Et lønløft på gennemsnitligt 2500 kroner om måneden skal være guleroden til at få udvalgte faggrupper til at tage en ekstra tørn i især sundhedssektoren. Det er i hvert fald hovedtemaet i regeringens udspil forud for trepartsforhandler med fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Læs også: Wammen klar med krav til offentligt ansatte forud for forhandlinger om lønloft

Det fremgik på et pressemøde mandag, hvor finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) stod for præsentationen.

Lønløftet er målrettet fire faggrupper: sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente samt social- og sundhedsassistenter.

Udspillet kommer som svar på blandt andet udfordringer med antallet af medarbejdere og rekrutteringer i sundhedsvæsenet.

De tre milliarder kroner, som regeringen afsætter til at hæve lønnen, kommer ikke uden modkrav. Konkret har regeringen syv ønsker, som hænderne i det offentlige ventes at imødekomme for at få del i lønkronerne.

De er blandt andet, at omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen skal øges. At tilskynde mere sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagter. Og at øge arbejdstiden i velfærden.

Adspurgt, hvorvidt regeringen har konkrete mål for, hvor mange der skal gå fra deltid til fuldtid, svarer Nicolai Wammen på pressemødet, at det har man ikke.

- Så mange som muligt skal arbejde mere, men vi vil ikke tvinge nogen til at gå fra deltid til fuldtid, lød det blandt andet fra ministeren.

Det blev desuden understreget, at regeringens liste med faggrupper, der står til at kunne få mere i løn, ikke er endelig eller udtømmelig.

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er helt på linje med regeringen, når det kommer til, at den ekstra lønpulje på tre milliarder kroner ikke er gratis for lønmodtagerne.

Det siger de til Dagbladet Information.

Ifølge kommunerne og regionerne er det legitimt på forhånd at bede om noget igen.

Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S), som er topforhandler for regionerne, fremhæver, at der med de ekstra penge er brug for at blive løst "nogle af de grundlæggende udfordringer" i den offentlige sektor.

- Det er naturligt, når der er tale om tre milliarder kroner, siger han til avisen.

Michael Ziegler (K), som er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) løn- og personaleudvalg, fremhæver også, at lønpuljen "ikke bare kan være et gavebord".

Spørger man Heino Knudsen fra Danske Regioner om, hvorvidt en økonomisk håndsrækning er nok til at få flere til at arbejde mere, lyder svaret:

-  Det er meget vigtigt, at vi ikke forenkler de indsatser, der skal til. Vi har fået skabt en uhensigtsmæssig model, hvor det nogle steder kan betale sig at gå ned i tid og i stedet tage ekstra vagter ved siden af.  Her skal vi i den grad sørge for, at den økonomiske gulerod havner hos dem, der vil arbejde fuldtid, siger han.

Heino Knuden peger på, at Danske Regioner mener, at arbejdstagere skal have større indflydelse på vagtplanlægningen. Det har man med succes forsøgt sig med i flere regioner.

- Det viste sig, at medarbejderne gik op i tid, men samtidig blev de mere tilfredse, fordi de fik større indflydelse.

Hos Danske Regioner har man også stort fokus på, at de, der vælger at tage mere arbejde og de skæve vagter, "ikke lades i stikken" med et lønløft.

- Arbejdsmiljøet er et afgørende punkt for os. Hvis vi skal have flere til at arbejde fuldtid og på skæve tidspunkter, skal de også være en større gruppe på de vagter, der deler arbejdsbyrden.

Det har skabt protester fra flere sider i fagbevægelsen, at SVM-regeringen i regeringsgrundlaget nævner en række mulige modkrav til de ekstra lønmidler, som skal fordeles ved de kommende trepartsforhandlinger om offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår.

De offentlige fagforbund har tidligere kæmpet imod krav om øget fleksibilitet og færre muligheder for deltid.

FH-formand Morten Skov Christiansen har ligeledes understreget over for Information, at den ekstra lønpulje fra regeringen bør være en "engangsforestilling" for at værne om den danske model.

Det er både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening enige med FH-formanden i.

Forhandlingerne begynder onsdag.

