- Det er det vildeste eksempel, jeg har hørt.

Sådan lyder ordene fra Pia Olsen Dyhr om Rødovre Kommune, der er begyndt med lærerfrie timer.

Med "lærerfri" menes ikke, at en vikar træder til. I stedet er eleverne overladt til sig selv og online undervisning, hvor læreren fra det tilstødende klasselokale kun træder til, hvis lydniveauet bliver urimeligt højt.

- Det er jo en gravskrift over vores meget stærke velfærdssamfund, som langsomt bliver skrevet de her år, siger Pia Olsen Dyhr.

Derfor kommer SF nu med et direkte modspil til regeringen – der skal afsættes flere penge til kommunerne og regionerne.

I alt vil SF mere end fordoble det beløb, som regeringen har afsat. Ellers risikerer danskerne at miste tilliden til velfærden, lyder det.

- Man kan brænde sit lys i begge ender i en begrænset periode, men man kan ikke blive ved med det. Lige nu oplever vi, at kommunerne er nødt til at fyre velfærdspersonale, fordi der mangler penge, siger Pia Olsen Dyhr.

Kommunerne og regionerne har problemer med at få pengene til at stemme. Blandt andet grundet inflationen og voksende udgifter til det specialiserede område.

Frygten hos Pia Olsen Dyhr er, at hvis der ikke gribes yderligere ind, vil endnu flere ansatte søge væk, og borgerne vil i stedet vende sig mod private løsninger inden for velfærden.

- Vi har sparet og sparet og sparet. Og der har sikkert også været områder, hvor man kunne øge produktiviteten eller tænke anderledes. Det vil jeg ikke afvise. Men pludselig kan man ikke spare mere eller finde smartere arbejdsgange. Så ender det med, at alle skal løbe hurtigere, indtil alle drøner rundt i løbesko, lyder det fra SF-formanden.

I alt ønsker SF at afsætte yderligere 2,4 milliarder kroner om året. 800 millioner kroner til regionerne og 1,6 milliarder kroner til kommunerne. I regeringens udspil er der i alt afsat 1 milliard.

- Regeringen siger, at problemet ikke er mangel på penge, men mangel på arbejdskraft. Det er en helt syret fortælling. For det, der reelt sker derude lige nu, er, at man fyrer medarbejdere. Dem vi virkelig mangler, dem fyrer vi endnu flere af. Det er i min verden helt grotesk, siger Pia Olsen Dyhr.

Forslaget om at øge bevillingerne til regionerne og kommunerne er samtidig et modspil til Socialdemokratiets top.

For Pia Olsen Dyhr mener, at retningen alt for længe har været forkert.

- Jeg kan næsten høre på Socialdemokratiets top, at vi må acceptere tingenes tilstand og finde en model, hvor vi selv må begynde at spare op til ældreplejen. Det vil SF ikke. For hvis vi understøtter den model, kommer vi i den forkerte retning.

- Vi skal sige: 'Nu stopper vi, venner'. Vi vil gerne sikre, at folk forstår, hvorfor vi betaler skat – det er fordi, vi også får noget for det.

Hvorfor lige 2,4 milliarder?

- Fordi det er virkeligheden. Nogle vil nok tænke: "Åh, SF kaster bare penge efter kommunerne og regionerne igen". Men det er faktisk ikke det, vi gør. Jeg bliver nødt til at forventningsafstemme. Dette er ikke flødeskum og luksus. Hvad vi faktisk gør, er at lukke det hullet i kommunerne og regionerne.

Men tror du ikke også, at kommunerne og regionerne kunne mangle tre milliarder?

- Jo, men jeg tror, at vi også må erkende, at hele diskussionen om inflation jo sådan set stadig er væsentligt i det danske samfund. Og den balance må holde, og der kan vi med sindsro godt bruge 2,4 milliarder mere.

En betydelig del af kritikken, særligt fra højrefløjen, har været, at kommunerne og regionerne ikke anvender pengene effektivt nok.

Pia Olsen Dyhr mener dog, at den kritik i høj grad er forfejlet.

- Vi sidder fast på Christiansborg i, hvordan kommunerne måske har været for 10 eller 20 år siden. Vi forstår ikke helt, hvad der faktisk er sket ude i kommunerne. De er blevet mere professionelle. Jeg synes faktisk også, at de er blevet klogere i mange af de ting, de gør.

Bærer kommunerne og regionerne ikke en del af ansvaret for, at tingene er gået skævt?

- Der er jo mange ting, hvor vi hver dag kan sidde og tænke, Arh, kunne de ikke have gjort det snedigere? Og det kan man sikkert gøre.

