Du må ikke lyve! At de fleste kan komme til det engang imellem, er en kendt sag, men i TV 2's nye fredagssatsning for hele familien, "Forræder", er evnen til at lyve en forudsætning for forræderne.

Hvis de kan lyve de andre deltagere direkte op i ansigtet og lykkes med at bedrage dem, kan de vinde op til 200.000 kroner.

Så forræderne lyver, snyder, snor sig. Og synes på den ene side, at det er en sjov og spændende udfordring, men på den anden side, at det er hårdt for samvittigheden. De bryder sig ikke om at lyve - bedyrer de.

Handlingen kort: 18 mere eller mindre kendte danskere - langt de fleste mindre - er samlet på Hvedholm Slot ved Faaborg. Nogle af dem bliver i al hemmelighed udnævnt til forrædere og skal i nattens mørke "myrde" de andre, der er såkaldt loyale - en ad gangen. Med myrde menes sende hjem.

De loyale skal omvendt prøve at regne ud, hvem forræderne er, og dermed "myrde" den anden vej efter en flertalsafstemning. Også en ad gangen.

Så værsgo' kære familier: Sæt jer sammen i sofaen til en omgang fredagshygge med løgn og bedrag. Velkommen til typisk reality-tv med intriger og alliancer, og hvor nogle skal sendes hjem. I ender formentlig ovenikøbet med at holde med løgnhalsene, fordi det er så frygteligt pinligt at blive afsløret i en tyk løgn. Når man tænker sig om, er det dybest set en ubehagelig omgang.

Første program forrige fredag blev set af næsten 400.000 - førstepladsen tog den fremragende dokumentarserie "Balladen om kolonihaven" trods alt.

Om succesen for "Forræder" fortsatte denne fredag er endnu for tidligt at vide. Men ifølge TV 2 er programmet en dansk version af et hollandsk program, som har haft stor succes rundt om i verden - fra Australien til Sverige.

"Forræder" er en sær cocktail af ingredienser fra Agatha Christies romaner "hvem gjorde det?" og Sherlock Holmes-mysterier - selv om det her spil mildt sagt ikke er indviklet, fordi alting yderst langsommeligt bliver skåret ud i pap tykkere end træstammer for både deltagere og seere.

Der er også et drys af Kong Arthur. Omkring et stort, rundt bord skal deltagerne tage deres beslutninger uden at vide, hvem der sidder og lyver, og hvem der taler sandt. Det er der ikke noget ridderligt over.

Samlet set er stemningen et miskmask af inspiration fra gammel litteratur tilsat uhyggelig underlægningsmusik, kutteklædte skabninger, skumle kældre og mørke paneler.

Man bliver hverken ophidset, spændt eller søvnig af dette program. Man bliver nærmest afmægtig og er nødt til at se, hvad det ender med på trods af den beskedne underholdningsværdi. Nysgerrigheden vinder over forstanden.

Lidt som når man har trykket på en video på Facebook, der lover en sensation/overraskelse, som så først kommer efter 20 minutters optræk afbrudt af alenlange reklamer.

Krimi-spillet i "Forræder" er én ting, det sociale spil et andet. Det er selvfølgelig meningen, at deltagerne skal lukke op for følelserne, så vi allesammen kan spejle os i dem, og den del havde måske virket, hvis det var A-kæden af kendte, TV 2 var lykkedes med at få til at medvirke.

Nu bliver det i stedet lidt "nå", og engang imellem "hvem er det nu, han er? Og hvad laver han til daglig?" 18 ansigter er lige rigeligt at holde styr på.

Lige så svært som at holde styr på sine løgne.

TV 2. Underholdningsprogram i otte afsnit. Et nyt hver fredag kl. 20. De to første har været sendt og kan streames på TV 2 Play.

Spilleder: Lise Rønne. De 18 deltagere er: Bjørli Lehrmann, Casper Sobczyk, Christian Grau, Elias Hole, Jacob 'Pimp' Winneche, Johannes Nymark, Julia Sofia Aastrup, Julie Hastrup, Kristian Bech, Mathilde Passer, Mette Blomsterberg, Mikkel Klint Thorius, Natasha Brock, Oscar Bjerrehuus, Sarah Mahfoud, Sisse Sejr-Nørgaard, Tarek Zayat og Tine Gøtzsche.

"Bondefangeri" og "bedrag".

Sådan lyder det i anmeldelserne af en for mange ukendt streamingtjeneste, der i løbet af de seneste par dage er blevet særdeles upopulær blandt fans af den amerikanske fodboldliga, NFL.

Mange danskere har i årevis købt sig adgang til at se kampene i NFL på internettet, hvor ligaen hidtil selv har tilbudt streaming af kampene via tjenesten NFL Game Pass.

