Hvis du føler, at du møder flere og flere Tesla'er på de danske veje, så er der en god grund til det. Den amerikanske elbilgigant har nemlig kørt nye biler ud af sin danske forretninger i rekordtempo det seneste år.

Det er især Teslas Model Y, danskerne køber. 15.477 nye Model Y'er er der solgt ind til videre, og det gør Model Y til den bedst sælgende bilmodel i Danmark inden for et kalenderår, skriver FDM.

Tallene går helt tilbage til dengang man første gang begyndte at digitalisere de danske salgstal af biler.

FDM's forbrugerøkonom Ilyas Dogru mener, at nøglen til Teslas store succes især har været, at prisen i begyndelsen af året blev sat markant ned.

- At en elbil allerede i 2023 slår rekord, er en markering af danskernes appetit på elbiler og den grønne omstilling. Indtil nu har elbilernes pris været en kæmpe udfordring, og det har delvist løst sig med Teslas kraftige prisnedsættelser, som konkurrenterne har fulgt efter, vurderer han.

En Tesla Model Y koster ifølge Teslas hjemmeside mellem 382.000 og 456.000 kroner afhængigt af udgaven. Derudover kan man tilkøbe forskellige autopilot-funktioner. Ifølge FDM er de løbende udgifter ved en elbil dog væsentligt lavere end for en benzin- eller dieselbil, og det kan veje for noget af købsprisen.

- Folk så tidligere Tesla som et luksusmærke, men fordi de er blevet så meget billigere, er det faktisk gået hen og er blevet en folkebil, udtaler Ilyas Dogru.

Han peger også på, at Model Y har god plads til børnefamilier, har mange digitale funktioner samt hurtig ladetid og lang rækkevidde.

Det er ikke kun Model Y, der sælger godt for Tesla. Selskabets Model 3 indtager fjerdepladsen over årets mest solgte biler hidtil, og mere end hver tiende nye bil i Danmark i år er en Tesla.

De bragende høje salgstal kan måske være et plaster på såret for Tesla, der ellers den seneste måned er havnet i et massivt stormvejr i Sverige. Den svenske fagforening IF Metall med den øvrige svenske fagbevægelse i ryggen har indledt en konflikt med talrige strejker og blokader for at få Tesla til at indgå overenskomst for mekanikerne på Tesla svenske værksteder. Senest har den danske fagforening 3F meldt ud, at den vil indlede en sympatikonflikt, hvor danske havnearbejdere og lastbilchauffører vil blokere for Tesla-biler, der har kurs mod Sverige.

Ind til videre ser konflikten altså ikke ud til at påvirke de danske salgstal, og Ilyas Dogru forventer, at Tesla vil fortsætte med at sælge mange biler.

-  Alt andet lige skal den nok også ligge i toppen de kommende år, men det afgørende er, om den bliver udfordret af de billige elbiler, som kommer på markedet. Danske købere er ekstremt prisbevidste og slår til, når der er et godt tilbud.

Hvis du tror, at du er et anstændigt menneske, der aldrig kunne finde på at forråde dine venner og kolleger eller andre mennesker i det hele taget, tager du muligvis fejl.

Måske indrømmer du - men kun for dig selv -  at du eventuelt ville gøre det, hvis du var i livsfare og kunne redde dit eget skind. Eller dine børns. Men ellers mener du, at forræderi er noget, der kun hører til i krigstider.

I så fald er du et godt menneske. Og i så fald skal du afholde dig fra at melde dig til tv-stationernes mange reality-konkurrencer, hvor der er penge på spil. For her vil dit værdisæt blive udfordret.

Seneste skud på den stamme er "Squid Game - The Challenge" på Netflix. Her dyster 456 amerikanere om at blive den ene tilbage med 4,56 millioner dollars. Det er cirka 31,5 millioner kroner. Mere end rigeligt til at pakke tilværelsen ind i flødeskum.

Der er tale om en benhård konkurrence, som får den nyligt overståede "Robinson Ekspeditionen" til at  blegne. Ikke fordi amerikanerne sulter, som deltagerne gør i "Robinson". Heller ikke fordi de fysiske tests er hårdere - tværtimod. Det er spillets indbyggede ondskabsfuldhed og særligt det psykiske spil, der topper her. For med håbet om at vinde 30 millioner kroner i præmie kommer de fæle sider frem i folk. 

"Squid Game - The Challenge" bygger på den koreanske fiktionsserie "Squid Game", der blev en verdensomspændende succes. Den toppede Netflix' hitlister i mere end 80 lande.

