Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ser de omtrent 60.000 danske, familieejede virksomheder som rygraden i dansk erhvervsliv.

Derfor mener hun, at de skal betale markant mindre i skat, end det er tilfældet i dag, når en virksomhed går i arv til den næste generation.

Konkret vil Danmarksdemokraterne sænke skatten på generationsskifte til fem procent i stedet for de 15 procent, som den er i dag.

Det er meldingen i forbindelse med partiets allerførste sommergruppemøde, som bliver holdt i det nordjyske, hvor Inger Støjberg også selv bor.

- Jeg er jo selv opvokset i en familieejet virksomhed. Det var et landbrug, som min storebror overtog fra min far, og min far overtog den fra sin far. Og man må bare sige, at hvis der er en meget høj beskatning i forbindelse med overdragelsen, så kan det blive rigtig svært at overdrage virksomheder til næste generation.

Forslaget er en del af et udspil, som partiet præsenterer i forbindelse med sommergruppemødet. Det indeholder fire overordnede forslag, som alle skal være med til at skabe bedre vilkår for produktionsdanmark.

Det er den betegnelse, som Danmarksdemokraterne bruger om for eksempel den lokale håndværker, bageren, vognmanden og andre, små erhvervsdrivende i de mindre byer. Ni ud af ti små og mellemstore virksomheder i Danmark er familieejede.

Der har i flere år været politisk tovtrækkeri om afgifterne ved generationsskifte i erhvervsvirksomheder.

Den tidligere Venstre-ledede regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen sænkede gradvist bo- og arveafgiften fra 15 procent til fem procent.

Men den skattelettelse rullede den socialdemokratiske etpartiregering straks tilbage efter valget i 2019.

Den nuværende regering bestående af både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er blevet enig om at sænke afgiften fra 15 procent til 10 procent.

Det selvom Venstre i sidste valgperiode kæmpede for, at få den ned på fem procent. Partiet stillede også et beslutningsforslag, som fik opbakning fra resten af blå blok.

Er det her forslag et forsøg på at presse dit gamle parti, som jo har sagt, at man nærmest kan få mere blå politik igennem med Socialdemokratiet end med den blå blok?

- Jeg vil nærmere kalde det for en fremstrakt hånd til Venstre, fordi det her er noget, som i sin tid, da jeg også var en del af den borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, var et omdrejningspunkt, når det handlede om vores erhvervsliv. Så jeg håber da, at Venstre tager imod den hånd, siger Inger Støjberg.

Hun har, siden Danmarksdemokraterne blev stiftet for godt et år siden, gjort det klart, at partiet vil søge indflydelse gennem politiske forhandlinger.

Det har dog vist sig sværere, end Inger Støjberg havde håbet på, har hun udtalt i et interview i forbindelse med sit partis etårsfødselsdag. Flertalsregeringen har reelt ikke brug for flere partier i politiske aftaler, og det har Inger Støjberg mærket.

Derfor skal udspillet i forbindelse med sommergruppemødet ses som et signal til regeringen om, at partiet vil gøre sig spilbar, når der skal forhandles på skatteområdet.

- Vi er jo umiddelbart mere ambitiøse end regeringen, både når det handler om at få nedsat personskatterne og erhvervsskatterne. Vi håber da, at man vil tage imod det, som det er ment, nemlig at vi meget gerne vil med ind omkring de her ting, siger Inger Støjberg.

Venstrefløjen vil nok sige, at en sænkelse af generationsskifteskatten kommer til at gavne de meget store familieejede virksomheder som for eksempel Lego, og at det måske ikke ligefrem er virksomheder som dem, der har brug for skattelettelser. Hvad siger du til det?

- Ja, det er jo den evindelige diskussion, at hvis det kommer små virksomheder til gavn, så kommer det også store virksomheder til gavn. Men i Lego er der også cirka 20.000 ansatte, som tjener til deres daglige brød, og jeg ved, at rigtig mange er enormt stolte af at arbejde for Lego, fordi det er en meget tydelig familiedrevet virksomhed, siger Inger Støjberg.

- Så det skal ikke være en strafaktion over for dem, der er lykkedes med at blive rigtig store. Og ud over Lego er der altså 59.999 andre familiedrevne virksomheder i Danmark.

Selvfølgelig er der mange andre og mindre virksomheder, der vil få gavn af en skattelettelse. Men man kan argumentere for, at det vil være at give skatlettelser til de allerrigeste danskere. Er du enig i det?

