For erhvervsminister Morten Bødskov (S) er det sådan set meget enkelt:

Omkranset af godt 8750 kilometer kystlinje og med en lang og rig historie er Danmark selvfølgelig et land, som turister gerne vil besøge.

Det ses tydeligt i tallene, for de seneste ti år er antallet af turisters overnatninger i Danmark steget med 41 procent. Helt nye tal viser desuden, at antallet af overnatninger i årets første halvdel aldrig har været højere.

Og der er intet, der fortæller Morten Bødskov, at den kurve ikke kan fortsætte opad.

- Danmark er et enormt attraktivt land for turister, og der er intet, der siger, at den stigning, vi har set de seneste 10 år, ikke fortsætter, siger Morten Bødskov.

- Jeg er meget optimistisk, og det er, fordi jeg kan se, at turismeerhvervet har det helt rigtige fokus på at brande Danmark som en stærk turistdestination og at finde lokalområdernes særlige historie, siger Morten Bødskov.

Med en national turismestrategi fra sidste år har regeringen og erhvervsminister Morten Bødskov sat sig to overordnede mål.

Det ene er, at der skal komme flere turister til Danmark, og det andet er, at turisterne skal bruge flere penge.

Konkret er målet, at der inden 2030 skal være 72 millioner overnatninger og en omsætning på 190 milliarder kroner på et år.

Der er dog et ”men”, pointerer Morten Bødskov. For hvis Danmark skal få glæde af det momentum som turistland, der er lige nu, skal der mere tempo på, og der skal investeres mere i turismen, slår han fast.

- Der er et enormt træk af turister mod Danmark. Men vi skal være opmærksomme på og gøre mere på investeringssiden, siger erhvervsministeren.

- Vi skal sørge for, at den turisme, vi udvikler, er bæredygtig. Vi skal sørge for, at den er i harmoni med vores lokale områder og vores lokale samfund. Det er en strategi, vi skal fortsætte, og gør vi det, er jeg helt sikker på, at der er meget mere at komme efter for turismeindustrien, siger Morten Bødskov.

- Men hovedbudskabet er, at der skal investeres mere i turisme, og det betyder ikke kun udbygninger, men det betyder også kvaliteten af det, man leverer.

Det lyder på dig som om, at en yderligere vækst i turismen påhviler investorer og desuden den udvikling, der allerede er i gang. Er der ikke mere politik på området?

- Jo, det er der. Der er masser af politik, siger Morten Bødskov og henviser igen til turismestrategien fra sidste sommer.

- Den strategi er meget ambitiøs.

- Så er der også regionalfondsmidler via EU, som kan bruges til at udvikle regioner og lokalområder. Der er for eksempel sikret 124 millioner kroner til det, man med et bureaukratiord kalder forudsætningsskabende turismeinfrastruktur. Altså adgangsforholdene til aktiviteter og faciliteter.

Der er også andre konkrete eksempler på, at Danmark forbereder sig på flere turister i fremtiden. Blandt andet er antallet af krydstogtterminaler i København steget de seneste år, og så gør Københavns Lufthavn sig klar til et kæmpe byggeprojekt, så antallet af passagerer kan vokse fra godt 30 millioner i 2019 til mindst 40 millioner og måske endda hele 55 millioner passagerer om året.

Som Morten Bødskov selv er inde på, indebærer regeringens strategi, at væksten turismen i Danmark skal være bæredygtig.

Det står ikke blot i strategiens fodnoter, men er hevet helt op i strategiens overskrift: ”National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme”.

Blandt andet lyder det i strategien, at alle offentlige turismeorganisationer skal være bæredygtighedscertificeret i 2030. Det samme skal 70 procent af alle overnatningssteder. Og så skal Danmark ligge nummer et i Nordeuropa i forhold til turisternes vurdering af landet som et miljøvenligt rejsemål.

