Med et stetoskop i hånden træder den praktiserende læge Troels Vestergaard Madsen ind ad døren hos 79-årige Niels Nielsen, som bor på plejehjemmet Holmegården i Vejle.

Lægen er et kendt ansigt blandt beboerne på plejehjemmet. Ved siden af sit arbejde i en lægepraksis i Vejle er Troels Vestergaard Madsen nemlig Holmegårdens faste plejehjemslæge.

Det betyder, at han kommer hver onsdag klokken 10 for at tjekke op på de gamle.

Troels Vestergaard Madsen sætter sig ned overfor Niels Nielsen og giver ham hånden.

- Hej Niels. Jeg havde jo lovet at kigge ind forbi. Jeg vil bare høre, hvordan det går? spørger Troels Vestergaard Madsen.

- Jeg har det godt, siger Niels Nielsen fra sin kørestol.

- Der har ikke været noget? Du har ikke haft feber eller hoste?

- Nej. Jeg er bare lidt slap. Jeg er begyndt at spise godt, siger Niels med et smil og gennem et par tykke brilleglas.

- Det er godt, for jeg tænker, at det er det vigtigste. At du får noget at spise hver dag. Lige at få spist og drukket, siger Troels Vestergaard Madsen.

Troels Vestergaard Madsen er som plejehjemslæge en del af en ny tendens i Danmark.

Ordningen med plejehjemslæger har vist sig at være en stor succes, og det hyldes af både fagpersoner og politikere som et svar på et af sundhedsvæsnets store udfordringer: Hvordan undgår vi at overbelaste sygehusene, når gruppen af ældre og kronisk syge vokser markant?

En fast plejehjemslæge forebygger ifølge en undersøgelse fra 2014 op mod hver tredje indlæggelse blandt plejehjemsbeboere. Ordningens popularitet har medført, at regionerne og de praktiserende læger sidste besluttede at arbejde mod, at alle plejehjem i fremtiden skal have en fast plejehjemslæge tilknyttet, som jævnligt kommer på besøg.

Troels Vestergaard Madsen har på dagens stuegang følgeskab af Sarah Madsen, en skarp og empatisk sygeplejerske fra Plejecenter Holmegården. Sammen kører de et tæt makkerskab om beboerne. Inden dagens besøg har de to aftalt, hvilke beboere der kræver lægens opmærksomhed i dag.

Og valget er altså faldet på blandt andet Niels Nielsen, som er mærket af sygdom. Hans lejlighed er prydet af fotografier af familiemedlemmer og to store kunstværker, som hans kone har malet. Et lille bord er dedikeret til et skakbræt, der står klar til spil.

Til sommer skal han i sommerhus med sin familie, fortæller han.

- Og humøret, det går også fornuftigt? spørger Troels Vestergaard Madsen.

- Ja, der er meget at glæde sig til. Man skal ikke hænge sig i de negative ting, siger Niels.

- Det er godt. Så tænker jeg ikke, vi skal gøre mere. Jeg bestiller ikke nye blodprøver. Du må hilse Tove så, siger Troels Vestergaard Madsen.

Selvom ordningen med plejehjemslæger er ny, er Troels Vestergaard Madsen faktisk en garvet plejehjemslæger. Han har nemlig været med fra start, da Vejle Kommune for syv år siden deltog i et pilotprojekt. Og han har kunnet se, hvordan det forbedrer kvaliteten af lægearbejdet, fortæller han.

- Det betyder meget, at man kender hinanden og har en god kontakt, også med de pårørende, siger Troels Vestergaard Madsen.

- Hos mange ældre ser man tit, at deres liv slutter med nogle trælse indlæggelser. Altså, det er tit, at det sidste halve år ender med gentagne indlæggelser med infektioner og ting, som på en eller anden måde bare hører til den alder. Det skal man prøve at undgå for patienternes skyld, siger Troels Vestergaard Madsen.

Også de ansatte på Holmegården har hænderne i vejret over at have en fast plejehjemslæge. Sygeplejerske Sarah Madsen fortæller, at sygdomme som for eksempel blære- og lungebetændelser tages i opløbet ved hjælp af de hyppige lægebesøg.

