I Facebook-kommentarspor bliver hun igen og igen sammenlignet med 'kvinden med den tunge kuffert' - en international svindler, der er dømt for utallige bedragerier rundt omkring i norden. Og måske er sammenligningen ikke helt ved siden af.

En 57-årig kvinde beskyldes lige nu for at svindle sin vej gennem Sønderjylland gennem flere år, hvor hun angiveligt har franarret en række borgere både større og mindre summer penge - i flere tilfælde imens de gav hende husly.

Nye beskyldninger dukker jævnligt op både på sociale medier og i avisens indbakke, men selv har hun af flere omgange afvist at kommentere, når avisen har været i kontakt med hende.

Kvinden er tidligere dømt for bedrageri, og også lige nu har Syd- og Sønderjyllands Politi en sag kørende imod hende. Her er hun udover bedrageri også tiltalt for at have sat ild til sin egen lejlighed.

Onsdag tog skandalesagen om Viegård Stutteri nord for Viborg en vild drejning. I løbet af dagen har politi, kommune og veterinære myndigheder med hjælp fra blandt andet Forsvaret undersøgt og gravet på 12 forskellige lokationer ved stutteriet.

Midt- og Vestjyllands Politi gjorde det over for Viborg Stifts Folkeblad klart, at "man med dagens aktion håbede at komme til bunds i sagen om stutteriet".

Avisens billeder har siden tydeligt vist, hvordan skovlene høstede ligrester fra adskillige døde heste, som arbejdet skred frem.

Om eftermiddagen kunne myndighederne ved et pressemøde på Viborg Politigård bekræfte, at aktionen "uden tvivl har medført tydelige beviser". Senere onsdag aften kunne de i en pressemeddelelse oplyse, at det drejer sig om ligrester fra cirka 50 døde heste. Man har desuden kontrolleret cirka 390 levende heste på stutteriet.

På pressemødet fremgik det, at aktionen har været planlagt længe. Politiet har i ugevis modtaget over hundrede forskellige anmeldelser fra utålmodige og frustrerede borgere. De har rejst kritik af politiets "nølen" i sagen. Men politiet forsikrede om, at hver eneste anmeldelse var blevet taget alvorligt og undersøgt til bunds forud for onsdagens aktion.

Nu er proceduren, at Fødevarestyrelsen tager prøver af ligresterne, som skal undersøges nærmere. Prøverne kan efter styrelsens overbevisning formentlig konstatere, hvis hestene er døde af underernæring.

– Når vi er færdige i dag, samler vi alle vores observationer sammen og laver en erklæring til politiet, som vil tage det med videre, lød det fra veterinærchef Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen.

Viborg Kommune tager ifølge direktør for teknik og miljø, Hans Jørn Laursen, sagen meget alvorligt.

Kommunens opgave handler om det miljømæssige aspekt, og hvorvidt der er nedgravet dyr på stutteriets arealer uden tilladelse. I så fald er der sket et brud på miljølovgivningen.

- Vi har vidst det længe (at der ikke var tilladelse til at nedgrave dyr, red.), men det er først i dag, at vi kan konstatere, at der var nedgravet dyr, sagde Hans Jørn Laursen på pressemødet.

Sagen om Viegård Stutteri begyndte for godt to måneder siden, da en tidligere ansat lagde en række billeder af tilsyneladende syge eller underernærede heste på Facebook. Det udløste en politianmeldelse af stutteriet.

Stutteriejer John Byrialsen har ikke ønsket at kommentere sagen i medierne, men han har tidligere udtalt, at det ikke er unormalt, at nogle heste bliver tynde.

- De billeder, han har vist på Facebook, dem kender jeg ikke noget til. Men den ene hest kan jeg fortælle havde en urinvejsinfektion og var på penicillin. Når man har så mange heste, som jeg har, så er der ikke noget unormalt i, at der er en imellem, der er lidt tynd, sagde han således tidligere på måneden til TV Midtvest.

I første omgang reagerede politiet ikke på anmeldelsen. Der havde allerede været tilsyn på stutteriet efter de anmeldte forhold, var forklaringen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Viborg Stifts Folkeblad.

Efterfølgende kom flere historier om problematiske forhold frem, og der blev indgivet talrige anmeldelser af stutteriet til myndighederne.

Den 13. juli gennemførte politiet og Fødevarestyrelsen uanmeldte tilsyn på en række af stutteriets adresser.

Billederne og historierne fra stutteriet har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra dyrerettighedsaktivister, og der er lavet talrige demonstrationer ved stutteriet, hvor folk både protesterer over forholdene på stutteriet og over, at myndighederne ikke griber hårdere ind.

