I syv en halv måned tog ægteparret Jens og Else-Marie Lehmann sig af en kvindes hund. Sammen driver de til daglig Skovgaard Dyrepension, og netop denne kvinde skilte sig ud fra de kunder, parret normalt har med at gøre.

- Vi kunne ikke andet end at tage imod hunden, for hun stod der og græd og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke et sted at bo, så hun kunne ikke selv have den, fortæller Else-Marie Lehmann om deres første møde med kvinden.

Normalt tager dyrepensionen nær Gråsten sig kun af dyr i kortere perioder, og ikke i noget der ligner syv måneder ad gangen. Derfor blev der indgået en speciel aftale om, at kvinden skulle betale 2500 kroner om måneden i stedet for de sædvanlige 150 kroner om dagen.

En dag fandt de to et brev i postkassen, der tilsyneladende kom fra banken og drejede sig om en form for betalingsaftale for pasningen af hunden.

- Men jeg mistænker hende for selv at have lavet det brev, for der kom aldrig nogen penge. Og når vi konfronterede hende med det, lød svaret, at hun snart fik noget arv fra Frankrig, og så kunne hun betale, forklarer Jens Lehmann.

Det skete dog aldrig, og til sidst stoppede parret med at prøve.

- Vi har ikke anmeldt hende for det, for vi havde nok egentlig opgivet nogensinde at se de penge. Vi kom frem til, at det jo bare var arbejdskraft og hundefoder, vi havde mistet. Men det er da grimt, at hun kommer og snyder os på den måde, fortsætter han.

Kvinden fik lov til at hente hunden uden at betale, og siden da har parret kun hørt fra hende en enkelt gang.

- Hun fortalte, at hun skulle have hunden til dyrelæge med blærebetændelse, efter hun havde hentet den. Men jeg ringede til dyrehospitalet for at tjekke, og det vidste de intet om, lyder det fra Jens Lehmann.

En dag stod det pludselig klart for ægteparret, at de langt fra var de eneste, der havde et udestående med kvinden.

- Jeg sad og læste avisen, og så gik det bare op for mig, at det var hende, jeg nu også kunne læse om i avisen, fordi andre har oplevet lignende ting med hende. Man kunne genkende sin egen historie i artiklen, fortæller Else-Marie Lehmann.

Derefter valgte hun og hendes mand at række ud til avisen, og det gjorde de af en helt bestemt grund.

- Hun skal bare stoppes, og der skal sættes fokus på, hvor omfattende det her er. Der er så mange, der er blevet snydt, og ved at sætte fokus på det, håber vi, at det kan undgås, at det sker for flere, fortsætter hun.

Avisen har talt med en række personer, som alle kan fortælle historier med slående ligheder til Else-Marie og Jens Lehmanns. Også Syd- og Sønderjyllands Politi har lige nu en sag kørende imod kvinden.

Sagen skal for retten i efteråret, og her vil kvinden blive anholdt, hvis ikke hun vælger selv at dukke op til retsmødet. Det skyldes, at hun ved forrige retsmøde, som fandt sted i efteråret 2022 ikke mødte op - ligesom hendes forsvarer ikke havde kunnet få fat på hende i et år.

I efteråret blev kvinden dømt i en anden sag. Her drejede det sig ligeledes om bedrageri, og offeret var en taxachauffør. Chaufføren havde taget hende med på en tur, der skulle koste hende 902 kroner, som hun lovede at betale inden for tre dage - men det skete aldrig. Straffen lød på seks dagbøder på samlet 1800 kroner.

Avisen har af flere omgange haft kontakt til kvinden, som ikke har ønsket at kommentere på tidligere artikler - men denne gang kommer hun med et svar på anklagerne.

- Min hund er blevet passet ved en anden hundepension, og jeg kender slet ikke noget til dem her, så jeg synes, det er en mærkelig beskyldning. Jeg er træt af, at folk går og anmelder mig for noget, jeg overhovedet ikke kender til, og alle dem, der gør det, bliver meldt til politiet for falsk anklage, lyder det med henvisning til tidligere artikler.

