To elektroder placeres ved tindingerne.

Martin Sørensen ligger i en hospitalsseng. Han får en iltmaske på og indånder ren ilt. Så giver lægen ham bedøvelsen, og han glider ind i en dyb søvn. Han får også et muskelafslappende stof.

Som en lommelygte, der blinker en enkelt gang, får hjernen et strømstød, der udløser et krampeanfald. Han har en bideskinne mellem tænderne.

Kort efter åbner han øjnene igen. Nu ligger han i et opvågningslokale med en "exceptionel" hovedpine. Måske har han tisset i bukserne.

Når han er kommet til sig selv, køres han tilbage på psykiatrisk afdeling i en kørestol.

47-årige Martin Sørensen har store huller i hukommelsen. Han kan ikke huske sin ældste søns konfirmation, børnefødselsdage og familieferier. Men han husker tydeligt, når han skulle have behandling med ECT, også kaldet elektrochok.

Han har fået det mindst 83 gange fra 2018-2020.

- På psykiatrisk var der mange, der fik ECT-behandlinger. Så det var jo ikke bare mig, de legede med, siger Martin Sørensen.

Electrokonvulsiv terapi (forkortet fra engelsk til ECT) er den faglige betegnelse for det, der i daglig tale kaldes elektrochok.

Behandlingen går ud på at få sat strøm til hjernen i få sekunder for at skabe en kortvarig krampetilstand. Det er en anerkendt psykiatrisk behandlingsmetode, som i 2022 blev givet til 2.500 patienter.

Som Avisen Danmark beskrev onsdag, er behandlingen blevet mere udbredt de seneste fem år, hvor antallet af elektrochokbehandlinger er steget med 23 procent.

Krampeanfaldet, som strømstødet medfører, øger aktiviteten i hjernen og dannelsen af nye hjerneceller. Det bruges primært til at behandle svære depressioner, og det foregår under fuld bedøvelse.

Bivirkningen er dog, at hukommelsen kan blive påvirket. For de fleste vender det tilbage inden for nogle få uger. Men for de uheldige betyder det et varigt tab af minder fra deres liv.

47-årige Martin Sørensen har fået elektrochok over 80 gange, indtil han selv sagde stop.

Han bor uden for Hobro med sin kæreste og deres tre børn. Derudover har han to voksne børn fra tidligere forhold.

Han frygter, at de mange behandlinger med elektrochok er skyld i, at han i dag ikke kan huske mange ting fra sit liv.

- Det er frustrerende, og det kan også gøre mig trist.

- Jeg kan ikke huske mine børns fødselsdage. Min store drengs konfirmation. En ferie i udlandet. Altså, jeg kan få vist billeder fra det, og jeg kan ikke fremkalde noget som helst i hovedet. Det er bare væk, siger Martin Sørensen.

Hullerne i hukommelsen kan dog også skyldes den langvarige depression, som han har lidt af. Det kan nemlig også medføre hukommelsestab, og det er derfor umuligt at sige, hvad der ligger til grund.

Martin Sørensen har fået afslag på erstatning fra Patienterstatningen af samme grund.

Martin Sørensen har også klaget over, at lægerne ikke tidligere fandt frem til, at han lider af Parkinsons sygdom. Det er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, som blandt andet kan vise sig ved langsomme bevægelser, rysten i arme eller ben, samt depression.

Martins rysten i benene blev der gennem årene ikke lagt vægt på, viser de hundredvis af sider med journalnotater, som Avisen Danmark har gennemgået.

Efter at være kommet i behandling for parkinson, fortæller Martin Sørensen, at han har fået det meget bedre.

- Min parkinson viser sig mest ved mine underben. Min balance. Jeg er faldet tre gange den seneste tid, fortæller han.

- Men jeg tror, det er parkinson-medicinen, der har gjort forskellen. Jeg har ikke haft et dyk (en svær depression, red.), siden jeg begyndte på medicinen.

Det var i december 2018, at Martin Sørensen første gang fik tilbudt elektrochok. Han var indlagt på psykiatrisk afdeling for anden gang i sit liv.

Martin Sørensen led af en svær depression, der var kommet og gået gennem de seneste fire år. Forskellige slags antidepressiv medicin havde som regel en god effekt i starten, men så forsvandt virkningen hurtigt igen.

Muligheden for et quick fix gav ham håb. Måske var elektrochok lige præcis den redningskrans, som han havde ønsket sig så længe.

