Klokken 06.37 sendte Enhedslisten en kryptisk invitation til et pressemøde til landets medier.

Men efter et par dage hvor dansk politik har vist sig fra sin mere uforudsigelige side, havde de fleste nok forudset, hvad Enhedslisten ville præsentere som ”vigtigt nyt” et par timer senere.

For modsat den uventede rokade mellem økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og den netop raskmeldte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), må det, som Enhedslisten skulle annoncere, betegnes som én af de mindre overraskelser i dansk politik.

Pelle Dragsted har længe stået klar i periferien, når den næste politiske ordfører i partiet skulle udpeges.

Og ganske rigtigt var det netop ham, der stod foran pressen, da partiets nu forhenværende politiske ordfører Mai Villadsen præsenterede sin afløser.

- Det er os, der skal tage over, der hvor socialdemokraterne har opgivet, lød de indledende ord fra Pelle Dragsted.

Spørgsmålet er, hvem den nye leder af Enhedslisten er, som indtil nu mest har stået i baggrunden og trukket i trådene.

Når man den seneste tid har talt med medlemmer af folketingsgruppen eller andre tæt på partiet, har det været betragtet som en selvfølgelighed, hvem der skulle afløse Mai Villadsen, der går på barsel, og som desuden bliver ramt af partiets rotationsprincip.

Pelle Dragsted er en af Enhedslistens mest populære og markante skikkelser, og han var den Enhedslisten-politiker, der med flere end 14.000 personlige stemmer ved Folketingsvalget i november fik flest.

Men selv når han ikke har siddet i Folketinget, er det svært at overvurdere, hvor vigtigt Pelle Dragsted har været for partiets retning.

Mens henholdsvis Mai Villadsen, Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen har været ansigtet udadtil, har Pelle Dragsted internt spillet en afgørende rolle og udadtil været en fremtrædende venstrefløjsdebattør.

Nu skal han også udadtil være styrmand for partiet. Hvilket er en rolle, han har ''haft store overvejelser omkring.''

Den 48-årige Pelle Dragsted har tidligere fortalt, at han allerede som barn blev socialist.

Han er vokset op i København i en familie uden mange penge. Sidst på måneden måtte hans mor og far, som var henholdsvis på deltid og arbejdsløs, låne penge af venner og familie. Det betød, at Pelle Dragsted tidligt blev opmærksom på uligheden i samfundet.

Som ung var han en del af den autonome venstrefløj, og han har selv fortalt, at han inden sin 15-års fødselsdag var blevet anholdt i hvert fald fem gange.

- Det har jo aldrig været nogen hemmelighed, at jeg i min ungdom ude på Nørrebro var en del af et radikalt BZ-miljø, og at jeg gjorde og mente nogle crazy ting, sagde Pelle Dragsted om sin fortid på pressemødet tirsdag.

- Det har jeg for mange år siden taget skarp afstand fra, og det vil jeg også gerne gøre i dag. Det er absolut ikke noget, som jeg er stolt af.

I 2000 afsonede han en ubetinget fængselsdom for hærværk mod asylcenteret Sandholmlejren, og han har i interviews fortalt, at det blandt andet var mødet med sin hustru, som han i dag har to børn med, der fik ham til at give slip på den voldelige venstrefløj.

Et par år senere blev han ansat i Enhedslisten. Det var stort set samtidig med, at Johanne Schmidt-Nielsen kom i Folketinget.

Med Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen som politisk ordfører fra 2009 voksede partiets medlemstal hurtigt, og fra at have ligget omkring spærregrænsen fik Enhedslisten ved folketingsvalget i 2011 et overraskende godt valg, hvor antallet af mandater i Folketinget blev tredoblet.

Meget af den succes er blevet tilskrevet Pelle Dragsted.

- Pelle har været helt afgørende for, hvor vi står i dag, sagde Johanne Schmidt-Nielsen forud for valget i 2011.

