En ny trend breder sig med hastige skridt på det danske bilmarked. Endnu en gang er elbilerne omdrejningspunktet, og endnu engang er det Tesla, der fører an.

I sidste uge satte Tesla nemlig igen en ny standard på markedet for elbiler, da de annoncerede en ny storoffensiv på det danske leasingmarked.

Så hvis du ellers kan leve med ikke at eje din elbil, kan du nu, med en udbetaling på 15.000 kroner og en månedlig ydelse fra 3795 kroner, privatlease Teslas ultra populære Model Y.

Tilbuddet blev da også hurtigt betegnet som et "brag" i flere danske medier.

Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, kalder det endda meget, meget billigt, da han taler med Jyllandsposten.

- Det er mindst 10 procent billigere end de andre aktører, som har privatleasing på Model Y. Vi er oppe i top-5 af privatleasingtilbud nogensinde i Danmark, mener han.

Den holdning deler Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

Han forstår godt, hvorfor Tesla går så aggressivt til værks netop nu.

- Interessen for elbiler er massiv. Men der er kamp om kunderne, og konkurrencen er hård, og især kineserne presser på, siger Ilyas Dogru og fortsætter:

– Derfor ser vi også mange prisjusteringer til gavn for nye kunder. Og bilmærker, som ikke kan sænke priserne, kommer med gode leasingtilbud. Privatleasing vil boome med elbilernes ankomst, og for de forbrugere, som er usikre ved den teknologiske udvikling eller for pludselige værditab, er privatleasing oplagt, siger Ilyas Dogru.

Det tilbud Tesla har søsat slår dog konkurrenterne.

Ifølge Ilyas Dogru er den uskrevne regel i bilbranchen, at forbrugeromkostningerne over tre år for en ny leasingbil skal svare til ca. halvdelen af listeprisen.

- Det her er langt under den grænse, siger Ilyas Dogru, som venter, at det nye tilbud vil skubbe yderligere bag på Model Y-salget, som allerede har sikret Tesla-supersælgeren titlen som årets mest solgte bil.

- Det er et led i Teslas ambitioner om at levere 1,8 millioner elbiler, hvor et værktøj til at nå det mål er leasing. Flere prisnedsættelser på køb af Teslas biler ville have skabt mere usikkerhed, men leasing er en god måde at få accelereret salget, uden at de eksisterende ejere rammes på værditab.

Det er ikke kun Tesla, der har skruet op for de attraktive leasingtilbud på elbiler.

Et tjek hos bilimportørerne viser, at Ford her og nu lokker med et leasingtilbud på Mustang Mach-E fra 4.747 kroner om måneden med en udbetaling på 4995 kroner, mens f.eks. Audi skilter med en Q4 e-tron fra 4.995 kroner i månedlig leasingydelse og 20.000 kroner i udbetaling.  Det skriver Finans.

Renault har også tilbud på privatleasing. For tiden kan bilen fås helt uden førstegangsydelse, og billigste Megane med mindste batteri kan leases for 3900 kroner pr. måned.

Ifølge DI bilbranchen skyldes den markante medvind for privatleasing blandt andet den generelle økonomiske usikkerhed med blandt andet høj inflation og høje renter.

Men det er også en trend, vi kender fra vores naboer i Norge, der er cirka to-tre år foran os i Danmark i forhold til hvor mange, der kører i elbil.

- Da det norske bilmarked var, hvor vi er i dag, så vi også et boom i antallet af attraktive leasingaftaler på både el- og fossil-biler, fordi bilkøberne gerne ville have friheden til at se markedet an, og ikke ende med at købe eksempelvis en elbil, hvor teknologien ville blive overgået markant inden for et år, siger Ilyas Dogru.

Han vurderer derfor også, at danskerne skal til at vænne sig til de mange attraktive leasingtilbud.

- Hvis du gerne vil se markedet lidt an, og du har et kørselsbehov, der ikke overstiger 15.000 kilometer om året, så kan leasing sagtens vise sig at være det billigste for dig. Kører du mere end 20-25.000 kilometer, så er der en større sandsynlighed for, at det billigste vil være at eje din bil, siger han.