I november sidste år satte den ukrainske præst Mykhailo Omelian ild til konflikten mellem de to ortodokse kirkeretninger i Ukraine. På Facebook postede han en video fra Petjerska Lavra-klostret i hjertet af den ukrainske hovedstad Kyiv. Videoen viser præster og kirkegængere synge en sang, der af mange anses for at være pro-russisk.

- Klokkeklangen flyder, flyder over Rusland. Moder Rus' er ved at vågne, lyder det i videoen fra kirken, der gik viralt på Facebook og er set flere end 222.000 gange på Mykhailo Omelians profil. Videoen blev delt af medier over hele verden kort efter.

Lavra-klostret er hovedsæde for den del af Den Ukrainske Ortodokse Kirke (også kaldet UOC-MP), der indtil maj sidste år officielt hørte under Den Russisk-Ortodokse Kirke med hovedsæde i Moskva.  Men på trods af bruddet beskyldte mange kirken for stadig at have tætte forbindelser til Rusland. Det gjorde også Mykhailo Omelian, der er præst i den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine, også kaldet OUC. Han var derfor ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre, da han modtog videoen fra Lavra-klostret fra en ven sidste år. Den skulle ud med det samme.

- Jeg er også overrasket over folk, der går forbi, og hører alt dette, men forbliver tavse. Smerter det ikke hjertet og sjælen, hvad de russiske besættere har gjort i Butja, Borodyanka, Andriivka, Mariupol, Kharkiv og andre midlertidigt besatte områder? Hvor længe vil I støtte dem, der tilhører besætternes “kirke”? skrev præsten Mykhailo Omelian i opslaget.

Der er altså to ortodokse kirker i Ukraine, og de kalder sig det samme. Men der er en væsentlig forskel. Den uafhængige ukrainske ortodokse kirke løsrev sig i 2019 officielt fra resten af Den Ukrainske Ortodokse Kirke og forbindelsen til Rusland. I dag bliver den af mange ukrainere set som den pro-ukrainske ortodokse kirke, mens kirkerne under Den Ukrainske Ortodokse Kirke bliver set som værende pro-russisk.

Videoen fik beskyldningerne mod præsterne i Lavra-klostret til at eksplodere. Få dage efter igangsatte den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU en officiel undersøgelse af hændelserne på videoen, der efter en efterforskning blandt andet mundede ud i ransagninger og anklager mod en af Lavra-klostrets ledere, metropolitten Pavlo Lebed.

Han blev anklaget for at retfærdiggøre Ruslands invasion af Ukraine og for at indgyde had mod Ukraine. Han kom i husarrest.

Senere blev klostret rømmet og præsterne smidt ud. Indgangen bevogtes i dag af politiet. Flere ransagninger fulgte i andre dele af OUC-MP's kirker i Ukraine. Et opgør blev sat i gang.

- Kirken i Ukraine har en stor magt og kan have indflydelse på folks holdninger. Som præst tager vi ikke til fronten og kæmper, men kæmper kampen her, forklarer Mykhailo Omelian til Avisen Danmark, som møder ham ved St. Michaels klostret i Kyiv.

Mykhailo Omelian forklarer Avisen Danmark, at der længe har været brug for et opgør med Den Ukrainske Ortodokse Kirke, OUC-MP. Han siger, at den russiske invasion af Ukraine har sat gang i store forandringer i det ukrainske samfund, der forsøger at fjerne alt, der minder om Rusland eller tiden under Sovjetunionen. Flere, der tidligere havde russisk som førstesprog, er skiftet til ukrainsk, og regeringen har ændret vejnavne og fjernet flere statuer.

Det arbejde begyndte allerede efter Ukraines uafhængighed i 1991, men tog fart á to omgange. Først efter 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen, og nu efter 2022. Det samme har fundet sted i kirken, hvor der har været pres på for at distancere sig fra Rusland.

Med tilblivelsen af den uafhængige kirke i 2019 løsrev man sig fra Moskva-patriarkatet og fra russisk indflydelse, forklarer Mykhailo Omelian. Siden har den uafhængige ortodokse kirke løbende forsøgt at blive mere moderne ved blandt andet at lempe reglerne for, at kvinder skal have tørklæde på i kirken.