Reality-konkurrencen lægger sig tæt op ad fiktionsserien. Ligesom i serien skal deltagerne i spillet konkurrere i kendte børnelege som for eksempel legen "Rød, gul, grøn - stop!". Der er dog en afgørende forskel. I fiktionsserien bliver taberne slået ihjel på stedet. I konkurrencen udgår de blot - tydeligt for enhver, fordi de alle bærer en blå farvepatron, der udløses, når de dumper.

Både de enorme kulisser og de mange små detaljer, såsom rødklædte og formummede vagter, ligner fiktionsserien. Der er satset stort. Har man set den oprindelige serie, vil man føle sig hensat til den igen.

Der bliver hurtigt luget ud i deltagerne. De ryger ud, fordi de ikke er lykkedes med at indgå de rigtige alliancer med andre deltagere. De bliver også elimineret mere eller mindre tilfældigt, fordi konkurrencen er super ond og uforudsigelig. Og det blå blæk breder sig på brystet af dem, fordi de ikke magter de opgaver, de bliver stillet overfor.

Det er voldsomt fascinerende - ikke mindst, som konkurrencen skrider frem, og man lærer nogle af de resterende deltagere lidt bedre at kende. Og sådan går det til, at næste afsnit altid er bedre end det foregående.

Deltagerne har på forhånd fortalt lidt om deres situation, og de klip får vi at se undervejs. Det er med til at danne et billede af, hvordan den enkelte deltager gerne vil ses og forstås - hvilket nogle gange er i direkte modstrid med vedkommendes optræden i konkurrencen.

Der er søde medvirkende, der ovenikøbet udviser samvittighed, men de fleste svømmer rundt i egen navle. Kendetegnede for mange er en veludviklet sans for drama og selviscenesættelse - og at de har økonomiske udfordringer. Man mærker, at vi er i USA, hvor "enhver er sin egen lykkes smed", og hvor man gerne må fremhæve sine egne fortræffeligheder.

Som konkurrencen skrider frem, bliver det psykiske spil værre og værre. Man lyver, bedrager, snyder og render fra sine løfter.

Det er den rene "alles kamp mod alle". Og et stærkt underholdende og møgbeskidt spil at se på.

"Squid Game - The Challenge". Netflix. Realitykonkurrence i 10 afsnit af 40-57 min. Finaleafsnittet kan streames torsdag den 7. december. Denne omtale baserer sig på de ni allerede offentliggjorte afsnit.

Flere af de største danske banker oplever lige nu et ekstraordinært stort pres fra kunder, som søger hjælp til, hvordan de skal komme af med deres 1000-kronesedler i fremtiden.

Sådan lyder det fra Sydbank, Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank, efter at Nationalbanken i sidste uge varslede en udfasning af vores allerstørste pengeseddel i 2025.

- De tre første dage har vi modtaget mellem 100-125 opkald per dag, og det har været samtaler, der har taget tid, da kunderne er usikre på, hvad det betyder for dem, lyder det fra Danske Banks presseafdeling.

Samme tendens mærker de hos Nordea og Sydbank.

- Der er selvfølgelig kunder, der henvender sig med et par 1000-kronesedler, der har ligget i skuffen, men vi får også henvendelser om større beløb, siger Mads Skovlund, der er bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea.

Han fortsætter:

- Uanset beløbet skal vi altid undersøge, hvor pengene kommer fra. Dermed ikke sagt, at man skal være bange for at se sin bankrådgiver i øjnene, hvis man kommer ned og skal have indbetalt et større beløb. Så længe man kan dokumentere beløbet, så kan og vil vi gerne hjælpe. Det har vi også gode dialoger med vores kunder om, ligesom vi også gerne vejleder i forhold til den dokumentation, der er brug for, siger han.

I Ringkjøbing Landbobank har man som i de fleste andre banker ikke længere betjente kasser, hvor man kan hæve eller indsætte kontanter. Det sker i stedet i bankens pengeautomater, og her har man oplevet en stigende trafik, siden Nationalbanken i sidste uge afslørede planerne om at afvikle 1000-kronesedlerne.

- Vi har et let øget inflow af 1000-kronesedler, men ikke en markant stigning. Vi er bestemt ikke lagt ned af folk, der kommet og stopper penge i automaterne. Når stigningen ikke er markant, skyldes det nok, at der har været megen pressedækning af sagen, og der er en lang tidshorisont helt frem til maj 2025, siger Lars Knudsen, privatdirektør i Ringkjøbing Landbobank.

