Spændingerne er høje på Christiansborg, hvor beskyldninger suser gennem luften.

Situationen har nået kogepunktet, da Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i protest dramatisk har forladt en stor høring om atomkraft i Danmark, der skal holdes 16. november.

Årsagen til alt dette?

Det er valget af en fransk forsker ved navn Thierry de Larochelambert, der i 10 minutter skal holde et oplæg om atomaffald og sikkerhed.

Valget af ham har vakt dyb utilfredshed hos Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. For de mener, at han slet ikke er en ekspert på området.

I stedet mener partierne, at han udelukkende er valgt på grund af sine kritiske holdninger til atomkraft.

- Vi står over for beslutninger, der involverer milliarder, sikkerhedspolitik, klima, og spørgsmålet om, hvorvidt der er strøm nok til alle, og så insisterer Socialdemokratiet og Venstre på at vælge en ikke-ekspert, som underminerer den videnskabelige redelighed, som en sådan høring bør have, siger Steffen Frølund, forsyningsordfører for Liberal Alliance.

Samme kritik kommer fra formand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der mener, at regeringen 'dumstædigt' fastholder eksperter, der grundlæggende er imod brugen af atomkraft.

- Hvis vi skal blive klogere på den nye atomteknologi, handler det om viden og kompetence – og ikke holdninger. Det er regeringen desværre – og uforklarligt – uenig i, lyder det fra Morten Messerschmidt.

Handler det om, at I er uenige med eksperten?

- Der er mange eksperter i programmet, som har ekspertise og som er modstandere af atomkraft, og det har vi intet imod. Men det bør ikke være personer, der blot siger nej tak og udtaler sig om emner, de ikke har forstand på, siger Steffen Frølund.

Det er dog ikke alene Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der undrer sig over valget af den pågældende forsker.

Det gør også Bent Lauritzen, der er sektionsleder på institut for fysik på DTU og Hans Otto Uldall Fynbo, der er professor ved institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

For ifølge de to forskere, så er Thierry de Larochelambert ikke ekspert inden for atomaffald og sikkerhed.

- Ud fra hans publikationsliste fremgår det ikke, at han har nogen særlig faglig kompetence inden for atomkraft, og heller ikke inden for det han skulle tale om, nemlig sikkerhed og radioaktivt affald, siger Bent Lauritzen.

Mener du, at forskeren er valgt på grund af sine holdninger til emnet?

- Jeg har svært ved at se andre grunde til at invitere folk end, at de enten er eksperter eller har en holdning til emnet.

Og i dette tilfælde mener du, at han ikke er ekspert?

- Ja, det er det, jeg siger, at jeg ikke kan se ud fra hans publikationer, lyder det fra Bent Lauritzen

Og samme konklusion kommer Hans Otto Uldall Fynbo frem til.

- Det ser ikke ud til, at han er valgt for sin indsigt i radioaktivt affald, da det ikke lader til at være hans felt. Så der må være en anden grund til, at han er blevet valgt, siger han

Så det er dit indtryk, at han ikke er valgt på grund af sin ekspertise?

- Ja, sådan ser det jo ud, siger Hans Otto Uldall Fynbo.

Normalt blander de to forskere sig ikke sig i, hvem der taler til høringer i Folketinget.

Men i dette tilfælde har de fundet det nødvendigt at gribe ind. Derfor har de også skrevet et fælles brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, som Avisen Danmark er i besiddelse af.

I brevet udtrykker de 'kraftig bekymring' og opfordrer til, at Thierry de Larochelambert bliver fjernet fra listen over oplægsholdere ved den kommende høring.

Forskerne hævder også i brevet, at Thierry de Larochelambert har forbindelser til den anti-atomkraft interesseorganisation ‘Sortir du nucléaire’. Og påpeger, at forskeren har flere indlæg på organisationens hjemmeside.

Hans Otto Uldall Fynbo påpeger, at der både i Sverige og Finland findes eksperter, der arbejder professionelt med sikkerhed og håndtering af atomaffald.

Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, hvorfor Thierry de Larochelambert er valgt, når han ikke arbejder professionelt med det.

- Det er selvfølgelig op til udvalget at vælge, hvem man vil lytte til. Men det er også vores opgave som fagpersoner at gøre opmærksom på, at der kunne være andre muligheder, siger Hans Otto Uldall Fynbo.

I Frankrig er Thierry de Larochelambert forbløffet over, at han er blevet et stort samtaleemne i Folketinget.

Han forklarer, at han besidder indgående viden om kerneenergi, der spænder fra minedrift til håndtering af atomaffald og nedlukning af kraftværker.

For at understøtte det, har han sendt en række videnskabelige publikationer på fransk, som han selv er forfatter til.

Thierry de Larochelambert afviser også påstandene om, at han er tilknyttet anti-atomkraft-organisationen 'Sortir du nucléaire'. Han kalder det 'fake news' og understreger, at han ikke er imod atomkraft.