Da Pia Olsen Dyhrs datter var lille, var hun tit en af dem, der blev hentet sent i daginstitutionen.

Ofte blev klokken fem minutter i lukketid.

Men SF-formanden ville alligevel ønske, at hendes arbejdsliv havde givet hende mulighed for at hente sin datter tidligere.

- Jeg har heldigvis haft en mor på pension, der kunne hente hende en gang om ugen. Jeg tror, at det har været meget godt for mine datter at blive hentet lidt før de andre bare én gang om ugen, siger hun.

- Jeg oplever fra rigtig mange børnefamilier, at de virkelig gerne vil kunne hente deres børn noget tidligere, og det er ikke nemt.

Pia Olsen Dyhr fortæller netop det, fordi en bestemt udtalelse fra Kaare Dybvad Bek, den socialdemokratiske minister og ukronede chefideolog, mildest talt er faldet hende for brystet.

I et interview med Jyllands-Posten sagde ministeren i denne uge, at forældre, der henter deres børn kort før institutionen lukker, bør ranke ryggen og være stolte over det bidrag, de leverer til samfundet.

Det synes Pia Olsen Dyhr er at moralisere og karikere den følsomme debat om familieliv og arbejdstid.

- Vi skal ikke kritisere dem, der vælger at gå ned i tid, for det kan der være mange grunde til. Det synes jeg, at der lige nu er en tendens til. På den anden side skal vi heller ikke udskamme dem, der henter deres børn sent, siger hun.

Men siger Kaare Dybvad Bek ikke netop det, at man ikke skal se skævt til de forældre, der henter sent i vuggestue og børnehave?

- Jo, det siger han, men samtidig får han også lige sagt - og det er jo det, socialdemokraterne gør i øjeblikket - at jo mere, vi kan arbejde, desto bedre. Det er rigtig vigtigt, at vi i den her diskussion også begynder at tale om, hvad folk gerne vil. De vil jo gerne have et arbejdsliv og et familieliv i balance.

Er det idealet for SF, at man skal kunne hente sine børn tidligt?

- Det er ikke et ideal for mig, hvor tidligt folk henter deres børn. Det må familierne selv om. Jeg vil bare gerne have, at man har muligheden for det, og det ikke kun er en mulighed for dem, der er højt uddannede med fleksible job, siger Pia Olsen Dyhr.

Kaare Dybvad Bek, der til daglig er udlændinge- og integrationsminister i SVM-regeringen, er blevet bestormet med kritik for sin udtalelse.

Han er lige nu aktuel med en ny debatbog med titlen ”Arbejdets land”, som udkommer i næste uge, hvor han skriver om et voksende og i hans øjne problematisk oprør mod det at arbejde.

Med sin bog skriver Kaare Dybvad Bek sig også ind i den socialdemokratiske fortælling om, at velfærdssamfundet støder på grund, hvis vi ikke dropper idéen om kortere arbejdstid.

Det er en af tidens mest omdiskuterede emner, som Kaare Dybvad Bek ellers indtil udgivelsen af sin bog har holdt sig ude af.

I et interview med Avisen Danmark siger han blandt andet, at det vil være en dårlig udvikling for samfundet, hvis politikerne på Christiansborg gør det attraktivt at ”gå helt ud af arbejdsmarkedet og måske flytte på landet og dyrke grøntsager”.

Sådan nogle udtalelser er med til at karikere debatten, mener Pia Olsen Dyhr.

- Jeg tror, at det er et fåtal, der har lyst til at flytte på landet og lave deres egen køkkenhave. Vi kan jo ikke alle sammen flytte til Ærø og hjemmeskole, men det er heller ikke det, vi diskuterer, siger hun.

- Vi taler faktisk om mennesker, som gerne vil have lidt mere tid med deres børn, mens de er små. Man kan godt karikere debatten, og det synes jeg faktisk, at Kaare Dybvad gør ved at komme med det her eksempel, for det her handler om, hvorvidt vores børn skal være i institution fra klokken 7 til 17.

Er det da dårligt for børn at være i institution fra 7-17, som mange er nødt til?

- Det kommer jo an på den pågældende institution, og hvor mange ressourcer de har. Vi må jo bare erkende, at børn også gerne vil være sammen med deres forældre. Jeg tror, at vi alle sammen – også børnene – vil have godt af, at man kan finde en eller anden form for fleksibilitet.