Kommunikationen mellem plejehjemmet og lægen går også langt smidigere, når lægen kun har ét plejehjem at forholde sig til. Troels Vestergaard Madsen svarer således gerne på personalets henvendelser tre gange om dagen. Og så er det en fordel for lægen at have en god kontakt til beboerne og deres pårørende, før det går meget ned ad bakke med helbredet.

- Det er lettere at tale om, at nu går man måske ind i den sidste tid, når man har haft kontakten før, fortæller Troels Vestergaard Madsen.

Det handler ifølge Troels Vestergaard Madsen også om at tale om, hvorvidt en indlæggelse overhovedet giver mening.

- Jeg tror i virkeligheden, at mange af indlæggelserne af de gamle skyldes, at lægen ikke ved, hvad den ældre og familien ønsker. I lægevagten har man ikke den baggrundsviden, siger han.

- Men hvis den ældre og familien er indforståede med, at det er den sidste tid, så kan det godt være, at det slet ikke giver mening at indlægge. For det kan være skræmmende at blive indlagt på et sygehus, især hvis man ikke ved, hvad der foregår. Det er der jo mange på plejehjem, der ikke gør, siger han, der understreger, at det at forebygge indlæggelser faktisk ikke er det primære fokus for hans arbejde på plejehjemmet.

- Mange på plejehjem er meget svækkede, så det handler primært om at lindre deres gener, så de har det bedst muligt, siger Troels Vestergaard Madsen.

En anden beboer, som får lægens visit i dag, er den 88-årige Helene Kristensen. Hun er for nyligt flyttet ind på Holmegården.

Fra sengelejet, hvor hun ligger under et uldent tæppe, kan Helene Kristensen kigge op på en tegning lavet af et af hendes oldebørn. Ved hendes side står et billede af hendes afdøde mand.

- Helene, hvordan går det med dig? spørger Troels Vestergaard Madsen.

- Jamen, jeg synes, at det går bedre. Jeg har ikke kvalme, siger hun.

- Er det til at leve med, som det er? spørger lægen.

- Ej, det må godt blive lidt bedre, siger Helene stille.

Lægens besøg i dag handler om, hvorvidt Helene Kristensen skal trappes op i smertestillende medicin. Hun har smerter efter at have fået amputeret sin ene storetå. Mere medicin vil lindre generne, men omvendt kan det gøre hende mere træt.

- Tror du, det hjælper? spørger Helene Kristensen.

- Jeg tror helt sikkert, det hjælper på smerten. Men det er mere, om der er behov for det. Fordi det er klart, at man bliver mere træt, når man får mere smertestillende, svarer Troels Vestergaard Madsen.

- Ja, det ved jeg ikke, svarer Helene.

Sygeplejersken Sarah Madsen tager ordet:

- Sidst vi øgede dit smerteplaster, så havde du faktisk en periode, hvor dine smerter var mere udholdelige, siger hun og tilføjer:

- Og det er det, Troels siger, om man skal give dig et ekstra smerteplaster, så du kan få færre af de der ekstra piller, og så du er bedre smertedækket?

- Ja, det var måske en god idé, siger Helene.

- Så er det det, vi gør, siger Troels Vestergaard Madsen og tilføjer, at hvis hun bliver for træt og dårlig, trappes smerteplastrene ned igen.

Helene Kristensen er glad for sin plejehjemslæge, fortæller hun til avisen, efter han er gået ud af døren.

- Det er rart, at han interesserer sig for sit publikum, siger hun og tilføjer, at der selvfølgelig ikke skal drives rovdrift på landets læger.

- Det skal også være sobert, siger hun.

Også hos Niels Nielsen var der lutter gode ord om Troels Vestergaard Madsen:

- Det er meget positivt. Han er både behagelig og meget vidende.

Troels Vestergaard Madsens rute går nu forbi en af plejehjemmets opholdsstuer på vej til den næste beboer. En håndfuld ældre er samlet i sofagruppen ved fjernsynet, hvor tv-programmet "Familien fra Bryggen" er skruet godt op. En enkelt kvinde er stadig i gang med morgenmaden og hænger lidt over resterne af sin grød.

