Den 14. december sidste år klokken 21.04 fik Christina Egelund (M) et tilbud, som var for godt til at afslå. Præcis på det tidspunkt ringede Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, mens hun var ved at vaske tøj.

- Har du læst regeringsgrundlaget, spurgte han.

Det var blevet præsenteret foran pressen på Marienborg tidligere samme dag, og hun havde læst det, for det skulle hun som en del af sit arbejde som politisk udvikler i Dansk Industri.

- Vil du være minister, spurgte han så.

Hvad Christina Egelund svarede, giver sig selv, for i dag er hun uddannelses- og forskningsminister i SVM-regeringen

Dog hentet ind udefra og ikke medlem af Folketinget. Hun stillede nemlig ikke op, selvom hun blev nævnt som en oplagt folketingskandidat, fordi hun hurtigt var blevet aktiv i det nystiftede parti.

- Jeg valgte ikke at stille op som kandidat for Moderaterne til seneste valg, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde det i mig selv, efter jeg var blevet forkastet af vælgerne ved forrige valg. Jeg kunne simpelthen ikke mobilisere den selvtillid i virkeligheden til at gøre det, fortæller Christina Egelund, som røg ud af Folketinget efter hendes gamle parti Liberal Alliances katastrofale valgnederlag i 2019.

Christina Egelund havde i øvrigt også forladt politik, da hendes og Simon Emil Ammitzbøll-Billes parti, Fremad, var kuldsejlet og havde nedlagt sig selv.

Den politiske bacille ville hun aldrig slippe af med, sagde hun i et interview med Jyllands-Posten i den forbindelse, men det var et definitivt og endeligt farvel til politik, lød det.

Var du bange for endnu et nederlag?

- Nej, det handlede ikke så meget om det. Jeg er ikke bange for nederlag. Hvis man er det, skal man ikke gå ind i politik. Det var mere, om jeg syntes, at det var ordentligt at gøre, og om jeg syntes, at det var det, jeg skulle. Altså om jeg skulle stille mig op på scenen igen og bede om vælgernes tillid til at stemme på mig, siger hun.

- Den selvtillid kunne jeg ikke mobilisere. Bremsen i det var ikke frygten for nederlaget.

Hvordan hænger det sammen med, at du så siger ja til at blive minister?

- Jamen, det er to meget forskellige drivkræfter. Det ene er at skulle mobilisere en valgkamp, tage ud og hænge massevis af plakater med ens billede op rundt omkring i en eller anden by og gå på barrikaderne og på den måde forsøge at vinde et folkeligt mandat, siger Christina Egelund.

- For det første er det jo en partileders prærogativ at hente folk ind udefra. Selvfølgelig havde jeg mine overvejelser omkring det, og der er ikke nogen beslutninger, der er sort og hvide. Men helt ærligt, jeg er også et politisk menneske, og det har været stort set lige siden, at jeg kunne skrive mit navn.

Men kan man så ikke kritisere dig for, at du ikke stillede op, når nu du er et politisk menneske og er politiker?

- Men det gør jeg jo også nu.

Du kunne godt tage ministerposten, men du kunne ikke stille op til Folketinget?

- Men det kan man sagtens kritisere mig for, og det må man så gøre.

Christina Egelund fortæller nu, at hun ikke bare vil være minister, hun vil også gerne i Folketinget igen. Derfor er det hendes mål at komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som skal holdes om senest 3,5 år.

- Det håber jeg, siger hun.

Hvad betyder det?

- Det betyder jo, at jeg ikke bare kan proklamere, at det gør jeg. Det kræver jo, at der er en kreds hos Moderaterne et sted i Danmark, som har lyst til at gøre mig til deres kandidat, siger Christina Egelund, inden hun med klar stemme slår fast:

- Jeg vil gerne stille op til næste valg for Moderaterne. Der kører jo forskellige processer i partier for, hvordan man håndterer det, men jeg håber, at der et eller andet sted vil være en kreds, som synes, at det ville være fint, hvis jeg var deres kandidat.

Hvorfor har du lyst til det igen?