Men fra kritikere lyder det også, at det er en selvmodsigelse, at turisme som helhed kan være bæredygtig. Særligt fordi turister forbruger mere end i hverdagen, spiser anderledes og transporterer sig mere med både bus, fly, bil og taxa.

Vækst og flere turister klinger ikke ligefrem af bæredygtighed, men måske nærmere af overforbrug og klimabelastende rejser. Gør det også det for dig?

- Næ, det gør det faktisk ikke, svarer Morten Bødskov.

- Virkeligheden er den, at vores turismedestinationer er meget opmærksomme på miljøet, på lokalmiljøet, på aftrykket, på lokalsamfundene, siger Morten Bødskov.

- Det er jo det, som Danmark brander sig på. Altså på at være et grønt foregangsland, på grøn turisme, bæredygtige omstillinger og naturoplevelser. Det er klart, at når vi gør det og har sagt A, så må vi også sige B. Det vil sige, at den turismestrategi, vi har, den er god for Danmark og for vores natur og miljø.

Historien om de mange turister i Danmark og det enorme vækstpotentiale er langt hen ad vejen en succesfortælling. Men der er også en bagside, for allerede i dag er der dele af landet, hvor lokalbefolkningen føler sig presset af en kødrand af turister.

Mens Erhvervsministeriet selv fremhæver den fælles turistdestination for kommunerne Ringkøbing-Skjern og Varde som et af de steder i Danmark, som har haft en stor stigning i antallet af overnatninger, har Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling i området været bekymret.

Det var særligt med udsigten til åbningen af det kæmpestore feriecenter Lalandia i Søndervig ved Vesterhavet. Det slog dørene op sidste sommer, og i 2022 var der over 10 millioner kommercielle turistovernatninger i Destination Vesterhavet.

I København overvejer borgerrepræsentationen at lægge kvoter på antallet af hoteller i indre by, fordi beboere oplever, at turismen har negative konsekvenser for deres hverdag. En fremadrettet frygt kan være, at lokale butikker bliver til souvenirbutikker, og at naboskabet ændrer sig, når der kommer flere hotelovernattende turister, og når mange lejligheder udlejes til Airbnb.

Også på Fanø ud for den jyske vestkyst forsøger man at holde antallet af turister en smule nede. Politisk er det for en del år siden blevet besluttet, at antallet af sommerhuse ikke skal udvides, og samtidig gør øen ikke længere noget aktivt for at tiltrække turister.

Regeringens svar på det turismepres, der opleves i nogle dele af landet, er, at turisterne skal fordeles på tværs af landet, og så skal de komme uden for sæsonen og altså ikke kun i højsæsonen, som er juli og august.

Kan det lade sig gøre at få markant flere turister til Danmark, uden at der også kommer gener for os som befolkning?

- Det er jo klart, at selvom vi slår rekorder år efter år, og at vi har målsætninger om, at vi skal have en turismeomsætning på 190 milliarder kroner i 2030, så kan man selvfølgelig spørge, om det kan blive for meget. Presser det naturen, presser det lokalsamfundene, presser det vores små byer? Det er jo et helt naturligt spørgsmål, indleder erhvervsministeren.

- Og det er jo derfor, at vi siger fra regeringens side, at udviklingen ikke bare skal være noget, der står på i sommerperioden, og det skal være noget, som bidrager til udviklingen i vores lokalsamfund.

- For det er da klart, at selvfølgelig er der en diskussion om, hvorvidt der er grænser for det her. Men det mener jeg ikke.

Du mener ikke, at der er en grænse for turisme i Danmark?

- Jo, jo, misforstå mig nu ikke. Det er der jo selvfølgelig. Selvfølgelig er der en grænse. Men på nuværende tidspunkt, så mener jeg, at strategien den holder, og at vi kan øge turismeomsætningen til de der 190 milliarder kroner.

Hvor er grænsen så?