Troels Vestergaard Madsen hilser på beboerne. Der er meget at vinde ved at være til stede og have et øje på dem, fortæller han.

- Det er en fordel lige at kunne se folk herude, så har man også et indtryk af, hvor de er. Så kan man se: Hov, nu sidder han og sover hele tiden. Okay, så er det blevet lidt værre.

- Det er en lidt mere uformel måde at danne sig et indtryk af, hvor de er henne. Hvis jeg ser én gå rundt, og plejehjemmet så efterfølgende ringer til mig og siger: "Nu vil han ikke spise og drikke". Okay, så skal vi nok reagere. Mens hvis det er en anden, som har været sengeliggende de sidste fire måneder, så er det ikke en stor overraskelse, hvis han spiser mindre, forklarer Troels Vestergaard Madsen.

Når de ældre flytter på plejehjem, har de selv muligheden for at vælge, om de vil beholde deres hidtidige læge eller skifte til plejehjemslægen.

Troels Vestergaard Madsen fortæller, at han selv opfordrer sine patienter til at tage imod tilbuddet om at få en plejehjemslæge. Også selvom det betyder, at de skifter væk fra ham.

- Normalt vil man som praktiserende læge jo gerne følge sine patienter, og der er en stor fordel i at kende folk. Men det er bare nogle andre behov, man har, når man kommer på plejehjem. Så er det vigtigere, at man kan blive set tit, end at man har en læge, der kender alt til ens fortid.

- Men det er altid vemodigt. Jeg havde lige en patient her den anden dag, der er kommet på plejehjem, og jeg kan se, at hun er skiftet. Jeg havde sagt, at de skulle gøre det. Men ah - jeg ville jo også gerne have slutningen med. Hvordan det gik her til sidst, siger han med et smil.

Stuegangen byder nu på besøg hos en parkinsonramt kvinde, der ikke vil tage sin medicin til natten. De ansatte har oplevet, at hun gemmer pillerne i hånden eller under tungen.

På værelset sætter lægen og sygeplejersken sig ned ved siden af hende. Kvinden har svært ved at forstå det, og hun afviser at have gemt pillerne.

- Det var bare for at høre, om der var en grund til, at du ikke vil have dem? For så skal vi jo tage dem væk, siger Troels Vestergaard Madsen blidt.

- Jeg vil bare sove, siger hun, der også kalder det noget "pjat", at hun ikke har taget sin piller.

- Det er helt okay, siger Sarah Madsen.

Lægen og sygeplejersken sparrer om mulighederne for at flytte noget af medicinen til andre tidspunkter på dagen, hvor der er større villighed til at tage pillerne. Det er et kompliceret puslespil, idet kvinden får så meget medicin, og nogle piller spiller dårligt sammen med andre. Men det lykkes.

Inden han går, hyggesnakker Troels Vestergaard Madsen lige et par minutter med kvinden om sommervejret på hendes hjemstavn.

- Vi snakkes ved, siger Troels Vestergaard Madsen med et forsikrende smil.

Lægens besøg på Holmegården er ved at være slut. Selv forklarer Troels Vestergaard Madsen, at han er glad for at være plejehjemslæge.

- Vi er et lidt større lægehus, og jeg holder fast i, at det er mig, der kører herned. Selvom jeg nogle gange ser patienterne for nogle småting, så er det vigtigt at vide, hvor de er henne. Er det i orden, at de går bort? Det er i virkeligheden tit det, det handler om på plejehjem, siger han.

- Man bor ikke på plejehjem i mange år. Der er nogle, hvor man siger, at hvis de bliver dårlige, så skal der gøres noget. Og for andres vedkommende ved familien, at det er ved at være slut. Hvis de holder op med at spise og drikke, så går der ikke længe.

En stor del af danskerne kan se frem til lønstigninger i år og næste år.

Men det er de færreste, som i samme omgang lægger flere penge til side til pensionsopsparingen.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension.