- Nu har jeg meldt mig fuldblods ind i dansk politik igen. Når man er minister, så kan man ikke være det på halv kraft og med tankerne et andet sted. Og jeg tror i øvrigt også på, at den her konstellation med en regering over midten er kommet for at blive, siger hun.

Christina Egelund var en af de ni mandater, som Liberal Alliance mistede ved valget i 2019. Nederlaget var så tydeligt, at selv partileder, partistifter og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen heller ikke blev genvalgt.

Som partiets gruppeformand på Christiansborg og politisk ordfører var det Christina Egelunds opgave valgaftenen igennem at kommentere valgresultatet løbende.

Men omkring klokken 23.00 var alle de nordjyske stemmer talt op, og det stod klart, at partiet mistede sit ene mandat i Nordjyllands storkreds, hvor Christina Egelund var opstillet.

Valgnederlaget kom efter en turbulent regeringsperiode, hvor LA med Anders Samuelsen i front havde truet den daværende Venstre-regering på livet, medmindre partiet fik sin vilje og sænket topskatten med fem procentpoint.

Lars Løkke Rasmussen, som dengang var statsminister og medlem af Venstre, så sig til sidst nødsaget til at indlemme Liberal Alliance og De Konservative i regeringen for at skabe ro, men problemerne mellem partierne fortsatte.

Den tidligere LA-profil og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille udgav tidligere på året en bog om det borgerlige sammenbrud i VLAK-regeringen. ”Insider. Fire år med Løkke” hedder den.

Og mens Simon Emil Ammitzbøll-Bille i høj grad forsøger at drage Dansk Folkeparti til ansvar for blokkens sammenbrud, tegner han også et kritisk portræt af den tidligere statsminister som både hidsig og magtsyg.

Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille var politiske kompagnoner, men hun deler ikke opfattelsen af sin nuværende partileder, Lars Løkke Rasmussen.

- Det der hårde forhold til Venstre og Lars Løkke oplevede jeg ikke. Og den vrede, som jeg også synes, Simon Emil giver udtryk for i sin bog, mod Venstre og Lars Løkke, det følte jeg heller ikke dengang. Og det gør jeg jo i sagens natur heller ikke i dag, siger Christina Egelund.

Så Simon Emils opfattelser og oplevelser genkender du ikke?

- Jeg tror ikke, han skriver noget i bogen af faktuelle begivenheder, som ikke er rigtige. Men der er jo selvfølgelig forskel på, hvordan man oplever ting. Og jeg kan bare tale for mig selv.

Men det hårde forløb omkring topskatten, hvordan oplevede du så det?

- Det betragter jeg mest som politisk kamp mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, siger Christina Egelund.

- For mig er de mindst skyldige i det forløb nok partiet Venstre, og de mest skyldige er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som de partier var dengang. Nu er begge partier heldigvis kommet godt videre siden. Men Venstre blev fanget mellem to partier, som kæmpede politisk mod hinanden.

Det totale sammenbrud i blå blok kan rimelig præcist dateres til den 16. maj 2019. Det var midt i valgkampen, da Lars Løkke Rasmussen ud af det blå udgav bogen ”Befrielsens Øjeblik”.

I den åbnede han ”en dør på klem”, som han selv formulerede det på et pressemøde, for at Venstre og Socialdemokratiet kunne gå i regering sammen. Målet var at vriste sig fri af partierne på yderfløjene, som han havde kæmpet med hele regeringsperioden.

Meldingen blev afvist prompte af Mette Frederiksen (S) og den skabte ramaskrig i blå blok.

Det gjorde den også udadtil hos Christina Egelund, som samme dag lagde et opslag på Facebook, hvor hun blandt andet skrev: ”Alle partier må gøre, hvad de finder rigtigt, og efter Løkkes udmelding om en SV-regering står det lysende klart for mig, at der er et enormt behov for at passe på det borgerligt liberale Danmark”.