Kvinden udtaler sig anonymt, da hun fortsat ikke er dømt for nogle af de forhold, som avisen har beskrevet i denne og tidligere artikler. Avisen skriver som udgangspunkt først navn på dømte, hvis de får en straf på et års ubetinget fængsel eller derover.

Morten Skov Christiansen så tiden an i noget tid.

I sommermånederne ventede han på den advokatundersøgelse, som skulle sætte et punktum for det tumultariske forløb omkring tidligere formand Lizettes Risgaards afgang.

På hotellet Højstrupgård i Helsingør fremlagde Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, den 5. august endelig den tophemmelige advokatrapport om anklagerne mod den tidligere formand.

Rapporten konkluderede, at Lizette Risgaard i mindst fem sager, har udvist upassende adfærd og berøringer. Selv afviser hun anklagerne.

Ti dage senere, efter at have været fungerende formand i tre og en halv måned, annoncerede Morten Skov Christiansen så, at han vil have posten som formand for FH.

Den mest magtfulde post i den danske fagbevægelse, som sammenlagt organiserer 1,3 millioner lønmodtagere i Danmark.

- Da den sag var lukket, kunne jeg også ligesom gøre op med mig selv, om der var opbakning til, at jeg kunne stille op, siger Morten Skov Christiansen.

Han bliver officielt valgt på en ekstraordinær kongres torsdag, men som eneste kandidat og med støtte fra blandt andet de store forbund 3F, Dansk Metal og FOA har han på forhånd samlet støtte nok.

Selvfølgelig med forbehold for, at en modkandidat melder sig på selve dagen.

- Jeg har enormt stor respekt og ydmyghed over for den her position. Derfor er det også klart, at det er med en stor portion spændt nervøsitet og en klump i halsen, at jeg går ind til den her kongres, fordi jeg ved, hvad det betyder for rigtig mange lønmodtagere, og jeg ved, hvad det er for et ansvar, der hviler på én, siger Morten Skov Christiansen.

Selvom det er gået stærkt for den 41-årige Morten Skov Christiansen, hvor den ene post har overtaget taget den anden i hans kometkarriere, så var vejen til den absolutte toppost kortere, end nogen overhovedet kunne have forestillet sig i foråret.

Efter et forretningsudvalgsmøde den 28. april sprang forbundet HK pludseligt og uventet fra aftalen om at vente på en advokatundersøgelse, inden Lizettes Risgaards fremtid blev afgjort.

Flere forbund fulgte efter.

Kort tid efter trak Lizette Risgaard sig, inden anklagerne var undersøgt til bunds, og som stedfortrædende næstformand blev Morten Skov Christiansen fra den ene dag til den anden sat ind som fungerende formand.

Morten Skov Christiansen afviste i første omgang at have kendt til nogle af krænkelsessagerne.

Senere har han dog erkendt, at han kendte til én sag. Han har beklaget fortalelsen og forklaret, at han var “ramt af granatchok” efter de hektiske dage.

Han ønsker ikke at gå mere ind i forløbet nu. Den sag ønsker han, at FH nu kan lægge bag sig.

- For mig at se, er der sat endegyldigt punktum i den her sag. Jeg har ikke brug for at diskutere det mere med nogen som helst. Jeg tror, at det, som alle lønmodtagere er optaget af, er at komme videre nu og fortsat kæmpe for de vigtige dagsordener, der er derude, siger Morten Skov Christiansen.

Men i offentligheden viste der sig jo en tydelig splittelse blandt medlemsorganisationerne under forløbet af den her sag. Hvad tænker du om det?

- Jeg har ikke så mange flere kommentarer til det, siger Morten Skov Christiansen.

Morten Skov Christiansen blev allerede som meget ung aktiv i fagbevægelsen.

Som 17-årig var han lærling hos en elektronikmekaniker i Taastrup. Her reparerede han billedrørsfjernsyn, stereoanlæg og VHS-maskiner. Kort sagt alt den elektronik man har inden for hjemmets fire vægge.