Flere prominente folk fra hestebranchen og kendte danskere som entertainer Niels Hausgaard og influencer Mascha Vang har blandt andre bakket op om demonstrationerne.

Flere gange er demonstrationerne løbet af sporet og endt i konfrontationer mellem demonstranter og ansatte ved stutteriet, hvor politiet har været nødt til at gribe ind.

John Byrialsen har givet samtykke til, at Midt- og Vestjyllands Politi offentligt kan fortælle om resultatet af de uanmeldte kontrolbesøg på stutteriets adresser i år sammen med Fødevarestyrelsen.

Før den store opgravnings-aktion onsdag er der således indgivet fire sigtelser, som indeholder i alt 35 forhold for blandt andet overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Sigtelserne har ikke karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor har de heller ikke en karakter, hvor sanktioner som fjernelse af hestene eller indsættelse af forvalter kunne komme på tale, har politiet tidligere oplyst.

Stutteriet har foreløbig efterkommet de påbud, som er givet. Herunder er for tynde heste som påbudt kommet i behandling.

For nylig lykkedes det Viborg Stifts Folkeblad at få John Byrialsen i tale om sigtelserne.

- Jeg holder mig til, hvad myndighederne siger, og hvad de anviser. Det er det aktuelle, ikke hvad folk siger og flere år gamle fotos, som er langt væk fra virkeligheden. Det er gået helt over gevind, siger John Byrialsen.

Den store korteger af myndighedskøretøjer vakte opsigt onsdag og tiltrak flere nysgerrige borgere. Allerede fra morgenstunden stod de klar til at observere opgravningsarbejdet.

To af dem var Heidi Kristensen fra Nr. Rind og Flemming Pallesen fra Østerbølle ved Aalestrup.

De to har utallige gange gennem de seneste uger deltaget i demonstrationerne omkring Viegård Stutteri.

- I lang, lang tid, har det her taget al vores tid. Og nu sker der noget. Endelig. Derfor skulle vi selvfølgelig være her, siger Heidi Kristensen til Viborg Stifts Folkeblad.

Allerede i 2018 anmeldte Dyrenes Beskyttelse til politiet, at der var udført nedgravning af heste på et stutteri nord for Viborg.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse onsdag.

- Det er på tide, at der bliver gravet på stutteriets grunde, lyder det fra organisationens direktør Britta Riis.

Politi og myndigheder meddelte på pressemødet, at de fortsat vil være talstærkt til stede onsdag på de mange lokationer ved stutteriet, "så længe de har energi til det".

Og sagen er heller ikke afsluttet efter aktionen onsdag. Der kommer et retsligt efterspil på et tidspunkt ved domstolene. Her skal de - indtil videre - fire sigtelser som minimum behandles.

– Om der kommer flere sigtelser, det må tiden jo vise, lød det fra vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark.

I det tilfælde at det ender med pålæg, vil der være en tidsfrist på, som der vil skulle følges op på af politiet i samarbejde med Fødevarestyrelsen, oplyste veterinærchef Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen.

Flemming Kure Marker blev desuden under mødet spurgt, hvorvidt lovgivningen er entydig i forhold til, hvornår man må nedgrave dyr.

Her lød det, at sagen eventuelt kan give anledning til en revurdering af loven.

Midt- og Vestjyllands Politi kunne onsdag ikke sige noget om, hvordan stutteriejer stutteriejer John Byrialsen forholder sig til sagen.

Viborg Stifts Folkeblad har onsdag forsøgt at kontakte John Byrialsen, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Jeg kunne aldrig falde for en håndværker, for jeg vil have en kæreste med ambitioner.”

Sådan sagde en kvinde til mig, da jeg fortalte, at jeg er uddannet tømrer. Hun var selv lægesekretær. I alt for mange år har fortællingen været, at ”hvis du ikke kan blive andet, kan du altid blive håndværker”. Den misforståelse skal vi have ryddet af vejen! Og jeg går gerne i spidsen for det. For det er bestemt ikke alle, der kan blive håndværkere.

I min verden er det at tage en erhvervsuddannelse absolut ikke et udtryk for manglende ambitioner - tværtimod. Du skal konstant kæmpe imod en fordummende samfundsopfattelse, og for nogle kommer det i kølvandet på et hårdt folkeskoleforløb, som ikke har tilgodeset deres kompetencer. Det kræver fandeme mod og viljestyrke at hænge i. Man kan opnå store mål og drømme ved at gå imod strømmen og blive faglært, det handler bare om at finde sin egen vej og knokle hårdt for det.