Han påpeger, at banken skal spørge kunderne om, hvor pengene stammer fra, hvis der er tale om større beløb.

- Det er irriterende for banken og kunden, men det er præmissen, og vi gør det, som vi skal gøre. Det følger af hvidvaskloven, at vi skal spørge om midlernes oprindelse, siger Lars Knudsen.

Hvor store beløb skal man indsætte, før I begynder at stille spørgsmål?

- Vi skal registrere, hvad vi forventer, at vores kunder kommer med af kontante ind- og udbetalinger. Hvis det afviger fra det, vi har registreret, skal vi tage fat i kunderne, siger Lars Knudsen og understreger, at det er ”business as usual” for kunderådgiverne.

- Det kommer helt an på den adfærd, man tidligere har udvist, og hvilke forklaringer, der kan være. Men man behøver ikke at være kriminel, fordi man har kontanter, siger Lars Knudsen.

Men tjekker I, hvad kunderne svarer, når I spørger om, hvor pengene kommer fra?

- Det kan meget vel være. Der kan være situationer, hvor vi er nødsaget til at bede om dokumentation, siger Lars Knudsen.

I Danske Bank er pengeautomater også den mest udbredte løsning til indbetaling, men det er stadig muligt at aflevere større kontantbeløb i bankens rådgivningscentre. Det kræver, at man har en aftale på forhånd, og at kunderne har udfyldt en blanket på bankens hjemmeside.

- Her stiller vi nogle spørgsmål til kunderne, blandt andet hvor sedlerne stammer fra, oplyser Danske Banks presseafdeling og medgiver, at det ikke altid giver muntre samtaler med kunderne.

- Enkelte har været meget utilfredse med, at vi som bank har brug for dokumentation for, hvorfra de har pengene, lyder det fra banken.

Samme oplevelse har Sydbank, hvor man ikke kan ombytte sine 1000-kronesedler til andre kontanter.

- Nogle er nok lidt irriterede over, at de ikke kan beholde deres sedler som hidtil. Men de fleste har indtil videre været forstående, lyder det fra Joan Mai, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

"Dyrevelfærden i Danmarks grisetransport er forfærdelig.”

Sådan lyder det fra Stine Bosse, Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.

Sammen med Charlotte Bagge, partiets landbrugs- og fødevareordfører, fremlægger de et nyt forslag, der skal stille strengere krav til dyretransporten af grise.

- Når vi kører forbi dyretransporterne, så ved vi godt, at de dyr simpelthen har det forfærdeligt. Det går ikke, og vi kan ikke bare dukke hovedet, fordi Danmark står for 42 procent af de grise, der bliver transporteret over landegrænserne i Europa, siger Stine Bosse, der er Moderaterne spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.

Målet er, at slagtningen af grise i langt højere grad skal foregå i Danmark, i stedet for smågrisene bliver eksporteret til udlandet.

Men kan også medføre højere priser i køledisken.

- Ja, det kan godt blive lidt dyrere, men hvis vi tænker det hele sammen, så kan vi for eksempel spise flæskesteg hver anden uge i stedet for én gang om ugen. Måske kan vi spise fem frikadeller og ti kartofler, ligesom vores mor gjorde, da vi var børn, siger Stine Bosse og forsætter:

- Bedre kvalitet, højere pris, mindre kød, mere grønt, lyder budskabet fra hende.

I dag er reglerne i EU sådan, at man må transportere grise i op til 24 timer i træk. Og der er ingen krav om, at dyrene skal fodres under transporten, men der skal være adgang til vand.

Langt størstedelen af de grise, der eksporteres ud ad Danmark, er smågrise. De har krav på 0,2 kvadratmeter per gris. Eller ca. fem grise per kvadratmeter.

Det er de regler, som Moderaterne vil have ændret i EU.

- Vi vil øge presset på hele svineproduktionen i EU, så der kommer øget transportkrav. Det er så brobygningen til, at vi faktisk skal producere færre grise, også i Danmark, siger Stine Bosse.

Partiet foreslår, at transporten maksimalt må være 8 timer, inden grisene skal have en pause, og der skal være mulighed for foder undervejs.

Derudover skal der være mere plads til grisene i transporten, og et kølesystem skal installeres i transportvognene.

Sideløbende vil partiet lave nye regler i Danmark. Så de danske landmænd bliver belønnet, hvis de slagter grisene selv i stedet for at eksportere dem.