- Problemet er bare, når vi sætter nye systemer i gang, som med Skat, tænker vi ofte: 'Nu sparer vi med det samme'. Og så ender man med at sige farvel til en masse administrative folk, lige da det nye system træder i kraft. Men ærligt talt, det giver ikke mening. Det er helt fejlagtigt, og ingen privat virksomhed ville håndtere det sådan.

Region Hovedstaden brugte for nylig over en million kroner på busreklamer om cykler i busser, selvom de mangler penge til kernevelfærd. Er der ikke noget om snakken, at regioner og kommuner ikke altid bruger pengene klogt?

- Altså, du snakker om en million kroner, ikke?

Jo, men for eksempel...

- Du nævner en million kroner. Med det beløb kan man ansætte én eller måske to personer i Københavns Kommune. Hvis vi taler om pædagoger, som desværre er lavtlønnede, kan man måske ansætte tre. Men jo, man kan sikkert godt komme med nogle eksempler.

Så man bør ikke se på, om de nuværende midler bliver brugt effektivt nok?

- Jamen, jeg synes bestemt godt, at man kan kigge på, om man kan gøre nogle ting bedre ude i kommunerne. Det er jeg slet ikke afvisende overfor.

- Jeg bor jo i Københavns Kommune, jeg kan da godt nogle gange tænke, hvorfor dog det? Men det er ikke det samme om, at eksemplerne fra forskellige kommuner kan oversættes til besparelser i milliardklassen. Eller at der ikke er behov for flere penge.

SF’s nye krav til finansloven ender i sidste ende på finansminister Nicolai Wammens (S) bord.

Pia Olsen Dyhr vil dog ikke høre tale om, at der ikke er penge i statskassen til, at kommunerne og regionerne kan få en hjælpende hånd.

- Nicolai Wammen vil nok hellere gemme pengene til skattelettelser på et senere tidspunkt, fordi det har han lovet Venstre. Der vil jeg sige, at det er et meget klart valg for, hvilken retning man vil i. Om man vil prioritere den borgernære velfærd eller bruge op til 10 milliarder på skattelettelser.

- Mette Frederiksen har også sagt flere gange, at man ikke kan bruge pengene to gange. Det er jeg ganske enig i. Det er jo logik.

Kunne du slet ikke forestille dig at give skattelettelser i en regering med støtte eller deltagelse fra SF?

- Vi har lavet skattelettelser, hvor SF har siddet i regering.

Så kan der vel også både være velfærd og skattelettelser?

- Jeg vil hellere se på en skatteomlægning. Jeg har ikke noget problem med at beskatte de mennesker, der betaler topskat noget mere. Og så lette skatten i bunden. Men det med generelt at lave skattelettelser, det synes jeg er den forkerte vej at gå. Især i en tid hvor vi skal spare på velfærden.

Hos Socialdemokratiet siger politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, at velfærdsområdet er vigtigt for regeringen. Hvordan der konkret skal prioriteres, vil han overlade til finanslovsforhandlingerne.

Christian Rabjerg Madsen afviser dog, at Socialdemokratiet og regeringen prioriterer skattelettelser over velfærden.

- I næste finanslov er balancen sådan, at hver gang vi bruger én krone på skattelettelser, så bruger vi 35 kroner på velfærdssamfundet. Men det er rigtigt, at frem mod 2030 har vi mulighed for at gøre noget mere på skatten, men vi bruger væsentligt flere ressourcer på at investere i vores velfærdssamfund, siger Christian Rabjerg Madsen.

For de kommende år har regeringen afsat et større milliardbeløb til skattelettelser. Har Pia Olsen Dyhr en pointe i, at Socialdemokratiets retning er mere mod skattelettelser end velfærd?

- Det er ikke rigtigt. Vi har mulighed for at investere betydeligt i vores velfærdssamfund samtidig med, at vi giver skattelettelser. Vi bruger det største beløb på skattelettelser til dem, der tjener mindst. Så med den økonomi vi har, der har vi mulighed for begge dele, lyder det fra Christian Rabjerg Madsen.

Møgsagerne har stået i kø i årevis for Danske Bank. Onsdag er banken blevet ramt af endnu en.

Finanstilsynet har nemlig givet banken et påbud for overtrædelse af kreditaftaleloven.

Ifølge Finanstilsynet har Danske Bank  ikke gjort tilstrækkeligt for at overholde loven, når den skal foretage kreditværdighedsvurderinger af bankens kunder.