Et af de konkrete forslag, som SF har, er et såkaldt babylån på 60.000 kroner om året til familier med børn under den skolepligtige alder. Lånet skal kunne bruges som kompensation for lønnedgangen, hvis en forælder går ned i tid. Der skal være tale om et statsgaranteret lån, der skal betales tilbage igen.

- Jeg siger ikke, at det er en flødeskumskage eller noget som helst. Det er bare en hjælpende hånd i en periode, siger Pia Olsen Dyhr.

Ifølge regeringen er den nye valuta i dansk politik arbejdskraft. Pia Olsen Dyhr mener, at den nye valuta bør være tid.

- Det var Stauning (Thorvald Stauning, den første socialdemokratisk statsminister, red.), der sørgede for, at det ikke kun var de velhavende, der fik mulighed for at holde ferie. Han gik ikke ud med en løftet pegefinger og talte om dårlig arbejdsmoral. I stedet gennemførte han ferieloven i 1938, så også almindelige arbejdere fik mulighed for at holde ferie.

Så du studser over de ord, der kommer fra Kaare Dybvad Bek som socialdemokratisk ideolog?

- Jeg studser over, at socialdemokraterne, som jo ellers har sørget for at de velhavendes privilegier også kom til at gælde arbejderne, nu har mere travlt med at sige, at der ikke er nogen, der skal have flere privilegier, siger Pia Olsen Dyhr.

- Hvorfor skal vi ikke sørge for mere lighed i adgangen til tid, som, jeg tror, er den nye valuta.

Men mere tid som valuta bidrager jo ikke med penge i statskassen?

- Jeg hører, at socialdemokraterne alene snakker om arbejdsudbud i øjeblikket som det eneste væsentlige parameter. Men det har det jo ikke været gennem tiden. Noget af det, der har gjort Danmark rigere på trods af en lavere arbejdstid, er, at vi har øget produktiviteten, slutter Pia Olsen Dyhr.

Der er ingen stille uger i dansk politik. Der er kun vilde.

Og det er også tilfældet i denne uge, hvor man ellers godt kunne have forventet, at det ville være den berømte stilhed før stormen, fordi det mest af det politiske Danmark går rundt i spænding og venter på, at regeringen fremlægger sit konkrete udspil til en skattereform og en økonomisk 2030-plan. Begge udspil vil definere den politiske debat i det næste lange stykke tid. Men det blev altså ikke i denne uge, at regeringen - officielt - løftede sløret for deres planer.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et hurtigt overblik over denne uge i dansk politik:

Energibranchen mangler titusindvis af ansatte til at løfte den massive udbygning af grøn energi.

For at kunne opsætte energiparker, udbygge elnettet og lægge fjernvarmerør i jorden mangler branchen 45.000 ekstra fuldtidsansatte frem mod 2030.

Derfor har erhvervsorganisationen Green Power Denmark i denne uge opfordret regeringen til at nedsætte et partnerskab mellem de relevante ministerier, brancheaktører og arbejdsmarkedets parter for at kortlægge behovet for arbejdskraft og lægge en plan for, hvordan man tiltrækker flere hænder.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) påpeger, at en del af løsningen også findes hos virksomhederne selv.

- Erhvervslivet har et kæmpe ansvar for at indrette arbejdspladser, der er så sjove, at folk hellere vil dét end noget andet. Det er helt tydeligt, at der er en kønsmæssig ubalance. Det er et mandefag. Det har branchen et ret stort ansvar for at løfte, siger han.

Så det må godt være lystbetonet at gå på arbejde?

- Ja, det tænker jeg. Det er ret smart, at folk vågner op om morgenen og har lyst til at tage på job, siger Lars Aagaard.

Til Avisen Danmark har viceadministrerende direktør i Green Power Denmark Jan Hylleberg tidligere udtalt, at energivirksomhederne selv kan gøre mere for blandt andet at tiltrække flere kvinder og unge medarbejdere.

Lars Aagaard påpeger også, at der - selvom det ikke er hans ressortområde - kan være hjælp at hente på Christiansborg.