- Det giver ikke nogen mening at eksportere 14 millioner smågrise og lukke slagterier i Danmark. Det problem vil vi løse, så langt størstedelen af slagtningen foregår i Danmark, siger landbrugs- og fødevareordfører Charlotte Bagge.

Men det er vigtigt for partiet, at reglerne bliver ændret på europæisk plan, så grisetransporten ikke blot rykker til andre lande.

- Jeg tror, vi skal være en hudløs ærlig og sige, at vi ikke kan gøre det selv. Så slår vi dansk produktion ihjel og så flytter den til Polen i løbet af fem minutter. Så det skal reguleres i fællesskabet, siger Stine Bosse.

Men for Moderaterne er det også et spørgsmål om, hvordan fremtidens landbrug i Danmark skal se ud.

På partiets hjemmeside står der, at ''fremtiden byder på langt flere plantebaserede fødevarer dyrket med helt andre metoder, end størstedelen af dansk landbrug gør i dag.''

Den udvikling vil Moderaterne gerne understøtte.

Er målet, at dansk landbrug skal være mere plantebaseret og have færre grise?

- Ja, over tid. Det er derfor, at der er et enormt hensyn at tage til de mennesker, der lever af det her. Nu kommer vi med de her forslag, og så vil vi gerne præmiere, at landmanden laver grisen derhjemme og slagter den selv, siger Stine Bosse.

Så på sigt skal der være mindre griseproduktion i Danmark?

- Ja, i Danmark og i resten af EU. Vi vil øge incitamenterne for landmænd til at beholde deres grise i Danmark frem for at transportere dem ved at tilbyde en økonomisk gulerod. Og så står vi selvfølgelig 100 procent inde for den politik, der siger, at vi stille og roligt skal have mindre kødproduktion, siger Stine Bosse.

Det kan potentielt betyde et større indhug i landbrugets økonomi. For 2023 blev udråbt som 'jubelår for smågriseeksportører' pga. markant bedre profit.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der eksporteres flere grise, end der slagtes i Danmark

For at holde hånden under landbruget foreslår Moderaterne at indføre en ’’slagterpræmie.’’ Men Moderaterne har endnu ikke en færdig model til, hvordan en sådan præmie skal se ud.

Begge siger dog, at det ikke er ’’raketvidenskab’’ og henviser til en eksisterende model for kvæg, hvor præmien var 1076 kr. i 2021 pr. dyr.

Landbruget er bekymret for den kommende CO2-afgift. Tror I ikke, yderligere krav og regler på det her område kan svække mange landbrug?

- Det er derfor, jeg siger, at ændringerne skal ske gradvist. Vi arbejder hårdt på, at de første skridt bliver ensartede regler og reguleringer i hele EU, siger Stine Bosse og forsætter:

- Når vi har fået det på plads, har vi i Moderaterne planer om at støtte svineproducenterne yderligere, så der opstår større incitament til at holde grise hjemme, siger hun.

Både Charlotte Bagge og Stine Bosse mener dog ikke, at det kommer til at skade landmændenes økonomi.

Fordi landbruget nok skal finde nye løsninger.

- Landbruget er et enormt omstillingsparat erhverv, de har gjort det her i generationer. Det er selvstændige erhvervsdrivende, de skal nok finde ud af, hvordan de tjener penge, siger Charlotte Bagge.

Hvis det nu det har en negativ effekt på landbrugets økonomi, er det så okay i jeres optik, så længe det betyder bedre dyrevelfærd?

- Altså, nu synes jeg, at du stiller det lidt på spidsen, siger Charlotte Bagge, inden Stine Bosse supplerer:

- De her omstillinger, om det er klima eller dyrevelfærd, det kan på dag 1, 2 og 3 godt virke skræmmende. Men så finder vand nye veje, sådan har det altid været. Det er vi dygtige til i Danmark, og sådan bliver det også her.

Kan I forstå, hvis der er nogle landmænd derude, som er en lille smule bekymrede, hvis de både skal lave den her store CO2-omstlling og samtidig og tilpasse nye krav til dyrevelfærden?

- Jeg forstår bekymringen, men jeg er også bare nødt til at minde om, at den her dagsorden har været aktuel i mange år. Så må vi finde måder at hjælpe hinanden på, siger Stine Bosse og forsætter:

- Men at sige, at nu sætter vi det hele i stå og ikke gør noget, fordi nogle landmænd risikerer at blive lidt sure, det går jo heller ikke.

Der kommer til at gå år, før strømprisen vender tilbage til niveauet før krigen i Ukraine.

