Vi kan lige så godt slå fast med det samme, at Esben Okkels Larsen fra Ejby på Vestfyn elsker sin Tesla. Så selvom du nu skal læse en artikel, hvor selvsamme Tesla har voldt ham så meget møje og besvær, at han endte som en død mand i en tysk grøftekant, er Esbens kærlighed til elbilen stadig intakt.

Et gammelt ordsprog siger som bekendt også, at den, man elsker, tugter man. Og i det her tilfælde vil skribenten tillade sig at slå fast, at Esbens Tesla i den grad tugtede sin ejermand.

Esben Okkels Larsen har ellers været sin Tesla tro i flere år. Han har haft sin Model S siden 2015, og er derfor en af frontløberne i Danmark, når det kommer til at køre elbil, for dengang var der ikke så mange elbiler at finde på de danske veje og stræder.

Han har heller aldrig været bleg for at tage på kør selv-ferie i sin elbil. Dengang i 2015 var der ganske vist ikke helt så mange ladestationer, som der er i dag i hele Europa, men til gengæld var der heller ikke særlig mange elbilister til at slås om de ladepladser, der var.

Så efter et utal af kør selv-ferier til både Italien, Holland, Frankrig, Østrig, Belgien, Kroatien og Tyskland, så gik Esben og konen Birgittes ferie i år igen til Italien.

Her havde de, præcis som de plejer, en problemfri tur hele vejen derned, hvor opladningerne ved diverse ladepunkter fungerede problemfrit. Teslaens infosystem gør selv opmærksom på, hvor og hvornår bilen skal lades op, men Esben kender sin bil så godt, at han følger sin egen rute. Af samme årsag har han ingen problemer med at køre sin bil til grænsen, når det kommer til strøm, og det gjorde han derfor også denne gang, selvom om Teslaens navigation foreslog at lade op tidligere.

Men på turen hjem melder problemerne sig. Softwaren i Esbens Tesla er for nyligt blevet opdateret, og da han og konen vender snuden mod Danmark, begynder Teslaen at virke ustabil. Når Esben tænker tilbage, så udeblev de normale beskeder og notifikationer om, hvor hurtigt han burde køre, samt forslag til alternative ladestationer.

- På vej hjem lader vi i Bispingen syd for Hamborg. Da vi kører derfra, mener bilen, at vi kan nå til Kliplev, hvor der er en ladeplads for superchargere (hurtigladere, red). Det, vidste jeg godt, ville komme til at knibe, men så er der ladepladsen Busdorf, 50 km inden Kliplev, hvor vi har ladet masser af gange, så afsted det gik, fortæller Esben Okkels Larsen.

- Cirka 50 kilometer inden Busdorf kan jeg se, at det også bliver snert, så jeg nedsætter hastigheden fra 150 kilometer i timen til 130 kilometer i timen. Bilen anslår, at vi vil ankomme med to procent strøm, og jeg vurderer, at det er korrekt, siger han og uddyber:

- Jeg har utallige gange kørt til nul procent, mange gange en smule under, og en enkelt gang har jeg kørt 15 kilometer, efter den skrev nul procent, så jeg er ikke det mindste bekymret over at ankomme med to procent.

Men denne gang kan Esben og konen ikke regne med Teslas navigationssystem.

- Fem kilometer inden Busdorf skriver bilen, at jeg ikke vil nå frem. Panikken breder sig ikke for alvor, for den skriver stadig, at jeg vil ankomme med seks procent strøm tilbage. Men jeg bliver faktisk lidt bekymret, så jeg nedsætter hastigheden til 90 kilometer i timen, og så slukker jeg for al den elektronik, jeg kan undvære - herunder aircondition.

Esben Okkels Larsen når at trille ad motorvejen, men med kun en enkelt kilometer til oplader-pladsen ved Busdorf går bilen død, selvom bilen skriver, at der er seks procent tilbage på batteriet.

Da bilen først holder helt stille i vejkanten, gælder det først og fremmest om at få styr på sikkerheden. Men det rum i bilen, som indeholder en advarselstrekant og gule veste, kan ikke åbnes, fordi bilen angiver, at der ikke er nok strøm på bilen til at åbne rummet.

Efter et opkald til Tesla og flere fejlslagne forsøg på at åbne rummet falder Teslaens strømniveau fra to procent til minus fem, og nu er bilen fuldstændig død. Her bliver det kritisk.

- Uden strøm kan parkeringsbremsen ikke slippes, og bilen kan ikke sættes i "Tow Mode" (så bilen kan blive fragtet væk, red). Ladningen kan heller ikke startes, når vi engang kommer hen til en ladestander, forklarer Esben Okkels Larsen.