- Vi skal huske, at arbejdskraft også mangler i det private. Og det er i høj grad den private sektor der skal løse opgaven med grøn omstilling, siger han og tilføjer:

- Vi har jo allerede Grønt Erhvervsforum, så jeg ved ikke, om vi nødvendigvis skal lave nye partnerskaber. Jeg vil starte med at høre branchens tanker, og så er det min intention at tale med mine ministerkollegaer, om vi i regi af Grønt Erhvervsforum skal gøre noget ekstra ved det her problem.

Beskæftigelsesordfører i Venstre Christoffer Aagaard Melson mener, at energibranchen "rammer hovedet på sømmet", når de taler om udfordringerne med mangel på arbejdskraft.

- Det er derfor, vi er gået i gang med en række ting, der ikke nødvendigvis er populære i forhold til at skaffe et større arbejdsudbud og sikre, at flere kommer på erhvervsfaglige uddannelser, siger han og tilføjer:

- Det er åbenlyst, at man ikke tidligere har taget de nødvendige politiske beslutninger. Det gør jo, at udfordringen er blevet større, end den burde have været.

En ny rundspørge fra Green Power Denmark viser, at hver sjette virksomhed i den grønne energisektor har flyttet en del af produktionen til udlandet for at kunne ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Én af dem er energivirksomheden Baettr, der producerer vindmølle-dele til bl.a. Vestas. Den globale virksomhed producerer over 6000 komponenter om året på verdensplan og har dansk hovedsæde i Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men administrerende direktør Peter Pallishøj har seks ansatte inden for IT, kvalitet og indkøb i Indien, som han forgæves har søgt efter i Danmark.

- I vores overordnende funktioner, som ikke er produktion, ansætter vi nogle gange én i Kina eller Indien, fordi vi simpelthen ikke kan finde dem her i Danmark, har Peter Pallishøj tidligere udtalt til Avisen Danmark.

Når direktøren slår stillinger op inden for IT, kvalitet og finans herhjemme, kommer ansøgningerne ofte fra Ukraine og Rumænien.

International arbejdskraft bekymrer dog ikke Lars Aagaard.

Ifølge ministeren er det et "vilkår".

- Udfordringen er så stor, at det er naturligt, at virksomhederne skal kunne håndtere international arbejdskraft, siger han.

- Det begræder jeg egentlig ikke, for det gør mulighederne for dansk økonomi meget større. Vi ville slet ikke være så velstående et land, hvis ikke vi havde udenlandsk arbejdskraft. Det handler om at blive god til at håndtere det, så det sker på ordnede vilkår og de danske jobmuligheder også er til at få øje på.

- Borgerne på landet har sjældent været højere prioriteret, siger minister for landdistrikterne, Louise Schack Elholm (V).

Nu reagerer ministeren på kritikken fra SF og Danmarksdemokraterne, der er fundet sammen i en umage alliance for at presse regeringen.

For det er meget fint, at ministeren tager på rundtur og besøger sportshaller i yderområderne.

Men samtidig fjerner regeringen tilskud målrettet små gymnasier, halverer puljer og omprioriterer midler fra kollektiv trafik til at salte veje, lyder kritikken fra SF og DD

Men ministeren undrer sig kritikken.

- Det er jo altid dejligt, når folk kan blive enige, selvom det eneste de kan blive enige om er at kritisere. Det kunne være rart, at de også kan blive enige om løsningerne, siger Louise Schack Elholm.

Derfor går ministeren nu i offensiven:

- Landdistrikterne er ikke den blødende patient, som Danmarksdemokraterne har kaldt det. Og alting kan ikke løses med nogle større økonomiske puljer, lyder responsen fra Louise Schack Elholm.

Bliver landdistrikterne prioriteret nok?

- Det er nok sjældent, at det er blevet prioriteret så højt, som det bliver nu. Ikke bare viderefører vi puljer, men vi laver også et landdistriktsudspil. Jeg rejser jo land og rige rundt for at lytte til de forslag, der kan ryste posen.

Er det ikke mere et spørgsmål om politisk handlekraft, når det kommer til at undgå skolelukninger og nedlæggelse af busruter, end et spørgsmål om manglende input?