Den 4. juni 2019, dagen før valgdagen, advarede Christina Egelund også mod at stemme på Venstre. På Facebook skrev hun: ”Det er nu krystalklart, hvad der er på spil for alle os, der elsker mere frihed og mindre stat. En stemme på Venstre, Danmarks Liberale Parti er en stemme på Socialdemokratiet.”

I og med at du i dag er moderat, kunne du så slet ikke se, at der var noget fornuft i det, som Løkke skrev i Befrielsens Øjeblik i valgkampen 2019?

- Nej, det tror jeg ikke, at jeg kunne, for at være helt ærlig. Det fristende ville være - af hensyn til min egen troværdighed - at sige, at ja, det kunne jeg sagtens se. Men det ærlige svar vil være, hvis jeg prøver at skrue tiden tilbage til den dag, at vi var ret overraskede internt i LA. Det tror jeg også, at de andre partier i blå blok var. Det bar reaktionen nok også præg af, siger Christina Egelund.

- Jeg var overrasket, men jeg var ikke vred. Som jeg husker det, blev nogle af de andre rasende over det. Det gjorde jeg ikke.

Ifølge Christina Egelund så hun ret hurtigt noget ræson i Løkkes tanker.

- Jeg blev overrasket på den måde, at vi jo ikke vidste, at det kom. Og i dagene efter voksede analysen på mig. Det gjorde den. Jeg kan ikke huske med hvilken hast. Men det er jo klart, at med min egen irritation over kampen med Dansk Folkeparti in mente, så var ideen om at kunne blive sluppet fri af dem jo ret besnærende, siger hun.

Der gik fire og en halv måned efter nederlaget ved valget, før Christina Egelund meldte sig ud af Liberal Alliance. Det gjorde hun med en opsang til partiet.

- Det er, som om partiet invaderes af en stigende konservatisme - og så hører jeg ikke længere hjemme der, sagde Christina Egelund til DR.

I dag fortæller hun, at hendes politiske rejse ind mod midten allerede var begyndt.

- Og så var der også et værdipolitisk opgør i LA, særligt om udlændingepolitikken og europapolitikken, som jeg gjorde. Min analyse var, at hvis jeg ville blive der og insistere på en meget liberal værdipolitik og en meget europavenlig EU-politik, så ville jeg i virkeligheden stå i vejen for den genopbygning, som Liberal Alliance skulle i gang med under Alex Vanopslagh, og det ønskede jeg ikke, siger hun.

Godt en måned senere stiftede Christina Egelund partiet Fremad sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Og så er vi tilbage til starten af interviewet. For i dag er Christina Egelund moderat og minister og tror på, at et samarbejde over midten er det, der skal til, i dansk politik.

Moderat er hun først og fremmest blevet, fordi partiet siger højt, at symbolpolitikkens æra skal være forbi, fortæller hun.

- Man skal have en fornuftig tilgang til det udlændingepolitiske spørgsmål, som ikke er drevet af et eller andet kapløb om at ville være strammest bare for at være det. Og i øvrigt synes jeg, at den del af missionen er lykkedes. På de her seks måneder, hvor vi har haft SVM-regeringen, har vi for eksempel fjernet grænsekontrollen til Sverige og lempet den til Tyskland, siger Christina Egelund.

- Jeg er helt sikker på, at hvis det var sket under enten en rød eller en ren blå regering, så var det første, der var sket, at modparten var fløjet totalt i flæsket på dem, der gjorde det. Og den debat har vi jo ikke haft, fordi det er grundlæggende fornuftigt. Det er sådan et værdipolitisk træk, som jeg deler fuldstændig, siger hun og tilføjer:

- Så er der jo selvfølgelig også at stille sig i spidsen for den langsigtede politik og at turde at begynde at tale om de lange strukturelle udfordringer i forhold til velfærdssamfundet.

Selv har hun netop stået i spidsen for en langsigtet reform af universitetsuddannelserne sammen med en af Socialdemokratiets tydeligste ideologer, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

- Det er jo klart, at jeg har et andet ideologisk afsæt, end socialdemokraterne har. Jeg er ikke socialdemokrat, og det bliver jeg heller ikke. Men i udformningen af den her reform, og sådan set også under forhandlingerne af den, har det gjort mig klogere og mere nuanceret at diskutere nogle af delene meget indgående med Mattias Tesfaye, siger hun.

