For 23-årige Lasse Haldrup handler det om at hjælpe andre med at få deres største ønske opfyldt.

For omkring et år siden valgte han at melde sig som sæddonor hos den danske sædbank Born, hvor han stadig kommer i dag.

- Første gang, jeg hørte om det, var gennem en reklame på Instagram. Det var første gang, at jeg begyndte at overveje, at det kunne være en mulighed, siger Lasse Haldrup og tilføjer:

- Herefter gik jeg og overvejede det i lang tid. Jeg overvejede det i mange år. Fra jeg var 18 år til for omkring et år siden, hvor jeg startede med det.

Til daglig studerer han bioteknologi på Aarhus Universitet, hvilket betyder, at pengene fra sæddonation har betydet, at han har kunne undgå at bruge tid væk fra studiet på et studiejob.

- Det, der vækkede interessen hos mig, var, at jeg ser det som en win-win-situation. Her har jeg både mulighed for at hjælpe andre med at få deres store ønske opfyldt, samtidig med at der er den her økonomiske fordel for mig, siger han.

Han er ID Release Donor - også kendt som "åben donor" - hvilket vil sige, at de børn, der potentielt vil komme ud af det, får mulighed for at kontakte ham i fremtiden.

I dag kommer hvert ottende barn til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling herhjemme. Og netop derfor har regeringen i sit nylige finanslovsforslag afsat 45 millioner kroner årligt fra 2024-2027 til at styrke fertilitetsbehandling.

Det anslås, at der i Danmark er født mere end 20.000 donorbørn på tværs af åbne og lukkede sæddonorer.

Men selvom efterspørgslen på fertilitet og sæddonation er høj, så er emnet ikke noget, vi danskere er glade for at snakke højt om.

- Fra samfundets side oplever vi en stor uvidenhed omkring sæddonationer. Det tror jeg handler meget om, at der ikke er så mange, som snakker åbent om det, siger Maja Døvling Kaspersen Fedder, der er vævsansvarlig hos den danske sædbank Born, og tilføjer:

- Faktisk hører vi fra nogle af vores donorer, at de slet ikke har fortalt venner og familie om, at de donerer sæd. Det bunder formentlig i en frygt for stigmatisering. Og derfor vil vi gerne oplyse om, hvad det vil sige, og hvad det indebærer, at være sæddonor.

Maja Døvling Kaspersen Fedder peger herudover på, at hun ofte møder mænd, hvis partner har et negativt syn på sæddonation, og et ønske om at deres partner ikke skal være sæddonor.

- Den holdning tror jeg delvist bunder i uvidenhed om, hvad rollen som donor indebærer. Jeg mener, at vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi hjælpe hinanden og bifalder alle familiekonstellationer, tilføjer hun.

I Danmark findes der ikke et samlet tal på, hvor mange aktive sæddonorer der findes - men i 2019 var der cirka 675 aktive donorer herhjemme ifølge tal fra landets tre største sædbanker SellmerDiers Sædbank, Cryos International Sædbank og European Sperm Bank.

Selvom Lasse Haldrup skulle gå med tanken i nogle år, før han valgte at melde sig som donor, så har han svært ved at se, at der skulle være nogle ulemper forbundet med beslutningen.

- Jeg snakker meget åbent om, at jeg er sæddonor. Så det ved mere eller mindre alle i min omgangskreds. Min familie har fra starten støttet mig i det, og det har mine venner hovedsageligt også. De fleste har syntes, at det var cool, siger Lasse Haldrup og tilføjer:

- Når man snakker om det, bliver det mere afmystificeret og mere afslappet. Jeg tror helt sikkert, at åbenhed er nøglen.

Men selvom hans familie og venner har taget godt imod beslutningen, så har han ikke kunne undgå at møde skepsis og fordomme fra andre.

- Den klassiske fordom, jeg møder, er den her med: "Årrrhhh nej, du er far til en masse børn". Men det er jeg jo ikke. De har en familie. De her en far, en mor eller begge dele.

Lasse Haldrup peger herudover på, at man selvfølgelig skal være bevidst om de etiske ting, der kommer med beslutningen.

Som lovgivningen er skruet sammen i dag, findes der ikke restriktioner for, hvordan man må markedsføre sig som sædbank - som vi eksempelvis kender fra alkohol- eller cigaretindustrien.

Hos sædbanken Born markedsfører de sig hovedsageligt gennem sociale medier eller ved at møde op til fysiske arrangementer, hvor mange unge samles.