- Jeg blev meget glad, da de foreslog det.

- Jeg troede, at det var kuren. Det, der kunne redde det hele.

Hjemme sad hans tre børn og hans kone, og den dårlige samvittighed overfor dem åd ham op indvendigt.

Martin Sørensen havde siden 2014 haft svært ved at holde på et arbejde og svært ved at være en god far.

- Jeg var helt nede i kulkælderen. Jeg var træt af det hele. Træt af at leve. Jeg følte ikke, at jeg var til gavn for nogen. Jeg var bare en belastning. Det, der virkelig trykkede, var den der tanke: Ingen grund til at leve. Og så en kolossal skyldfølelse overfor ens børn og familie, fortæller Martin Sørensen.

- Når man er nede i så sort et hul, så er den nemmeste udvej tit at sige: Jeg kan ikke mere.

- Elektrochok var som et lys for enden af tunnelen. Nu bliver jeg rask. Alle de fire år forinden, hvor jeg har fået forskellig slags medicin, der ikke har virket, og så endelig tilbyder de mig noget nyt. Det var jo en åbenbaring af de helt store, siger Martin Sørensen.

Han var ikke bange for at få strøm til hjernen, fortæller han.

- Det eneste, jeg kan huske, er følelsen af håb.

Nu fulgte to år med elektrochok. Men effekten - hvis der var nogen - var som oftest kort.

Martin Sørensen fik i første omgang 15 behandlinger og blev udskrevet fra psykiatrisk den 11. februar 2019.

Fire dage senere sad han til samtale med en sygeplejerske. I journalen skrev hun blandt andet om Martin Sørensen:

- Rummer fortsat håbløshedsfølelse for fremtiden og bekymrer sig for, om han nogensinde bliver rask. Bliver grådlabil. Kan ikke huske, hvornår han sidst var rigtig glad.

- Der observeres lidt fysisk uro i benene, men patient siger, at dette ikke er noget nyt.

Ti dage senere sad Martin Sørensen overfor en overlæge.

- Martin virker forpint, noterede overlægen og tilføjede:

- Klar tiltagende forværring i den depressive tilstand, sandsynligvis i takt med, at effekten af ECT (elektrochokbehandling, red.) er aftaget.

Martin Sørensen blev indlagt på psykiatrisk i to uger, et skift i den antidepressive medicin hjalp ham hurtigt på fode igen.

Han var dog plaget af uro og spjæt i benene, som gjorde, at han ikke kunne sove. Det tog ham 1-2 timer at falde i søvn.

Sygeplejersken noterede, at uroen ikke påtænktes at være bivirkninger fra medicinen:

- Han er anbefalet at købe magnesia og B6-vitamin, som måske vil kunne afhjælpe uroen, skrev hun i journalen.

Fem måneder senere, i september 2019, blev Martin Sørensen indlagt på psykiatrisk igen. Virkningen af den nye antidepressive medicin var aftaget, ligesom det var sket så mange gange før.

Lægerne valgte at tilbyde ham elektrochokbehandling igen.

Martin Sørensen fik 16 behandlinger og overgik ved udskrivelse til "vedligeholdelsesbehandling". Det betød, at han fast skulle til Aalborg en gang om ugen for at få elektrochok.

- De sælger det godt derinde til mig. At ECT kunne forbinde mine hjerneceller igen eller sådan noget. Og det var en stor psykiaterlæge, der sagde det. Det må jo... Det må jo passe, siger Martin Sørensen.

I foråret 2020 ramte coronavirussen Danmark, og skolerne blev lukket ned. Hos familien Sørensen blev familielivet mere belastet. Børnene skulle undervises hjemmefra. Det var svært at få ro. Martin Sørensen blev nu trappet op til at få elektrochok to gange om ugen.

Fra april 2020 gik han ned til én gang om ugen, efterfølgende til hver anden uge.

Alt imens Martin Sørensen regelmæssigt kørte til Aalborg for at få sat strøm til hjernen, fik hans kone en nagende tanke. Gad vide, om Martin led af Parkinsons sygdom?

Hun tog det op med sin praktiserende læge, og Martin Sørensen fik en henvisning til en neurolog. Det viste sig, at mistanken var rigtig.