- Ja, det er det også, men det er bestemt også at give en håndtrækning til den stenhugger, bager eller landmand, der skal generationsskifte. Det er en håndtrækning til alle familieejede virksomheder.

De Økonomiske Vismænd skriver i den seneste rapport, at regeringens ambition om lavere skat på arv af familievirksomhed vil mindske produktivitet og arbejdsudbud. En lavere beskatning vil give incitament til at overdrage virksomheder til næste generation i familien, selvom arvingerne ikke nødvendigvis er de bedste ejere af virksomheden.

Inger Støjberg er ”fuldstændig klar over” vismændenes advarsel, men siger alligevel, at familieejede virksomheder er ”noget helt specielt”.

- Det ligger i DNA'et af en familie. Der er stolthed, når man har skabt en virksomhed som familie. Og det må jeg bare sige, at det har jeg den dybeste respekt for, siger hun.

Men hvorfor er du ikke mere interesseret i at have sunde virksomheder i stedet for at have fokus på den her nostalgi omkring, at en virksomhed kan gå i arv til den næste generation?

- Jamen, det at være familieejet og familiedrevet er jo ofte også lig med at være sund. Jeg må bare være ærlig og sige, at jeg synes, vi har 60.000 familieejede virksomheder, hvor rigtig mange af dem kører rigtig godt.

Venstres erhvervsskatteordfører, Kim Valentin, slår fast, at partiet fortsat gerne vil have generationsskifteskatten sænket til fem procent.

- Men det er bare ikke muligt med det folketing, vi har i øjeblikket. Vi har fået forhandlet det ned til 10 procent i regeringsgrundlaget, og hvis der havde været et blåt flertal, kunne vi måske godt have fået den længere ned. Men det er der jo ikke, siger han.

- Der er et rødt flertal, og det er Mette Frederiksen (S), der er statsminister. Det er ikke Jakob Ellemann-Jensen (V), og derfor er der ikke basis for at forhandle den længere ned. Så undskyld mig, det forslag, som Danmarksdemokraterne kommer med, er der ikke en chance for at få igennem.

Anders Kronborg, skatteordfører fra Socialdemokratiet, skriver i en sms, at han naturligvis vil læse Danmarksdemokraterne udspil "med interesse".

- Men jeg tror ikke umiddelbart, at Danmarksdemokraternes forslag vil finde opbakning, og der er andre ting, som jeg hellere ser prioriteret, skriver han.

Danmarksdemokraterne vurderer, at det vil koste 1,5 milliarder kroner årligt at sænke skatten på generationsskifte. De penge skal delvist findes ved en sanering af erhvervsstøtten, og så skal en del af pengene tages fra det frie råderum, som ifølge Finansministeriet vil være på 64 milliarder i 2030.

38-årige Iryna Vyrtosu står på Zolotovorits'kyi Passagen i Kyiv. Hun har lige lavet et interview, og om eftermiddagen venter et virtuelt møde med folkene fra hendes velgørenhedsorganisation.

Iryna har kun lige tid til at mødes på vej fra A til B, men det let knugede smil og hendes tålmodige, mørkeblå øjne viser ingen tegn på tidspres. Hun kan bedst lide at være i gang. I hånden bærer hun en buket røde og hvide blomster, som Avisen Danmark har bragt Iryna Vurtosu fra hendes danske ven Steffen, der bor på Vesterbro i København.

Iryna havnede i Danmark med sin fireårige datter Vlada på armen, da hun, sammen med millioner af andre ukrainere, flygtede fra russernes invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Familien blev splittet ad og Irynas tilværelse som journalist og menneskerettighedsaktivist i hjemlandet blev vendt på vrangen.

Trods den hårde medfart var Iryna ellers positivt indstillet overfor udsigten til at gøre eksil i Danmark. Så positiv man nu kan være, når ens hjemland bliver invaderet af hundredtusindvis kampklædte soldater.

- Jeg var selvfølgelig chokeret og bange, men på den anden side var jeg fortrøstningsfuld over at komme til Danmark. Jeg havde kun hørt godt om landet, fortæller Iryna Vyrtosu.