Men en dag opdagede han, at han og de andre lærlinge, som var medlem af Dansk Metal, ikke fik den løn, de egentlig skulle have ifølge overenskomsten.

Hans far var forretningsfører i 3F i 25 år, mens hans mor var aktiv på sin arbejdsplads som både tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.

- Og derfor var det også naturligt for mig, da jeg startede i lære, at jeg også satte mig ind i, hvad der er for nogle vilkår, der gælder for mig, siger Morten Skov Christiansen.

Som ung og faglig sekretær i Dansk Metal i Hovedstaden stod han for en kampagne, der skulle få tegnet overenskomster med de københavnske cykelværksteder. På ét år lykkedes det at få godt 30 værksteder på overenskomst. Normalt var det tre til fem.

De seneste ti år har Morten Skov Christiansen haft fart på. Som 32-årig blev han i 2014 formand for LO Hovedstaden.

Året efter blev han næstformand i det ikke længere eksisterende LO. Og da LO og FTF fusionerede til FH i 2018, blev han valgt som en af de seks næstformænd. I dag er der dog kun to.

Noget af det, som er blevet sagt og skrevet om Morten Skov Christiansen er, at han kan mangle gennemslagskraft.

Selv om han har haft vigtige poster, er han ikke én, der er kendt i den meget brede offentlighed, og op til formandsvalget har han også sagt nej til langt de fleste interviews, når medier har bedt om det.

- Det er klart, at jeg har været nummer to i rækken. Jeg har lavet mange politiske aftaler, og det er ikke altid, at hverken medierne eller offentligheden har set mange af de resultater, jeg har været med til, siger han og slår så fast:

- Nu er det ligesom noget andet. Nu vil det være mig, der har ansvaret som formand for FH, hvis jeg bliver valgt på kongressen. Så står jeg selvfølgelig i spidsen og vil være en meget tydeligere formand, end jeg har været næstformand. Det siger sig selv.

Det er en magtfuld post, som Morten Skov Christiansen kommer til at overtage.

Årslønnen ligger på cirka 1,4 millioner om året, hvilket næsten er på niveau med regeringstoppen. Det er FH-formanden, som landets statsminister eller beskæftigelsesminister ringer til, hvis der er problemer med lønmodtagerne.

Kritiske røster vil påstå, at den reelle magt ligger hos medlemsorganisationerne, og at FH-formanden mere spiller en rolle som lobbyist.

Uagtet er det dog, at det er ham, der skal gå foran og kæmpe for de store dagsordner på lønmodtagernes vegne, og det er ham, der skal forsøge at forene både privatansatte og offentligt ansatte.

Selvom Morten Skov Christiansen ikke har nogen modkandidater, har medier beskrevet, at flere forbund de seneste uger har tøvet med at bakke endeligt op om ham, mens de angiveligt i kulissen har forsøgt at finde en modkandidat.

Der er blevet spekuleret i, om forbundsformanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, ville stille op til formandsposten for FH. Men det har han dog afvist.

Og nu ser det altså ud til, at det er Morten Skov Christiansen, som skal favne dem alle.

Han fortæller selv, at han de seneste uger har rakt ud og drukket kaffe med alle dem, som ville tale med ham om fremtiden for FH.

Lige efter kongressen venter det, man vel kan kalde et svendestykke for den nye formand.

Efter at lønstrukturkomitéen, som S-regeringen nedsatte, kom med sin rapport i juni, skal mere end tre milliarder kroner fordeles ud på offentligt ansattes lønsedler.

Og her kommer Morten Skov Christiansen til at være en af de få, der sidder med ved bordet, når den trepartsaftale skal laves.

- For at vi kan løse det, er vi nødt til at være hudløst ærlige over for hinanden om, at det ikke er alle, der kommer til at få lige meget, siger Morten Skov Christiansen.

