På fem år er antallet af børn og voksne, der får ADHD-medicin, steget med 70 procent.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ole Jakob Storebø, der er professor ved Syddansk Universitet samt leder af Center for Evidensbaseret Psykiatri i Region Sjælland, mener, at det er vigtigt at tage sine forholdsregler overfor medicinen.

Særligt, fordi der ikke er nok evidens for, hvordan det virker på lang sigt - det vil sige efter 12 uger, fortæller han.

- Det er meget let bare at give en pille, men det er ikke sikkert, at det er den bedste løsning, siger Ole Jakob Storebø.

I 2018 fik cirka 50.000 danskere ADHD-medicin, herunder knap 17.000 børn og unge under 18 år. Det tal var i 2022 steget til 86.000 danskere, heraf 23.000 mindreårige.

ADHD er ifølge Sundhedsstyrelsen "en psykisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet".

Som Avisen Danmark beskrev fredag, er der landsdækkende mangel på flere typer af ADHD-medicin lige nu.

Medicinmanglen har givet store gener for blandt andre 39-årige Katarina Korsholm og hendes 11-årige søn, Jonathan. De har begge ADHD og får samme præparat og dosis. Katarina har valgt at give sin egen medicin videre til sønnen, så den kunne strække længere.

De tommer hylder skyldes ifølge producenten Takeda Pharma A/S en stigende efterspørgsel på ADHD-medicin i hele Europa.

Der findes forskellige typer af medicin, som man kan få udskrevet mod ADHD.

Ole Jakob Storebø beskriver nogle af præparaterne som "en afart af amfetamin". Det gælder særligt for ADHD-medicin med indholdsstofferne dexamfetamin og lixdexamfetamin.

- Det er en kraftig medicin. Det påvirker hjernen og centralnervesystemet, og det virker inden for en time, siger han.

Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen i sin retningslinje for udredning og behandling af børn og unge med ADHD ikke anbefaler medicin som førstevalget. I stedet anbefales psykologiske eller pædagogiske tiltag til en start.

Hvis det ikke er nok, giver styrelsen en svag anbefaling for medicin til børn og unge med let ADHD. Ifølge professoren betyder det: Overvej at bruge.

Har man stærk ADHD, gives der en "stærk anbefaling".

- Anbefalingerne giver et godt billede af evidensen på området, siger Ole Jakob Storebø.

Spørger man Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog og seniorforsker ved Aarhus Universitetshospitals Børne- og Ungepsykiatrisk Forskningsafsnit, er der en god grund til, at flere og flere danskere får ADHD-medicin.

- Man kan godt se den her voldsomme stigning og tænke: "Hold nu op. Hvad sker der?" Men man skal hele tiden sætte det op imod, hvad den forventede forekomst af ADHD er.

Ifølge Anne-Mette Lange anslås det internationalt, at omkring tre-seks procent af landenes befolkninger har ADHD.

I Danmark, hvor der bor 5,96 millioner mennesker, svarer det til et sted mellem cirka 180.000 og 360.000 mennesker.

I det lys er 86.000 danskere, der får ADHD-medicin, ikke mange. Anne-Mette Lange sammenligner det med, hvis lægevidenskaben pludselig opdagede sygdommen diabetes.

- Hvis vi pludselig fandt ud af, at der var noget, der hed diabetes, så ville du også se en voldsom stigning i diagnosticeringen af det. Og det er jo en god ting, fordi så redder vi formentlig nogle liv.

Det samme kan man overføre til diagnosticeringen og behandlingen af ADHD, mener hun.

- Når flere får medicin, så er det for at hjælpe dem. Og så kan stigningen jo være en fin udvikling, siger hun.

Anne-Mette Lange understreger, at mennesker med ADHD generelt er "rigtig hårdt ramt".

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2019 viste, at knap halvdelen af børn og unge med ADHD ikke bestod folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik.

Anne-Mette Lange er selv medforfatter på et studie, der viser, at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet knap tre milliarder kroner ekstra om året.

Det skyldes, at de blandt andet har en lavere indkomst end personer uden ADHD, oftere er på overførselsindkomster samt oftere er indlagt - og det i længere tid ad gangen. Desuden er en større andel straffet for kriminalitet.