- Lige her var jeg godt gnaven, og jeg var også ret irriteret på mig selv. Vi havner i den her situation, fordi bilen ikke har givet mig de advarsler, som den plejer, og så selvfølgelig fordi jeg vælger at gøre, som jeg altid har gjort og kører til grænsen. Det har vi altid kunnet, men lige den dag kunne vi så ikke.

Efter en snak frem og tilbage med vejhjælpen over telefonen får Esben lovning på, at hvis det ikke lykkes at få strøm på bilen, fordi Teslaen ikke kan blive ladet op, så vil den vejhjælp, der ankommer, sørge for at få bilen transporteret hele vejen til Danmark. Så langt så godt.

Nu er situationen så den, at Esben Okkels Larsen ikke kan gøre meget andet end at vente på den tyske autohjælp.

Da klokken ikke er mere end seks om morgenen, tænker han, at han lige så godt kan udnytte ventetiden med at tage en lille lur. Han er godt nok nødt til at tage luren siddende ret op og ned, for sæderne kan ikke lægges ned uden strøm på bilen, men det er forsøget værd efter at have kørt det meste af natten.

Luren udvikler sig dog ikke som håbet. For selvom Esben når at lukke øjnene, så får han og konen snart uventede gæster af den slags, der kører med blå blink på taget.

-  Pludselig dukker det tyske Polizei op, fordi de havde fået en anmeldelse om, at der sidder en død mand i en bil i en grøftekant, siger Esben Okkels Larsen og fortsætter:

- Jeg tror egentlig, at de to meget unge politibetjente var lettede over at konstatere, at de ikke skulle til at bøvle med en død mand i en elbil, men den ene af dem vælger så alligevel at udskrive en bøde til mig på 30 euro, fordi man ikke må køre tør for diesel eller benzin på en tysk motorvej.

- Her hjalp det ikke, at jeg påpegede, at jeg altså var kørt tør for strøm, og at jeg ikke længere befandt mig på en motorvej, konstaterer Esben Okkels Larsen lidt tørt, men dog med et glimt i øjet.

Herefter lysner det heldigvis for familien Okkels Larsen.

Den tysktalende vejhjælp ankommer, og med hjælp fra Esbens danske autoværksted får de knækket koden til at blive læsset på fragtbilen og kørt til den nærmeste ladestation.

- Den tyske ”falck-mand” var vældig flink, men fuldstændig uden viden om, hvad vi skulle stille op. Han var også tydeligt af den holdning, at ”Elektro Autos" var noget "Scheisse”, hvilket jeg på det tidspunkt var tilbøjelig til at give ham ret i. Havde jeg ikke selv vidst, hvad vi skulle gøre, var det ikke lykkedes, siger Esben Okkels Larsen.

Nu er Esben Okkels Larsen hjemme i Danmark igen. Og selvom han så sig godt sur på elbilen under hjemturen, føler han sig stadig godt gift med sin Tesla.

- Det er den bedste bil, jeg nogensinde har haft. Både den bedste og den billigste, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at købe en konventionel igen. Selv komforten ved en elbil er også bedre, siger han.

Når alt det her er sagt, er der i øjeblikket flere beretninger om, at netop den opdatering, som Esben Okkels Larsens Tesla fik, har resulteret i flere problemer med den del af softwaren, der udregner præcist, hvilken vej du skal køre, og hvor langt din Tesla kan køre efter en opladning. I flere danske Facebook-grupper for elbiler er der derfor en lang række elbilister, der er godt trætte af den ustabilitet, det har bidraget til.

Det forstår Ilyas Dogru godt. Han er er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM, og han har også selv en Tesla.

- Jeg har selv bemærket, at der er udfordringer med beregningen af navigationen, som har fået sit eget liv efter en opdatering. Og det er ikke kun i Danmark. Jeg er også blevet gjort opmærksom på problemet af Tesla-ejere fra Holland og Tyskland. Løsningen kan være at genstarte navigationen, siger han og fortsætter:

- Navigationen og rækkevidde-estimering er ellers noget af det unikke for Tesla, hvor man - især på de lange ture - blot stolede på den og havde mindre bekymringer end eksempelvis andre elbilsejere. Jeg tror, at Tesla kan løse problemet ved en ny softwareopdatering, konkluderer Ilyas Dogru, der også påpeger, at FDM som udgangspunkt anbefaler, at man ikke kører bilen til under 20 procent på ferie i Europa, da der kan være udfordringer ved laderne eller simpelthen kø.