Hun og datteren kom til Danmark i marts sidste år med et par kufferter og en hulens fart på. Den lille familie manglede et fast sted at bo, og Iryna måtte spørge om hjælp på de sociale medier. Her blev hun blandt andet kontaktet af Steffen, der hjalp Iryna med at finde sit eget sted at bo, efter den lille ukrainske familie havde været huset af en "helt fantastisk" familie i Hvidovre.

Generelt oplevede Iryna Vyrtosu, at danskere gerne ville hjælpe de nyankomne ukrainere. Folk donerede møbler, og staten stod klar med en betragtelig sum penge.

Opholdet var dog ikke kun en dans på røde og hvide roser. I stedet følte hun sig nogle gange klemt i en flygtningerolle fanget mellem to stole: på jobcentret fik hun for lidt, mens danskeres medlidenhed i det daglige kunne blive for meget af det gode.

I løbet de seneste 10 år var Iryna steget i graderne som journalist i en af Ukraines største menneskerettighedsorganisationer, Zmina, hvor hun endte med at blive chefredaktør. Sideløbende var hun med til at stifte NGO’en Fight For Rights, som arbejder for bedre vilkår for personer med handicap i Ukraine. For Iryna Vyrtosu var det derfor en selvfølge at fortsætte med at bruge sine kvalifikationer til at gøre en forskel.

- Jeg kunne ikke redde mit land, mit hus eller være med alle mine venner og familie, men jeg kunne redde mit professionelle liv. For mig var det bare ikke nok at modtage en social ydelse og forbruge. Jeg ønskede at være mere nyttig for samfundet, siger hun.

Hun gik straks i gang med at undersøge forskellige jobmuligheder, hvor hun kunne udnytte sine professionelle kompetencer og ikke mindst sin viden om Ukraine, som aldrig havde været et mere efterspurgt område i Danmark. Det viste sig at blive starten på en besværlig brydekamp mellem den veluddannede Iryna og det danske jobcenter.

På trods af sin erfaring og et godt cv tilbød konsulenten på jobcentret hende kun ufaglærte stillinger: arbejde i et bageri, rengøring på et hotel eller pakning af kasser på et lager. "Du er måske en god journalist i Ukraine, men her er du nødt til at starte fra bunden," husker hun konsulenten sige ved deres første møde.

- Jeg forstår selvfølgelig, at jeg ikke bare kunne blive chefredaktør for et dansk medie, fortsætter Iryna, der dog ikke opgav at finde et alternativ til rengøring og lagerarbejde.

På et tidspunkt lykkedes det hende selv at finde en praktikplads inden for sit fagområde. Her skulle hun stå for de sociale medier hos en international NGO med base i Danmark - men drømmen bristede ved konsulentens skranke.

Konsulenten skrev til organisationen om betingelserne for at ansætte Iryna, som man var forpligtet til at hyre efter fem dages praktik. Det gik arbejdsgiveren ikke med til.

- Hele det her forløb fjernede min selvtillid, fordi jeg følte, at mine kvalifikationer blev nedgjort på jobcentret, siger Iryna og tilføjer, at hun kun oplevede velvilje og gode intentioner fra andre kommunale folk, hun var i kontakt med.

Det samme gælder hendes oplevelse med mange danskere, hun mødte privat. Da Iryna og datteren manglede tag over hovedet, stod flere danskere klar.

Først boede hun og datteren hos en dansk familie i Hvidovre, og da Iryna søgte et fast sted at bo, blev hun kontaktet af Steffen, der hjalp med at finde et midlertidigt hjem i Albertslund, før kommunen hjalp dem på plads i Tårnby.

Iryna Vyrtosu udtrykker flere gange sin taknemmelighed over for de danskere, hun oplevede gøre en forskel for ukrainere. En gang i mellem kunne forsøget på at hjælpe dog blive lidt for meget, fordi tjenesteiveren i stedet blev et udtryk for en misopfattelse af hendes egentlige behov.

- Jeg plejede at misbruge ordsproget "penge falder ikke ned fra himlen", men da de så gjorde, kunne det faktisk være bittert og nogle gange endda ydmygende, husker hun tilbage og uddyber:

- Jeg fik foræret mad og undertøj, mens min kulør endnu ikke var forsvundet fra en ferie ved havet. Fordi jeg var fra Ukraine, så folk på mig med medlidenhed. Nogle var klar til at give mit barn legetøj og slik, selvom hun havde masser af den slags.

Særligt oplevede Iryna den overstrømmende goodwill som noget, der gjorde hende til mindre, end hun var. Lidt som når man nusser en kat, efter man kom til at træde på dens hale.