- Så det ville være en god investering for samfundet at investere i indsatser for børn, unge og voksne med ADHD og forstå, hvad de virkelig har brug for, siger hun.

Anne-Mette Lange understreger dog, at medicinen ikke skal stå alene.

Også de ikke-medicinske tiltag - såsom forældretræning - bør være et led i behandlingen af børn og unge med ADHD, siger hun.

ADHD-medicin omtales som "en afart af amfetamin". Det er en ret kraftig medicin, der påvirker kroppen hurtigt. Hvad tænker du om det?

- Det lyder jo voldsomt, for amfetamin er ofte forbundet med misbrug. Derfor vil jeg heller ikke profilere det på den måde. Det er jo ikke i de doser, hvor vi er ude i misbrug. Man kan nemt komme til at tænke, at nu sætter vi hele samfundet på stoffer, og det er ikke tilfældet.

- Det er et misvisende billede, der tegnes. Især med tanke på, at vi taler om en population, der har så store udfordringer og har så svært ved at gennemføre uddannelsessystemet. Medicinen hjælper helt klart mange. Der er også nogle, som den ikke hjælper, og så er de virkelig dårligt stillet, siger Anne-Mette Lange.

Reglen om at give håndtryk, når udlændinge får tildelt dansk statsborgerskab, kommer igen en tur i diskussionskværnen. Denne gang i regeringen, hvor den giver anledning til intern uenighed. Moderaterne vil af med reglen, Socialdemokratiet og Venstre vil beholde den.

- Det er skørt at sige, at det, om man vil give et håndtryk eller ikke vil give et håndtryk, skal være afgørende for, om man kan blive dansk statsborger. Det er tosserier. Jeg synes, at vi skal væk fra tosserierne, siger Moderaternes gruppeformand i Folketinget Henrik Frandsen til DR.

Et lignende synspunkt gav partiets formand Lars Løkke Rasmussen udtryk for i sidste års valgkamp, selv om reglen blev indført i 2018 med ham som Venstre-statsminister.

Moderaternes ønske får ikke opbakning i de to andre regeringspartier.

- Jeg mener ikke, at det er tosserier, at vi giver håndtryk i Danmark. Det er fuldstændig normal kutyme i Danmark, at når vi hilser på hinanden, så giver vi hinanden hånden.

- Er der så en helt lille hård kerne af folk, som ønsker at holde fast i nogle værdier, som ikke er særligt forenelige med et demokrati, hvor vi lever i frihed, og hvor der er ligestilling mellem kønnene, så kan det jo være, de skal overveje, om det overhovedet er dansk statsborgerskab, de egentlig har lyst til at få, siger Socialdemokratiets fungerende udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

Venstre holder ligeledes fast i, at der skal gives håndtryk, når nogen modtager et dansk statsborgerskab.

- Det synes jeg er en smuk måde at gøre det på, siger Venstres politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen til DR.

Julen kaldes for hjerternes fest, men det er også en højtid, der bekræfter flere forældre i, at de er økonomisk trængte og ikke kan tilbyde deres børn store pakker under juletræet og middage med både and, flæskesteg og brunede kartofler.

Dansk Røde Kors har foretaget en ny undersøgelse blandt knap 7000 økonomisk trængte familier. Den viser, at julen er forbundet med skam og afmagt hos mange forældre, som må spare essentielle dele af traditionen væk.

Det gælder både julemad, familiebesøg, sociale aktiviteter og julegaver.

- Vi kan se fra undersøgelsen, at de her børn udmærket godt ved, hvilken situation deres forældre står i, og det bekymrer dem, siger Rannvá Møller Thomsen, leder for analyse og politik i Dansk Røde Kors.

Helt konkret angiver 82 procent af de adspurgte, at de må spare kraftigt på eller helt undvære julegaver til deres børn, mens 76 procent har svært ved at finde penge til julemiddagen.

- Det, vi også ved, er, at forældrene skærer på dem selv først. De spiser havregrød, før de begynder at undvære mad til deres børn, siger Rannvá Møller Thomsen.