Og det er skidt nyt for en række af de kunder i Danske Bank, der har fået bevilliget et lån, lyder det fra Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

- Jeg synes, det er en meget alvorlig sag, når en bank ikke kan kreditvurdere ordentlig. Det er kernen i almindelig bankdrift, og det er utroligt vigtigt for bankens kunder, at de ikke får bevilliget et lån,  som deres økonomi ikke kan tåle, siger Morten Bruun Pedersen.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er alle banker forpligtet til at vurdere, om en forbrugers økonomi tillader et givent lån.

Her skal banken blandt andet kigge på om en kundes rådighedsbeløb er stort nok til at dække alle faste udgifter, samt udgifterne til et nyt lån. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan de mangelfulde kreditvurderinger derfor få alvorlige konsekvenser for bankkunderne.

- Hvis du er et ungt menneske, som har fået et lån, din økonomi ikke kan tåle, så kan du komme i store vanskeligheder den dag, du ikke kan afdrage på dit lån, siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

- I første omgang kan du ende i RKI, og når du først er landet der, kan det blive svært f.eks at få en forsikring. Det vil sætte sig spor gennem livet, så selv når du er klar til at gå ud og købe et hus, så kan du få problemer med at optage et realkreditlån, fordi du er registret i RKI, siger han.

Finanstilsynet har blandt andet fremsat et krav om, at Danske Bank fremadrettet skal foretage individuelle vurderinger af forbrugerne.

Hvis påbuddet ikke bliver efterlevet, må Danske Bank ikke yde nye lån, lyder det fra tilsynet.

Det er en alvorlig udvikling for Danske Bank, hvis det sker, men det er en helt fair konsekvens, mener Forbrugerrådet Tænk.

- Det her kan kunderne ikke være tjent med. En bank skal altid kunne beskytte sine kunder mod at blive gældsat mere end de kan tåle .

I et skriftligt svar til Avisen Danmark fortæller Danske Bank at de har taget flere initiativer til at rette op på deres kreditvurderinger.

- Danske Bank tager Finanstilsynets afgørelse til efterretning. Danske Bank står ved de kreditværdighedsvurderinger, som ligger til grund for allerede bevilgede lån og kreditter, og banken har et stort fokus på at beskytte kunderne mod unødige kreditrisici, skriver Mark Majgaard Wraa-Hansen, privatkundechef i Danmark.

Da banken i sommeren 2023 blev bekendt med Finanstilsynets kritik, ændrede den sine interne processer for forbrugsfinansiering., lyder det videre i det skriftlige svar.

Ændringen betød, at de digitale og semiautomatiske processer, der hidtil har dannet grundlag for vurderingerne af forbrugsfinansiering, blev erstattet med manuelle processer.

- Den nuværende proces sikrer dermed, at kundernes udgifter og indtægter dokumenteres. Banken agter at fortsætte med denne manuelle proces, indtil en ny digital proces for brug af transaktionsdata er udviklet, skriver Mark Majgaard Wraa-Hansen.

Har du tusindvis af bonuspoint i SAS’ Eurobonus-program, vil du interessere dig for en overset nyhed, da SAS tirsdag aften præsenterede planen, der sikrer flyselskabet mod konkurs.

De syv millioner medlemmer af SAS’ medlemsprogram, Eurobonus, har udsigt til helt andre vilkår i løbet af 2024. Dermed har opsparede bonuspoint, der kan bruges til gratis flyrejser, en uvis fremtid. Det rammer især forretningsrejsende og private, der flyver ofte med SAS.

Det store flyselskab Airfrance-KLM vil nemlig eje omkring en femtedel af det nye SAS. I den forbindelse flytter SAS væk fra sine sædvanlige partnere, Star Alliance, som SAS har været med til at stifte.

I alliancen er store selskaber som tyske Lufthansa, amerikanske United, Thai og Turkish, som har sikret SAS-kunderne adgang til et langt større rutenet, end SAS selv kan tilbyde. Eurobonus-medlemmer har også optjent point, når de har fløjet med disse selskaber.

Næste år skifter SAS til en anden alliance, Skyteam, hvor Airfrance-KLM er blandt de største selskaber. Skyteam rummer også kinesiske China Airlines, Korean, amerikanske Delta - og russiske Aeroflot, som dog er suspenderet fra samarbejdet på grund af krigen i Ukraine.

- Det er lidt mere perifere selskaber end de helt store, vi kender fra Star Alliance, siger luftfartseksperten Ole Kirchert Christensen, redaktør på Check-in.dk.

Tirsdag aften skrev SAS-topchef Anko van der Werff direkte ud til Eurobonus-medlemmerne og lovede, at der ikke sker ændringer her og nu.

Ole Kirchert Christensen oplyser, at man tidligere har set forskellige modeller, når flyselskaber skifter alliance.