- Vi kommer til at indgå i nogle svære diskussioner og prioriteringer med hinanden. Vi har også en regering og arbejdsgiver, som skal have deres ønsker og interesser tilgodeset, siger han.

Du skal favne 65 forskellige medlemsorganisationer, som organiserer alt fra sygeplejersker, til lærere og politibetjente. Alle vil vel gerne tilgodese sine egne. Hvordan vil du holde sammen på det hele?

- Der er ingen tvivl om, at det her bliver en svær diskussion for fagbevægelsen og FH, siger Morten Skov Christiansen.

- Det gælder både for den formand, der bliver valgt på FH's kongres på torsdag, men det gælder selvfølgelig også for alle vores medlemsorganisationer, for vores forretningsudvalg og for vores hovedbestyrelse. Der skal træffes nogle rigtig svære beslutninger her. Og det mener jeg, at vi er godt rustet til, siger han.

Hvis fagbevægelsen skal have magt og indflydelse, kræver det, at FH taler med én stemme, selv om det er på vegne af 1,3 millioner lønmodtagere, pointerer han.

- Det kan komme til at være en svær øvelse for os. Men jeg er også overbevist om, at vi godt kan levere på det her. Det er det, vi skal som fagbevægelse. Vi skal også levere, når det er svært, siger Morten Skov Christiansen.

Med store demonstrationer, underskriftindsamlinger og hård retorik kæmpede FH i vinter indædt for at få regeringen til at droppe afskaffelsen af store bededag.

- Det er klart, at der nogle gange er brug for at tale højt. I de debatter, jeg havde i offentligheden, i radioprogrammer og i avisen, var det vigtigt at sige, at her overtrådte man simpelthen en rød linje for fagbevægelsen og for arbejdsmarkedets parter, når man gik ind og blandede sig i de aftaler, vi har indgået med hinanden, siger Morten Skov Christiansen.

- Men når det er sagt, så kommer man ikke med mig som formand til at opleve en formand, der sætter sig uden for indflydelse. Eller sætter sig med korslagte arme.

Grundlæggende anser han kampen om store bededag for tabt.

Det er på trods af, at regeringens argument for at fratage lønmodtagerne forårsfridagen var, at der manglede penge til de stigende forsvarsudgifter.

Efterfølgende har det dog vist sig, at der er langt flere penge i statskassen, end først antaget, og finansminister Nicolai Wammen (S) har ad to omgange opjusteret råderummet med milliarder af kroner.

Alligevel vil Morten Skov Christiansen ikke åbne for bededagsdiskussionen igen.

Han har andre ting på sin dagsorden, når han formentligt snart sætter sig permanent i stolen som fagboss.

Nogle af hans største prioriteter er det dalende medlemstal og kampen for at få flere unge med.

En anden kommer til at være den stigende pensionsalder, som han vil have stoppet.

- Vi ser, at en kommende generation af unge, dem der lige har forladt folkeskolen, skal være 60 år - seks årtier - på det danske arbejdsmarked inden deres pensionsalder, siger han.

- Det er det, jeg prøver at sige til politikerne. Det går altså ikke det her. Vi er nødt til at tage det meget alvorligt, for vi er nødt til at skabe noget tryghed og vished om, hvornår man skal trække sig tilbage.

Vil du have stoppet stigningen i pensionsalderen nu?

- Det er det, jeg kommer til at kigge ind i. For mig handler det om, hvor hurtigt pensionsalderen stiger, siger han.

De mange arbejdsulykker og dødsulykker på de danske arbejdspladser, bliver også en vigtig dagsorden for Morten Skov Christiansen. Sidste år mistede 43 mennesker livet i en arbejdsulykke.

Og så varsler Morten Skov Christiansen, at de skattelettelser for minimum fem milliarder kroner, som regeringen vil indføre, ikke uden videre kommer til at blive accepteret af fagbevægelsen.

Overfor det står nemlig, at de tre regeringsledere for nyligt i et interview med Berlingske sagde, at der var penge nok i statskassen, og at den nye valuta er arbejdskraft.