Men streamingen af kampene har nu skiftet adresse til virksomheden Dazn - og det er altså ikke gået ubemærket hen.

For mange af de danske NFL-fans, der tidligere har haft abonnement på streamingen hos NFL, har pludselig fået hævet store beløb fra deres bankkontoer som betaling for abonnementer hos Dazn, de ikke har bestilt.

De uønskede opkrævninger - som også TV 2 og Ekstra Bladet har beskrevet - har sendt en storm af negative anmeldelser og kommentarer i retningen af Dazn.

På Dazn's side på forbrugerportalen Trustpilot er der de seneste døgn givet massevis af 1-stjernede anmeldelser af streamingtjenesten - i skrivende stund næsten 1000 af slagsen - der får hårde ord med på vejen fra fans verden over, der ud af det blå har fået trukket store beløb.

- De har i dag trukket 1880 kr. fra min konto for noget, jeg aldrig har sagt ja til eller bestilt. Tyveri!, lyder det i en af anmeldelserne.

Mange beskriver, hvordan de alene har købt adgang på NFL's Game Pass til at se den spektakulære finale, SuperBowl, i februar. Andre har haft løbende abonnementer hos NFL's streamingplatform for flere år siden.

Fælles for de fleste er, at de altså nu er blevet opkrævet 1880 kroner for et pro-abonnement til Dazn, der giver adgang til at se samtlige kampe i NFL-sæsonen. Den oplevelse går igen blandt mange opslag og kommentarer i en Facebook-gruppe for danskere, der er interesserede i sporten.

- Det groveste svindel, jeg har været udsat for. På intet tidspunkt er jeg blevet informeret om det abonnement. Jeg forsøgte at spærre mit kort, men pengene blev hævet i dag, skriver en anden bruger på Trustpilot, der også er blevet opkrævet 1880 kroner for et pro-abonnement.

- Bondefangeri! Jeg er som mange andre også blevet trukket 1880 for en ydelse jeg aldrig har bedt om.
Jeg har gennemgået alle mine mails, og er aldrig blevet tilbudt NFL Game Pass gennem DAZN til en nogen som helst pris, lyder det i en tredje anmeldelse.

Over for Ekstra Bladet forklarer streamingtjenestens britiske afdeling, at kundernes oplysninger er blevet overflyttet fra NFL's Game Pass til Dazn - og at alle kunder i den forbindelse skulle være blevet oplyst herom.

Hvis man er utilfreds, kan man kontakte virksomhedens kundeservice og bede om at få annulleret sit abonnement og få fuld refusion, lyder det.

- Vi beklager ulejligheden, skriver Dazn til avisen.

Kører du rundt i en dieselbil af ældre dato? Så skal du være opmærksom på de nye regler, der snart gør det forbudt for en række biler at køre gennem København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Reglen gælder dieselbiler, der har den såkaldte Euronorm 4, og den træder i kraft 1. oktober. Herefter må de pågældende biler kun køre i centrale dele af landets fire største byer, hvis de har fået eftermonteret et partikelfilter.

De forbudte områder for dieselbiler er udpegede miljøzoner, som blev indført i de fire byer for halvandet år siden. I første omgang var det lastbiler og busser, som skulle leve op til de skærpede miljøkrav. Fra 1. juli 2022 blev varevogne omfattet af reglerne, og fra 1. oktober i år gælder det så også personbiler, der kører på diesel.

Miljøzonerne er indført for at nedbringe forurening fra trafikken i de tætbeboede områder. I København gælder reglerne også store dele af Frederiksberg.

Du kan se kort over, hvilke områder der præcist bliver ramt på hjemmesiden miljoezoner.dk.

Det er primært biler fra 2009 og før, der vil blive ramt af ændringen, og reglerne gælder alle personbiler, uanset om man bor i byen eller blot skal på besøg.

Allerede nu er der sat kameraer op i miljøzonerne, som bliver brugt til automatisk kontrol af dieselbiler med nummerpladegenkendelse. Ved overtrædelse af miljøzoneregler er bøden for personbiler 1500 kroner. Der er også opsat skilte, der viser, at man kører ind i en miljøzone.

Da stort set hele Københavns Kommune er en miljøzone, vil det i langt de fleste tilfælde være umuligt at køre lovligt ind i byen uden partikelfilter efter 1. oktober. I nogle af de andre byer vil der være gennemkørselskorridorer, som må bruges af alle; f.eks. er Randersvej, der fører til havnen i Aarhus, fritaget for miljøzonen.

Du kan tjekke, om din bil er omfattet af de nye regler for personbiler, på miljoezoner.dk.