- På grund af de her grænser for, hvor mange familier hver donor må være ophav til, så vil der hele tiden og løbende være behov for nye donorer. Vi oplever, at der er en stigende efterspørgsel på sæd. Om det er fordi, at flere vælger os, eller at kundekredsen bliver større, det kan jeg ikke sige med sikkerhed - men jeg vil umiddelbart gætte på det sidste.

Hun peger herudover på, at det i fremtiden vil blive nemmere i andre lande at få adgang til sæd, og det vil medføre, at efterspørgslen herhjemme vil stige yderligere.

Den fynske milliardærfamilie - familien Østergaard-Nielsen fra Middelfart, har indtil nu primært skabt sin formue på olie.

Nu satser de i endnu højere grad på handel med energi og opgraderer deres position i en branche, der har haft stor bevågenhed det seneste års tid.

USTC-koncernen har hovedsæde i Middelfart og er ejet af Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

Tilbage i 2021 var selvsamme familie i vælten, fordi deres selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding blev idømt millionbøder for brud på EU’s sanktioner vedrørende Syrien.

Nu, hvor familien vælger at opgradere på handlen med energi, markerer koncernen sig inden for endnu et område, der har trukket adskillige overskrifter i medierne det seneste år.

Efter krigen i Ukraine har en lang række af energihandlere nemlig haft stor succes med at handle med den strøm, der slutteligt ender ude i danskernes stikkontakter.

Energihandlerne har tjent opsigtsvækkende godt på, at prisen på strøm svinger. Når udsvingene er store, kan de dygtige forhandlere købe energien billigt og sælge den dyrt efterfølgende.

Det gælder blandt andet for for den østjyske energikoncern NRGi, der ejes af 230.000 kunder. Koncernens delejede handelsselskab Energi Danmark tjente 8,9 mia. kroner efter skat i 2022, og fik en hel del kritik i for blandt andet at have lovet bonusser uden loft til tre medarbejdere.

Nu udvider den meget omtalte familie så et af deres forretningsben.

I forvejen har Østergaard-Nielsen familien drevet energihandel gennem selskabet Global Risk Management, men nu har koncernen oprettet virksomheden GRM Commodities, der skal stå for den såkaldte daglige handel med energi.

- Det er helt korrekt, at GRM har udvidet med et nyt selskab, GRM Commodities, men der er ikke tale om et nyt forretningsområde. Energihandel har været en del af GRM’s portefølje siden 2019, skriver Peder Møller, adm. direktør i Global Risk Management i en mail til Avisen Danmark.

Ifølge Peder Møller har koncernen i de seneste mange år haft en aarhusiansk enhed med fokus på "intraday" energihandel (spotmarkedet for handel med energi, red). Men den del af koncernens forretning har være adskilt både fysisk men også i formål fra resten forretningen. Det ændrer sig nu, lyder det fra Peder Møller.

- Som et led i GRM’s proces med at professionalisere og strømline vores organisation, og fordi vi ser et potentiale i at udvikle intraday energihandlen som helhed, så giver det nu rigtig god mening helt at udskille en del af energihandlen, som et separat forretningsben. Denne opdeling giver os samtidig muligheden for at fokusere vores opbygning af kerneforretningsområdet.

Trods geopolitisk uro, inflation og volatile energipriser, blev 2022/23 det bedste år nogensinde for det familien Østergaard-Nielsen, der med deres familieejede Selfinvest og driftsselskabet USTC har præsteret rekordoverskud tilbage i juni i år.

Resultatet før skat blev godt 2,9 milliarder kroner, hvilket er mere end en fordobling fra 1,2 milliarder kroner i det foregående regnskabsår.

Familien Østergaard-Nielsen var, via en pressemeddelelse, ude og forklare, at det forgangne regnskabsår gav et usædvanlig positivt resultat, som de ikke forventer at kunne gentage i det nye regnskabsår. Trods den fortsatte usikkerhed på de forskellige markeder er forventningen dog stadig, at de i næste regnskabsår kan levere et solidt regnskab på linje eller højere end det foregående år.

Selvom det er 50 år siden, at aborten blev fri, og Etisk Råd nu anbefaler, at grænsen for abort hæves fra 12. til 18. uge, kæmper kvinder fortsat med tvivl, skam, ensomhed og tabuer i abortens navn.