- Det har jeg svært ved at sige noget om. Det er en beslutning, man må træffe i vores lokalsamfund. Turisme er en integreret del af erhvervsstrategierne i vores lokalsamfund, og en integreret del af udviklingsplanerne. Det er jo i de planer, som man laver i kommunerne, at man også kigger på, om det ved at være for meget.

Men er det ikke ret svært at forestille sig, at man kan tiltrække turister til flere dele af landet, uden også at opleve et større pres fra turister i eksempelvis hovedstaden?

- Jo, det er det klart. Selvfølgelig er hovedstaden populær. Men hvis man ser på tallene, kan man se, at turismen springer frem over det hele. Og det i sig selv er jo et udtryk for, at det ikke bare er hovedstaden, der står bag den rekord, som vi nu sætter igen. Det er hele Danmark, som er attraktiv til turisme.

Hvis ondskab kan defineres ud fra den måde, hvorpå en mand fuldstændig systematisk gennem mere end et halvt år udsætter sin kæreste for frihedsberøvelse, torturlignende fysisk mishandling, psykisk vold, voldtægter og andre seksuelle forulempelser, ulovlig tvang og trusler på livet, er det beskrevet i en tiltale, som anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst.

Den er rejst mod en 32-årig mand, som blev anholdt under dramatiske omstændigheder med affyring af politiskud i september sidste år. Forud lå en hektisk politijagt på manden, der i Viborg og omegn præsterede en syndflod af færdselslovsovertrædelser i en rasende vanvidskørsel i narkopåvirket tilstand, først i en stjålet bil, dernæst i en stjålet traktor.

Selv om andre trafikanters liv og helbred var i fare, blegner disse anklager dog i forhold til de oplysninger, hans kæreste og samleverske på Herning-kanten diskede op med, da politiet kontaktede hende.

I anklageskriftet er manden tiltalt for hele 20 straffelovsovertrædelser i perioden februar til september sidste år. De alvorligste omfatter den bestialitet, han udsatte kæresten for. Det er sket forskellige steder omkring Skjern, Viborg, Herning og Hjørring og i biler på forskellige ikke nærmere oplyste nordjyske og sønderjyske lokaliteter.

- Det er ikke bare en voldsom sag, den er usædvanlig voldsom, siger Bent Isager-Nielsen, tidligere efterforskningschef og politiinspektør og forhenværende drabschef og leder af Rigspolitiets Rejsehold.

Han kender ikke til sagens efterforskning, men har læst anklageskiftet, som Avisen Danmark har vist ham.

Det fylder 17 A4 sider med normal skriftstørrelse og udgør i sig selv et rædselskabinet af nedrigheder, et menneske kan udsætte et andet menneske for.

Den 32-årige mand, som endnu kun er tiltalt, ikke dømt, har ifølge anklageskriftet på stort set daglig basis gennemtævet kvinden, der i nogle af tilfældene har være bagbundet og kneblet. Det er sket med piskning, slag og spark med både flad og knyttet hånd - og med et aluminiumsbat med det formål at skade hende så meget, at hun ikke kunne flygte.

Kvælertag indgår som et flittigt brugt voldsværktøj, lige som anklagerne også omfatter flere tilfælde af tvangsindtagelse af narkotiske stoffer, voldtægter, seksuelle og verbale ydmygelser. I det hele taget ydmygelse på ydmygelse på ydmygelse.

Som for eksempel da han hun kastede op, efter at han havde urineret i  hendes mund. Så fik hun et lag bank som straf.

"Du skal leve som en hund. Dyr skal ikke have tøj på. Nu skal du spise og sove på gulvet," citeres han i anklageskriftet for at have sagt til kvinden.

En anden gang sagde han: "Jeg kender en, der har brændt sin ekskæreste, måske er det den udvej, jeg skal tage. Jeg tager gerne årene, hvis bare jeg kan få lov at se dig brænde op. Du skal ødelægges fuldstændig.”

En tredje gang - under et af talrige seksuelle overgreb - holdt han en kniv foran hendes skede: "Skal jeg stikke den hele vejen i gennem?”