Siden Pelle Dragsted første gang i 2015 blev valgt til Folketinget, er der sket store udviklinger i partiet.

Fra at være et parti de færreste regeringer ville betro deres politiske liv, til senest at have været støtteparti for S-regeringen med Mette Frederiksen (S) i spidsen.

Siden er Mette Frederiksen som bekendt gået i regeringen med to partier til højre for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og det har i dag placeret Enhedslisten længere fra magten.

Det betyder også, at Enhedslisten, som gik tilbage ved folketingsvalget, bliver nødt til at skærpe sin profil. Det bliver nu Pelle Dragsteds opgave.

Selv til baggrund omtaler de fleste Pelle Dragsted i rosende vendinger.

''Utrolig til det politiske håndværk'', ''vellidt person'' og ''skarp analytisk'', lyder det om den nye politiske ordfører i Enhedslisten.

Han beskrives også som en af hovedarkitekterne bag Enhedslisten udvikling som et parti, der i højere grad søger magten. Og dermed indflydelsen.

- Enhedslisten skal være et bredt, folkeligt parti. Vi skal være arbejdernes parti, lejernes parti. Vi skal være de fattige folkepensionisters parti. Vi skal være partiet for den lille, selvstændige freelancer. Vi skal kunne samle klimaaktivister og industriarbejdere, akademikere og arbejdsløse, kvinder og mænd, gamle og nye danskere og alle seksuelle minoriteter, siger Pelle Dragsted.

Den mere pragmatiske linje bliver også rost på pressemødet.

Det har ''skabt politiske resultater,'' mens det skuffende folketingsvalg bliver forbigået i både Mai Villadsen og Pelle Dragsteds talestrøm.

Selvom den mere pragmatiske linje bliver fremhævet, er Pelle Dragsted dog kendt for andet og mere end det.

Og da Mai Villadsen giver stafetten videre, er det også under kaldenavnet ''chefideologen.'' En betegnelse Dragsted ellers ikke bryder sig om, for idéer er sjældent kun udtænkt af én person, indskyder han.

Men netop den analytiske sans bliver fremhævet fra personer omkring ham.

- Analytisk og strategisk er han på et utroligt højt niveau, lyder det fra Maria Reumert Gjerding som blev valgt til Folketinget for Enhedslisten tilbage i 2015. I dag er hun direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Hun kalder samtidig Pelle Dragsted en "utrolig behagelig person."

- Det er svært ikke at kunne lide ham. Både for hans retoriske evner og måden han kan flytte holdninger på. Men især fordi, at han også er god til at opbygge relationer, også til politiske modstandere. Og det er enormt vigtigt på Christiansborg, siger Maria Reumert Gjerding.

Det er alene folketingsgruppen, der afgør, hvem der skal være politisk ordfører i partiet. Derfor var et af de naturlige spørgsmål på tungebåndet: Hvad siger baglandet til denne beslutning?

Selv påstår partiet, at beslutningen er i overensstemmelse med baglandet. Og skal man tro en tidligere rundspørge fra BT ved partiets årsmøde, matcher det også virkeligheden.

Pelle Dragsted er populær i partiet. Og en kilde beskriver, hvordan han stortrives i baglandet.

- Han nyder en enorm opbakning dybt inde i baglandet, og det skal man virkelig gøre sig fortjent til i Enhedslisten. Men han rejser rundt og tager gerne diskussionerne igen og igen. Han er nærmest utrættelig på det punkt.

Selvom Dragsted bliver beskrevet som en politiker, der er forbilledligt flink, er han ikke uden den politiske kynisme.

For når de vigtige strategiske debatter foregår på Christiansborg, ''så ved han 100 procent, hvad han vil, når han træder ind i lokalet.''

Men det bliver understreget, at der aldrig bliver ''ubehageligt eller for at ydmyge nogen. Som det ellers kan godt blive i politik.''