Ud af de cirka 1000 adspurgte i undersøgelsen svarer 53 procent, at de allerede har fået eller forventer at få lønstigning i år eller næste år. 17 procent vil i forbindelse med lønstigningen også øge den procentdel af lønnen, som bliver indbetalt til pensionen.

Seks procent vil sætte et engangsbeløb ind på pensionsopsparingen.

Det kan dog være en god idé at spare ekstra op til pensionistlivet, hvis du stiger i løn - også selvom indbetalingerne til pensionen typisk udgør en fast andel af lønnen og derfor stiger automatisk.

Det forklarer markeds- og kunderådgivningschef i Sampension Anne-Louise Lindkvist i en pressemeddelelse.

- Hvis man får lønstigninger i løbet af arbejdslivet, hæver man løbende sin levestandard til det nye lønniveau og dermed også forventningerne til levestandarden i pensionstilværelsen. Men éns hidtidige pensionsindbetalinger og pensionsopsparing bygger jo på et lavere lønniveau, hvilket giver et opsparingsmæssigt efterslæb, udtaler hun og tilføjer:

- Det er ikke nok til at holde pensionsopsparingen vedlige, hvilket mange danskere desværre ikke er opmærksomme på.

Hvis man har en årsløn på 400.000 kroner og i gennemsnit får årlige lønstigninger på 1,9 procent i løbet af sit arbejdsliv, vil den forventede pensionsindkomst falde til 53 procent af slutlønnen, som lander på 800.000 kroner. Det viser beregninger fra Sampension.

Ifølge pensionsselskabet skal man som tommelfingerregel lade halvdelen af sin lønstigning gå til opsparing - for ældre lidt mere, og for unge en smule mindre.

Får man regelmæssige lønstigninger bør man øge opsparingen med hvad der svarer til lønstigningsprocenten plus én procent.

Fjernvarmepriserne fortsatte med at stige i anden halvdel af 2022.

Det viser den seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet, der tager udgangspunkt i fjernvarmepriserne fra januar i år.

Statistikken viser, at priserne i de sidste seks måneder af 2022 i gennemsnit steg med 13,7 procent. Over hele året steg priserne i gennemsnit med 18,1 procent.

Der var dog markante forskelle i prisudviklingen hos de 387 forskellige fjernvarmeværker.

De 9500 fjernvarmekunder hos Aalborg Bygas A/S har fra januar 2022 til januar 2023 oplevet en prisstigning på knap 228 procent. Det aalborgensiske forsyningsselskab, der leverer varme primært baseret på naturgas, ligger derfor suverænt i top over fjernvarmeværker med den største prisstigning.

I den anden ende finder man Filskov Energiselskab nær Grindsted, der i samme periode har sænket prisen for sine 270 forbrugere til 0 kroner. Der er derfor tale om et prisfald på 100 procent.

Selskabet er et kraftvarmeværk, der fyrer med biogas og træpiller.

Forskellen på fjernvarmeprisen mellem Aalborg Bygas A/S og Filskov Energiselskab er per januar 2023 godt 68.000 kroner årligt for et standardhus på 130 kvadratmeter.

Sidstnævnte har dog varslet prisstigninger på 42 procent for en standardbolig fra februar i år.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at fjernvarmepriserne svinger meget, alt efter hvor du bor i landet.

Og årsagerne er mange.

Meget lave priser kan skyldes, at varmeværket ikke har nogen gæld, og høje priser kan betyde, at værket har investeringer, der fortsat betales af på. Det spiller også en rolle, hvilken forsyningskilde fjernvarmeværket fyrer med - især fjernvarmekunder, som får varme fra naturgas, har været udsatte i 2022.

De seneste tal fra Forsyningstilsynet viser, at den årlige pris for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter svingede mellem godt 7500 kroner i gennemsnit blandt de billigste fjernvarmeværker og knap 42.000 kroner i gennemsnit blandt de dyreste sidste år.

Ifølge Forsyningstilsynet viser de seneste priser "fortsat effekten af energikrisen i fjernvarmepriserne i Danmark i form af udsving i priserne og store forskelle mellem priserne hos forskellige fjernvarmeværker".