En fjerde gang tvang han hende til at opholde sig i en personbil i halvandet døgn uden adgang til mad, drikke eller toiletbesøg.

En femte, en sjette, en syvende, en ottende gang .... det vil nærmest ingen ende tage.

Selve voldsovergrebene er også af ekstraordinær karakter:

Han låste hende inde i skabe og værelser. Han afskar hende i længere tidsrum muligheden for at indtage mad og drikke, hvilket har medført underernæring.

Han bandt hendes hænder og arme på ryggen, hvorefter han bankede hende med et bat.

Han sparkede hende og trampede på hende med ribbensbrud til følge.

Han tog ofte kvælertag på hende med besvimelse til følge.

Han kneblede hende med en klud, og en enkelt gang trak han den ud med så pludselig og voldsom kraft, at hun fik tandskader og beskadigede tungebåndet.

Han satte en boltsaks om en finger på hende efter at have snøret den til, så den blev sort. Han foregav at ville klippe den af: "Du må hellere kigge væk, det kommer nok til at bløde."

Voldtægterne og de øvrige seksuelle overgreb skete med tilsvarende voldsomhed og trusler om alverdens grufulde ulykker.

Det er blandt andet beskrevet, at han tog  kvælertag på hende, så hun besvimede, hvorefter han sexforulempede hende på en måde, så han fik udløsning i hendes mund.

Anklageren har tilkendegivet et ønske om en forvaringsdom samt udvisning af manden, der er af polsk afstamning.

Bent Isager-Nielsen hæfter sig ved anklageskriftets stærkt udpenslende og detaljerige beskrivelse og ønsket om en forvaringsdom. Det er ikke en straffesanktion, der sædvanligvis er i nærheden af at komme på tale i sager om hverken partnervold eller vanvidskørsel.

- En forvaringsdom er sammen med livstidsdom lovens strengeste straf. Det er ikke noget, man bare stanger ud, siger Bent Isager-Nielsen.

En livstidsdom kan slet ikke komme på tale ud fra de straffelovsparagraffer, han er tiltalt efter. Og en forvaringsdom kræver som regel et fortidigt kriminelt synderegister og en retlig bevisførelse, der viser, at en tiltalt udgør en konkret og nærliggende fare for andres liv og helbred. Det kan forklare det detaljerige anklageskrift.

I den tiltaltes tilfælde gælder lige netop, at det ikke er første gang, han møder retsvæsenet. Han var teenager, da han debuterede som lovovertræder og har tidligere fængselsdomme for flere voldsepisoder, trusler, indbrud, biltyverier og databedrageri.

- I dette tilfælde må anklagemyndigheden vurdere, at han ikke kun er en ualmindelig voldelig og farlig mand for den kæreste, han har forulempet. Han vil også være det over for andre, når han kommer på fri fod efter udsoning af den fængselsstraf, som en sag som denne normalt vil udløse, siger Bent Isager-Nielsen.

Af de 20 straffelovsparagraffer, sagskomplekset er rejst i henhold til, handler den alvorligste sig om særlig rå, brutal og farlig mishandling. Den har i sig selv en strafferamme på op til seks års fængsel og kan som følge af tidligere forbrydelser og straffe forhøjes op til ni års fængsel.

- Hvis han idømmes seks-otte års fængsel er han en fri mand, når han har udstået to tredjedele af straffen. Under sagens efterforskning er man formentlig nået frem til, at i så fald ender det galt, altså at han vil være farlig for andre efter en afsoning. Ved så detaljeret at beskrive hvor forfærdelig hans behandling af kæresten er og ved at udpensle, hvad han har gjort og sagt, tegnes et billede af en farlig og hensynsløs mand, som man er nødt til at idømme forvaring, siger Bent Isager-Nielsen.

En forvaringsdom kan i princippet være livsvarig. Typisk går der tolv år, inden det vurderes om en løsladelse kan finde sted.