Parkinson er en kronisk neurologisk sygdom, som rammer bestemte hjerneceller, der bliver beskadiget i stigende grad. Det er især de hjerneceller, der indeholder signalstoffet dopamin.

Når hjernen mangler dopamin, går det ud over bevægelserne, som bliver langsomme, og der kan forekomme rysten i hænder, arme eller ben. Det kan også nedsætte humøret og medføre angst og depression.

Medicin med ekstra dopamin kan lindre symptomerne. Men før Martin Sørensen nåede at starte på sin nye parkinson-medicin, gik det galt igen.

Klokken halv to om natten den 23. november 2020 blev Martin Sørensen indlagt på psykiatrisk skadestue efter et opkald til telefonrådgivningen på grund af "presserende suicidaltanker".

Dagen før havde han siddet med en pakke sovepiller i hånden, men han havde lagt dem fra sig igen. Tanken om sine børn afholdt ham fra at skade sig selv, fremgår det af journalen.

Under indlæggelsen sagde han nej til at få flere elektrochokbehandlinger.

- Så havde de en hjelm med noget elektromagnetisk, man får på hovedet. Men jeg tror heller ikke, at den var skyld i, at jeg fik det bedre, fortæller Martin Sørensen.

Under indlæggelsen blev han nemlig opstartet på parkinson-medicinen, der øger dopaminen i hjernen.

Men tror du ikke, at psykiaterne har tilbudt elektrochok alle de gange i en god mening og ud fra deres bedste vurdering af, hvad der kunne hjælpe dig?

- Jo, det har de jo nok. Og det er jo også det, de skriver i journalerne. Men hvorfor har man ikke set bredere? Altså, hvorfor skal jeg have så meget forskelligt medicin, når der er ikke noget, der virker? Hvorfor skal jeg have over 80 elektrochokbehandlinger, uden at det rigtig virker? Jeg gad godt, at de havde spurgt sig selv: Er der et eller andet, vi har overset?

Siden indlæggelsen i 2020, hvor Martin Sørensen sagde nej til mere elektrochok, har han ikke haft flere episoder med svær depression.

Han tilskriver sin bedring det faktum, at han nu er i medicinsk behandling for parkinson.

Han tager dog fortsat også antidepressiv medicin, for han tør ikke lade være, fortæller han.

- Men jeg tror, det var behandlingen af parkinson, der gjorde, at depressionen lige så stille og roligt fladede ud. Jeg har ikke haft det så godt, som jeg har det nu, i rigtig mange år.

Martin Sørensen valgte sidste år at klage til Patienterstatningen over den forsinkede diagnosticering af Parkinsons sygdom samt hukommelsestabet, som han kobler sammen med de mange elektrochokbehandlinger.

Den 26. april 2022 fik Martin Sørensen svaret: Du kan ikke få erstatning.

I afgørelsen lagde nævnet vægt på, at psykiaterne behandlede ham ud fra den viden, de havde på det givne tidspunkt.

Han udviste ifølge afgørelsen ikke tydelige symptomer på Parkinsons sygdom. Til gengæld var der alle tegn på en svær depression, og han blev behandlet efter den standard, som man måtte forvente af en erfaren specialist.

- Hvis vi også lagde de efterfølgende oplysninger til grund for vurderingen, ville der være tale om en såkaldt bakspejlsbetragtning, skrev nævnet i afgørelsen.

Samtidig påpegede Patienterstatningen, at det kan være "yderst svært" at skelne mellem, om hukommelsestabet skyldes elektrochokbehandlingen eller depressionen.

Patientklagenævnet har siden stadfæstet afgørelsen.

Avisen Danmark har også forelagt kritikken for Region Nordjyllands Psykiatri.

I et skriftligt svar udtaler lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram Larsen, at hun gerne vil lytte.

- Vi kan ikke kommentere på enkelte patientforløb på grund af vores tavshedspligt. Generelt kan vi sige, at vi altid gerne vil lytte til patienternes oplevelser og drage eventuel læring ud af det, så vi sikrer de bedst mulige patientforløb.

- Så selvom vi ikke må diskutere patientens forløb offentligt, så er patienten også velkommen til at tage kontakt til os, hvis han har behov for yderligere dialog med os om hans sag. Derudover henvises til regionens udtalelse og afgørelsen hos Styrelsen for Patientklager.

Tilbage i Hobro sidder Martin Sørensen med en fortrydelse over at have sagt ja til de mange elektrochokbehandlinger.