Men en udfordring virker til at stå foran den nye politiske ordfører.

For mens Mai Villadsen bliver beskrevet som mere ''jovial'', og som én, der formår at bruge de sociale medier til sin fordel, så har Pelle Dragsted sværere ved den del.

- Han er enorm dygtig til Twitter og Facebook, fordi han er analytisk og kan sætte tingene på spidsen. Men tager man hans forgængere, Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Mai Villadsen, så var de mere naturlige på de blødere medier.

- Det forekommer ikke Pelle lige så naturligt, og derfor kan folkeligheden blive en udfordring for ham, lyder det blandt andet fra en kilde.

Selv ønskede Pelle Dragsted ikke at forholde sig til, hvorfor det lige var ham, der blev udpeget som den næste politiske ordfører. Men fra en person i kulissen er konklusionen klar:

- Han er den dygtigste i folketingsgruppen, helt simpelt. Det kan de andre også godt se. Selvom man måtte have nogle personlige ambitioner, så har man måttet lægge dem på hylden.

Det kan godt være, at danske politikere står i kø for at kritisere Kina. At der er en risiko for, at Kina bliver lige så upopulært som Rusland. Og at kinesisk økonomi lige nu står stille, så det gigantiske land er mindre attraktivt for vestlige virksomheder.

Men hos industrikoncernen Danfoss tøver man ikke. Virksomheden investerer kraftigt på det kinesiske marked og har tænkt sig at tage en stor bid af salget af grønne løsninger i den folkerige nation.

Det fortæller Danfoss-topchef Kim Fausing, som tirsdag offentliggjorde et stærkt regnskab for årets første seks måneder.

- Vi er selvfølgelig bevidste om, hvad der foregår i Kina, men som en global, ledende spiller vil jeg mene, at det er meget risikabelt, hvis vi ikke var i stand til at konkurrere i Kina. Derfor er vi fokuserede på at spille en stor rolle i Kina, lige som vi gør nu, siger Kim Fausing.

I sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg i Kina sammen med en stribe danske erhvervsledere fra bl.a. Novo Nordisk, Lego og Mærsk. Kim Fausing deltog også og viste udenrigsministeren rundt i det gigantiske Shanghai Tower, der er verdens tredje højeste skyskraber med 128 etager.

Højhuset er fyldt med Danfoss-teknologi, der tager sig af klimastyring og energioptimering i bygningen, der er en stolthed for kineserne.

Oplever du, at I har et godt samarbejde med kineserne?

- Det har vi. Vi er en integreret virksomhed i Kina i dag. Lige nu er der en pause i væksten i Kina, men vi har tusindvis af lokale medarbejdere, som gør det rigtigt godt. Vores fokus er vækst og at skubbe den grønne agenda fremad, også i Kina, siger Kim Fausing.

Partier lige fra SF til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har kritiseret Lars Løkke Rasmussens besøg og opfordret til, at vi skal samarbejde mindre med Kina - ikke mere. Det skyldes, at Kina optræder undertrykkende over for minoriteter, mangler at tage afstand fra Ruslands krig i Ukraine og i øvrigt mistænkes for at ville tvinge Taiwan til at blive en del af Kina.

Det skaber alt sammen en risiko for virksomheder, der har satset massivt i Kina. Tag blot Carlsberg, der har brændt fingrene voldsomt i Rusland og lidt milliardtab. Bryggerikoncernen har besluttet, at man ikke må vokse mere i Kina, medmindre man vokser mindst lige så meget andre steder. Afhængigheden og risikoen skal altså reduceres.

Dansk Industri spurgte tidligere på året sine medlemmer, der er aktive i Kina. En fjerdedel svarede, at de på grund af politiske forhold vil begrænse deres engagement i landet, mens kun 11 procent ville investere yderligere.