Mangler du et partikelfilter, kan det eftermonteres på et værksted, og derefter skal bilen synes.

Reglerne gælder ikke køretøjer, der er registreret som veterankøretøjer.

Sommerferien går på hæld. Børnene skal tilbage på skolebænken, og vi andre tager plads i hamsterhjulet igen. Det er på tide at gøre status over ikke bare denne sommer, men dem alle. Først og fremmest: Sommeren er min absolut yndlingsårstid. Egentlig ikke på grund af de klassiske elementer som sol og strand – altså dem kan jeg også godt lide, men jeg kan lige så godt lide at være indenfor, høre regnen tromme på taget og se film i sofaen. Nej, sommeren er min favorit, fordi den gennem mit liv har repræsenteret definerende perioder i mit liv. Hver livsfase sin sommertype.

Det er i de lange ferieperioder, vi mærker efter. Eller opdager, at vi ikke kan mærke noget. Det er her, vi er sammen med familie eller venner. Og derfor er det også her, det bliver tydeligt, hvis man er alene. Det er her, dagene er lange og for nogen måske ulideligt lange. Det er barndomsminder eller rosé lidt for tidligt på dagen. Sommerferien er et privilegium, et status-symbol og parforholdets redningsplanke… eller bøddel.

Nogle af de første minder, jeg har, er fra sommerferier. Bilens klistrede bagsæde og mine forsøg på at placere mig, så intet bar hud rørte det skoldhede, imiterede læder. Dengang lå og sad vi, hvor som helst i bilen uden sele – endda i bagagerummet, hvis det skulle være rigtig fancy. Og så kørte vi afsted. Uendelige tyske motorveje, stakke af lyd-kasettebånd-bøger fra biblioteket. Problemer med bilen undervejs selvfølgelig. Røg fra motorhjelmen. Så var der strandene, sandet mellem tæer og balder og senere i soveposen eller hotelsengen. Sommeren var en tilstand, en pauseknap, hvor alle relationer i skolen blev sat på stand by. Og så vi mødtes igen efter ferien. 10 centimeter højere, både i benene og i hovedet.

Mine somre som ung var også helt specielle. Her bliver de uendelige dage til uendelige aftener. Det er kildren i maven over at skulle til den der fest med den der særligt udsete. Det er forsigtige eksperimenter med lunkne øl og våde kys. Det var fnisende ture hjem fra en fest, efter solen var stået op. Livet, der bare lå forude og samtidig var lige nu. Og ja, så var der også de dramatiske aftener med gråd og store ord, usikkerhed, sorg og en ild rasende indeni, der ikke rigtig vidste, hvor den skulle sprede sine gnister. Somrene som ung var så intense og står som lysende minder. Alle små ting føltes kæmpestore, mens det store ude i verden syntes småt og ligegyldigt. Sommeren og verden var i mig. Og ’jeg’, ’mine’ og ’mit’ var de vigtigste ord.

Så var der sommeren i slutningen af 20’erne. Jeg var udmattet både fysisk og psykisk efter et brud med en kæreste gennem flere år og af konsekvenserne efter et trafikuheld året forinden. Jeg orkede ikke at starte forfra. Jeg havde med hiv og sving og forvreden nakkehvirvel afleveret speciale, og nu stod jeg dér. På alle måder i både starten og slutningen af alting. Uden voksen-job, eller kæreste. Og så eksploderede sommeren og blev en åbenbaring og et sandt Babylon af fest og befrielse. En sult rasede i mig, og jeg var rastløs og konstant på udkig efter den næste sjove historie til mindebogen. Jeg åd af livet og af sommeren og fandt mig selv igen i forløbet. Og i midten af alt det kaotisk vidunderlige mødte jeg også min kommende mand for første gang.

Så kom de somre med helt små børn, hvor ferien var ren overlevelse. Hvor jeg jagtede bare et kvarter med en bog i en hængekøje, men aldrig fandt det. Det var de somre, hvor det at vende tilbage til arbejdet efter ferien, føltes som ferie. På arbejdet kunne jeg drikke kaffen varm, tale med voksne mennesker om voksenting og sidde helt fordybet og stille, i hvad der synes en evighed. Der blev heldigvis taget billeder af disse somre, for jeg husker ikke så meget af dem.

Nu er ungerne blevet næsten selvkørende. Ferien har åbnet sig og budt mig indenfor igen. Jeg kan tænke og nyde igen. Bare sidde helt stille og kigge på mine sønner, der bruger en time på krabbekløer, de har fundet på stranden. Eller jeg kan spille brætspil med dem eller bygge sandslotte eller gå ture og kigge på ting. Jeg kan se på min mand igen, uden automatisk at sende ham et blik om, at ’den her lorteble er din, makker’. Der er rum og plads til at reflektere og diskutere. Klima, politik, krig, værdier. Verden er blevet stor igen. Masser af bekymringer, men også overskud til rent faktisk at handle.