- Det var ikke noget, folk sagde til mig direkte, men man vidste det godt. Hvis en fremmed spurgte mig, hvor jeg var fra, og jeg bare svarede “Ukraine”, blev deres øjne fulde af smerte og medlidenhed.

- Som om de siger: "Du er fra krig, hvor er det synd for dig", men på en måde, hvor man godt lidt kan føle sig som et kæledyr.

Iryna Vyrtosu tog ikke hjem, fordi Danmark var et dårligt land at være i, men fordi hun ønskede en anden hverdag, end hun kunne få her. Hun havde mange gode øjeblikke, men det var hårdt at være væk fra sit land, når det led allermest.

Den 10. oktober sidste år var Iryna tilbage i Ukraine med sin familie, og den slog sig ned i hovedstaden Kyiv.

Det var på ingen måde en let beslutning, men hun savnede de muligheder, hun havde brugt det meste af sit liv på at skabe for sig selv. Samtidig følte hun og familien et tomrum, der ikke kunne udfyldes mere end 2000 kilometer væk og blandt mennesker, der af naturlige årsager ikke forstod deres situation.

Familien Vyrtosu er langt fra de eneste ukrainere, der er vendt hjem fra flugt. Siden invasionen har 18 millioner ukrainere forladt Ukraine, men over halvdelen bor igen i landet. De føler et kald til at være tæt med deres nære og genoptage arbejdet - også selvom det betyder at tage tilbage til krig.

Men selvom Danmark ikke var årsagen til Irynas hjemrejse, er hun ikke uden forslag til spørgsmålet om, hvad hun ville lave om i landet. Det starter oppefra, hvordan vi i det hele taget opfatter den "moderne flygtning" i Danmark, og det slutter på jobcentret.

- Man bruger procedurer fra det 20. århundrede, fra dengang flygtninge ikke kunne skrive deres navne på engelsk og kommunikerede med fagter, hævder Iryna, men understreger, at hun ikke kræver særbehandling af ukrainere. Det er snarere et spørgsmål om at behandle flygtninge som hende mere individuelt:

- Jobcentret, begynder Iryna. Det må I altså kunne gøre lidt bedre. Problemerne dér var noget af det mest drænende, jeg har prøvet, erindrer hun og smiler træt.

Danmarks problem har tilsyneladende ikke været, at vi ikke evner at få folk i job. Tre ud af fire jobparate ukrainere, der er i Danmark efter særloven, er i arbejde, og udviklingen er kun gået fremad, siden Iryna og familien vendte hjem.

I oktober sidste år var det halvdelen af arbejdsmodne ukrainerne, der havde et arbejde. Frustrationen for ukrainere som Iryna bunder i stedet i, at man ikke får muligheden for at udnytte sine kompetencer.

Heldigvis er det dog lige så meget de nære bekendtskaber, der står tilbage, når Iryna Vyrtosu tænker tilbage på sin tid i Danmark.

Især relationen med Steffen gjorde indtryk på hende. Han kontaktede Iryna på Facebook, da familien manglede et sted at bo, og han hjalp hende med møbler og lånte hende en trailer, når andre danskere havde stillet brugbare ejendele til rådighed. Dette udviklede sig med tiden til et værdifuldt og gensidigt venskab.

- Steffen var en af dem, som så os som rigtige personer med vores egen personlighed. For ham var vi ikke kun flygtninge, der havde det svært, og på den måde nåede vi at komme tæt på hinanden, siger Iryna og stråler, mens hun klemmer blomsterne til sig, hun har fået, som var de en blød bamse.

Er du vild med James Bond-filmene, og kunne du godt tænke dig at krybe i den smoking, som den barske og kvindebedårende Agent 007 bærer i filmen ”A View to a Kill,” så skal du holde dig til på New Bond Street 101 i London 4. oktober.

Hvis ellers du har godt med gysser på lommen.

Da sælger familien til den nu afdøde tidligere James Bond-skuespiller Roger Moore ud af hans private samling.

Det sker i auktionshuset Bonhams - som bl.a. ejer det danske auktionshus Bruun Rasmussen.