Det oplever man hos organisationen Mødrehjælpen, hvor hundredvis af kvinder søger støtte, når de skal beslutte, hvorvidt de skal gennemføre en graviditet og blive mor, eller om de i stedet bør få fostret fjernet.

Læs også: Piger under 18 år skal have forældres tilladelse til abort: Er det 'forkert' og 'gammeldags' eller en 'rigtig god idé'?

Kvinder kan føle sig låst af et virvar af følelser og holdninger fra både dem selv, samfundet og de allernærmeste. Derfor lancerer Mødrehjælpen hjemmesiden abort.dk, hvor kvinder og eventuelle partnere kan søge viden og dele deres tanker om den livsomvæltende beslutning med uvildige rådgivere.

- Ingen skal stå alene med en så stor og livsomvæltende beslutning. Der bliver talt meget om abortgrænser og de sundhedsfaglige aspekter ved abort, men de svære følelser står kvinderne ofte alene med. Der mangler mere uvildig rådgivning, som de kan læne sig op ad, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

Organisationen vurderer, at der er et voksende behov for rådgivning til kvinder i livssituationen. En tidligere undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen pegede ligeledes på, at 38 procent af de 15-19-årige var i tvivl om valget, mens det var 47 procent hos de 20-24-årige.

Nanna Boysen er en af de rådgivere, som hjælper kvinder, som kommer til Mødrehjælpen med tvivl om en graviditet.

- Det er overraskende, hvor skamfuldt det stadig er at overveje en abort. Mange siger, at kvinder gør det lidt som en form for prævention, men det oplever vi slet ikke. De er ekstremt stressede og pressede over at tage så stort et valg, og de føler sig i sidste ende meget alene med det, siger Nanna Boysen, der er uddannet socialrådgiver.

Når Nanna Boysen taler med kvinder i tvivl, går hensynet til andre ofte igen i samtalen.

- Det er bevæggrunde, som handler om hensynet til enten ægtefælle, børn, man har i forvejen, eller omgivelserne generelt. Og så er det tanker om, hvorvidt de kan tillade sig at få en abort, når barnet er raskt.

- Det er også kvinder, der føler sig presset af en frygt for, at de ikke senere i livet kan få et barn. Og at de så vil fortryde en abort for altid.

Læs også: Etisk Råd anbefaler at hæve grænsen for abort

Organisationen oplever også, at kvinder ringer fra hospitalet, når de bogstaveligt talt står midt i afbrydelsen af graviditeten og overmandes af tvivl.

- Kvinder ringer ofte ret sent i forløbet. Mange siger, at følelserne er ligesom et pendul, der svinger mellem at være helt sikker til at være i syv sind. De kan se al fornuft i at få abort og også få opbakning til det af de nærmeste, men følelserne siger bare det modsatte - og at de ikke kan få sig selv til det, siger Nanna Boysen.

Desuden må man ikke underkende, hvor svært valget også kan være, selv om man er sikker i sin sag, understreger hun.

Sidste år havde Mødrehjælpen 351 samtaler, hvor 75 procent af dem foregik før, at valget om abort var truffet. Dermed havde 25 procent også brug for støtte efter beslutningen.

Det er et altoverskyggende budskab fra Mødrehjælpen, at der skal være plads til at være i tvivl, hvis man bliver gravid. Og så ønsker man at gøre opmærksom på, hvor stor forskel der er på abortrådgivning.

Organisationen har eksempelvis oplevet, at støttetilbud kan have en bestemt holdning til abort, der bunder i en religiøs baggrund.

Læs også: Emma sendte invitationer ud til sin søns begravelse, mens han lå i maven

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver der foretaget 14-15.000 aborter om året. Denne uge kom det frem, at Det Etiske Råds anbefaling til regeringen er, at abortgrænsen sættes op til 18 uger fra 12 uger. Det er blandt andet for at give kvinden selvbestemmelse. Nu er det op til Folketinget at tage en beslutning om, hvorvidt grænsen skal ændres.

- Når der er den her debat om abortgrænse, så meget desto vigtigere er det at møde kvinderne. Vi synes, at det er et godt tidspunkt at give plads til tvivlen, fordi der stadigvæk er et meget stor tabu omkring det (abort red.), siger Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

Rådgivningstilbuddet fra Mødrehjælpen kan foregå anonymt.

Husejerne i København har udsigt til de største skattelettelser på landsplan i forbindelse med den nye skattereform.