- Jeg er fuldstændig uafhængig politisk og økonomisk i mit arbejde og aktiviteter som forsker og borger, lyder det fra Thierry de Larochelambert.

Han fortæller, at han har lavet kritiske analyser af atomkraft, men de er baseret på et videnskabeligt grundlag.

- Jeg er ikke imod atomkraft, men jeg har foretaget kritiske, grundige analyser af dens anvendelse i den nuværende energisituation. Disse analyser dækker områder som nuklear sikkerhed, sikkerheden for befolkningen, de ansatte, økonomiske omkostninger, håndtering af radioaktivt materiale, uranforsyning, national uafhængighed og atomkraftværkers sårbarhed over for global opvarmning, siger Thierry De Larochelambert.

Avisen Danmark har kontaktet 'Sortir du nucléaire' for at undersøge, om Thierry de Larochelambert er tilknyttet organisationen. Men avisen har efter flere dage ikke modtaget noget svar.

Desuden har avisen præsenteret dokumentationen og Thierry de Larochelamberts svar for Bent Lauritzen og Hans Otto Uldall Fynbo. Forskerne fastholder deres kritik af beslutningen om at vælge Thierry de Larochelambert.

Og heller ikke den politiske kritik stopper her.

Men på den politiske banehalvdel retter kritikken sig primært mod Socialdemokratiet.

For ifølge Liberal Alliance og Dansk Folkeparti var meningen med høringen at få en ”afpolitiseret” og ”saglig vurdering” af atomkraft i Danmark.

- Men Socialdemokratiet og udvalget gør det stik modsatte. Det er nu af en sådan grad, at LA og DF har valgt at trække sig fra høringen, fordi vi ikke længere kan stå inde for de såkaldte eksperter, som S og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har udpeget, lyder det i en fælles udmelding fra partierne.

Rasmus Horn Langhoff (S) er formand for udvalget, hvor høringen skal foregå.

Han ønsker ikke at forholde sig til enkelte oplægsholdere, fordi han ikke har været med til at udvælge dem. Det har i stedet et underudvalg.

Men han påpeger, at det ville være problematisk, hvis nogle deltagere i høringen kunne få andre fjernet fra listen over oplægsholdere. Og så vil han gerne forholde sig generelt til høringer i Folketinget.

- Jeg har været formand for tre udvalg i Folketinget og har siddet i Folketinget i 12 år. Jeg har deltaget i utallige høringer, ekspertmøder, konferencer og meget andet. Aldrig i mit liv har jeg oplevet, at tingene blev præcis, som jeg ønskede, siger Rasmus Horn Langhoff.

Forskerne Bent Laurtizen og Hans Otto Uldall Fynbo har skrevet et brev til udvalget, hvor de siger, at personen ikke har den rette ekspertise til at udtale sig om emnet, hvad siger du til den kritik?

- Vi ser ingen problemer med nogen af de eksperter, der er planlagt til høringen. Jeg finder ikke noget problematisk i det. Vi har et udvalg, der fastlægger programmet, og det er det program, vi følger. Der vil altid være forskellige meninger om det, det har vi det helt fredsommeligt med, siger Rasmus Horn Langhoff.

Hos Venstre undrer man sig også over kritikken fra Dansk Folkeparti og især Liberal Alliance. Det siger Linea Søgaard-Lidell, der er en del af udvalget for Venstre.

- Jeg synes, at Steffen Frølund blæser det noget ud af proportioner. Og jeg er lidt ked af, at det er den måde, som Liberal Alliance opfører sig på.

Selv foretrak hun også en anden oplægsholder i stedet for Thierry de Larochelambert.

- Men den anden person, som både Steffen Frølund og jeg foretrækker, er kommunikationschef for en svensk virksomhed. Det handler ikke om en høring på et videnskabeligt niveau, siger Linea Søgaard-Lidell.

Samtidig understreger hun, at det ikke er hendes opfattelse, at nogen politikere har valgt eksperter ud fra en bestemt holdning til atomkraft.

- Kernen i sagen er, at vi som forskellige partier skal blive enige om et program. Derfor kan det ske, at nogle partier ikke får præcis det, de ønsker sig hundrede procent. Det er en del af politik, at et udvalg repræsenterer mange forskellige holdninger, og derfor vil et program også ofte være et kompromis, siger hun.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tirsdag eftermiddag rettet hård kritik af DR-dokumentaren "Forfulgt af Politiet?", der følger en syrisk familie fra Vejle, som har følt sig chikaneret af det lokale politi.

Det gjorde han, da han var blevet kaldt til åbent samråd i Folketingets Retsudvalg om den omdiskuterede dokumentar. Et samråd, som folketingsmedlemmerne Rosa Lund (EL) og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) havde indkaldt til.