I alt har Moore-familien sat 180 genstande fra den berømte skuespillers private eje til salg

Blandt de udbudte varer er den smoking, han bar i filmen "A View to a Kill" fra 1985, hvor Duran Duran leverede titelmelodien, og hvor Grace Jones medvirkede. Men husk lige det med gysserne - på forhånd vurderer Bonhams smoking-sættet til en værdi af op mod 775.000 kroner. Du læste rigtigt.

I samme prisklasse er et Omega-ur fra filmene.

Men der er andre muligheder. Er du en fattig sjæl, der kun har råd til det halve, kan du byde på den hvide skidragt, han brugte i en scene med en snowboardjagt på et snedækket bjerg.

I klædeskabet har familien fundet en sværm af silkeslips og håndklæder. De vurderes hver især at kunne gå for noget, der svarer til op mod 9000 kroner.

Roger Moores børn, Deborah, Geoffrey og Christian Moore, siger i en pressemeddelelse, at de er glade for, at deres fars fans, i hvert fald dem, der er godt ved muffen, kan få del i hans ejendele.

- Vi ved, hvor meget vores far betød for så mange mennesker over hele verden.

- Vi er glade for at kunne dele hans eftermæle med hans mange fans, siger de i pressemeddelelsen.

Penge er tydeligvis ikke noget, der tales alt for højt om. Om deres glæde også skyldes udsigten til en god fortjeneste fra auktionen, siger de i hvert fald ikke noget om.

Det samme gælder auktionshusets globale vurderingschef Harvey Cammel. Af pressemeddelelsen fremgår, at han udelukkende også kun er glad på andres vegne:

- Hos Bonhams er vi beærede over at kunne udbyde Roger Moores personlige samling og give Bond-fans denne unikke mulighed for at komme lidt tættere på ’the man himself.’

Roger Moore blev født i 1927 og døde i 2017. Han deltog i syv James Bond-film, men var også en flittig skuespiller i andre sammenhænge, ikke mindst tv-serierne "Helgenen" og "De uheldige Helte," hvor han spillede sammen med Tony Curtis. Ud over filmene viede han store dele af sit liv til humanitært arbejde og blev i den sammenhæng udnævnt til Unicef-ambassadør i 1991.

Eleverne har krævet få seksualundervisning. I 2022 strejkede tusindvis af dem for at vise deres utilfredshed.

Og nu er deres krav blevet en realitet. Seksualundervisning er i det nye skoleår blevet en obligatorisk del af de gymnasiale uddannelser.

Der er bare et problem.

Lærerne, der skal varetage undervisningen, er bekymrede for, at de ikke er klædt på til opgaven.

Det fortæller Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, til Radio4.

Det er bestemt glædeligt, at man fra politisk hold har set, at samtalen om køn og seksualitet, der fylder meget i den offentlige debat, kan løftes ind i gymnasiet, forklarer han.

- Men vi har også en bekymring om, at der ikke er afsat midler til efteruddannelse af lærerne. Der er heller ikke truffet politiske beslutninger om, hvad vi nu skal gøre mindre af, når nu man gerne vil have noget nyt ind. Vi har i forvejen et stort problem med at nå det, vi skal.

- Hvis man ikke er klædt på til at løse opgaven og får ordentlig efteruddannelse i den, kan det gå hen at blive noget halvbagt noget, man skal afvikle. Der er også en risiko for, at man bliver sat i udsatte positioner, for man skal løfte en opgave, hvor man kan komme til træde forkert, sige noget forkert og skal løfte en svær diskussion, der går langt ind i elevernes identitet og privatliv, siger Tomas Kepler.

Ligesom lærerne er eleverne glade for, at de kommer til at modtage seksualundervisning, fortæller Asger Kjær Sørensen, der er forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Men det nytter jo kun noget, hvis den undervisning så bliver ordentlig og af en kvalitet fra lærere, som kan finde ud af at undervise i det og er velfinansierede.

- Der er kun sat to kroner per elev af til at udarbejde undervisningsmateriale, og det er meget, meget lidt. Derudover er der ikke lagt nogen faste timer i det, så det risikerer at ryge ud med badevandet, siger han til Radio4.

Det var den forhenværende socialdemokratiske etpartiregering, der blev enige med en række partier i gymnasieforligskredsen om, at eleverne skal have obligatorisk seksualundervisning.