Han ærgrer sig over det varige hukommelsestab, ligesom han også døjer med vanskeligheder ved at koncentrere sig.

- Jeg kan jo ikke huske så meget af det, jeg har oplevet. Det er pisse frustrerende, og det kan også gøre mig trist.

- Det, man gerne vil huske, som man har glemt, det hænger man lidt fast i. Fordi når man ser på et billede, eller de andre snakker om det, der er sket, så er det jo en rar ting at kunne fremkalde den der glædesfølelse ved det minde. Men jeg kan ikke huske det.

Hvordan lyder en tidlig pension for dig?

Ikke bare tre år tidligere, men måske 10 eller 20 år før den gennemsnitlige pensionsalder. Det kan også være, du bare vil have muligheden for at gøre med din tid som du vil, når du bliver 50, og kun gå på arbejde i det antal timer, som du har lyst til.

De her overvejelser ramte den dengang 27-årige Lise Viberg Sønderbæk, da hun i begyndelsen af corona-nedlukningen blev hjemsendt fra sit arbejde, men med lønkompensation. Pludselig så hun ind en lang periode, hvor hun ikke var herre over sit eget job og sin egen løn, og her gik det op for hende, hvor skrøbelig en position hun sad i.

- Jeg blev ramt af en voldsom usikkerhed, som jeg ikke brød mig om. Så der besluttede jeg mig for, at den usikkerhed vil jeg ikke rammes af igen, fortæller Lise Viberg Sønderbæk.

Lise var heldig at blive hjemsendt med lønkompensation, der dækkede en del af sin faste indtægt. Så heldige var mange af hendes venner og veninder ikke, og deres bekymringer og økonomiske vanskeligheder smittede derfor også af på Lise.

- Jeg var på den måde langt bedre stillet end dem. For som tiden gik, fik jeg flere og flere penge mellem hænderne, men der var ikke rigtig noget, jeg kunne bruge mine penge på, forklarer hun.

Her fik Lise Viberg Sønderbæk den idé, som endte med at ændre hele hendes økonomiske fremtid. Hun ville fremtidssikre sig selv og sin økonomi, så hverken epidemier eller fyringer skulle få lov til at trække tæppet væk under hende igen.

At investere i aktier virkede hurtigt som det oplagte valg. Allerede som ung fik hun aktier i konfirmationsgave af sine forældre. Dengang var det dog ikke noget, hun tænkte meget over, udover at hendes forældre sagde, at de ville blive mange penge værd en dag.

- Jeg gik ret hurtig i gang med at læse op på alt, hvad jeg kunne finde om aktiemarkedet. Jeg kom også til at læse om alle de faldgruber, der er i den forbindelse, og hvor dyrt det kan være i skjulte omkostninger og gebyrer.

Lise Viberg Sønderbæk var dengang ikke i tvivl om, at investeringer var vejen frem for hende. Men at stå for hele den del alene, turde hun alligevel ikke.

- Jeg tænkte heldigvis, at jeg nok var nødt til at finde nogle andre, der kunne gøre det for mig. Og det skulle ikke være min bank eller mit pensionsselskab, for jo mere jeg læste om, hvad de tog for deres ydelser, jo mere gik det op for mig, hvor dyrt det ville blive for mig.

Lise skriver sig på dette tidspunkt ind i historien som en af de mange unge, der under corona valgte at investere i aktier. I hendes tilfælde faldt valget på den digitale investeringsplatform Nord Investments, hvor hun fik hjælp til at få afklaret sin risikoprofil, og så blev hende portefølje sammensat derefter.

- Det var rigtig svært i starten, for jeg var faktisk lidt nervøs. Jeg startede derfor også lidt i det små med mindre beløb. Men så gik det ret godt, og så fik jeg mere blod på tanden, fortæller Lise Viberg Sønderbæk, der i dag har valgt at samle alle sine pensionsopsparinger hos Nord Investments, samtidigt med at hun overfører et fast beløb hver måned, som så bliver investeret.

- Jeg investerer kun langsigtet, og min risikoprofil er gradvist blevet højere og højere. Til gengæld har jeg kun få enkeltaktier, og resten er investeret i ETF'er og fonde, hvor spredningen af min risiko er markant større, fortæller hun.

Lise Viberg Sønderbæk har ikke fortrudt sine investeringer. For hvis alt går efter planen, så kan hun i en alder af 60 år trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af sine investeringer.