Mens Tesla-ejerne venter på den opdatering, får du her til sidst et godt råd fra Esben Okkels Larsen, der både blev mistænkt for at være en død mand i en grøftekant og udsat for en væsentlig længere hjemtur fra Italien, end han lige havde regnet med.

- Først og fremmest vil jeg opfordre til ikke at køre så tæt på strøm-grænsen, som jeg har gjort. Derudover vil jeg også råde til, at næste gang du skal ind forbi et autoværksted med forstand på elbiler, så få hjælp til, hvad du skal gøre, hvis din specifikke elbil løber fuldstændig tør for strøm. Det er vigtigt, du kender de små tip og tricks, der kan få din bil i gang igen, selvom den er helt død, siger Esben Okkels Larsen.

"Med lidt held kan du komme til at ligne mig", lyder ordene fra en pige på det sociale medie Tiktok, mens hun viser sin solskoldning.

En ny og farlig trend - "Show me your tanline " (vis mig din bikinilinje, red.) - går netop nu sin sejrsgang på det sociale medie Tiktok.

Her viser udenlandske influencere danske børn ned til 6-7 år, hvordan man hurtigt kan blive solbrun ved at ligge for længe i solen, så huden tager skade og bliver skoldet.

- Trenden bygger på myten om, at hvis man er brun, så ser man godt ud. Det er noget vi har haft lige siden, at vi gik fra, at det kun var bønder, der var brune, og de rige, der var hvide, siger Eva Fog Noer, digital pædagog og ekspert i børn og unges brug af sociale medier, torsdag morgen til Radio4.

Trenden går ud på, at personer viser deres blege hud under badetøjet for at vise kontrasterne mellem solbrun og bleg hud.

Ifølge en række organisationer øger den nye trend risikoen for hudkræft. Det fortæller blandt andet Kræftens Bekæmpelse til Berlingske.

Alligevel har trenden fået godt fat i danske børn og unge.

Der er ikke så meget nyt i, at det er attraktivt at være solbrun.

Men ifølge Eva Fog Noer ligger det nye i, at de sociale medier kan være med til at sparke en farlig trend som denne ud over rampen med en enorm hast og kraft.

- Når sådan noget kommer på sociale medier fra personer, som børn og unge ser op til, så tager de det til sig. Det bliver spredt rigtig hurtigt, fordi de her algoritmer viser dem til personer i samme målgruppe. Det kan være folk i samme aldersgruppe eller med de samme interesser, siger hun til Radio4 og tilføjer:

- Selvom de forskellige platforme også forsøger at fjerne de her negative trends, så er det forholdsvist nemt at slippe igennem, fordi antallet af videoer, der bliver uploadet hver dag og hvert sekund, er fuldstændig sindssyg.

Eva Fog Noer forklarer herudover, at nye tendenser før i tiden ville opstå ved at unge hørte om dem fra en ven i skolegården, hvorefter tippet ikke ville komme ret meget længere end til den nærmeste omgangskreds.

I dag forholder det sig anderledes, hvor én person kan henvende sig til en milliard mennesker på et splitsekund, når noget går viralt på de sociale medier.

Ifølge Eva Fog Noer henvender trenden sig især til personer, som i forvejen går op i skønhedsidealer.

Dette uddyber hun ved at fortælle, at især unge mennesker ofte har en tendens til at kaste sig ud i ting uden at tænke alt for meget over konsekvenserne.

- Hver gang vi ser de her ting, så står vi, som har brugt lidt tid på området, og tænker: "Jamen I sætter jo jer selv i fare". Den fare er ikke en reel tanke i mange af deres hoveder. Præcis som vi ser med rygere, som ikke lader sig afskrække af de frygtelige billeder, der er på cigaretpakkerne, lyder ordene fra hende til Radio4.

De store udenlandske influencere, som er med til at promovere trenden, gør det typisk for at få penge på visninger og følgere. Flere visninger og følgere åbner muligheden for at få større og bedre sponsorer.

- I Danmark tror jeg ikke, at der vil være særlig mange influencere, der vil blive hyret, hvis de render rundt og promoverer hudkræft, men i andre lande er reglerne ikke lige så stramme som vores, siger Eva Fog Noer.

Alternativet støtter regeringen i ønske om at stoppe koranafbrændinger.

I en pressemeddelelse fra partiet fremgår det, at partileder Franciska Rosenkilde bakker op om regeringens ambition om at finde en juridisk løsning på, hvordan man kan forhindre koranafbrændinger inden for rammerne af ytringsfriheden.

- Alternativet mener, at koranafbrændinger i flere tilfælde vil kunne stoppes med henvisning til eksisterende lovgivning eller ved at udvide eksempelvis racismeparagraffen, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun betoner samtidig, at det stadig skal være muligt at fremsætte kritiske udtalelser om religioner.