Historisk set har Den Ortodokse Kirke i Ukraine hørt under Den Ortodokse Kirke i Rusland. Det vedblev en del af kirken, OUC-MP, med at være frem til maj 2022, hvorefter den også officielt brød med Rusland. Kirkens forhold til Rusland er kontroversielt, da den i Moskva bosatte leder af Den Russiske Ortodokse Kirke, patriarken Kirill, flere gange har udtalt støtte til Ruslands invasion af Ukraine, og at det er russeres pligt at forsvare Rusland.

Kritikere mener, at Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OUC-MP), ledet af metropolit (svarer lidt til titlen ærkebiskop) Onufriy, stadig har tætte forbindelser til Rusland og Patriarken Kirill på trods af bruddet i maj 2022. De ser bruddet som værende symbolsk, og at intet reelt har ændret sig.

Den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU ser også fortsat en forbindelse til Rusland og hævder løbende at have fundet russisk propaganda-materiale i flere af UOC-MP's kirker. De har anholdt præster for at samarbejde med russiske soldater efter invasionen.

En præst fra Kyiv-regionen blev i december anklaget for at have hjulpet russerne med at udpege ukrainere i Butja, der ville gøre modstand. Han er en af mange fra UOC-MP kirken i Ukraine, der har samarbejdet med Rusland, ifølge SBU.

Præsten Mykhailo Omelian viser Avisen Danmark rundt på St. Michaels klostret i Kyiv, der hører til den uafhængige Ortodokse Kirke i Ukraine. På ydermuren hænger der billeder af faldne soldater fra krigen i Østukraine siden 2014 og fra Ruslands fulde invasion siden 2022.

Han fortæller, at St. Michaels klostret altid har forsøgt at være et bolværk mod russisk indflydelse. Blandt andet fik kirken stor opmærksomhed for at tilbyde demonstranter husly under maidan-revolutionen i 2014, da demonstranterne blev jagtet af politiet.

- Vi har kæmpet for at blive en uafhængig kirke, og det er vi blevet. Nu kæmper vi for at forsvare vores uafhængige og demokratiske land, forklarer Mykhailo Omelian.

De to ortodokse kirker i Ukraine tror på den samme gud, læser de samme hellige skrifter og virker derfor på overfladen meget ens. Mykhailo Omelian fortæller dog, at der er stor forskel, når man kigger under overfladen, især når det kommer til tilhørsforholdet. I et land i en overlevelseskrig er det altafgørende, hvilken lejr du hører til, forklarer han.

Den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine og OUC-MP har hver omkring 8500 kirker. Den ortodokse trosretning er langt den største i Ukraine, hvor over halvdelen af ukrainerne siger, at de hører til en af de to ortodokse kirker i Ukraine.

St. Michaels klostret er centrum for den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine, og Mykhailo Omelian siger, at præsterne her tager aktiv stilling i krigen. Ofte rejser præster til fronten for at støtte de ukrainske soldater i troen, men der er en grænse, forklarer han.

- I Rusland ser vi ofte, at præsterne velsigner soldater på vej i krig for at invadere os. Hos os velsigner vi ikke mord, men kun forsvaret af vores land, siger Mykhailo Omelian.

- Problemet med tilhørsforholdet var måske ikke så klart for folk efter 2014, men det er det blevet nu. Nu kan folk se, hvad det betyder at tilhøre en kirke, der har sin loyalitet hos Moskva-patriarkatet. Vi har i vores kirker fået mange nye støtter, som kommer her hver uge (fra OUC-MP), forklarer Mykhailo Omelian, der dog gerne så flere skifte.

Langt størstedelen af OUC-MP's kirker er stadig åbne i Ukraine, og mange ukrainere ser stadig kirken som deres på trods af udviklingen siden Ruslands invasion.

72-årige Liubov er en af dem, der har skiftet til den uafhængige ortodokse kirke. Hun plejede at komme hos St. Cyril's Kirken i Kyiv, der hører under den pro-russiske kirke. Ruslands ageren i Ukraine fik hende dog på andre tanker. Hun forklarer Avisen Danmark, at hun ofte hørte præsterne lovprise Rusland, og på et tidspunkt fik hun nok.

- Min religion betyder så meget for mig. Det var meget svært for min mand og jeg at skifte fra den kirke, som vi altid var kommet i. Men der kom et punkt, hvor vi ikke længere følte, at det var vores kirke, forklarer Liubov, der nu kommer på St. Michaels klostret.

