefonopkald. Hun er slet ikke overrasket over udviklingen og mener, at budene på en moderne telefonetikette rammer plet.

- Jeg kan genkende det som især de yngre generationers bud på telefonbrug, siger Mette Simonsen Abildgaard.

- Vi ser bare en ny udvikling, hvor telefonopkaldet ikke længere er så centralt i hverdagskommunikationen. Og det er den tendens, jeg tror, vil komme til at fortsætte.

Det er især de mange forskellige muligheder for at skrive sms'er eller chatbeskeder til hinanden, der har gjort telefonopkaldet overflødigt i mange sammenhænge, mener Mette Simonsen Abildgaard. Beskederne har især den fordel, at begge parter ikke behøver at være tilgængelige på nøjagtig samme tid.

- Der er jo et eller andet med den grad af nemhed og diskretion, der ligger i at kunne skrive til hinanden, som vi alle sammen har fået lært, lidt efter lidt. Det har lige så stille afløst den lidt mere kluntede telefonsamtale.

- Det er simpelthen blevet udkonkurreret af nogle kommunikationsformer, som er taknemmelige, fordi de er meget mere fleksible. De er stille, og de er asynkrone.

Telefonopkaldet er i stigende grad begyndt at føles påtrængende og besværligt. For især nogle unge kan det ligefrem virke foruroligende og intimiderende, når mobilen pludselig brummer løs uden forudgående varsel.

- Der er faktisk en del, der bliver forskrækkede, når deres telefon ringer. Fordi de tænker, "hvem ville dog ringe, hvis ikke det var noget meget akut og alvorligt", siger Mette Simonsen Abildgaard.

Mette Simonsen Abildgaard fortæller, at der også tidligere har været meget klare sociale etiketter for, hvordan man brugte telefonen. For 50 år siden eller længere tilbage var telefonopkald ofte meget formelle.

- De helt klassiske regler omkring telefonen er, at en samtale skal være kort. For den her fastnettelefon, hvis du blokerer den, så kan der være vigtige opkald, der ikke kommer ind. Ja. Så dit fastnetopkald skal være kort, og det skal foregå til en vigtig person.

- Og så skal du have et vigtigt ærinde. Så det vil sige, at du ringer ikke bare for at sige hej - du skal have et budskab, forklarer hun.

Op igennem 80'erne og 90'erne begyndte telefonopkald at blive billigere, nogle familier havde måske flere telefoner, og de første mobiltelefoner kom frem. Det betød et opbrud med de gamle "telefonregler", så man begyndte at ringe meget mere til hinanden - også bare for at sludre eller med knap så vigtige beskeder.

Nu ser tendensen ud til at gå tilbage imod, at vi har færre telefonopkald, fordi mange beskeder kan klares på andre måder. Nu er telefonopkaldet igen især til vigtige beskeder eller formelle samtaler med for eksempel offentlige myndigheder eller lægen.

Ifølge Mette Simonsen Abildgaard kan ændringerne i opfattelsen af god telefonskik resultere i uenigheder og misforståelser mellem generationer. Det er især holdningen til, om man altid bør tage sin telefon, og hvor meget man ringer til hinanden, der kan give uoverensstemmelser.

- De, som er pensionister i dag, altså bedsteforældregenerationen, er jo dem, som har oplevet, at telefonen blev allemandsbrug og har udnyttet den allermest. Og de har en helt anden kultur stadig for at ringe til hinanden, siger Mette Simonsen Abildgaard.

De kan risikere at blive fornærmede, hvis for eksempel deres børnebørn ignorer deres opkald. Samtidig kan børnebørnene blive irriterede over, at de ældre generationer ringer i tide og utide med både små og store beskeder. Her har Mette Simonsen Abildgaard dog også et bud på et kompromis.

- Hvis vi bliver lidt mere enige om, at det er okay at vælge ikke at tage telefonen. Så kan vi måske også skrue lidt op for telefonopkaldene.

Hun peger også på, at de yngre generationer faktisk kan lære en masse af de ældre i forhold til kunsten at føre en telefonsamtale.

- Sådan noget med hvad er det egentlig, jeg siger, når jeg ringer op? Hvordan siger vi farvel? Hvordan er det, at jeg ringer ind til kommunen? Vi har jo nogle generationer, som er vokset op uden den helt basale erfaring, det er at have taget en fastnet-telefon for sin mor og far og skulle svare på husstandens vegne.

- Jeg tror i dag, at vi alle sammen, i hvert fald de lidt yngre generationer, er lidt ude af træning. Det er blevet lettere at undgå at tage det akavede opkald.

Selvom beskederne mange gange vinder over samtalen, er Mette Simonsen Abildgaard dog ikke bekymret på det gammeldags telefonopkalds vegne.

- Jeg er ikke klar til på nogen måde til at lægge telefonen i graven. Det vil jeg også være voldsomt ked af, eftersom jeg har været rigtig glad for at forske i telefonen de sidste mange år. Men jeg tror, den er ved at finde et naturligt leje bag ved nogle af de andre teknologier, som der er i dag.

Hun peger også på, at man allerede nu kan se modtendenser til brugen af de mange skriftlige beskeder.