Cirka 1,6 millioner danske husstande bliver forsynet med fjernvarme. Antallet forventes at stige de kommende år.

Pludselig er hun helt alene i nattens mørke på fortovet. Musikken fra festen længere nede ad gaden dunker stadig i maven, og hun er lidt svimmel af for mange drinks, snak og indtryk. Hun er træt og vil hjem. Hjem i seng. Og hvor bliver taxaen af? Hun bør ikke stå her alene. Og er der ikke også en underlig skygge i porten længere fremme? "Tag det nu roligt. Der sker ingenting", siger hun til sig selv, inden hun begynder at småløbe i højere tempo, end stiletterne under hende er konstrueret til. Da hun pludseligt hører fortovets grus knage bag sig, vælter panikken vælter ind over hende, og hun kan mærke sin puls banke i halsen. Åh Gud ...

De fleste af os kvinder - og formentlig også mænd - har prøvet at blive indfanget af panisk angst, når det pludselig går op for os, at vi er alene og sårbare et sted, hvor vi ikke bør være det. Når fantasien maler seriemordere, voldtægtsforbrydere og andet kryb frem - også når det heldigvis næsten aldrig er der.

Vi ved, at vi ikke må bringe os selv i fare. For vi er blevet advaret, siden vi var små, og vi har set, hørt og læst om alt for mange uhyggelige voldtægter og drab.

Al den viden kan være med til at gøre os endnu mere bange, men den kan også hjælpe os til at undgå at blive til et offer. Netop det faktum er en af grundene til, at særligt kvinder er optaget af den populære genre "True Crime", som beskæftiger sig med virkelighedens forbrydelser i tv-dokumentarer, podcast, lydbøger, papirbøger og for så vidt også i den daglige mediedækning.

For cirka 10 år siden kom der et forskningsresultat fra det amerikanske University of Illinois. Rapporten så nærmere på brugerne af True Crime, og resultatet var blandt andet, at kvinder er mere tiltrukket af genren end mænd er. Også selv om True Crime, som jo afspejler virkeligheden, fortæller grufulde historier om kvinder, der er blevet kidnappet, voldtaget, tortureret og slået ihjel. 

Den amerikanske undersøgelse viste også, at kvinder særligt er tiltrukket af de fortællinger, som indeholder viden om, hvordan man kan forsvare sig selv mod en angriber. For eksempel kan der i en historie om en seriemorder dukke et kapitel op om et af ofrene, som det lykkes at undslippe uhyret ved at sparke ham i skridtet.

Kvinder er også ekstra interesserede i en morders motiver og psyke.

Hovedkonklusionen er derfor populært sagt, at de kvindelige brugere af True Crime blandt andet finder genren relevant, fordi den giver dem mulighed for at øve sig på at opfange faresignaler og for at lære et eller andet om, hvordan man passer på sig selv. En slags overlevelsesstrategi.

True Crime har efterhånden været populært længe. Det fylder især som dokumentarer på streamingtjenesterne, i podcasts og på boghylderne. Og måske også i øjeblikket i feriekufferten. 

Genren er stor og bred. Fra fortællinger om seriemordere til ekskriminelle, der beretter om bandekriminalitet, til pensionerede politifolk, som forklarer om et arbejde, der normalt foregår bag lukkede døre.

Ifølge Mofibo, en tjeneste, der sælger lydbøger og podcasts, er der opstået en særlig interesse for overlevelseshistorier. Hvor hovedpersonerne har overvundet vold, overgreb og indespærring i for eksempel en sekt eller andet. Det fænger at høre om, hvordan de stod det igennem og undslap, og hvordan de har det nu.

For dem, der ikke klarede det, men som endte som ofre, står en familie sønderknust tilbage. Det stiller høje krav til den etiske behandling af den historie, de ufrivilligt er blevet en del af. For skal tragedien ende som underholdning for os andre, der kan gyse i sikkerhed? Eller skal True Crime først og fremmest kunne lære os noget?

Som profiler og psykolog Florence McLean siger: "Alt for meget ufiltreret viden om en mordsag er grænseoverskridende."

Hende og flere andre kan du i den kommende tid møde her i Avisen Danmark.