Det var især hendes mand, der var tøvende med at skifte. Han havde svært ved at give slip på forholdet til St. Cyril's Kirken og præsterne.

- Men efter at vi er kommet her på St. Michaels klostret, så har vi mærket en varme og kærlighed på en anden måde. Ikke alt det had, som vi hørte på før. Her er der mere rum til at bede om fred og forsonlighed, forklarer Liubov og tilføjer, at hun ikke kan gå i en kirke, der støtter russernes invasion af hendes land.

Avisen Danmark har besøgt St. Cyril's Kirken for at forholde de ansatte kritikken fra Liubov. I klostret forklarer en præst, at de ikke vil udtale sig, da situationen lige nu er “dårlig”. Han henviser til, at sikkerhedstjenesten SBU holder et skarpt øje med Den Ukrainske Ortodokse Kirke.

Udtalelser kan skabe problemer. Han henviser i stedet til Panteleimon Katedralen i udkanten af Kyiv, der er hovedsæde for Den Ukrainske Ortodokse Kirke i Ukraine. Der får vi også afslag. Kirkens overhoved siger, at de ingen interesse har i at kommentere.

Foran det nu lukkede Lavra-kloster i centrum af Kyiv er der en lille demonstration i gang foran indgangen, der bevogtes af politi. Lydia, der ikke vil opgive sit efternavn, er leder af en gruppe på otte, der giver deres utilfredshed til kende over, at klostret og dets mange kirker nu er lukket. Hun kalder lukningen en politisk beslutning.

- Herren sagde: Jeg giver dig fred. Og I skal elske hinanden. Hvordan kan man så lukke vores kirke? Forestil dig, at du sparker din bror ud af lejligheden, flytter ind og siger: Det her er nu min lejlighed. Sådan burde verden ikke fungere, forklarer Lydia, der tilføjer, at hun er kommet her siden 1980 og ikke kan forestille sig at gå i kirke noget andet sted.

Hun afviser beskyldninger om at Lavra-klostret er pro-russisk. Hun påpeger, at Den Ukrainske Ortodokse Kirke også løsrev sig fra Moskva-patriarkatet i maj 2022 og er uafhængig. Lydia mener også, at videoen, som Mykhailo Omelian smed online, er falsk.

- Vi vil ikke have en krig med den anden kirke, men de vil have krig. Her følger vi Guds ti bud. Det samme kan jeg ikke sige om dem. Hvis de også gjorde det, hvordan kan de så gøre sådan mod os? Det er dem, der har skabt situationen, slår hun fast.

- Jeg vil forsvare denne kirke til det sidste. Hvilken person ville jeg være, hvis jeg ikke holdt fast i min tro? Det er min kirke, hvor mine forfædre også er kommet, siger Lydia og slutter interviewet med at sige, at Avisen Danmark skal fortælle sandheden.

- Gud holder øje med dig. Vi har haft mange journalister her, som skriver, hvad de selv tænker, og ikke lytter til os, siger hun og forklarer, at citater tages ud af kontekst.

Foran indgangen kommer en af præsterne i det nu lukkede Lavra-kloster pludselig gående. Han velsigner Lydia og de andre demonstranter og går med til at tale med Avisen Danmark, men først skal vi gå over på den anden side af vejen, da SBU eventuelt holder øje. Præsten, der ikke vil have sit navn ud i pressen, forklarer, at han nemt kan få problemer. Avisen Danmark kender hans identitet.

- Gud sagde, at kirken vil forblive til verdens undergang, så jeg tror på, at vi vil være her altid, men for at være ærlig så er det kun Gud, der ved det, for situationen lige nu er dårlig, siger han og nægter at svare på, hvem der er skyld i konflikten mellem kirkerne.

- Men det er rigtigt at sige, at lige nu er der to krige i Ukraine. Krigen ved fronten mellem Rusland og Ukraine og en spirituel krig i gang. Det er sandt. Jeg tror på, at kun vantro personer kan finde på at angribe andre, råbe ad dem og komme med anklager, siger han.

Han gengiver Lydias holdninger. Lavra-klostret har intet med Rusland og krigen at gøre.

- Alle kan have en holdning, men alle med hjerne kan godt se sandheden her. Men jeg kommer ikke til at pege fingre. Til at dømme nogen. Det vil jeg ikke. Døm ikke, og du skal ikke dømmes, siger præsten, før han slutter interviewet.