- Her på Aalborg Universitet har de for eksempel nogle anbefalinger til os som medarbejdere, hvor jeg selvfølgelig som telefonforsker bed mærke i, at de sagde til os, at hvis man skal skrive e-mails til hinanden, skal man lige tænke over, om det ikke kunne klares med et telefonopkald i stedet for. Fordi de gerne vil sikre sig, at vi får snakket nok sammen. At alting ikke bliver til de her lange tråde af skriftlige beskeder, som både kan tage mere tid, men som måske heller ikke gør så meget for sammenhængskraften og det sociale liv på arbejdspladsen, som et telefonopkald gør.

Selvom beskeder kan være rigtig gode til at holde den løbende kontakt til familie og venner, vil der også fortsat være brug for telefonopkald til de lidt dybere, personlige samtaler.

- Telefonopkaldet er jo en anden form for gestus end at skrive en besked, slår Mette Simonsen Abildgaard fast.

Antallet af elbiler går for tiden kun en vej, og det er opad.

På årets sidste dag har elbilsbølgen nået en ny milepæl, da det samlede antal elbiler i Danmark er nået over 200.000, skriver brancheorganisationen De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Tallene vækker begejstring hos Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

- Der er kommet kraftig acceleration på elbilsalget, særligt i løbet af det sidste år, hvilket har resulteret i, at der nu er 200.000 elbiler på de danske veje. Det er gode nyheder for den grønne omstilling, hvor elbilerne spiller en nøglerolle, udtaler han.

I oktober 2022 var der 100.000 elbiler indregistreret i Danmark, så der er altså sket en fordobling i antallet på lidt over et år.

De Danske Bilimportører peger blandt andet på et større udvalg af elbilmodeller, flere lademuligheder og flere elbiler med længere rækkevidde som årsager til, at salget af elbiler tager fart.

Hos FDM mærker man også danskernes stigende interesse i at køre elektrisk i form af mange henvendelser om råd og vejledning om valg af elbil.

- Den positive udvikling i bilpriserne har også givet medvind til salget, og samtidig går det godt med udrulning af ladeinfrastruktur. Men skal vi holde kadencen i det nye år, og have endnu flere til at vælge elbil, er der brug for helt billige elbiler til dem, som har et mindre bilbudget, udtaler administrerende direktør i FDM, Stina Glavind.

Elbilsmarkedet har i år været præget af, at Tesla i januar satte priserne markant ned, og det fik flere andre bilproducenter til at følge trop.

Det er dog fortsat benzin- og dieselbiler, der dominerer på vejene, da elbiler kun udgør cirka syv procent af samlede antal biler i Danmark.

Gråsten: To børn er nytårsnat blevet bortført i Gråsten. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog en anmeldelse om overfald og frihedsberøvelse klokken 00.17.

En 49-årig mand blev overfaldet af flere personer ved CaFéodora på Toldbodgade 10 i Gråsten, da han var ude for at se fyrværkeri sammen med sine to børn.

Manden blev væltet omkuld og udsat for vold, mens de to børn blev tvunget ind i en bil. Herefter kørte gerningspersonerne fra stedet i to biler.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er der tale om Stephan Hensel og to af hans børn.

I 2022 var der en sag, hvor seks mænd sammen med børnenes mor Christina Block mødte op ved eksmanden Stephan Hensels adresse i Gråsten.

De seks mænd blev anholdt og fremstillet i et 13 timer langt grundlovsforhør, sigtet for forsøg på frihedsberøvelse af Christina Block og Stephan Hensels tre børn.

Mændene blev løsladt igen, men forældremyndighedssagen har verseret ved domstolene ad flere omgange.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter i pressemeddelelsen, at der er tale om en tidligere omtalt sag.

- Der er tale om en alvorlig sag, der efterforskes, og som formodes at relatere til en tidligere sag i Gråsten om en verserende uenighed mellem børnenes forældre om forældremyndigheden over de to børn. Medier i Danmark og Tyskland har tidligere omtalt familiens forhold på grund af uenigheden mellem børnenes forældre om forældremyndigheden, skriver politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte straks en eftersøgning af børnene og gerningsmændene og er i dialog med tysk politi. Den igangværende efterforskning og eftersøgning af de to børn fortsætter.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker bredt og undersøger blandt andet, om der en sammenhæng mellem nattens hændelser og spørgsmålet om forældremyndigheden. Politiets hovedfokus er lige nu at finde de to børn og få sikkerhed for, at børnene er i god behold, skriver politiet videre.

Politiet efterlyser vidner, der enten har set overfaldet og frihedsberøvelsen eller efterfølgende har set børnene eller de to biler.

Der er tale om en dreng på 10 år, der havde lyseblå jeans, en blå- og hvidstribet skjorte og en mørk pullover på og en 13-årig pige iført lyse Cargo-bukser og en grøn sweater med bamsemotiv foran.

De to køretøjer er begge tysk indregistreret - en Citroën DS7 Crossback med registreringsnummer DNAV 9551 og en Mercedes A-klasse med registreringsnummer WIW 6481 E.

Kontakt politiet på telefon 1-1-4, hvis du kan hjælpe med oplysninger i sagen.