Siden jeg gik i lære som tømrer, er jeg blevet kåret til ”Årets Boligstylist” af Boligmagasinet, har haft min tidligere lejlighed i flere end 10 forskellige boligblade. Jeg har købt og renoveret en murermestervilla i Valby og på 10 år skabt mig en friværdi på mere end 7 mio. kr. Alt sammen pga. mine kloge hænder.

For ganske nyligt blev jeg tilbudt 11 mio. kr. for mit hus. Et tilbud, jeg har takket nej til, fordi jeg ikke ønsker at sælge mit drømmehus til spotpris. Et hav af tilfældigheder gjorde, at jeg skiftede retning fra matematisk student til at gå i lære som tømrer. Den åbenbaring, som byggebranchen gav mig, ville jeg gerne give videre, så de unge også kunne få øjnene op for erhvervsuddannelserne - og ikke være afhængige af lige så mange tilfældigheder, som mig.

Derfor skrev jeg i 2019 et opslag, der hed ”Det er kun de dumme, der bliver håndværkere”. Opslaget blev delt mere end 40.000 gange og nåede ud til 2,2 millioner. I dag bliver det brugt i undervisningen på en del erhvervsskoler og hænger sågar på Arbejdermuseet.

Sidenhen har jeg mødt flere unge mennesker, der har fortalt, at de er gået i lære som tømrer på grund af mig. Noget, som jeg er sindssygt stolt af og bliver utrolig rørt over. Det er SÅ surrealistisk!

Mine kloge hænder har bragt mig i tre forskellige boligprogrammer, bl.a. ”Til Salg i 100 år”, hvor jeg blev tildelt fem usælgelige huse, der havde været til salg i mere end 10 år. På tre dage ved hvert hus og for ingen penge skulle jeg gøre dem salgbare. Alle fem huse blev solgt, inden programmet havde premiere.

De seneste par år har jeg levet af at formidle. Alt sammen med afsæt i min baggrund som håndværker. Det gør jeg via stand-up, taler, foredrag og lignende. Jeg er kreativ tekstforfatter og aktør i såvel underholdende håndværker-sketches som oplysningskampagner.

I 2022 lavede jeg onemanshowet ”Svendeprøven”, der omhandler mine oplevelser i byggebranchen. Jeg lejede Bremen Teater med plads til 648 publikummer. Showet blev udsolgt på kun seks dage og kastede et ekstrashow af sig - der også blev udsolgt. Derudover oprettede jeg yderligere tre shows i resten af landet og endte med over 1800 solgte billetter. Tilmed hører jeg på vandrørene, at jeg er i top-5 over danske komikere, der har udsolgt Bremen Teater hurtigst. (Showet ”Svendeprøven” kan ses gratis på YouTube).

Kulminationen på mit liv som håndværker kom forleden, da jeg var inviteret til møde med statsminister Mette Frederiksen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Vi var en lille skare på 10 ildsjæle, der skal være med til at sætte retningen for erhvervsuddannelsernes fremtid, da regeringen mener, vi allerede gør en forskel for de faglærte. Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg kunne have udrettet, hvis bare jeg havde haft ambitioner.

Kære læser, vi skal have ændret opfattelsen af erhvervsuddannelserne - især over for de unge med stædige og uvidende forældre! At blive faglært er ikke uambitiøst. 

Vi er dybt afhængige af, at unge vælger den retning i livet, så de kan skabe og definere Danmarks fremtid. Uden os er klimamålene uopnåelige. Der er brug for alle i samfundet - men lige nu er der lidt mere brug for faglærte. Den grønne omstilling skal primært løses fra stilladset frem for hæve/sænkebordet. Tak for din tid.

Nu kan alle betalende kunder hos netbanken Lunar nyde godt af positive renter uanset, hvor mange penge de har på kontoen.

Tidligere har netbanken haft en grænse for indlånsrenter på 100.000 kroner, hvor kunder nu får tilskrevet positive renter fra første krone.

Det skriver Lunar i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget efter stor efterspørgsel fra kunderne, forklarer banken, der med tiltaget nu bliver den eneste bank herhjemme, som tilbyder sine kunder positive renter på alle konti.

- Danskerne ser naturligvis på rentesatsen, men der er også andre forhold, der betyder noget. Vi udbetaler rente hver måned i stedet for årligt. Det giver vores kunder muligheden for løbende at få noget igen fra deres bank.