- Jeg tror, det er vigtigt for regeringen, at de har styr på prioriteterne. Hvis den nye valuta er kvalificeret arbejdskraft, så skal vi investere i lønmodtagerne, slutter han.

- Det er et spændende drama, men også et stort stykke væk fra den virkelighed, vi bevæger os i.

Sådan lyder den korte opsummering fra Brian Hedensted efter at have set første afsnit af DR's nye dramaserie "Huset".

Brian Hedensted er chef for Enner Mark Fængsel ved Horsens, og han mener ikke, at der er mange lighedspunkter mellem forholdene i fængslet i "Huset" og Enner Mark Fængsel.

Serien følger en række fængselsbetjente i et fiktivt dansk fængsel i en hverdag præget kynisme og rå magt. I et hårdt presset system overlader de fleste betjente de indsatte til deres eget magt- og voldshierarki for at undgå bøvl og besvær.

Undtagen når de en gang imellem i stedet slår ned med hård hånd. Så hård at det kammer over i decideret vold og magtmisbrug.

Det billede vil fængselschefen helst ikke have til at smitte af fra fiktionen til virkeligheden.

- Vores opgave er todelt. Den ene hedder orden og sikkerhed, og den ser man en hel del til i serien, selvom den så er totalt forfejlet. Den anden del hedder støtte og motivation, og den fylder ikke så meget i dét fængsel, siger Brian Hedensted, der selv har en lang karriere som fængselsbetjent bag sig.

Han sidder sammen med fængselsbetjent og tillidsrepræsentant Majbritt Balle til en snak med Avisen Danmark om deres indtryk af "Huset" og deres egen dagligdag.

Majbritt Balle mener også, at der er skruet mindst et par grader op for dramaet i forhold til virkeligheden.

- Det første, jeg tænkte, var, at det er som at se mit job på steroider, siger hun.

Hun mener, at der er skruet voldsomt op for alt, hvad der handler om vold, konflikt og drama.

Hun hæftede sig blandt andet ved den hårde tone mellem fængselsbetjente og indsatte i serien.

- Jeg kan ikke lade være med at se den gennem et par faglige briller, og jeg bliver ærgerlig og tænker, ”sådan snakker vi da ikke til dem”. De er totalt konfliktoptrappende, siger Majbritt Balle.

Hun fortæller, at fængselsbetjente netop har stort fokus på at behandle de indsatte respektfuldt.

- Det er jo også min sikkerhed, det handler om, når jeg går på arbejde. Hvis jeg opførte mig som dem i serien, når jeg gik på arbejde, så ville min sikkerhed være mindre.

Majbritt Balle oplever, at mange udenforstående har deres billede af, hvordan et fængsel fungerer, fra amerikanske film. Hun kan godt frygte, at det nu i stedet er "Huset", folk vil tænke på først, når man taler om fængsler.

- Det var lettere at forklare, at det ikke er sådan virkeligheden ser ud, når det var i forhold til en amerikansk serie. Nu kommer der så en dansk serie, men det er jo stadig drama, siger hun.

De voldsomme scener i serien er dog ikke grebet fuldstændig ud af den blå luft. At der foregår alvorlige episoder i de danske fængsler, stod blandt andet klart tidligere på året, da en fængselsbetjent blev overfaldet og stukket i halsen med en tilspidset tandbørste på en særligt sikret afdeling i Enner Mark Fængsel.

Men det hører ifølge både fængselschefen og tillidsrepræsentanten slet ikke til hverdagen, og tallene viser et generelt faldende antal registrerede episoder af vold og trusler mod fængselsbetjente de seneste år.

Et andet faktum er også, at der er blevet væsentligt færre fængselsbetjente over det seneste årti - samtidig med at der er overbelægning af indsatte i flere fængsler. Underbemanding er derfor en helt konkret trussel mod fængselsvæsenet.

- Jeg kan frygte, at det bliver et mere og mere råt miljø, hvis vi bliver ved at blive færre fængselsbetjente, siger Majbritt Balle.