Sagen afgøres ved Retten i Herning, der har sat ni retsdage af til den - seks i oktober og tre i november.

I 2016 var Louise Holm handicaphjælper på Falster. Hun var væk fra sine to små børn i nattevagter, hvor hun var vågen for at være til rådighed, hvis der var brug for hende. Det betød mange timer til at tænke. Og drømme. Og store drømme voksede.

- Jeg drømte om et andet arbejdsliv med frihed, og hvor jeg kunne kombinere min uddannelse som ejendomsmægler med mit tidligere job som indretningskonsulent hos et køkkenfirma. Her begyndte ideen om SalesStyling at tage form, fortæller den 36-årige iværksætter.

- Når jeg havde sovet nogle timer efter nattevagterne, begyndte jeg at køre rundt i området og banke på hos ejendomsmæglere. Jeg syntes, det var synd, folk ikke havde gjort lidt ud af deres hus, før de blev sat til salg. Det kunne jeg hjælpe med, og jeg fik lov at lægge flyers ud.

Det gav gevinst i slutningen af 2016, hvor en hussælger havde set hendes flyers ved en ejendomsmægler.

- Sælgeren spurgte mig, om jeg havde indrettet andre huse før, og jeg svarede bare "ja ja". Men jeg tror, han opdagede, jeg var helt ny, da min faktura hed nummer 1, griner Louise Holm.

Hun fyldte sine egne ting i sin lille Golf og kørte ud til huset, der var til salg og stylede det. Og kort tid efter blev det solgt.

- Langsomt kom der flere opgaver, men jeg vidste hurtigt, at jeg ikke kunne leve af opgaver på Falster. Og jeg arbejdede som handicaphjælper om natten og indrettede om dagen. Og jeg havde jo familie og to små børn. Det var ikke holdbart, fortæller hun.

Efter et halvt år med dobbeltarbejde måtte hun træffe en beslutning. Lønnen som handicaphjælper var ikke særligt høj, så der skulle ikke mange opgaver til, før Louise Holm kunne tjene det samme i sin egen virksomhed. Udgifterne på Falster blev holdt nede i familien, og så tog hun springet og blev fuldtidsselvstændig. Hun vidste også, at hun måtte have kunder i København. Her er udbuddet større og økonomien bedre.

- Jeg kendte ingen ejendomsmæglere i København. Men jeg havde set Lars Elbæk, der er ejendomsmægler i TV, så jeg sendte ham en besked på LinkedIn om, at jeg ville starte i København med boligstyling. Næste dag ringende han og bød mig på kaffe. Jeg var ved at dø af skræk, da jeg skulle køre til København. Næstved Storcenter var det længste jeg havde kørt, og jeg var så bange, da jeg skulle krydse Køge Bugt på motorvejen. Men det gik jo, griner hun.

Og med sin syngende sydsjællandske accent, vilje og sødme fik hun overbevist den københavnske ejendomsmægler om, at han skulle hjælpe hende. Via kontakt til andre mæglere fik Louise Holm opgaven med at indrette nogle tomme boliger, der skulle sælges.

- Jeg købte en fuld møbelpakke og brugte den til første bolig, og da den blev solgt rykkede møblerne til den næste. Men pludselig havde jeg flere tomme boliger, og så måtte jeg købe mere. Men jeg havde jo også pengene, så ja, det voksede og i dag har jeg møbler til 125 boliger – enten ude i boliger eller på lageret, fortæller hun.

Den organiske vækst krævede ikke bare møbler. Men også mange timers slid og slæb. Boligindretning er ikke blot at sætte blomster i vand.

- Jeg knoklede og havde nogle gode folk til at hjælpe mig lidt i starten. Det var virkelig en startup virksomhed. Vi kørte i de her oldgamle biler, eksempelvis fra Lej et lig, og folk troede, vi var indbrudstyve, når vi hentede møblerne i de boliger, der var solgte, fortæller hun.