- Det er ikke fordi, jeg ikke vil arbejde. Men jeg vil have muligheden for at kunne vælge et arbejde til og fra, siger hun og uddyber:

- På den lange bane er det mit mål at få en økonomisk frihed sent i livet, samtidigt med at jeg kan fastholde min livsstil og levestandard. Også når jeg går på pension. Vi bliver jo ældre og ældre, så pengene skal også række længere, forklarer hun.

Derudover betyder det noget for Lise at kunne handle hurtigt og sadle om, hvis muligheden for et nyt og spændende eventyr pludselig melder sig.

- Jeg har altid haft mange gode ideer, så hvis jeg en dag vil starte op som selvstændig eller rejse til udlandet i en længere periode, så vil jeg gerne have friheden til at kunne gøre det. Det der betyder noget er, om det jeg laver, er meningsfyldt. Så længe mit arbejde er meningsfyldt, så kan det også være, at jeg fortsætter med at arbejde helt frem til, at jeg skal være pensionist, siger hun.

Hos investeringsplatformen Nord Investments er Lise Viberg Sønderbæk en af mange nye og unge aktieinvestorer. Her oplevede de nemlig også et stort boom i antallet af unge investorer, der under corona gerne ville have hjælp til at begynde at investere. Ifølge Sune Bjørn Andersen, der investeringsøkonom i Nord Investments og finansiel influencer, så havde mange af de unge, ligesom Lise Viberg Sønderbæk, brug for at genvinde noget af den kontrol, de mistede i forbindelse med corona.

- Det er min fornemmelse, at de unge følte sig meget sårbare under corona. Hvis du var ansat som tjener, så forsvandt muligheden for at få en indtægt. Og det ville også være mærkeligt, hvis ikke det har haft en effekt på de unge, fortæller han.

Ifølge ham har det voksende antal af nye unge investorer en særlig profil. Fælles for dem er nemlig, at de har sat sig grundigt ind i, hvad det vil sige at investere, og de er alle meget bevidste om at holde deres omkostninger nede.

- De landede i markedet, da det hele gik amok, og hvor de samtidigt stod med ekstraordinært mange penge mellem hænderne. Her valgte en del af dem at gøre det modsatte af deres forældre og ikke gå i banken for at få dem til at investere deres penge, siger Sune Bjørn Andersen og fortsætter:

- I stedet gik de på sociale medier. Her fandt de ud af, hvad andre unge som dem selv havde gjort og haft succes med, og så kopierede de deres strategi, fortæller han og påpeger, at hos Nord Investments er det især deres investeringsrobot, der udregner din risikoprofil og tilrettelægger en portefølje for dig, som har tiltrukket de unge.

- En relativ stor del af de unge er meget dynamiske i deres investeringer, og så har de forstået, hvor vigtigt det er at sprede sine investeringer og dermed sprede sin risiko.

Ifølge Sune Bjørn Andersen, så er mange af de unges mål at blive økonomisk uafhængig i en ung alder. Men for at det skal lykkes, så kræver det, at de fastholder deres strategi, og bliver ved med at sætte et solidt beløb af hver måned, så de øger deres aktieopsparing. Derudover er det en god ide at begrænse sine udgifter, så der er råd til at sætte så meget som muligt til side til aktieopsparingen.

- Jeg kan godt forestille mig, at en del af de her unge mennesker vil begynde at ændre deres strategi, når de rammer den alder, hvor de skal have familie og børn og får brug for penge til at etablere sig. Om ikke andet så får de her unge en gennemsnitlig nemmere adgang til boligmarkedet på baggrund af deres tidlige investeringer, siger han.

På trods af krig, energikrise og inflation er tusindvis strømmet ud på det danske arbejdsmarked det seneste år.

Og en ganske stor del af fremgangen er båret af ikke-vestlige indvandrere, der historisk set har haft svært ved at finde beskæftigelse.

Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.

Fra den første fjerdedel af 2022 til 2023 voksede antallet af lønmodtagere med næsten 53.000 personer.

18.650 af dem - svarende til mere end en tredjedel - var ikke-vestlige indvandrere. Det er et betydeligt spring fra det foregående år, hvor gruppen bidrog til 13,5 procent af jobfremgangen.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, er udviklingen bredt fordelt over både mænd, kvinder og forskellige aldersgrupper.