Det konkluderer det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's ifølge Finans.

Instituttet har undersøgt, hvordan de europæiske strømpriser udvikler sig på mellemlang sigt. Og selvom prisen på strøm er faldet, siden den eksploderede efter den 24. februar sidste år, er der fortsat høje priser i sigte.

- Strømprisen vil sandsynligvis forblive højere end det historiske gennemsnit de kommende år, hvilket er et udtryk for fortsat høje, om end faldende, gaspriser, skriver Associate Managing Director hos Moody's Paul Marty ifølge Finans i analysen.

Det er altså fortsat gasprisen, der præger resten af det europæiske energimarked.

Ifølge Moody's vil elprisen falde en smule i 2024 - men den vil først falde til samme niveau som før krigen i 2026. Vi skal desuden vænne os til markant flere og større prisudsving, end vi er vant til.

Det er dog forventningen, at vi i Norden får de laveste strømpriser i Europa frem mod 2030.

De kommende år vil prisen på en megawatt-time således være mellem 40 og 50 euro i gennemsnit. Det svarer til mellem 298 og 373 kroner og er cirka halvdelen af den forventede pris i Tyskland.

Den lavere strømpris skyldes blandt andet Danmarks mængde af vedvarende energi fra sol og vind. Den primære årsag ligger dog hos de mange vandkraftværker i Sverige og Norge.

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn kom onsdag for sent til førstebehandlingen af sit eget beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Af den grund blev behandlingen af forslaget, der var det næstsidste punkt på dagsordenen under et møde i Folketingssalen, hurtigt sprunget over.

- Jeg løb herned for at nå det, for pludselig var mit punkt på meget tidligere, end jeg havde regnet med, siger Mikkel Bjørn.

- Jeg når ind i salen 30 sekunder efter, at de konstaterer, at jeg ikke er der, men der er så nogle, der insisterer på, at der ikke var nogen, og derfor lukker de mødet.

Mikkel Bjørn var ellers tidligere til stede i Folketingssalen under ministrenes spørgetid.

Dansk Folkeparti oplyser, at partiets gruppeformand, Peter Kofod, har klaget til Folketingets Præsidie over, at Karsten Hønge (SF) som fungerende formand for Folketinget sprang to punkter over under mødet.

Pia Kjærsgaard (DF) mødte nemlig heller ikke op til behandlingen af sit beslutningsforslag om "at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam".

- Dansk Folkeparti finder Karsten Hønges opførsel helt uanstændig og i klar strid med Folketingets forretningsorden. Vi formoder desværre, at der er en sammenhæng mellem Hønges optræden og så det faktum, at Dansk Folkeparti tirsdag i Folketingssalen spurgte kritisk ind til rygter om mulige forhandlinger mellem SF og regeringen om et kompromis i den såkaldte FE-sag, lyder det i et brev til Folketingets ledelse.

På partiets hjemmeside lyder det, at "Dansk Folkeparti længe har sat fokus på problemet med statsborgerretskonventionen".

Den er ifølge partiet "til hinder for, at Danmark kan fratage bandekriminelle og andre forhærdede udlændinge deres statsborgerskab".

Grunden til, at Mikkel Bjørn kom for sent, er ikke, at forslaget er blevet nedprioriteret af partiet, lyder det.

- Nej, det er meget vigtigt for os. Det er derfor, at vi har bedt om at få det på. Men nogle gange er det uforudsigeligt, hvornår forskellige punkter i salen slutter, siger han.

Formålet med konventionen, som Danmark har ratificeret, er at fastlægge principper og regler for personers statsborgerret.

Konventionen fastlægger blandt andet, at en stats regler om statsborgerret skal baseres på, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås.

Derudover hedder det, at en stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Ifølge Mikkel Bjørn vil en udtrædelse betyde, at "vi selv kan bestemme, hvem vi fratager statsborgerskab".

- Der er ingen tvivl om, at der nok er nogle i Tyskland eller Frankrig - alt afhængig af hvem der sidder i den franske regering på det tidspunkt, hvor vi måtte udtræde - som er sure, men der også nogle, der vil være glade, siger han.

- Det er sådan helt generelt, at nogle lande i højere grad end andre lande er insisterende på, at man skal være duksedrengene i forhold til alle de her konventioner, og så er der andre lande, der ser lidt mere løst på, om man skal overholde selv de mindste detaljer i dem.

DF-politikeren understreger, at han vil stille beslutningsforslaget igen.