Hun håber derfor, at "Huset" trods sin benhårde skildring kan være med til at sætte fokus på jobbet som fængselsbetjent.

- Jeg håber, at serien er med til at skabe nysgerrighed omkring faget, men hvis man søger ind som fængselsbetjent kun på baggrund af serien, så får vi ikke den gruppe af kolleger, vi ønsker os, siger hun, inden Brian Hedensted følger op:

- Nej, hvis man har en profil som mange af de betjente i serien, så kommer man ikke igennem de test, der skal til, tror jeg. Men jeg er enig med Maibritt i, at jeg håber, at den kan vække noget nysgerrighed for Kriminalforsorgen og for jobbet som fængselsbetjent. En nysgerrighed som vi så kan få lov til at være med til at nuancere.

- Ja, det kunne være fedt nok. For folk forstår ikke, hvad der sker herinde. Altså for eksempel nede på den afdeling, hvor jeg går, der spiser vi aftensmad sammen med de indsatte, hvor vi altså sidder og snakker sammen alle sammen, slutter Majbritt Balle.

Snart kan du med et enkelt 'swipe' betale for varer eller ydelser med en værdi på op til 300.000 kroner uden at tænke på en daglig beløbsgrænse.

Betalingsløsningen Mobilepay ændrer nemlig den 2. oktober vilkårene for køb i fysiske butikker, betaling af regninger og faste betalingsaftaler ved at hæve beløbsgrænsen.

Den månedlige grænse på 300.000 bliver ens for alle tre kategorier, samtidig med du selv bliver herre over, hvordan beløbet fordeles over måneden, når den daglige beløbsgrænse sløjfes.

- Vi ønsker at gøre tingene mere enkle for vores brugere. Vi har oplevet, at kunder har stået på autoværkstedet og ikke har kunnet betale for en større reparation, eller at de ikke kan betale for en lækker cykel eller et andet dyrere produkt i en fysisk butik, siger Peter Kjærgaard.

Han er pressechef hos Vipps Mobilepay, som selskabet bag Mobilepay har heddet siden en fusion med den norske betalingstjeneste Vipps i 2022.

Samtidig har kunder også ønsket at kunne overføre større beløb ad gangen end den nuværende daglige grænse på 60.000 kroner ved faste betalingsaftaler, lyder det.

- Det er eksempelvis, hvis man betaler fast til en boligforening og så skal betale et større depositum plus en måneds forudbetalt leje. Det handler helt enkelt om at imødekomme et behov hos vores kunder, siger Peter Kjærgaard.

Og selvom det nu kun kræver et enkelt 'swipe' med en finger at overføre eksempelvis 300.000 kroner i en fysisk butik, så forsikrer pressechefen om, at sikkerheden er i top.

- Vi har en ganske omfattende kontrol med erhvervskunder, som hver og én skal igennem for at kunne blive kunde hos os. Det er fuldstændig ligesom i en bank. Derudover er der en transaktionsovervågning, som reagerer, hvis noget ser mistænkeligt ud, siger han.

Alligevel skal du fortsat som bruger af Mobilepay være opmærksom.

- Der er altid en risiko for at opleve svindel, hvis forbryderen er dygtig nok, og du ikke har dine sikkerhedsantenner ude. Derfor er tommelfingerreglen altid at være opmærksom på, hvem du udleverer dine personlige oplysninger til. Det prøver vi - ligesom alle andre finansielle institutioner - at lære vores kunder, slutter han.

De gamle beløbsgrænser, der gælder til og med den 1. oktober, er 15.000 kroner om dagen for betalinger til butikker og 60.000 kroner om måneden for faste betalingsaftaler.

Det er fortsat gældende, at du maksimalt kan overføre for 10.000 kroner om dagen til andre privatpersoner.

For folk, der husker tilbage på den tid, det var på mode at samle på frimærker, vækker San Marino stærke følelser. Frimærkerne herfra var meget specielle, store og farverige og med motiver fra alle steder i verden.