- Ja, han og jeg kommer ideologisk fra to forskellige steder, men vi har virkelig ført nogle fede samtaler om, hvad uddannelse er for en størrelse i samfundet.

Christina Egelund vil ikke lægge skjul på, at det var et vanskeligt forløb at gøre oppositionspartierne tilfredse, siger hun. Den endelige aftale er også endt langt fra det udspil, som regeringen præsenterede i april.

- Men jeg holdt mig fortrøstningsfuld hele vejen, for det var mit klare indtryk, at det var drevet af politik og ikke taktik, siger hun.

- Og selvom jeg tror, at regeringen kommer til at sidde i 100 år, så er det klart, at jo flere partier i og omkring den politiske midte, som vil tage ansvar for sådan en reform, desto mere stabil er den politiske opbakning også.

Der er krusninger i overfladen i Socialdemokratiet kort før årets sommergruppemøde.

Tilsyneladende er der stor forskel på, hvordan man ønsker at løse fremtidens udfordringer med at finansiere velfærdssamfundet og sikre en tilfredsstillende ældrepleje.

Debatten om velfærdsydelser blev startet af udenrigsminister og partiformand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen i Avisen Danmark, hvor han i sine nye såkaldte "generationsplaner" luftede tanken om, at det kan blive nødvendigt for danskere selv at spare op til ældrepleje.

Den idé afviste justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samme interview.

I sidste uge tog politisk ordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen dog debatten op igen, da han i Jyllands-Posten talte for en opsparingsmodel à la Lars Løkke, hvor danskerne - ud over gennem skatten - sparer op af egen lomme til velfærd i alderdommen.

Forslaget rokker ifølge tre folketingsmedlemmer i Socialdemokratiet ved den socialdemokratiske velfærdsmodel. Det melder medlem af gruppeledelsen og skatteordfører Anders Kronborg, erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen og misbrugsordfører Maria Durhuus ud i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Medlemmerne mener alle, at betaling via skatten sikrer den bedste, værdige ældrepleje, der er lige for alle. Tankerne fra Christian Rabjerg Madsen vil derfor kunne betyde en større opdeling i et A- og et B-hold i Danmark.

- En opsparingsbaseret velfærdsmodel er at misforstå problemerne, som velfærdssamfundet står overfor. Det er derfor heller ikke en vej, vi vil anbefale vores parti at gå for at løse fremtidens udfordringer i ældreplejen. Den kollektivt finansierede velfærd og offentlige service vil med en sådan model få et afgørende knæk, lyder det.

- Der skal være tillid til, at ens bedstemor og bedstefar får en ordentlig og værdig pleje på plejehjemmet, uanset hvilken beskæftigelse de har haft i arbejdslivet.

Partimedlemmerne bemærker, at Danmark om 60 år står med et årligt overskud på de offentlige finanser på 80 milliarder kroner, hvorfor "der ikke er økonomiske argumenter for at vende ryggen til et bærende princip om, at en socialdemokratisk samfundsmodel bygger på, at velfærdsydelser er universelle".

Og linjerne, der tegnes i debatindlægget, er temmelig overraskende.

Sådan lyder det fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

- Det er en ganske opsigtsvækkende og hård intern kritik af forslaget om yderligere individuel opsparing til ens alderdom, som Christian Rabjerg Madsen var fremme med i sidste uge, forklarer han og tilføjer:

- Bevares, de tre folketingsmedlemmer er ikke dem, der sidder forrest i den store socialdemokratiske folketingsgruppe, men det er bemærkelsesværdigt, at Anders Kronborg i debatindlægget underskriver sig som ”medlem af gruppeledelsen”. Det kan tyde på, at det næppe kommer til at gå stille for sig, når den socialdemokratiske folketingsgruppe efter sommerferien mødes til sommergruppemøde og må forventes at diskutere Rabjerg Madsens tanker.