Det skriver Børsen på baggrund af nye tal fra Vurderingsstyrelsen.

Eksempelvis vil en boligejer med et hus, der koster 7,4 millioner kroner, ifølge Børsen skulle betale 16.400 kroner mindre i boligskat i 2024.

Til sammenligning vil husejerne i Albertslund, der får landets næststørste skattelettelser, skulle betale 13.200 kroner mindre for et hus til 3,2 millioner kroner.

Forklaringen skal findes i den skattereform, som sløjfer skattestoppet på boliger. Formålet er, at skatten bedre skal matche boligernes værdi.

Alligevel ender det ikke med, at skatterne på huse i København vokser. Tværtimod, skriver avisen.

Det skyldes, at grunden under ejerlejligheder hidtil har været vurderet for lavt - hvilket reformen har til formål at gøre op med.

Men da den samlede indtjening fra grundskylden fra både huse og lejligheder under den nye reform ikke må stige i de enkelte kommunekasser, er Københavns Kommune nødsaget til at sænke grundskyldspromillen.

Den er dermed ifølge Børsen blevet sat ekstremt lavt - netop fordi der er så mange lejligheder i kommunen.

Grundskyldspromillen fastsætter den del af grundens værdi, man skal betale i skat.

Udsigten til en skatterabat i 2024 har sat fut under boligmarkedet i hovedstadsområdet.

For hvis der først sælges efter nytår, får nye købere nemlig ikke gavn af skatterabatten.

Derfor er interessen for ejendomsmægleres hjælp enorm i øjeblikket, fortæller flere med base i København til Berlingske.

- Der er flere fremvisninger, markant flere handler, en eksplosion i antallet af salgsvurderinger og et meget stort behov for at få rådgivning, fortæller Lone Bøegh Henriksen, der driver ti Home-forretninger i hovedstadsområdet.

Også ejerlejligheder er der mange, der gerne vil af med, mens priserne stadig er høje, for de kan ifølge Berlingske falde med op mod ti procent i 2024.

Ejere af typiske huse i Odense, Aarhus og andre kommuner har til forskel fra hovedstaden udsigt til skattelettelser på 4000-5000 kroner, skriver Børsen.

- Det er formentlig en overraskelse for rigtigt mange, at det er sådan. Men det er altså en konsekvens af, at man flytter skat over på lejligheder, og især på grundene under, der har været meget undervurderet, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, til Børsen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) udtaler i et skriftligt svar til Børsen, at husejerne i provinsen og på landet procentuelt får større skattelettelser end i hovedstaden.

Nulrenter hører fortiden til.

Det seneste stykke tid er bankerne nemlig begyndt at tilbyde deres kunder mulighed for at få et afkast ud af opsparingen.

- Mange af storbankerne er begyndt at rulle nogle ændringer ud nu. Danske Bank er lige kommet med en ny rente, som ligger relativt pænt på top-10, siger strategichef i Mybanker, Jesper Ring Jakobsen, og tilføjer:

- Det er jo det, der har været efterspurgt på markedet - både politisk og fra forbrugerne. Så nu begynder det at komme, og vi ser allerede, at mange af de store banker har fået en rente, der er relativt tæt på at være i toppen af listen.

Jesper Ring Jakobsen peger herudover på, at han forventer, at næsten alle banker vil følge trop, ligesom vi så, da de første banker begyndte at indføre negative renter.

- Det så vi også i forhold til de negative renter. Da Jyske Bank tog det første spadestik og indførte negative renter, så gik der meget kort tid, og så havde alle indført det. Så når der sker noget, så begynder de fleste at følge trop, siger han.

På listen dominerer mindre nichebanker, der i flere tilfælde giver mere end 2 procent i rente.

Og at det er lige netop disse banker, der giver en høj rente på opsparing, er der en særlig årsag til, vurderer strategichef i Mybanker Jesper Ring Jakobsen.

- De mindre banker har nogle højere funding-costs end de større. Det er dyrere for dem at skaffe den likviditet, som du låner ud til deres kunder. Og af samme grund, så bruger de også nogle gange andre metoder. Heriblandt for eksempel de her opspringsmidler, som er meget forbrugerorienterede, siger Jesper Ring Jakobsen og tilføjer:

- De mindre banker har tit et lidt andet behov end de store banker, og derfor er de også nødt til at tilbyde nogle høje renter, fordi de er nødt til at bruge det som en marketingsknap, der gør dem attraktive.