- Nogle har nedlagt deres programmer og konverteret point til det nye program. Andre har fortsat deres eget program, siger han.

Han peger på, at SAS kan vælge at holde fast i Eurobonus, men blot med nye samarbejdspartnere. Eller man kan indlemme Eurobonus-medlemmerne i Airfrance-KLM’s bonusprogram, der hedder Flying Blue.

Det har i forvejen mange danske medlemmer, da selskabet allerede flyver fra København, Billund og Aalborg med daglige afgange til Amsterdam og Paris.

Ifølge SAS’ seneste årsregnskab havde Eurobonus-medlemmerne opsamlet point svarende til en værdi på 1 milliard danske kroner.

Fyringssæsonen er officielt skudt i gang.

Opvarmning af boligen blev en dyr omgang for mange sidste år, og spørgsmålet er, om energikrisen fortsat smitter af på priserne den kommende vinter.

Vores energiforsyning er ifølge Energistyrelsen på nuværende tidspunkt stabil på tværs af el, gas, olie og biomasse.

Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og priserne kan i perioder være høje.

Avisen Danmark giver dig overblik over, hvad du kan forvente af energipriserne til vinter.

Det er længe siden, at "Rocky" løb op og ned ad trapper og drak rå æg til morgenmad. Længe siden, at Vietnamveteranen "Rambo" tog hævn iført pandebånd og maskingevær.

Manden inde i dem begge, skuespilleren Sylvester Stallone, er nu blevet 77 år. En aldrende herre. Men han er stadig hårdtslående og vital på filmlærredet - med store "bøffer", "tyrenakke" og en bred brystkasse.

Nu vil Sylvester Stallone - i daglig tale Sly - vise os sin bløde side. Sit private jeg. Og det sker i en ny reality-serie om ham selv og hans familie: "The Family Stallone".

Lad det være sagt med det samme:  Det er ikke en helt normal familie. Hvilket måske også er for meget at forlange, når man er god for flere hundrede millioner kroner og vant til at være et feteret centrum.

Men familien er trods alt ikke lige så skør som familien Osbourne eller mange andre kendisfamilier, der i tidens løb har åbnet et vindue - ja, sågar en ladeport - til deres private liv.

Sly er familiens alfahan. Det er tydeligvis ham, der bestemmer - eller gerne vil gøre det. Han ligner en mand, der til fulde nyder at være omgivet af sine fire smukke kvinder i form af en hustru og tre døtre. 

Sly ser det som en af sine vigtigste opgave at holde andre "hanhunde" væk. Måske spiller han her blot til kameraet, men det er sjovt. I det hele taget er "gammelfar" programmets mest interessante og den luneste. Om det så er ægte eller påtaget.

Konen, Jennifer Flavin Stallone - der ifølge det store internet sidste år ville skilles så meget efter 25 års ægteskab, at Sly fik fjernet sit tatoverede billede af hende på sin overarm - er i showet meget hengiven.

Det samme er de tre døtre.

Der er ikke et hårstrå, som sidder forkert på dem, eller en læbe, der er for smal. Og når de hver især interviewes solo - i et slags "fortroligt" rum - er der ovenikøbet filter på linsen. Sådan et, der udvisker ansigtslinjer. Det ser grotesk ud.

Hvad døtrene egentlig får tiden til at gå med, er uvist. Lidt podcast, lidt søgen efter egen identitet, lidt skuespil. Og nu denne serie om familien.

Det virker meget iscenesat det hele. Og indimellem er det også pinligt, som da en af dem bilder sin far ind, at hun er gravid - bare for sjov.

Så er der meget mere lækker og ægte snag at hente, da Al Pacino dukker op på samme cafe som Sly, så de kan krukke lidt med hinanden.  Med rodet hår, uplejet skæg - og filterløst.

Serier som denne om Stallone-familien lever højt på, at vi gerne vil tættere på de stjerner, vi godt kan lide. Vi er nysgerrige og vil gerne spejle, inspireres og meget andet. Føle og forstå.

Stort set intet liv bliver levet uden smerte. Heller ikke Sylvester Stallones. For eksempel fik han to sønner med sin første kone, men den ene døde som voksen på grund af hjerteproblemer. Den anden er ifølge amerikanske medier autist.

Vi har endnu ikke hørt noget om dem i showet, men er i stedet taget med ud at skøjte på den store, pudsede overflade.

Det er umuligt at skelne det ægte fra det påtagede, men som ren underholdning er "The Family Stallone" ikke det værste i genren, man kan se. Der er både sjove momenter og pinlige øjeblikke.

SkyShowtime - evt. via TV 2. Premiere 2. oktober. Denne anmeldelse baserer sig på de to første afsnit