Sommerferien er slut, men den lever fortsat i mig og i os alle. Der kommer en sommer, hvor børnene er blevet teenagere og voksne. Der kommer måske somre, jeg skal opleve fra en kørestol ved et vinduesparti på et plejehjem, med en hidsig flue som eneste samtalepartner. Der kommer somre uden mig. Somre, der i stedet er fantastiske eller forfærdelige for andre. Længe leve sommeren.

Om Maria Månsen: Født i Horsens i 1978 og er uddannet fra film- og medievidenskab i København. Hun har stået i spidsen for DRs kultur- og filmformidling på tv med bl.a. "Filmselskabet", "Sprogquizzen" og "Kulturmagasinet Gejst".

Tv-værtsparret Lene og Anders Beier siger snart "Grüß Gott" til et østrigsk eventyr, der har ulmet i mere end 20 år.

De har sat deres hus i Danmark til salg, og så snart en ny ejer har skrevet købskontrakten under, intensiveres søgningen efter det helt rette hotel, parret drømmer om at drive.

- Vi ved ikke, hvor vi skal bo. Vi ved ikke noget faktisk. Vi ved bare, at det er den her drøm, vi har, og at vi gerne vil forfølge den, lyder det fra Lene Beier.

- Anders og jeg er begge af den indstilling, at hvis man aldrig træffer svære beslutninger, men altid gør det, der lægger ligefor, så får man et kedeligt liv, siger hun og understreger:

- Jeg er megatilfreds med mit liv. Men nogle gange skal man turde at træffe en svær beslutning alligevel.

Folk omkring familien har spurgt, hvorfor de dog ikke bare udlejer deres hus i Danmark og forpagter et hotel i Østrig. Men parret har et særligt - og endnu hemmeligt - koncept i tankerne, de gerne vil realisere.

- Vi har snakket om det her i mere end 20 år, og vi har en helt særlig ting, vi gerne vil lave, og det kan vi ikke, hvis det er nogle andres hotel, forklarer Lene Beier.

- Så vi er nødt til at skabe vores eget. Det kan vi ikke, hvis vi ikke kan købe det. Og vi kan ikke købe det, hvis ikke vi sælger vores hjem.

Lene Beier fortæller, at mange også har spurgt dem om, hvordan de dog kan flytte fra Danmark, når hendes mor er flyttet fra Skive i Midtjylland ind ved siden af dem i Søvang nær Dragør på Amager.

Men Lene Beiers mor har altid kendt til deres drøm - og det er også en, hun agter at tage del i. Hun vil gerne med til Østrig i vinterhalvåret og have morgenmadsrestauranten, fortæller Lene Beier.

Planen er, at hotellet skal have åbent det meste af året. Men intet lægger fast, førend huset er solgt.

- Hvis alt går, som vi gerne vil, så flytter vi næste sommer. Det tager lang tid at få solgt et hus og overtaget et andet og få begyndt istandsættelsen. Og drengene skal også lige være færdige med næste skoleår, tilføjer Lene Beier.

Sammen har hun og gemalen sønnerne Arthur og Otto, der også er begejstrede for idéen.

Den ældste, Arthur, vil gerne uddanne sig til skilærer. Den yngste, Otto, har selv besluttet, at han vil fortsætte sin skolegang i en østrigsk skole - og ikke i en international, fortæller de stolte forældre.

Ingen af dem snakker sproget, men det skal de lære - alle sammen.

For det kræver en stor indsats at vække sine drømme til live. Det er ikke lige let for alle, medgiver Lene Beier.

- Én ting er at have en drøm. Noget andet er at eksekvere den. Og du får virkelig mange muligheder for at fortryde undervejs, når tingene bliver svære, siger hun.

- Det er sindssygt svært at blive på sporet. Og blive i det. Så jeg er glad for, at vi har den samme drøm, lyder det fra Lene Beier.

Selv om det kan lyde som en kæmpe tidssluger først at renovere og så drive et hotel, håber familien Beier faktisk på at få endnu mere tid sammen.

De er meget væk fra hinanden, især når man som Lene Beier lever af at lave tv og drøner land og rige rundt på optagelser af for eksempel det uhyre populære program "Landmand søger kærlighed". Men selv om familien flytter til Østrig, siger Lene Beier dog ikke "auf Wiedersehen" til tv-skærmen.

- Hvordan vi får det skruet sammen, må vi finde ud af. Men jeg har snakket med TV 2 om, at jeg skal fortsætte med at lave tv, forsikrer hun. /ritzau/