Den sønderjyske industrivirksomhed, Linak, har endda lagt planer for, hvordan virksomheden i hast kan forlade Kina, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi er ikke trygge ved situationen i landet på sigt, og jeg synes, at det er svært at gennemskue, hvor det ender henne. For i det øjeblik, at Kina går ind i Taiwan, kan vi stå med en kæmpe afhængighed af Kina, og det dur jo ikke, sagde Linak-direktør Bent Jensen i foråret til Børsen.

Kina og Hong Kong er Danmarks fjerdestørste handelspartner. Landet står for mere end 95 milliarder kroner af dansk import og over 100 milliarder kroner af dansk eksport.

Både politisk og kommercielt har det givet mening at følge det tyske princip: Wandel durch Handel - forandring gennem handel. Det handler om, at man i Vesten har troet på, at samhandel med udemokratiske lande ville skabe en positiv udvikling efter samme princip, som EU bygger på. At man ikke går i krig med dem, man handler med. I tilfældet Rusland tog vi fejl.

Har det ændret dit syn på Kina?

- Det har det sådan set ikke. Vi er bevidste om, hvad der foregår, men verden har brug for, at vi taler sammen, og det gælder specielt på klimaområdet. Der forsøger vi at spille en rolle, siger Kim Fausing.

Sammen med halvårsresultatet kunne han fortælle om ”betydelig” vækst i Indien, som nu er Danfoss’ femtestørste enkeltmarked.

Er det et bevidst valg for at mindske jeres eksponering mod Kina?

- Vi ser Indien som det nye vækstmarked, og vi investerer kraftigt i Indien. Det er det samme, vi har gjort i Kina. Vi gør det ikke på bekostning af Kina, for den grønne transformation er et globalt tema. Der er Kina enormt vigtigt, og derfor investerer vi også fortsat i Kina for at servicere det kinesiske marked og vores kinesiske kunder, siger Kim Fausing.

Han peger på, at både Kina og USA er langt fremme med at regulere sig til en grøn omstilling. I Kina sker det igennem det kommunistiske styres femårsplaner, der stiller krav om energieffektivisering. Det er lige præcis Danfoss’ kernekompetence.

I USA har man vedtaget massive støtteprogrammer igennem den såkaldte ”Inflation Reduction Act (IRA)”, der skal indfri USA's mål om at halvere CO2-udledningerne inden 2030. Med loven følger en samlet investeringssum på over 2.500 milliarder kroner.

EU’s og den danske regerings modsvar halter efter og mangler at blive udmøntet i konkrete planer, mener man hos Danfoss.

- Selvom vi i Danmark bryster os af, at vi er dygtige på den grønne agenda, så har vi fortsat en regering, der primært taler om at producere mere grøn energi, men ikke om, hvordan vi bliver mere effektive, selvom vi har en enorm mængde overskudsenergi til rådighed i Danmark, siger Kim Fausing og skærper tonen:

- Det er da en stor luksus, hvis man har så meget energi til rådighed, at man stadig ikke beslutter sig for at gå efter det. Så har jeg løftet pegefingeren en lille smule. Det ville være hjælpsomt, hvis vores regering ville gå efter det, siger Kim Fausing og understreger, at Danfoss-teknologien i Shanghai Tower netop viser, hvad vi burde have mere af i Danmark.

Danfoss har i dag 5.476 ansatte i Kina.

Han vil ikke rigtig ud med sproget, Lars Barfoed. Og så alligevel. Han siger, han ikke vil kritisere sin efterfølger som konservativ partiformand, men ... altså, Søren Pape har udstukket en modsat politisk kurs end den han, altså Barfoed, holder af. Og nej, han har ikke meldt sig ind i Moderaterne for at vende tilbage Folketinget, men ... altså, om fremtiden kan man jo aldrig sige noget med sikkerhed.