Casper Dall pointerer, at debatindlægget bliver yderligere interessant, når man ser på, hvilke socialdemokratiske kaffeklubber, de tre medlemmer frekventerer.

- Hvor Christian Rabjerg Madsen er medlem af ”Frokostklubben”, som styres af finansminister Nicolai Wammen, er Thomas Skriver Jensen og Maria Durhuus medlemmer af ”Morgenmadsklubben”, som ledes af erhvervsminister Morten Bødskov. Anders Kronborg er en del af Peter Hummelgaards ”Netværket”. Der tegner sig altså virkelig til, at det kan blive dramatiske debatter om, hvor Socialdemokratiet politisk skal placere sig på dette for fremtiden så vigtige emne.

Christian Rabjerg Madsen har ikke ønsket at svare på kritikken.

Christiansfeld: Det er et af tidens mest populære lægemidler, og nu har udskrivelsen af det ført til kritik af vægttabsklinikken Skanfeld i Christiansfeld med den praktiserende læge Hung Le ved roret.

Efter at Berlingske i maj viste, hvor let det er at få fat i de eftertragtede slankemediciner Wegovy og Ozempic, satte Styrelsen for Patientsikkerhed sig for at undersøge, om udskrivelsen af præparaterne sker på den rigtige baggrund og inden for godkendt brug.

Medicinen, der sprøjtes ind i kroppen én gang om ugen, og som virker ved at reducere følelsen af sult og øge mæthedsfornemmelsen, gør det muligt at opnå et vægttab uden kost- og livsstilsændringer og uden fysisk aktivitet.

Præparaterne indeholder samme lægemiddelstof, men Ozempic er egentlig til folk med diabetes, mens Wegovy er godkendt som slankemedicin til svært overvægtige mennesker med et BMI på over 30 - eller et BMI på 27, hvis overvægten er i kombination med følgesygdomme som søvnapnø, diabetes eller hjerteproblemer.

Men de virker også på normalvægtige mennesker og er derfor hurtigt blevet populære. I juni skrev Politiken, at der fra april til maj i år var udskrevet godt 58.000 recepter på Wegovy. Det var en stigning på 29 procent fra måneden før.

Da Styrelsen for Patientsikkerhed i juni besøgte klinikken i Christiansfeld, kunne man konstatere, at den sundhedsfaglige dokumentation i forbindelse med den indledende samtale, hvor slankemedicinerne blev udskrevet, og det efterfølgende patientforløb var kortfattede og mangelfulde.

Derfor rettes der kritik af klinikken.

Ifølge tilsynsrapporten er der tale om "større problemer af betydning for patientsikkerheden", og det har ført til et påbud til klinikken om at få rettet op.

Ifølge tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed har man hos Skanfeld nemlig på lemfældig, men systematisk vis udskrevet slankemedicinerne Wegovy og Ozempic til patienter alene baseret på korte telefonsamtaler, hvor patienterne har fortalt om sig selv.

Telefonsamtaler, hvor patienterne i princippet kunne snyde sig til den eftertragtede medicin.

I tilsynsrapporten fremgår det nemlig, at patienterne i telefonen skulle oplyse deres cpr-nummer, deres højde og vægt, så man kendte deres BMI, og siden besvare fem spørgsmål til en opstartssamtale, inden de fik udskrevet slankemedicin.

Problemet var dog, at oplysningerne aldrig blev dobbelttjekket. Det kunne ellers være sket ved en videokonsultation, ved billeddokumentation eller med en elektronisk identifikation over MitID.

Dermed var det i princippet muligt at lyve sig til de svar, der skulle til for at få medicinen udskrevet. Det blev som allerede nævnt heller ikke dobbelttjekket, om patienterne, som endte med at få slankemedicin, faktisk var overvægtige og i målgruppen for at få præparaterne.

Det blev heller ikke tjekket, som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, om patienterne har forsøgt at tabe sig på anden vis - eksempelvis ved en kostomlægning eller gennem motion.