Louise Holm fik anerkendelse for sin bundlinje og sin vækst, når hun mødte andre iværksættere.

– Men jeg gik ikke op i at være iværksætter. Jeg så mig selv som selvstændig og brugte ikke penge jeg ikke havde allerede. Jeg kan huske, jeg mødte Jesper Buch engang, der spurgte, hvornår jeg gik breakeven. Jeg anede ikke, hvad han mente, og da vi sammen fik afklaret, at han spurgte til, hvornår forretningen løb rundt måtte jeg svare, at det havde den gjort fra starten, siger hun.

Og Jesper Buch er jo som bekendt en af investorerne i Løvens Hule. Et program Louise Holm også var fascineret af.

- Så i 2019 sendte jeg en ansøgning og kom med. Aldrig har jeg været så nervøs, fortæller hun.

Louise Holm gik fra programmet med en investering på 1.4 millioner kroner for halvdelen af virksomheden med Freeway-koncernen som investor, dengang via Mia Wagner, men i dag med hendes bror Morten Wagner.

- Det har været en kæmpe gevinst for mig. Mange virksomheder oplever et kæmpe boost, når det vises på TV, men vores produkt er jo ikke et impuls-produkt du lige køber fra sofaen. Så der skete ikke så meget lige da udsendelsen blev vist. Og så kom corona og lukkede landet. Men det betød alligevel, at mange havde set os, og vi voksede fra fire til 14 ansatte det efterfølgende år, siger hun stolt.

I dag er der 18 medarbejdere og en drøm om at udvide til Nordtyskland. Og Louise Holm er blevet et kendt ansigt som en af boligstylisterne i programmet af samme navn, der følger deres arbejde på DR.

- Det er noget helt andet end Løvens Hule. Jeg har stadig veninder, der ikke ved, hvad jeg laver. Men nu kan de faktisk se, hvad mit job er. Og mange bliver overrasket over, hvor meget slid og slæb, der er, siger hun.

Og siden 2016 er der sket en masse. Louise Holm glæder sig ofte over udviklingen, men er også målrettet mod mere.

- Jeg ser udviklingen som kapitler i en bog. Jeg startede som handicaphjælper, har haft nogle meget hårde og slidsomme år i opstarten, og der er mange kapitler, der ikke er skrevet endnu. Men jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle vokse. Jeg købte også .com domænet helt fra start, fordi jeg vidste vi skulle ud over landets grænser, siger hun målrettet.

I dag bor Louise Holm og hendes familie i Næstved for at være lidt tættere på København, hvor hun firmaet har kontor. Men Falster bor i hjertet.

- Jeg er indbegrebet af Falster. Jeg elsker Døllefjelde-Musse marked. Jeg er vokset op der og elsker, når vi er tilbage. Det ændrer sig aldrig.

Louise Holm flyttede allerede som 16-årig hjemmefra. Ikke fordi hun ikke kunne bo hjemme, men hendes forældre boede et stykke fra skolen, og Louise Holm flyttede sammen med kæresten tættere på skolen.

- Jeg blev tidligt moden. Min far var også selvstændig. Desværre fik han alzheimers, da jeg var 14 år, og der gik lang tid, før vi rigtigt opdagede det. Men det betød, at han havde svært ved overblik. Når vi for eksempel skulle afsted til ridestævner, så kom vi så tidligt afsted, at vi stod klar klokken 4 om morgenen. Det var helt skævt, og så begyndte jeg selv at planlægge, siger hun.

Hun mistede sin far, men lærte at tage ansvar. Og det har hun vekslet til en succesfuld virksomhed.

- Jeg har skabt et arbejdsliv, hvor der er en god vekselvirkning mellem at arbejde og være hjemme. Jeg arbejder meget, men slet ikke som i starten, og jeg har en helt anden fleksibilitet, end da jeg var handicaphjælper, så det er fordelen ved at være selvstændig, fortæller hun.