Det er i runde tal de mest præcise svar, tidligere konservativ partiformand Lars Barfoed giver på de to spørgsmål, der gisper efter svar ovenpå tirsdagens politiske nyhed om, at han har meldt sig ind i Moderaterne:

1. Hvad har din formands-efterfølger Søren Pape gjort forkert, siden du for et par uger siden meldte dig ud af Konservative Folkeparti? 2. Er indmeldelsen i Moderaterne en omstillingsbillet til et forsøg på igen at komme i Folketinget?

- Det er længe nu, at Konservative Folkeparti har allieret sig mere og mere med partier til højre i det politiske spektrum, som det efter min mening må være meget svært at have et regeringsfællesskab med.

- Moderaterne er lige dér, hvor jeg selv er, og jeg gerne ville, at Konservative var. Moderaterne er en tiltrængt fornyelse, der nedbryder de gammeldags og fastfrosne opfattelser af to politiske blokke, der absolut skal kæmpe mod hinanden. Der er brug for meget mere dynamik på tværs af dansk politik, siger Lars Barfoed.

Han blev i 2014 afløst som partiformand af Søren Pape Poulsen og forlod politik året efter, at han ikke fik genvalg til Folketinget

Ud over at have været formand for Konservative 2011-2014 har han også har været justitsminister, transportminister og familie- og forbrugerminister.

Han meldte sig ud af sit gamle parti på grund af lokalpolitiske forhold på Frederiksberg. Her bor han med sin kone Helle Sjelle, der er medlem af kommunalbestyrelsen, og som også meldte sig ud.

Ingen af dem kan se sig selv i et parti, som efter deres mening skiftede fuldstændig fra den midter- og konsensussøgende linje, der indtil det seneste kommunalvalg havde sikret partiet borgmesterposten gennem hele 112 år.

- Er denne bevægelse i en anden politisk retning i virkeligheden det samme, der gør sig gældende for Konservative Folkeparti på landsplan?

- Ja, det synes jeg. Det er skelsættende for mig, at man valgte at stå uden for den regering, vi har nu. Det er et udtryk for, man valgte den gammeldags fløjtænkning. Konservative har valgt at basere fremtiden på nogle partier, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som står for noget helt andet, når vi taler miljø, klima, EU og store spørgsmål i tiden.

Ifølge Lars Barfoed er det "legitimt, at en ledelse udstikker en kurs og følger den." Men:

- Så må man vurdere, om man kan se sig selv i det. Jeg har måske været lidt længe om at trække plasteret af, men det har jeg så gjort nu.

- Deri kan udledes, at din efterfølger som formand, Søren Pape Poulsen, udstak en linje, du ikke kunne lide. Har han gjort noget forkert for partiet?

- Jeg vil ikke bedømme min efterfølger, men ... men ... men jeg tror ... altså, allerede under valgkampen tilbage i '15 gav jeg udtryk for, at jeg havde meget svært ved at forstå en kampagne, der handlede om "nazi-islamisme" for eksempel.  Det var slet ikke mig. Men min efterfølger må sætte den kurs, han vil, sådan er det.

- Du har ikke bare taget konsekvensen af det og meldt dig ud af dit gamle parti, du har også meldt dig ind i et nyt, Moderaterne. Dem kan du som alle andre give din sympati ved at stemme på dem. Hvorfor melde sig ind?

- Jeg vil gerne bestyrke det nye parti, der kommer med en nytænkning, jeg er enig i. Da jeg altid har været et politisk menneske, passer det mig godt at have et politisk hjemsted.

- Så det er ikke fordi, du har planer om at vende tilbage i aktiv politik?

- Det er ikke baggrunden. Man kan godt deltage i arbejdet i et politisk parti uden nødvendigvis at stille op til Folketinget.

- Vil du slet ikke i Folketinget?

- Det har jeg ingen planer om. Men hvis jeg spørger dig, om du kan forestille dig at arbejde på et andet medie om fem år, kan du jo ikke sige, det aldrig kommer til at ske. Ingen kan sige, hvordan tingene udvikler sig.