I stedet konkluderede Styrelsen for Patientsikkerhed ved gennemgang af ti patientjournaler, at der er givet slankemedicin til personer med et BMI under det godkendte anvendelsesområde for de populære præparater.

Altså til normalvægtige.

Det er som nævnt ikke ulovligt at udskrive medicinen til normalvægtige, men det er forbundet med risiko for at udvikle undervægt, knogleskørhed og i kvinders tilfælde menstruationsproblemer.

Rapporten fortæller også, at der i ni ud af de ti kontrollerede journaler ikke er blevet fulgt op på behandlingen med slankemedicin.

Man ved altså ikke, patienterne har haft gavn af medicinen eller ej. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed bør det ellers evalueres hver 3.-4. måned for at sikre, at medicinen har den ønskede effekt, og at eventuelle problemer ved indtaget af medicinen opdages.

Avisen Danmark har onsdag forsøgt at få en kommentar på kritikken i tilsynsrapporten fra cheflæge hos vægttabsklinikken Skanfeld, Hung Le, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Det er ikke første gang, den praktiserende læge Hung Le er i vælten.

I 2019 vakte han røre og debat, da han tilbød sine patienter at blive premium-medlem af hans klinik. For priser på op til 799 kroner kunne de så tilkøbe særlig ekstraydelser, som særligt de travle patienter kunne nyde godt af.

For eksempel tilbød Hung Le som læge at rykke ud på ens arbejdsplads, hvis det var nødvendigt, for at man kunne få en konsultation. Og for de premium-betalende blev det også muligt at gå til læge hver anden lørdag.

-  Jeg vil gerne tilbyde folk en ekstra service, for jeg mener, at serviceniveauet i branchen godt kunne trænge til et løft, sagde Hung Le tilbage i 2019.

- Jeg ser folk, der har brug for en lørdagstid, og som normalt ikke kan komme til lægen. For mig er det selvfølgelig træls at skulle arbejde ekstra, men det er kun to lørdage om måneden, og det fylder meget mere for mig, at jeg kan gøre en forskel for folk, sagde han.

Hans særlige løsning medførte dog en del kritik fra tidligere folketingsmedlem og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), Benny Engelbrecht (S) og Karina Adsbøl, der dengang var i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Derfor blev premium-ordningen også hurtigt en saga blot.

Vægttabsklinikken i Christiansfeld har indtil 13. oktober til at få rettet op på behandlingen af de patienter, man har givet slankemedicin.

Jonas Vingegaard landede onsdag formiddag i Danmark og blev for andet år i træk fejret på hyldesttur gennem København efter sin Tour de France-triumf.

Det bliver en smule anderledes for ham end sidste år, hvor han var gennem nogenlunde samme program efter sin første Tour-sejr.

- Sidste år havde vi ikke prøvet at vinde Tour de France før. Det har vi nu. Holdet havde kæmpet for det i så mange år.

- Så det var en lettelse, og i år kan vi måske nyde det lidt mere, siger Vingegaard til pressen foran terminalen i lufthavnen.

Den danske Tour-vinder blev kørt fra lufthavnen til Rådhuspladsen i København, hvor et menneskehav har samlet sig.

Køreturen begyndte omkring onsdag klokken 12 og varede lidt over en time. Vingegaard tog sig god til at uddele high fives og give autografer undervejs på turen.

Tusinder af glade mennesker havde stillet sig ud langs vejene på ruten for at hylde Vingegaard.

Også inde på Rådhuspladsen var der stimlet tusinder af mennesker sammen. Både over for dem og inde på rådhuset satte Vingegaard ord på Tour-triumfen.

- Det er stadig svært at forstå, at jeg har vundet Tour de France to år i træk. Jeg tror ikke, jeg havde ikke troet på det, hvis nogen havde sagt det til mig for fem år siden. Eller det ved jeg, at jeg ikke havde.

- Under det her Tour de France blev troen på mig selv sat på prøve undervejs. Vi havde en hård kamp, og Tadej Pogacar tog det ene sekund efter det andet. Jeg skulle blive ved med at tro på vores plan, forklarer Vingegaard.