- Vi giver også rente på hele ens indestående uanset, om det er opsparings- eller lønkonto. De positive renter kan løbe op til 2,25 procent og gælder uanset beløbsstørrelse og konti, siger Anne Marie Kindberg, Kommerciel Direktør hos Lunar Bank i pressemeddelelsen.

Seniorrådgiver ved Aalborg Universitet med ekspertise i banker, Lars Krull, peger på, at danske banker generelt svømmer i indlån, fordi danskere er glade for at spare op.

- Indlånsmarkedet er ikke særlig konkurrencepræget, og derfor behøves de kommercielle banker ikke at give noget ekstra for, at vi sætter penge ind hos dem, fortæller han.

Lars Krull fortæller herudover, at det nye tiltag for Lunar udelukkende handler om at få nye kunder ind i forretningen.

- Lunar Bank har absolut brug for at tiltrække noget kapital til forretningen - hvilket er helt legitimt - og derfor bruger de den ekstra motivering, der er i positive renter til alle.

- Så kan det godt være, at det er træls, at de skal betale for noget indlån, de andre ikke betaler for - men til gengæld tror jeg på, at de er gode til at få en god betaling, når de låner penge ud, siger han og tilføjer:

- Og det skal nok få lokket nogle ud af busken, det er jeg sikker på.

Lars Krull peger også på, at andre banker over tid vil følge trop.

- Det er jo et spørgsmål om, hvad kunderne efterspørger. Når de andre banker hører ofte nok om Lunars tjeneste nede ved skranken, så vil det formentlig rykke noget.

- Uanset hvilken bank vi kigger på, så har jeg lagt mærke til, at de har indlånsprodukter, som giver lidt rente. Man kan godt gå ned til sin bank og spørge, om de vil give lidt, hvis man sætter 100.000 til side. Det er der ikke nogen, der vil sige nej til i dag.

Lunar Bank blev grundlagt i 2015 og har i dag mere end 700.000 kunder i hele Norden.

Landets fem regionrådsformænd har sendt en fælles og markant advarsel til danskerne om, at der i løbet af efteråret vil komme store sparerunder i sundhedsvæsenet, hvis ikke de får tilført flere penge fra regeringen.

En advarsel som har fået Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin, til at reagere.

- Det der ærgrer mig i den her situation, det er, at jeg faktisk ikke føler, at regionerne lever op til deres driftsansvar.  . De har selv lige siddet i forhandlinger og gået med til den økonomiaftale, der er landet, siger hun til Radio4 og tilføjer:

- Jeg er også statsrevisor, og jeg ved godt, hvordan regionerne driver deres økonomi. Nogle regioner er bedre til det end andre, og nogle er decideret dårlige til det i perioder, hvis man kigger på blandt andet den nye statsrevisor-rapport over lægernes honorarafregning eller styring af sygehusbyggerigerne.

Ud over at være sundhedsordfører for Moderaterne er Monika Rubin også uddannet læge og arbejder som statsrevisor for Folketinget og har derigennem kendskab til både sundhedsvæsenet og statslig økonomi.

Regionsrådsformændenes ønske om at få tilført flere penge kommer på baggrund af stramme økonomiske aftaler, stigende medicinudgifter og høj inflation.

Regionerne kigger ind i at skulle finde 2,5 milliarder kroner ved at skære i operationer, behandlinger og undersøgelser.

Ifølge Moderaternes sundhedsordfører er regionernes ønske et eksempel på at tage den letteste frem for den rette vej.

- Det jeg prøver at italesætte her er, at det er regionerne, der har driftsansvaret for vores hospitaler. Og jeg vil gerne have, at vi lever op til det ansvar frem for hele tiden at skyde ansvaret over på staten, siger Monika Rubin til Radio4 og tilføjer:

- Der er mange ting, de kan gøre inden for de rammer, der er nu. Og det er derfor, det bekymrer mig, at statsrevisorerne bliver ved med at se beretninger om, hvordan midler og ressourcer ikke bruges hensigtsmæssigt.

Her peger hun konkret på, at beretningerne fra statsrevisorerne blandt andet viser, at der ikke i alle tilfælde har været styr på honorar-afregninger af læger i almen praksis, økonomisk styring af sygehusbyggerierne og områder af psykiatrien.

Monika Rubin understreger sin pointe ved at pege på, at man i Region Sjælland og Region Hovedstaden har valgt at indføre et IT-system, som er 10 gange dyrere i drift, end det system man har hos landets resterende regioner.

- Der er nogle ting, man kan gøre i de enkelte regioner for at spare penge, uden det direkte går ud over patienter og personale, siger hun.