Undervisningen skal ifølge Børne- og Undervisningsministeriet sikre, at eleverne stifter bekendtskab med emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

"For at skabe mest mulig frihed for den enkelte uddannelsesinstitution vil der ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform af undervisningen. Undervisningen kan eksempelvis ske i bestemte fag, via fællesarrangementer eller som led i flerfaglige aktiviteter. Institutionerne er dog forpligtet til, at undervisningen har et omfang, der medfører, at eleverne får indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere over dem," skrev ministeriet i en pressemeddelelse i oktober, da aftalen blev præsenteret.

Hans skulle skamme sig. Hans er navnet på det ekstreme uvejr, der de seneste dage har hærget Norge, bl. a. med store oversvømmelser og jordskred til følge. Der er brug for hjælp fra hele samfundet, hvis Norge skal komme igennem de seneste dages uvejr uden store konsekvenser, lyder det fra vores naboland.

Adskillige store hovedveje er ufremkommelige og ser ikke ud til at kunne åbne de næste par dage, fremgår det af flere norske medier.

Ekstremvejret er på så højt katastrofeniveau, at der på øverste regeringsniveau følges med i kampen med elementernes rasen.

- Vandstanden vil fortsat stige i elve og vandløb. Det er et alvorligt varsel for de næste døgn.

- Faren er ikke ovre, siger Norges statsminister Jonas Gahr Støre ifølge Politiken.

En af borgmestrene i Innlandet fylkeskommune, Aud Hov, siger, at der er brug for hjælp fra hele samfundet, hvis Norge skal komme igennem de seneste dages uvejr uden store konsekvenser.

- Vi står i en krisesituation af nationale dimensioner, siger han.

Uvejret har isoleret mange mennesker i flere lokalsamfund, i alt 3885 personer er blevet evakueret, og de norske forsikringsselskaber har meldt om tusindvis af skader, fortæller Ritzau.

Heraf er omkring 1000 personer fra Ål i det sydlige Norge, mens 1714 er evakueret fra byen Hønefoss.

Der gøres dog opmærksom på, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene, da nogle er flyttet hjem igen, mens andre er blevet evakueret.

I byen Nesbyen, som ligger i den sydlige del af landet, er omkring 200 personer ifølge NTB endt isoleret som følge af stormen. Det skyldes, at veje flere steder er blevet ødelagt.

Her har kommunen udsendt en SMS, hvor de tilbyder hjælp til indkøb.

- Det er en kaotisk situation. Vi ved ikke, om alle har mad. Der bor nogle ældre mennesker. Vi har prøvet at ringe til mange, men vi ved ikke, om vi er nået ud til alle, udtaler borgmester i kommunen Tore Naradset til NTB.

På grund af udfordringer med mobilmaster i området er det ikke muligt for kommunen at få et præcist overblik, lyder det.

Forsikringsselskaber i Norge har i forbindelse med stormen meldt om tusindvis af skader.

Tidligere torsdag oplyste forsikringsselskabet Gjensidige ifølge NTB, at der denne uge er modtaget 1280 skademeldinger efter stormen.

De fleste af disse kommer fra sydøstlige kommuner.

Fra Tryg Forsikring lyder tallet på 610, mens forsikringsselskabet If har fået mere end 800, skriver NTB.

Det skandaleramte byggeri af Nyt Aalborg Universitetshospital er endnu engang stødt ind i problemer.

Sygehuset er dækket af en facade af røde mursten. Men folkene i spidsen for byggeriet er blevet bange for, at stålkonstruktionen bag ikke er stærk nok til at bære murstensfacaderne.

Det skriver Nordjyske.

Projektdirektør Martin Kjær bekræfter over for avisen, at der er tvivl om stålkonstruktionens styrke.

- Det er meget alvorligt. I værste fald skal det hele ned, hvilket vil være uoverskueligt, siger han til Nordjyske.

Hen over sommeren har man besluttet sig for at rive en større murstensfacade ned, så der kan kigges nærmere på stålkonstruktionen bagved.

Det er ikke første gang, det skandaleramte byggeri af supersygehuset i Aalborg er i mediernes søgelys.

Det er gået 1,3 milliarder over budget, tidsfristen for færdiggørelsen er for længst overskredet, og senest i maj kunne Avisen Danmark fortælle, at hospitalsbyggeriet siden 2017 har haft problemer med indtrængende vand, drivvåd isolering og mangelfulde studsfuger i murstensfacaderne.

Det var en afsløring, der rystede regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Jeg mener ærlig talt, at nogen har svigtet grusomt. Det tror jeg ikke, at der kan være to meninger om, lød det.