- Her efter pandemien kan vi se, at ikke-vestlige indvandrere har fået en meget tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end tidligere, og det er jo enormt positivt. Det er noget, vi har sukket efter i mange år. Der er virkeligt sket et gennembrud, siger han.

Gennembruddet skyldes især, at arbejdsgiverne har travlt, forklarer cheføkonomen.

- Virksomhederne har jo hungret efter arbejdskraft. Vi hører dagligt historier om virksomhedsejere, der mangler hænder. Samtidig står vi i en demografisk modvind, hvor der bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder.

- Så arbejdsgiverne har været nødt til at kigge i alle hjørner for at finde arbejdskraft. Det giver ikke-vestlige indvandrere bedre muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted.

I nogle regioner - det gælder Vestjylland og Fyn - har ikke-vestlige indvandrere trukket en meget, meget stor del af jobfremgangen.

Netop i det vestjyske er antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er kommet i arbejde, faktisk større end beskæftigelsesfremgangen i hele området.

- Det er simpelthen fordi, der i Vestjylland bliver færre og færre danskere i den arbejdsdygtige alder. Dér kan du se et fald i beskæftigelsen blandt danskere, siger Erik Bjørsted.

Spørgsmålet er nu, hvordan man sikrer, at den gode udvikling ikke tabes på gulvet igen, hvis Danmark rammer en økonomisk krise mere - og ledigheden stiger?

- Op til 2008 så vi også en forbedring i indvandreres beskæftigelsesgrad, men så blev vi bombet tilbage af finanskrisen. Den her gruppe er meget sårbar, hvis vi bliver ramt af en lavkonjunktur.

- Det, vi kan gøre, er at bygge ovenpå, så snart de har fået foden inden for døren. Vi skal sørge for, at de bliver opkvalificerede og får noget efteruddannelse. Så er der flere jobmuligheder for dem, hvis det hele ramler, og de skulle blive ledige i en ny krise, siger Erik Bjørsted.

I gruppen af ikke-vestlige indvandrere tæller også ukrainere, der er på flugt fra hjemlandet på grund af Ruslands invasion.

I juni viste en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at omkring 8.900 ukrainske flygtninge havde fået arbejde i Danmark.

I efteråret 2022 viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog, at selv hvis man udelader de nyankomne flygtninge fra krigen i øst fra beskæftigelsesstatistikken, er de ikke-vestlige indvandreres fremgang på arbejdsmarkedet markant.

Selv om prisen på en ramme øl er en del lavere i Tyskland end herhjemme, så kan det ikke altid betale sig at suse over grænsen for at fylde friske forsyninger i bagagerummet.

Ifølge beregninger, som Spar Nord og Bilbasen har lavet, skal du for eksempel spare mere end 2700 kroner, for at en tur fra Skagen kan betale sig. Og bor du i Odense ligger beløbet på lidt over 1000 kroner.

- De fleste mennesker tager nok ned til grænsen, fordi varerne er billigere end herhjemme. Det er de uden tvivl også, men det er ikke den sande pris, siger Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord.

For at få en mere retvisende pris skal du have transportomkostninger som brændstof og slitage med i regnestykket, understreger han.

- Jeg bor selv i Aalborg, og det betyder, at jeg skal spare 2000 kroner, for at turen er tjent hjem. Bare benzinen i sig selv løber op i 4-500 hundrede kroner hver vej. Det er værd at tage med, siger Jens Nyholm.

Ud over at have udgifterne til transporten for øje skal du også have blik for, hvilke varer det giver mening at fylde i indkøbsvognen. Det siger Jacob Ruben Hansen, der er økonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Der er ikke de store kroner at tjene på en ekstra agurk eller på æbler, for de produkter bliver hurtigt dårlige. I stedet bør du gå efter langtidsholdbare ting som vaskepulver, sodavand, øl og vin.

Samtidig gavner det din pengepung mest, hvis du holder dig til indkøbslisten.

- Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge dine penge. Men det er godt at overveje, om du nu køber tingene, fordi du har brug for dem, eller om du bare er i gang med at skabe et merforbrug, siger Jacob Ruben Hansen.

Lige nu snævrer prisforskellen på varer i Danmark og Tyskland sig i øvrigt ind, da priserne stiger mindre herhjemme, end de gør i det tyske.