Ellers vækker San Marino næppe de vilde følelser hos ret mange. Men lige i disse dage er landet ikke spor ligegyldigt, set ud fra en dansk synsvinkel.

Torsdag aften lægger Parken i København således græstæppe til en fodboldlandskamp, hvor netop San Marino er modstanderen. Det er en kamp i kvalifikationsturneringen til EM næste år.

Hvor end du ser landskampen, hvis du altså skal se den, vil du udover "Der er en yndigt Land" høre "Inno Nazionale della Repubblica." Det er San Marinos nationalsang og betyder "Republikkens Nationalsang."

Nå, hva' så? Som om. Som om, det er noget. Men jo, det er det faktisk. For dette lille hårnålesvingsdominerede bjergland har overlevet alle historiens trængsler og omverdenens krigeriske luner, beliggende som det er på det godt 739 meter høje Monte Titano.

Selv den italienske statssamling, der blev etableret i perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, holdt sanmarineserne sig fri af.

Landet er som en ø uden vand omkring, men til gengæld omgivet af Italien til alle sider: En snes kilometer derfra i østlig retning ligger adriaterhavsbyen Rimini, mod nord ligger Bologna, mod vest Firenze og mod syd Rom.

San Marino er verdens ældste republik, grundlagt 3. september år 301 af en af tidligste kristne, Sankt Marinus, deraf navnet. Det er også verdens femtemindste land og det tredjemindste i Europa.

Der bor knap 35.000 mennesker, og landet har kun et areal på 61 kvadratkilometer, København er tre gange større.

Sankt Marinus var en forfulgt skikkelse dengang, da kristne i mange kredse var ganske ildesete. I de følgende mange hundrede år havde det lille land besøg af adskillige erobringsstyrker. Hertuger hér og småkonger dér satte med skiftende held kløerne i småstaten, som også den katolske kirke fik råderet over på et tidspunkt.

Men det har i det store tidsperspektiv været bump på vejen, for den lille befolkning jog de forskellige fjendtlige gæster på tilbagetog, og siden 1100-tallet er det uden større slinger i valsen lykkedes San Marino at bevare sin selvstændighed, fortæller således Den Store Danske Encyklopædi.

Heraf fremgår det også, at San Marino "har toldunion, mønt, dvs. euroen, udenrigspolitik mv. fælles med Italien, men fungerer i kraft af lav beskatning som internationalt skattely og er ikke medlem af EU. San Marino er et af verdens rigeste lande; der er stor økonomisk vækst, og arbejdsløsheden er lav."

Med andre ord er San Marino trods sin status som selvstændigt land meget italiensk. Der er ingen markeret grænse mellem de to lande, sproget er italiensk, ligesom kulturen og maden også er det. I religiøse forhold gælder det samme billede: 90 procent af befolkningen er katolikker.

Landet har et turisttal på tre millioner om året - altså 85 så mange som landets egne indbyggere. Turismen er således San Marinos største indtægtskilde, suppleret med handel, storfinans og kunstværk, lige som en del ernærer sig med vindyrkning, gedehold og lettere industri.

Med sin historie og de forskellige tiders befolkningers kamp for at bevare det lille land, rummer det også mange synlige historiske levn med middelalderlige monumenter og arkitektur, dels i den bjergdominerede natur, dels i de få, små byers smalle gader.

Det stærkt begrænsede befolkningsunderlag sætter en naturlig grænse for, hvor stærk en kopi, landet kan tage af Italien i sportslig sammenhæng.  I fodbold ser det helt skidt ud. I historisk tid har San Marino vundet en enkelt landskamp - 1-0 over Lichtenstein i 2004.

San Marino befinder sig på sidstepladsen på det internationale fodboldforbund FIFAs verdensrangliste. Den danske landstræner Kasper Hjulmand skal med andre ord dykke godt ned i de kreative forklaringers skatkammer, hvis lilleputstaten henter historiens anden landskampssejr i København.