Ved St. Michaels klostret giver Mykhailo Omelian ikke meget for forklaringerne fra Lavra-klostret og Den Ukrainske Ortodokse Kirke, OUC-MP, generelt. Han siger, at der i øjeblikket er beskyldninger fra begge sider. Det har udviklet sig til en stor konflikt.

- Gud gav os alle muligheden til at træffe vores egne valg. Hvordan vi så agerer, er op til os selv. Om vi vælger det gode eller det onde, siger Mykhailo Omelian med henvisning til, at noget af det, som han har set fra Den Russiske Ortodokse Kirke og fra nogle præster i Ukraine er forfærdeligt.

Lige nu er hans fokus på at få flere over i den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine.

- Men det er et svært stykke arbejde, for mange er kommet i den anden kirke i mange år og har været påvirket af præsternes prædikener og deres syn på verden. Det er svært at ændre syn efter så mange år, men vi prøver at nå dem, siger Mykhailo Omelian.

Helt usædvanligt ser det ud til, at Danmark får sin egen motorcykelfabrik - baseret på folkeaktier.

Det legendariske motorcykelmærke, Nimbus, er på vej til at genopstå i en elektrisk udgave. Samtidig skal der sælges elcykler, der designmæssigt ligger tæt op at de klassiske Nimbus-motorcykler, der blev solgt frem mod 1959.

- Vi er meget glade og ydmyge, siger Claus Støvlbæk Clausen, der for tredje gang er lykkedes med at sælge aktier i den virksomhed, han har stiftet: Nimbus Motorcycles.

Aktiesalget blev afsluttet i sidste uge, da omkring 700 danskere havde købt aktier for over fem millioner kroner, som var målet for kampagnen.

Claus Støvlbæk Clausen forventer, at den statslige Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), tidligere kendt som Vækstfonden, vil fordoble beløbet, og dermed er der kapital til at starte en produktion.

- Det ligger i kortene, at når en virksomhed som vores selv rejser kapital, så kan EIFO matche det. Vi skal selvfølgelig gennemgås med en tættekam, men vi forventer, at vi kommer igennem nåleøjet, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Motorcyklen og elcyklen er allerede designet og rummer tydelige designdetaljer fra den originale Nimbus Model C, der blev produceret i Danmark fra 1934 til 1959.

En prototype af elcyklen, der skal sælges for 26-28.000 kroner, skal være klar i december, hvorefter salget kan begynde i foråret 2024.

Topmodellen, motorcyklen med en forventet pris på op mod 200.000 kroner, præsenteres efter planen som en prototype i foråret 2024, mens en salgsklar model skal være klar i foråret 2025.

Dermed skulle man tro, at det allerede er på plads, hvor og hvordan køretøjerne skal produceres. Men det kan Claus Støvlbæk Clausen ”snart” fortælle om, lyder det.

Han har tidligere understreget over for Avisen Danmark, at produkterne skal fremstilles i Danmark.

- Den var jo dansk dengang, og det skal den blive ved med at være. Anders Fisker (grundlæggeren af Nimbus, red.) sagde, at det var folkets motorcykel, og det siger vi også. Den skal blive på danske hænder, har Claus Støvlbæk Clausen sagt.

Dog vil batterier og flere andre komponenter formentlig komme fra Fjernøsten eller andre steder i Europa.

Matilda Bengtsson ligner med sin knaldgule top og sin lyserøde nederdel ikke den stereotype CBS-iværksætter fra Løvens Hule, men hun står bag et skarpt defineret - og yderst opsigtsvækkende - forretningskoncept:

Gourmet-ost lavet på brystmælk.

- Målgruppen er jo nok mænd, for kvinder kan jo lave det selv. Jeg tror også, at det primært er mænd, der vil finde det fascinerende og måske endda lidt pirrende, og det gør heller ikke noget. Det ér en sexet ost, siger Matilda Bengtsson med et stort grin.

Det er Matilda Bengtsson selv, der laver ostene. Hver gang hun laver en ny "batch" oste, giver hun dem et kvindenavn. Hun insisterer på, at jeg snart skal smage på 'Gertrud', som jeg naturligvis også anmelder i denne artikel.