Mens de i det tyske ligger 6,4 procent højere nu, end de gjorde på samme tidspunkt sidste år, er de danske priser kun vokset med 2,9 procent.

Økonomien bør i det hele taget ikke være den eneste grund til, at du drager mod nabolandet, mener Jens Nyholm.

- Man kan sige: "Nu tager konen og jeg eller min ven og jeg en tur til Flensborg på en lille miniferie, og på vej hjem foretager vi nogle indkøb". På den måde får man noget mere ud af det, lyder det fra økonomen.

Grænsehandel behøver heller ikke være lig med Tyskland, påpeger Jacob Ruben Hansen.

- Den svenske krone ligger lavt for tiden. Så der er virkelig noget at hente, hvis man alligevel skal til Sverige på sommerferie. Den norske krone er også relativt svag, siger han og fortsætter:

- Varer som slik og nødder er for eksempel billigere i Sverige. Med Norge skal man dog lige huske på, at det ikke er et EU-land, så der skal man være ekstra opmærksom på toldreglerne.

/ritzau fokus/

Mens vejret er ustadigt herhjemme, så er en varm dyne på vej til at lægge sig tungt over Syd- og Østeuropa.

I flere lande kravler temperaturerne dag for dag opad med risiko for nye varmerekorder.

Især Italien er hårdt ramt, hvilket skyldes et højtryk ved navn Kerberos - opkaldt efter den trehovede hund, der i græsk mytologi vogter indgangen til dødsriget Hades.

Højtrykket kan flere steder udløse temperaturer over 40 grader, på Sicilien og Sardinien helt op til 47-48 grader, skriver den britiske avis The Independent onsdag.

Også Frankrig, Spanien, Tyskland og Polen har udsigt til varme. I nogle dele af Spanien vil termometrene hen mod weekenden kravle op på 44 grader.

Den nye hedebølge følger andre, eksempelvis er det Spaniens anden denne sommer.

Det har udløst en voldsom tørke, som i en række områder, blandt andet ved Costa del Sol, betyder, at der er lukket for vandet om natten, ligesom der nogle steder er udstedt forbud mod at genopfylde swimmingpools.

Landene omkring Middelhavet er for mange danskere populære rejsemål i sommerferien.

Og det vil de fortsat være, siger Carina Ren, der er lektor og turismeforsker på Aalborg Universitet.

Men på grund af klimaet ikke på samme måde som hidtil.

- De klassiske rejsemål, som vi kender helt tilbage fra 1960'erne, bliver mindre attraktive. I stedet vil flere orientere sig mod lande længere mod nord.

- Mange vil gerne være aktive i sommerferien eller ud i naturen, og det er svært, hvis det er meget varmt, siger Carina Ren.

Hun henviser til undersøgelser, der viser, at rejsemønstrene er under forandring. Ikke bare blandt skandinaver, men også sydeuropæere begynder at se sig om efter alternativer til hjemlandet.

- Tidligere var det generelt sådan, at nordeuropæerne rejste sydpå, mens sydeuropæerne blev i deres egen region. Nu er der en tendens til, at dem fra nord bliver hjemme, og dem fra syd rejser mod nord.

Populære destinationer som Spanien og Italien behøver dog ikke frygte, at strømmen af turister fra Danmark falder, mener Matias Thuen Jørgensen, der er leder af turismeforskning på Roskilde Universitet.

Danskerne vil fortsat rejse dertil. Men især ældre og børnefamilierne vil måske i højere grad foretrække foråret og efteråret for at slippe for varmen i højsommeren.

- Vi vil stadig gerne væk hjemmefra for at få en pause fra det velkendte. Historiske attraktioner trækker i os, ligesom mødet med andre kulturer gør. Det kan du ikke på samme måde få med en ferie herhjemme.

- Og så tiltaler det også, at man kan få mere for sine penge sydpå, siger Matias Thuen Jørgensen.

Ud over at det kan være fysisk ubehageligt at holde ferie under en hedebølge, så kan fravalg af et ferieland også bunde i mere etiske overvejelser, mener Carina Ren.

Og her taler skovbrande og overfyldte migrantbåde ikke til de sydeuropæiske landes fordel. Det gør aircondition på værelset og kunstvandede græsplæner heller ikke i en tid med øget klimabevidsthed.

- En ferie skal helst være en bekymringsfri boble. Den boble kan man opleve er brast på flere måde i landene omkring Middelhavet.

/ritzau/