Peter Hummelgaard pegede på, at dokumentaren ifølge ham giver et unuanceret billede af politiets behandling af den syriske familie. Han er særligt kritisk over for, at man som seer kan blive efterladt med en følelse af, at politiet havde noget med 17-årige Farhad Tobers forsvinden at gøre.

- Jeg synes, at det har været under al kritik, de insinuationer, der er blevet skabt fra dokumentarens side. Man har insinueret, at politiet har haft noget med drengens forsvinden at gøre, og det bobler over i mig med vrede og frustrationer over den måde, som visse medier og offentligheden har konkluderet på ovenpå en dokumentar, der reelt ikke giver nogen svar. Det bør give stof til eftertanke for alle, sagde Peter Hummelgaard (S).

Avisen har tidligere fortalt, hvordan fire betjente fra Sydøstjyllands Politi er blevet hængt ud med blandt andet navn og billede på sociale medier. Samtidig har flere betjente modtaget trusler, siden dokumentaren udkom for lidt over en måned siden.

Også betjentenes hustruer og børn har været genstand for chikane. Flere har umiddelbart uafhængig af hinanden delt oplysninger om børnenes fritidsinteresser og har opfordret til at give dårlige anmeldelser af en forretning, alene fordi hustruen til en af betjentene arbejder i forretningen. Desuden har politiet betalt for genhusning til af to betjente og deres familier i en uge.

Peter Hummelgaard (S) mener, at DR burde have taget ansvar for dén situation, som betjentene og deres familier er landet i.

- Det er under al kritik, at vi efterfølgende har været vidne til politifolk, der er blevet hængt ud på sociale medier med deres navn, deres børns navne, ægtefællers navne og adresser. Jeg synes, det er under al kritik, at DRs ledelse ikke tydeligere og klarere på en eller anden måde har taget ansvar for den her situation. Vi har kunnet læse, at familier måtte genhuses på grund af trusler, fordi man fra dokumentarens side har insinueret, at politiet haft noget at gøre med drengens forsvinden, sagde Peter Hummelgaard (S).

Avisen har foreholdt justitsministerens kritik for DRs chefredaktør, Thomas Falbe.

Han nægter, at DR på nogen måde har insinueret, at politiet havde noget med Farhad Tobers forsvinden at gøre.

- Vi insinuerer på intet tidspunkt, at politiet har noget med hans forsvinden at gøre. Hverken mellem linjerne eller ved en skæv vinkel på skærmen. Vi lægger et helt nøgternt hændelsesforløb frem, der er baseret på dokumenter, vidner, domstoleafgørelser, aktindsigter og eksperts vurderinger. Da vi udkommer med dokumentaren, er Farhad er forsvundet. Vi spørger politiet helt åbent, hvad deres spor er, hvad de har gjort for at finde ham, og hvad de baserer deres udsagn på om, at han har det godt. Det er medtaget i dokumentaren, så der er ingen insinuationer, siger Thomas Falbe.

Men kan du forstå, hvis man som seer bliver efterladt med et indtryk af, at politiet har noget med Farhads forsvinden at gøre - på baggrund af den måde, som dokumentaren er skruet sammen på?

- Jeg kan konstatere, at det er mange, det er sket for. Men der er bare ikke noget reelt belæg for at sige det. For vi hverken siger eller antyder, at politiet har haft noget med hans forsvinden at gøre. Vi har forelagt politiet kritikken og stillet spørgsmål til deres efterforskning helt åbent. Det er dét, der er indholdet i dokumentaren, siger han.

Thomas Falbe mener samtidig ikke, at DR har et ansvar for den situation, som flere betjentene og deres familier er havnet i på baggrund af dokumentaren.

- Jeg håber, at de mennesker, der har truet eller forfulgt politifolk og deres familier vil blive retsforfulgt, hvis det er overtrædelser af straffeloven. Men det er ikke noget, DR har noget med at gøre, hvordan der bliver fortolket på sociale medier, og hvad der ellers sker efterfølgende, siger Thomas Falbe.

- Vi har været meget tydelige med at sløre de konkrete politifolks identitet. Det stammer ikke fra os, at deres identiteter er blevet delt på sociale medier. Tværtimod har vi gået ret langt for ikke at skabe en diskussion om konkrete politifolk. Det er noget, der er opstået efterfølgende. Vi har ønsket en principiel diskussion om politiets metoder og muligheden for at klage over politiet, forklarer han.

Thise Mejeri og dagligvarekæden Coop fjerner skruelåg på de fem mest solgte mælketyper og vender tilbage til den gamle måde at åbne kartonen på.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

EU har bestemt, at alle plastlåg på drikkeflasker og kartoner skal være fastmonteret for at minimere plastik i naturen.