I sig selv er ost på brystmælk opsigtsvækkende. Men også navnet på ostekonceptet vil få nogle til at løfte øjenbrynet. Konceptet hedder Milf Cheese, og det markedsføres som en sexet gourmet ost. Som der står på Milf Cheeses Instagram-profil: "Kan du godt lide ost? Kan du godt lide bryster? Så er du det rigtige sted."

- Det hedder Milf Cheese, fordi sex sælger. Jeg syntes, at navnet lød godt på tungen, og det er da lidt spændende. Det er kun kvinder, der har børn, som kan lave den her ost, og jeg synes, at alle kvinder er milfs og smukke. Så navnet en hyldest til kvinderne og for at understrege, at det ikke er en kedelig mor-ost, fortæller Matilda Bengtsson.

Matilda Bengtsson er i kontakt med flere restauranter, der har vist interesse i hendes oste. Men før man kan finde Milf Cheese på noget menukort, skal hun løse et ret presserende problem: Hun mangler ammende kvinder, der kan levere mælk nok til at følge med efterspørgslen.

- Jeg håber virkelig, at der er nogle kvinder, der henvender sig, for nu har jeg prøvet at hverve kvinder på legepladser. Så siger man: "Hej, hej, og hvad hedder dit barn? Jo, jo, by the way: Ammer du stadig, og kan man få lidt?"

- Jeg vil jo helst, at det kommer fra kvinder, der kan se sig selv i konceptet. Jeg ser det nemlig som et feministisk projekt, for det er kun kvinder, der kan levere varen. Jeg tænker ikke, at jeg skal blive rig på det her, og der er vigtigere for mig at få nogle kvinder med fra start, som støtter op om projektet, fortæller den svenske iværksætter.

Hvis man som ammende kvinde er interesseret i at sælge sin overskudsmælk, tilbyder Matilda Bengtsson 1.000 kroner per liter.

I London har en lille restaurant eksperimenteret med at lave is baseret på brystmælk. Det var dengang mest tænkt som en happening, men Milf Cheese er et projekt, der skal tages alvorligt, understreger Matilda Bengtsson.

- Du behøver ikke fortælle mig, hvis du synes, at det er en klam idé. Jeg kommer ikke og banker på din dør for at sælge dig det. Jeg kan forstå, hvis man har stærke meninger om noget alvorligt som krigen i Ukraine, men det her er altså bare brystmælk, som ikke burde fornærme nogen.

For nu forhandles ostene kun i specialbutikken Ost og Deli på Amager, men Matilda Bengtssons vision er, at man skal kunne få den serveret på finere spisesteder, eller at privatpersoner kan købe osten til en særlig anledning.

Det kommer dog ikke til at være billigt at få fat på den sjældne ost.

- Det er en luksusvare. Du kan heller ikke bare gå ned i supermarkedet og købe iransk kaviar. Osten følger selvfølgelig udbud og efterspørgsel.

Matilda havde kun ét krav for at stille op til vores interview. Jeg skulle ikke "være en svagpisser", som ikke turde smage på osten. Derfor skal du som læser heller ikke snydes for en anmeldelse af både Milf Cheese's mozzarella og smøreost fra Matilda Bengtssons "Gertrud"-oste-batch:

Mozzarellaen gør ingen fortræd. På godt og ondt. Den smager som mozzarella skal smage, selvom den er lidt på den tørre side. Jeg lader mig fortælle, at det ikke er standarden for osten, og at fremtidige versioner vil være vådere.

Helt anderledes er det, da jeg herefter får lov til at smage Matildas frisk-ost, der også er fra samme mælkebatch. Den har konsistens som en hytteost, men det er en smøreost, som man eksempelvis kender fra en Philadelphia.

Den har meget mere smag end den forrige. Osten er en smule federe med en tydelig, lækker eftersmag, som bliver hængende i munden længe efter, at man har sunket den. Den er ikke så sød, som man kunne have ventet, men har i stedet en let syrlighed med noter af lime i netop eftersmagen.

Imens jeg smager på ostene, står den blonde svensker lige ved siden af og stirrer på mig i spænding. Jeg registrerer en tydelig lettelse, da hun spotter den reaktion, hun venter på:

Osten er god. Rigtig god.