- Du har det skæbnefællesskab med Moderaternes stifter Lars Løkke Rasmussen, at I har begge været partiledere og siddet på ministerposter sammen i blå regeringer. Er det en tendens, vi her ser tage form: Moderaterne som partiet for tidligere partiledere, der ikke længere kan lide deres gamle partier?

- Vi er jo kun to af den slags. Jeg ved ikke, om der er andre på vej. Det kunne være sjovt, hvis der kom flere, men jeg kan nu ikke se, hvem det lige skulle være, siger Lars Barfoed efter 49 års medlemskab af Konservative Folkeparti og en dags medlemskab af Moderaterne.

Dårligt havde den ukrainske præsident Zelenskyj forladt dansk jord, før dansk politik efter to dages stilstand eksploderede.

For tirsdagen indeholdt ikke mindre end tre store, politiske historier - og så er sommergruppemødet for Det Radikale Venstre, hvor partiet præsenterede et omfattende udspil til nye afgifter og skattelettelser end ikke kommet på listen.

Venstre formand, Jakob Ellemann-Jensen, måtte tre uger efter sit comeback som forsvarsminister erkende, at det er ikke muligt at bestride de tre poster, han havde udstyret sig selv med: Formand for Venstre, vicestatsminister og forsvarsminister. Derfor måtte der en ministerrokade til. Ellemann-Jensen er nu økonomiminister, mens Troels Lund Poulsen flytter tilbage i det forsvarsministerium, som han passede i seks måneder, mens Ellemann-Jensen var stresssygemeldt.

Helt fra regeringsdannelsen var det et mysterium, hvorfor Jakob Ellemann-Jensen placerede sig selv i et driftstungt ministerium som Forsvarsministeriet, der notorisk er kendt for at skabe den ene møgsag efter den anden.

Det var dog ikke kun regeringen, som brugte tirsdagen på at rykke rundt på posterne. Enhedslisten præsenterede også partiets nye politiske ordfører. Mai Villadsen er gravid, og hun ventes at gå på barsel inden for den nærmeste fremtid, men hun falder også for partiets rotationsprincip, så Enhedslisten skulle inden næste valg have skiftet frontfigur.

Rutinerede Pelle Dragsted, partiets finansordfører og mangeårige folketingsmedlem af flere omgange, blev valgt som ny politisk ordfører af partiets folketingsgruppe. Og selv om Pelle Dragsted har været en vital del af Enhedslistens nye pragmatiske stil de senere år, hvor partiet har bevæget sig væk fra den yderste konfrontatoriske venstrefløj og ind i ministerkontorerne for at indgå nogle politiske aftaler og nogle kompromisser, var der skruet op for retorikken, da Dragsted for første gang mødte pressen som politisk ordfører:

- Vi har en regering, der vil prioritere pengene på skattelettelser til ejendomsspekulanter og virksomhedsarvinger frem for tryghed og værdighed i vores velfærd. Det tror jeg, at mange er frustrerede over og synes er urimeligt, sagde Pelle Dragsted ved præsentationen.

Tirsdagens tredje store politiske historie er den tidligere politiske leder af Det Konservative Folkeparti Lars Barfoeds skifte til Moderaterne. Det hører til sjældenhederne, at tidligere partiformænd eller politiske ledere ligefrem skifter parti. Men til Berlingske uddyber Lars Barfoed sin beslutning ved at fyre en ordentlig bandbulle af mod den nuværende politiske leder, Søren Pape Poulsens beslutning om ikke at deltage i regeringssamarbejdet henover midten:

- Det var et stort slag for mig, at man fravalgte at være med i den retning, og at man derfor overlod det til Moderaterne og Venstre at varetage borgerlige synspunkter. Jeg er uenig i, at man hellere vil have en alliance med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, som i mine øjne står for nogle helt andre værdier, end Det Konservative Folkeparti har stået for, siger Lars Barfoed i et interview med Berlingske.