Og selv om der er tid til både familie og virksomhed, så er der også ting der vælges fra.

- Der er meget jeg ikke når. Og måske skal jeg en dag have en hest igen en dag, som da jeg var barn og ung.

Hun smiler. Hun ved godt, at hvis det virkelig var vigtigt med hesten lige nu, så var det allerede sat i værk. Det er drømme, der kan vokse de kommende år. Ligesom virksomheden.

Slava! Råber en mand.

Ukraini! Lyder svaret prompte fra folkemængden.

Det begyndte på flyvestationen i Skrydstrup og det fandt sin afslutning, da den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky gik ned ad trappen til den overfyldte Rigsdagsgård foran Christiansborg.

Her blev præsidenten mødt af et menneskehav af hænder, der alle viftede med enten det danske eller ukrainske flag.

- Efter sejren vil vi komme til jer. Måske er det ikke traditionelt at høre det fra en præsident, men vi vil komme til jer. Vi vil sidde sammen et sted, og så vil vi sige ’skål’! sagde Volodymyr Zelenskyj, mens han løftede næven til stor jubel.

Solidariteten var tydelig, og atmosfæren var let, på trods af den alvorlige anledning. Forinden havde bombehundene snuset ihærdigt til taskerne på jorden, mens der blev uddelt flag og givet highfives til børnene.

Alt imens stod snigskytter placeret på taget af Christiansborg iført camouflage elefanthuer med kikkerterne sirligt rettet mod folkemængden.

For personen på talerstolen, var ingen ringere end den, som de fleste danske politikere har givet heltestatus.

- Det vigtigste er, at vi sammen beviser, at livet betyder noget, at mennesker betyder noget, og at Europa betyder noget, siger Zelenskyj.

Ægteparret Flemming og Anita Møhlenberg var nogle af dem, der stod tålmodigt ved indgangen til Christiansborg.

De var mødt tidligt op for at sikre sig en god plads, og det var med en god portion forventning og begejstring, de stod tilbage med.

- Det er den eneste gang, vi kan opleve ham. Og han er enestående, han kan bevare roen og både sige tak og kræve noget. Det er meget flot den måde, som han håndterer det på, siger Anita Møhlenberg.

Danmark har besluttet at give 19 F-16-fly til Ukraine som led i en fælles donation med Holland. De første seks fly forventes at kunne blive endeligt leveret til Ukraine omkring årsskiftet.

Statsministeren regner med, at otte andre kampfly leveres i løbet af næste år, mens fem yderligere skal leveres i 2025.

Og den beslutning vakte glæde hos både Anita og Flemming

- Det synes jeg er i orden. Bare giv dem nogle flere, siger Anita Møhlenberg med et smil på læberne.

Rusland og vacciner

Selvom de fleste var mødt op med en vis sympati for Ukraine i hjertet, var der også nogle få russiske sympatisører til stede. Heriblandt en kvinde, der stod forrest ved talerstolen med det russiske flag i hånden.

Selvom adskillige journalister forsøgte, ønskede kvinden dog ikke at tale med nogen af de tilstedeværende journalister om, hvorfor hun støttede Rusland.

Berlingske var dog på pletten, da miljøminister Magnus Heunicke gik forbi kvinden med det russiske flag, hvilket førte til en kort seance mellem de to, der virkede til at have en fortid sammen.

- Ej, for fanden, står du nu med et russisk flag? spørger miljøministeren og forsætter:

- Først var det vaccinerne, nu er det Rusland.

- Det hele hænger jo sammen, svarer kvinden.

- Det bliver vi nok aldrig enige om, siger Heunicke.

Efterfølgende foreslog hun en kop kaffe, og selvom Heunicke accepterede indbydelsen, lød hans svar fuldstændig blottet for entusiasme.