- Jeg forestiller mig, at man kan lade sig inspirere af Norge, hvor man tidligere har stoppet en koranafbrænding med henvisning til deres racismeparagraf, der indeholder et forbud mod hadefulde ytringer, siger Franciska Rosenkild ifølge pressemeddelelsen.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en uddybende forklaring fra Franziska Rosenkilde, da det i pressemeddelelsen ikke klart fremgår, om partiet er klar til at støtte et et decideret lovforbud mod koranafbrændinger.

Hvis det er tilfældet, er der lagt op til intern uro i partiet.

Det fremgik onsdag af et interview, Berlingske havde med et af partiets folketingsmedlemmer Theresa Scavenius. Hun vil bryde partilinjen, hvis det kommer så vidt.

- Jeg er dybt bekymret over den afdemokratiseringsbølge, vi ser globalt set i for eksempel Rusland og Tyrkiet, men det er også tendenser, vi ser i Danmark, siger hun til avisen

Hun giver udtryk for, at et liberalt samfund skal kunne tolerere og håndtere provokationer, og at den slags principielle hensyn går forud for partidisciplin

- Vi er et parti, hvor vi netop går op i, at vi kan være politisk uenige – også internt. Det er jo heller ikke ligefrem nogen ukompliceret diskussion, og det skal et parti kunne rumme, siger hun til Berlingske.

På venstrefløjen står Alternativet alene med opbakning til regeringen i spørgsmålet om at stoppe koranafbrændinger. Både Enhedslisten og SF er imod de forsøg på at forbyde koranafbrændinger foran ambassader, som regeringen har bebudet.

- Vi skal ikke ændre vores lovgivning, fordi nogle despotiske regimer - der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder - truer erhvervslivets eksportinteresser, skrev Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, mandag på det sociale medie X.

På højrefløjen er der også modstand, og Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har meddelt, at de vil forsøge at tvinge regeringens forslag om et forbud mod koranafbrændinger ud i en folkeafstemning.

Endnu er der ikke noget konkret lovforslag fra regeringen, som har flertal i Folketinget, og som derfor vil kunne stemme det igennem, hvis eller når det bliver fremsat.

Er det rigtigt, at skotterne ikke har noget på inde under kilten? Spørgsmålet har historisk mytisk karakter.

Om den britiske kong Charles lufter kronjuvelerne indimellem, er således også et evigtgyldigt spørgsmål, for han bærer ofte den skotske traditionsdragt. Det er skotterne svært godt tilfredse med, for trods alle løsrivelsestanker er det britiske kongehus også skotternes.

Men der er nervøse trækninger under skottekilten, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad med britiske aviser som kilder. Fremtidens kongelige kiltperspektiver vækker stor bekymring.

For sønnike, prins William, som bliver den næste konge, deler helt tydeligt ikke kong Charles' glæde ved at iføre sig kilt.

Mens kong Charles ofte ses afbildet i kilt, findes ikke et eneste officielt voksenbillede af kronprinsen iført kilt. Man skal langt tilbage til hans barndom for at finde billeder af ham, hvor han er i kilt under private ferier i Skotland.

Ikke engang da han dimitterede fra Skotlands St. Andrews Universitet trak han i kilt. Den slags bemærkes i Skotland, fremgår det af artiklen i Kristeligt Dagblad:

- Det er underligt, at vi aldrig har set William bære kilt som voksen, men det kan være, at han har gjort det under private former, siger Joe Little, der er redaktør ved det kongelige magasin Majesty, til avisen The Guardian.

Prins William har aldrig tilkendegivet nogen holdning til kilten, hverken for eller imod, og ved flere lejligheder har han vist, at han absolut ikke har noget imod at trække i tingeltangel og tivoliagtige kostumer og uniformer.

Ifølge Kristeligt Dagblads artikel har prins William en del gode grunde til at føle sig knyttet til Skotland og skotsk kultur. For selv om han som kronprins går under titlen prins af Wales, er han også i besiddelse af flere skotske titler: hertug af Rothesay, jarl af Carrick, baron af Renfrew, prins og ordensmarskal af Skotland og Lord of the Isles.

Skotterne håber, at den kommende konge kommer på andre tanker, hvad kilt angår. Det gælder ikke mindst den kongelige hofleverandør af kilte, John Sugden, der er indehaver af kiltbutikken Campbell’s of Beauly.