Undersøgelsen omfatter interviews med børn i familierne. De tegner et billede af, at børnene forsøger at tilpasse sig situationen og tager ansvar.

Det er helt menneskeligt at gøre, men det burde ikke være sådan, mener Rannvá Møller Thomsen.

- Børnene har alle mulige strategier for, hvordan de kan holde den jul, som de gerne vil.

- Vi har snakket med en pige, der siger, at det er smart at ønske sig gavekort, fordi så kan moren selv bestemme beløbet.

Ifølge hende er det "helt tydeligt" i julen, at der er nogle klare forventninger og normer.

Således er ni ud af ti forældre i nogen eller i høj grad bekymret for, at de ikke kan give deres børn det, der er med til at gøre højtiden til noget særligt.

- Julen er et tidspunkt på året, hvor de (forældrene, red.) virkelig bliver bekræftede i, at de står uden for nogle ting og ikke kan give deres børn de samme muligheder som andre.

- Den stress, der er hos forældrene, smitter af og påvirker også børnene.

En 15-årig dreng fremhæver i et interview, at det vigtigste i julen er at være sammen med sin familie.

- Jeg føler bare, at så længe vi alle sammen er samlet herhjemme, så tror jeg bare, det bliver hyggeligt uanset hvad. Så føler jeg ikke, at der skal være et eller andet for, at det bliver en god jul, siger han.

En anden dreng fortæller, at man skal være taknemmelig for det, man får.

Samtidig siger en mor, at hendes søn ikke ønsker sig noget, fordi "min kærlighed er nok".

- Bare vi har hinanden. Han ved godt, at pengene er små, tilføjer moren.

Et stigende antal ansøgninger om julehjælp fik fredag regeringen til at afsætte ti millioner kroner ekstra, så der nu i alt gives over 15 millioner til indsatsen.

Det sker i en tid, hvor flere organisationer melder om rekordmange ansøgninger, heriblandt Blå Kors.

Røde Kors forventer at uddele julehjælp til omkring 22.000 familier i år. Det er en stigning på cirka 2500 familier sammenlignet med sidste år. /ritzau/

Shannen Doherty er i Danmark mest kendt for sin rolle som Brenda i tv-serien Beverly Hills 90210 i '90erne. De seneste otte år været betydeligt mere fyldt med bekymringer for den nu 52-årige skuespiller end det luksuriøse liv i tv-serien var.

I 2015 blev hun ramt af brystkræft, men kom i første omgang over det. I 2020 vendte sygdommen imidlertid tilbage, og tidligere i år gik kræften i hjernen, og hun blev opereret for en hjernesvulst. Nu har kræften bredt sig til knoglerne.

Men hun nægter at give op. Til magasinet People siger hun, at hun stadig har ønsket om "at omfavne livet."

- Jeg vil ikke dø. Jeg er ikke færdig med at leve. Jeg er ikke færdig med at elske. Jeg er ikke færdig med at skabe.

- Jeg er bare ikke - jeg er ikke færdig, siger Shannen Doherty, der har været gennem bl.a. kemo- og strålebehandlinger.

Hun står frem og fortæller om sin kræftsygdom i håbet om, det det vil øge opmærksomheden og midlerne til kræftforskning

- Det er sindssygt for mig, at vi stadig ikke har en kur, siger hun.

Ifølge magasinet People håber Shannen Doherty på at komme med i nogle kliniske forsøg, efterhånden som nye behandlingsformer viser sig mulige.

Men først og fremmest ønsker hun at bevise, at hun er i stand til at arbejde trods sygdommen, som anses for at være hæmmende for alt, hvilket den efter hendes mening ikke er.

- Folk antager bare, at det betyder, at du ikke kan gå, du kan ikke spise, du kan ikke arbejde.

- Men vi er levende.

- Vi er mennesker, der ønsker at arbejde og omfavne livet og blive ved med at bevæge os fremad, siger hun.

Ifølge artiklen finder hun en stor del afdenne livskraft  i sin tro:

- Jeg beder. Jeg vågner op og går i seng og takker Gud, beder om de ting, der betyder noget for mig uden at bede om for meget. Det forbinder mig til en højere magt og spiritualitet. Min tro er mit mantra."