Lidt længere væk i menneskemængden stod tre venner også og betragtede det russiske flag. En af dem kom endda med forslaget om, at politiet burde fjerne det. Men så huskede den ene af vennerne en tidligere batalje i dansk historie.

- Jeg tror ikke rigtig, at politiet tør gøre den slags længere efter Tibetsagen. Det giver simpelthen så mange problemer, lød vurderingen.

Marian Rygaard Pedersen og Anne Eiersted var kørt hele vejen fra Strandby i Nordjylland til København. Da de hørte, at Zelenskyj skulle komme, ændrede venneparret hurtigt sine planer.

- Det var også lidt for at se det, som vi altid oplever på TV på nært hold, siger Anne Eiersted.

Samtidig understreger Marian Pedersen og Anne Eiersted, at de i allerhøjeste grad støtter kampen mod Rusland.

- Men det er også lidt uhyggeligt at sige, men billederne fra krigen bliver også en slags hverdag. Selvom det stadig er ganske forfærdeligt at se på.

- Det er ambivalent at være her. Fordi man havde faktisk allermest lyst til, at Zelenskyj ikke var her, fordi det betød, at krigen var slut, siger Marian Rygaard Pedersen.

Venneparret støtter dog også forsigtigt om Danmarks donation af 19 F-16 fly. Men de er ærgerlige over, at det er kommer hertil.

- Det er en balance, fordi jeg kan virkelig ikke lide krig. Og det kan være svært, når man så skal give sådanne våben. Men Ukraine skal selvfølgelig have dem, hvis de har brug for dem, siger Marian Rygaard Pedersen.

Om krigen slutter lige foreløbigt, er nok usikkert. Men Zelenskyj fastholder i sin tale, hvem han mener sejrherren bliver.

- I dag er vi sikre på, at Rusland vil tabe krigen, siger Zelenskyj.

Er man modig, når man som 58-årig siger sit toplederjob op for at sætte sig på skolebænken og uddanne sig til sygeplejerske? Er man privilegeret, når man uden SU kan finansiere tre og et halvt år som studerende? Er det inspirerende, når en tidligere minister og nu tidligere topchef vender ryggen til en høj løn og en titel, der sædvanligvis åbner flere døre end gennemsnittet?

Svaret er ja, ja og ja. Christine Antorini, der har siddet i Folketinget for både SF og Socialdemokratiet og har bestridt flere ministerposter, annoncerede i sidste uge sit opsigtsvækkende sporskifte. 

Det er noget, hun har taget tilløb til noget tid. Vigtigt og meningsfuldt kalder hun selv sin beslutning, som hun har uddybet i et interview med Altinget: "Sygeplejerskefaget er et sindssygt vigtigt og fedt fag, og det er en katastrofe, at ansøgningstallet igen er faldet."

De mest mavesure kan med en vis ret skyde begejstringen over karriereskiftet ned. Med flere aktive bestyrelsesposter som kommende studerende og en ministerpension i baghånden er Antorinis økonomiske forudsætninger for at træffe sit valg mindre risikofyldt og de færreste forundt. Ikke desto mindre er der i min optik mindst to gode grunde til at juble.

For det første så får Danmark én sygeplejerske mere. Dem skal vi have mange flere af. Og alle dem, der på trods af al virakken og det politiske postyr, der i alt for lang tid har præget en af de vigtigste professioner i vores velfærdssamfund, som aktiv vælger lige netop dét fag til, skal vi hylde.

For det andet så demonstrerer Antorini i praksis en af de helt centrale pointer fra lønkommissionen. Uddannelse skal ikke være forbeholdt de unge eller ét stadie i livet. Vi skal uddanne os livet igennem og være klar til at skifte spor, når omstændighederne kalder på det - af den ene eller anden grund. Vi får et mere fleksibelt og robust arbejdsmarked, når flere gør som Antorini. Hun følger et kald, som både er personligt motiveret, men som også taler direkte ind i fællesskabets behov.

Tillykke med beslutningen - og tak for inspirationen.