- Vi vil med glæde skræddersy en kilt til prinsen af Wales, hvis muligheden byder sig til. Hans far er en meget ivrig bærer af højlandsdragter, og han bakker aktivt op om skotske traditioner, siger John Sugden til avisen Scottish Mail.

Kristeligt Dagblad har også læst avisen Scottish Mirror, hvor forfatteren Neil Munro giver udtryk for en teori om prinsens manglende tradition for at bære kilt: Han er måske engang blevet angrebet af myggearten mitter, som især i det skotske højland har for vane at bide sig fast i mandehud, der gemmer sig under en kilt.

Hvis dét er et generelt påtrængende problem for skotske kiltbærere, burde det næsten aflive myten om, at de lader alle kropsdele være i fri dressur inde under kilten.

I seriens anden sæson følger vi fortsat stjernekokken Carmen "Carmy" Berzatto og det dysfunktionelle team fra sandwichrestauranten, som han har arvet efter sin afdøde bror.

I første sæson måtte han lukke biksen, men en ny drøm opstod af støvet: Dén gourmetrestaurant, han og broren drømte om. Men det er selvfølgelig ikke sådan ligetil.

Der er tilladelser, der skal hentes, svamp i væggene og gaslæk. Rigelig til at får stress-niveauet op. Og så er der Carmy, som pludselig har fået noget helt andet end mad at tænke på.

The Bears første sæson var stort set strippet for romantisk plot, og det, syntes jeg, var en befrielse. Så da serien lagde an til, at Carmy skulle finde sig sin udkårne, tænkte jeg åh nej. Men heldigvis er det så fint og skrøbeligt portrætteret, at jeg måtte overgive mig.

Carmy står således med en ny restaurant, der skal åbnes, og tusinde ting at gøre, samtidig med at hans hjerte pludselig stikker af med ham og efterlader arbejdspartneren Sidney alene med de fleste afgørelser.

Ud over Carmys distraherede sind giver serien sig også tid til at drive i mange andre retninger. Det giver os mulighed for at komme endnu tættere på de mange i forvejen vidunderligt umulige bi-karakterer.

De mange fortællemæssige afstikkere fungerer som små mellemretter i den store menu. En favorit er det ekstralange juleafsnit, der introducerer eminente gæsteoptrædener fra blandt andre Jamie Lee Curtis og Bob Odenkirk.

Men når nu jeg sidder her og skriver i et Danmark med stolte gourmet-traditioner, er der selvfølgelig en særlig kærlighed til afsnittet, hvor dessertkokken Marcus kommer til Danmark for at suge inspiration og lære fra de bedste kokke i verden. Og Visit Denmark kunne ikke lave en bedre reklamefilm for vores kære fædreland.

The Bear vil gerne stresse dig. Fra den med vilje ikke føjelige baggrundsmusik over den rasende dialog til gryder og pander, der skramlende presser sig på. Det er et veritabelt lydinferno. Jeg kan huske, da jeg så første sæson, hvor stort et indtryk seriens intensitet gjorde. Jeg sad med hjertebanken, sved på overlæben og en nyvunden respekt for kokkefaget.

Men serien vil mere end at spejle kokkes forhøjede blodtryk. Bag al ståhejen gemmer sårbarheden sig. Og når der pludselig opstår en stilhed, står seriens karakterer med en blottet ensomhed, der om muligt er mere larmende.

Jeg har selv arbejdet som tjener engang for mange år siden. Bevares, det var langt fra gourmet, men jeg kan huske, at jeg sukkede indvendigt over sirligheden, når bordene skulle dækkes og bestikket efterpudses, så det ikke var stribet. Det føltes som spild af tid, når nu mit attenårige jeg helst bare ville inkassere drikkepengene og flyve ud i nattelivet.

Efter at have set The Bear forstår jeg, hvad der driver de mennesker, som bruger det meste af døgnets vågne timer på at stræbe efter at give andre en perfekt madoplevelse. Her i sæson to får man indblik i, hvordan en ny menu skabes, ligesom jeg endelig fik forklaringen på, hvorfor de skide gafler skal pudses til perfektion. Så tak for det - og undskyld til mine tidligere arbejdsgivere for min manglende indsats.

Jeg er ganske enkelt på røven over, at The Bear bliver ved med at overraske og har formået at forbedre den næsten perfekte første sæson. Det er ganske enkelt sublimt. Fra den rasende godt skrevne dialog til de fuldfede karakterbeskrivelser. Det er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Men vær parat til at gå sulten fra skærmen.

Disney+ fra den 2. august. Sæsonen er i 10 afsnit. Serieskaber: Christopher Storer. Medvirkende: Jeremy Allen-White, Ebon Moss-Bachrach, Ayo Edebiri.