Det har dog skabt skarpe reaktioner fra kunder, der synes, det er blevet besværligt at hælde mælk op med det fastmonterede låg.

- Vi kan allerede se nu, at det er et irritationsmoment for folk. Derfor reagerer vi, siger Thomas Roland, der er ansvarlighedschef i Coop.

Han anerkender dog, at den gamle måde at åbne kartonen også skaber en udfordring. Mælken kan ikke ligge ned i køleskabet.

Det er også grunden til, at ændringen i første omgang kun kommer til at gælde for de fem mest solgte mejeriprodukter.

Det forklarer Thomas Roland med, at der er nogle mælketyper, som kunderne typisk har længere tid liggende i køleskabet.

Her nævner han blandt andet en sødmælk, der kun skal i kaffen, og som derfor ikke bliver brugt lige så hurtigt.

Den mælk skal kunne ligge ned i køleskabet, og det kan den ikke med den gamle lukningsmetode, der nu bliver indført på en række af produkterne.

Ændringen sker, når det nuværende lager af producerede kartoner er brugt. Det forventes at være omkring 1. marts næste år.

Thise Mejeri er begejstret for samarbejdet, lyder det fra mejeriets administrerende direktør, Svend Schou Borch, i pressemeddelelsen.

- Vi har ikke skruelåg på vores egne Thise mælkevarianter og bifalder anvendelsen af mindre plast, da det passer godt ind i vores bæredygtighedsagenda, siger han.

/ritzau/

Knap er sidste afsnit af "Landmand søger kærlighed" og "Gift ved første blik" løbet over skærmen, før vi kan kaste os frådende over nye tv-programmer om dating.

Og hvis alt går, som det plejer, er det netop det, danskerne vil gøre.

Lige knap 2,7 millioner af os har set et datingprogram på TV 2 i løbet af 2023 på tværs af flow-tv og streaming. Det svarer til næsten hver anden indbygger i det ganske danske land. Det viser nye tal fra tv-stationen, som Avisen Danmark har fået indblik i.

Hvis vi sammenligner med et andet særdeles populært program, Dronningens nytårstale, tiltrak den royale tradition sidste år 2,15 millioner danskere tilsammen hos TV 2 og DR.

Udviklingen med tv-genren dating har da også kun haft fart på.

Går vi knap ti år tilbage, var det eksempelvis i 2014 slet ikke muligt at finde et eneste datingprogram på TV 2's flader. Det er sidenhen blevet gjort til skamme med flere programmer om året, som "Date mig nøgen", "Bachelor" og "Kærlighed hvor kragerne vender" for bare at nævne nogle få.

Før 2014 havde TV 2 dog et særligt dating-seerhit med Pelle Hvenegaard i værtsrollen på "Dagens mand", som tonede frem i 2008. Det var blandt andet i det program, vi stiftede bekendtskab med en Burberry-klædt Gustav Salinas, der senere gjorde en karrierevej ud af dating-tv og deltog i en række programmer hos forskellige tv-stationer. Dagens mand var på sin vis dermed også med til at sætte fokus på dating blandt homoseksuelle.

Det var også i et datingprogram, "Singleliv", på Kanal 4, vi lærte reality-skikkelsen Sidney Lee at kende. Mens det var "For lækker til love", der fik vores øjne op for Christina Odorico med det store krøllede hår og hvide smil. Hun er dette efterår mest kendt for at danne par med DR-værten Kaare Quist en kort overgang.

Smutter vi fra personlighederne og over til TV 2's konkurrent DR er den nationale public service-station indenfor dating-genren synonym med "Gift ved første blik". Her fulgte 815.000 danskere i gennemsnit med i 2023-sæsonen. Det viser tal fra DR Analyse.

I 2022 var seertallet fordelt over både flow-tv og streaming på 712.000. Vi er altså ellevilde for at se med, når modige par sæson efter sæson uden større succes bliver gift og matchet af eksperter for rullende kameraer.

Hos TV 2 er det "Landmand søger kærlighed", der indkasserer flest seere med et gennemsnitligt seertal på 727.00 per afsnit.

Det er også landmænd på kærestejagt med kyndig hjælp fra den folkekære Lene Beier, der har indkasseret flest sæsoner i kærlighedens navn med hele 10 styk.

Multitalentet Barbra Streisand rundede 80 år i fjor, og nu udgiver hun sine erindringer i bogform med "My name is Barbra" (Mit navn er Barbra, red.). En ordentlig moppedreng på næsten 1000 sider.

Avisen Danmark giver dig et oprids af superstjernen, der både kan synge, komponere musik, spille skuespil samt instruere og producere film. Hun er på flere måder kendt for ikke at ligge på den lade side, og ifølge anmelderne bliver vi heller ikke snydt for detaljer og hemmeligheder i den nye bog.

Her får du nogle nedslag i hendes mærkværdige liv og succesfulde karriere.