- Det er præcist også det, vi gør, når vi gennemfører en række ændringer i planloven, der giver bedre udviklingsmuligheder. Danmarksdemokraterne er godt nok ikke med i den aftale, men jeg håber stadig, at de vil støtte op om den.

- Vi prioriterer over to milliarder kr. til landdistrikterne. Det er altså rigtig, rigtig mange penge. Så de bliver prioriteret virkelig højt i øjeblikket.

I har fjernet et særligt tilskud til de små gymnasier, der hver især fik ca. 500.000 kroner om året. Flere gymnasier har sagt, at de er fuldstændig afhængige af de penge. Er det ikke en nedprioritering?

- Det var et midlertidigt tilskud, som er udløbet, og den rigtige løsning vil jo være at finde en permanent løsning på det her. Og det håber jeg selvfølgelig på, at man gør på sigt her.

Men hvorfor ikke fortsætte den midlertidige løsning, indtil man har en permanent løsning, for gymnasierne mangler jo pengene?

- Jamen, det er selvfølgelig vigtigt, at vi fastholder de små gymnasier rundt omkring, og det er jeg jo sådan set sikker på, at man også gør. Men mit håb er, at man finder en permanent løsning på det her.

Men igen, hvorfor ikke fortsætte den midlertidige løsning, indtil man har fundet en permanent løsning?

- Men det kan jo stadigvæk godt nås.

Så du mener, at der når at blive lavet en permanent løsning, inden den midlertidige løsning udløber?

- Jeg er sikker på, at man har fokus på at sikre de små gymnasier, siger Louise Schack Elholm.

For mange virksomheder er det altafgørende, at der er en stabil internetforbindelse. For mange borgere kan det være kilden til megen frustration, hvis internettet svigter.

Derfor har der i mange år været en bredbåndspulje, hvor man har kunnet søge tilskud for at få etableret bedre internet for borgerne i yderområderne.

Puljen bliver nu videreført i yderligere fire år. Men den bliver halveret fra 100 millioner til 50 millioner, og i 2026 bliver den igen halveret til 25 millioner.

Er det ikke nedprioritering?

- Vi har fremtidssikret puljen, fordi den var udløbet i år. Nu eksisterer den i fire år yderligere.

Men tidligere var den på 100 millioner, nu bliver den på 50 millioner og senere 25 millioner, er det ikke en nedprioritering?

- Samlet set er der sat rigtig mange penge af til landdistrikterne. De fordeler sig nok lidt forskelligt. Blandt andet er der sat 100 mio. kr. af om året til de her landdistriktsudspil, som vi er ude at få inputs til. For det er ikke kun på Christiansborg, at man kan få gode idéer.

Men der mangler vel ikke inputs i forhold til bredbåndspuljen?

- Bredbåndspuljen løser ikke alt, man kan også mene, at der er andre gode ting, der kan prioriteres, lyder det fra ministeren.

På Møn er Fanefjordskolen i år blevet lukket. I stedet er der blevet lavet en friskole med hjælp fra frivillige kræfter i lokalsamfundet.

For SF og DD er det et eksempel på, at velfærdsstaten svigter sin kerneopgave og i stedet overlader det til frivillige ildsjæle.

Er det ikke et problem, hvis velfærdsopgaverne ender hos lokale ildsjæle, fordi velfærdsstaten ikke holder hånden under det?

- Det er jo altid en balancegang. Fordi nogle gange så bliver folk også ildsjæle, fordi de kæmper for noget. De bliver ildsjæle, fordi de vil sikre sig, at der er en lokal skole. Og man er med til at sætte præget på skolen. Det betyder selvfølgelig ikke, at skoler skal lukke.

Er det ikke problematisk, hvis lokalsamfundenes velfærd hviler mere på ildsjæle end på velfærdsstaten?

- Selvfølgelig skal kommunen altid levere velfærdstilbud. Du skal jo komme på plejehjem, lægen og i skole.

- Men jeg vil aldrig sige, at det private initiativ er dårligt. For hvis man ikke er tilfreds med de tilbud, man får, så kan man vælge noget andet. Og man kan også stemme på nogle andre til næste kommunalvalg, for det er jo kommunal selvbestemmelse.