Rettelse 27. juli kl. 17:40: SOS International oplyste i første omgang, at der var tale om mellem 400 og 500 strandede biler. Det er efterfølgende justeret til at dreje sig om 800 sager.

Du bør væbne dig med tålmodighed, hvis du har en totalskadet bil stående i Italien.

Sådan lyder det fra assistanceselskabet SOS International, der ejes af 11 nordiske forsikringsselskaber og tilbyder læge- og rejseassistance oven på det voldsomme uvejr og de enorme hagl, der ramte Norditalien natten til tirsdag.

Selskabet har de seneste dage fokuseret på at fragte danskere med totalskadede biler til Danmark. Nu er turen kommet til at finde ud af, hvad der skal ske med de strandede biler.

Ifølge pressekoordinator ved SOS International Rune Andresen kan man ikke bekræfte, hvor mange biler, der er tale om, men antallet af sager som følge af uvejret lyder i øjeblikket på 800.

De berørte personer er i første omgang blevet bedt om at lægge bilnøglerne i receptionen, hvor de holder parkeret.

- Vi koordinerer med vores lokale partnere og får bilerne bragt et sted hen. Så skal vi finde ud af, hvad der skal ske med bilerne. Det kan vi ikke sige noget endeligt om på nuværende tidspunkt, siger han og tilføjer:

- Onsdag aften har vi tilbudt vores italienske assistancepartner hjælp. Mange af assistancekøretøjerne er gået i stykker, fordi de også er blevet ramt af hagl.

SOS International har sendt en langtransporter afsted mod Italien, som kan fragte mange biler tilbage til Danmark på én gang.

Rune Andresen oplyser, at selskabet ikke på nuværende tidspunkt kan sige, hvornår man kan forvente, at bilen er hjemme igen.

Det er også en mulighed, at bilen bliver repareret i Italien. Den enkelte sag for danske turister i Italien vil dog blive håndteret via vagtcentralen.

- Er det en forrude, der er røget - og kan man få den repareret dernede - vil man selvfølgelig gøre det, siger Rune Andresen.

- Men ud fra kundernes beretninger kan vi høre, at der er tale om totalskadede køretøjer. Vi har set billeder af Tesla'er med glastag - de kan ikke køre længere, lad mig sige det på dén måde.

SOS International har tidligere oplyst, at man henter op til 1800 danskere hjem fra Italien. Den første bus med gæster er vendt tilbage torsdag morgen.

De kæmpestore hagl har skabt travlhed hos landets forsikringsselskaber, der melder om flere opkald fra kunder end normalt.

- Vi har oplevet ekstraordinært mange kunder, som har kontaktet os med skader på deres biler og campingvogne på grund af uvejret i Italien, fortæller koncerndirektør i Topdanmark Rasmus Ruby-Johansen til Ritzau.

Skaderne tæller alt fra ødelagte ruder, tage og kølerhjelme, imens andre er sluppet med en revne i ruden.

Telefonlinjerne er også glødende hos Danmarks næststørste forsikringskoncern, Alm. Brand Group.

- Vi har modtaget omkring 200 anmeldelser om skader fra kunder i Alm. Brand og Codan. Vi forventer, at det vil stige lidt mere, efterhånden som folk kommer hjem og får anmeldt skaderne efter haglene, siger direktør i Skadesservice i Alm. Brand Group Jan Graversgaard.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad kunderne kan forvente rent økonomisk.

Tvis/Nürnberg: Ligesom så mange andre danskere har Jannie Sønderby fra Tvis været på ferie med sin familie ved Gardasøen i Italien.

Og ligesom så mange andre danskere blev ferien omkring Gardasøen spoleret af det meget spektakulære uvejr.

- Min mand og jeg stod og nød udsigten, da uvejret kom. Vi stormede så ind til vores to sovende børn, som græd og skreg. Vi sad og trøstede hvert vores barn, og var egentlig klar til, at haglene på størrelse med golf- og tennisbolde brød igennem taget, skriver Jannie Sønderby i en sms.

Haglene røg heldigvis ikke igennem taget i deres lejede mobilehome. Helt så heldig var deres nyere bil dog ikke.

- “Fuck, den er fuldstændig smadret”, sagde min mand til mig, da han tjekkede bilen, efter vejret var stilnet af, skriver Jannie Sønderby.

Dermed røg deres eneste mulighed for at komme hjem også. Og dermed startede forsikringskaosset også.

Jannie Sønderby er som sagt ikke den eneste, der har fået smadret sin bil.

Mellem 1.500 og 1.800 danskere skal hjælpes hjem fra Norditalien på grund af uvejret, fordi de også har fået ødelagt deres biler.

- Tirsdag morgen gik for mit vedkommende med at ringe til dem, der skulle ringes til. Jeg tror ikke, jeg lyver, hvis jeg siger, jeg har talt i telefon/ventet i kø med dem (SOS Vejhjælp, Vestjylland forsikring og SOS international, red.) i over ti timer, skriver Jannie Sønderby.

Jannie Sønderby kom dog endelig igennem, og SOS international sørgede for, at der ville komme en bus efter dem og de andre rejsende.

Det viste sig dog, at den først ankom onsdag den 26. juli omkring midnat.

Næsten to dage efter ferien i deres mobilehome ophørte.

- Vi har ventet længe. Også længere end hvad godt er. Jeg synes, det er stressende at leve i en kuffert i halvandet døgn. Især fordi vi virkelig var detaljerede omkring vores problemer - vi vidste jo ikke, om der kom nogen og skulle overtage vores mobilehome tirsdag den 25., skriver hun.

- Det er sindssygt hårdt at stå og holde to børn under 3,5 år kørende til midnat, hvor bussen kom. Bussen er heldigvis fyldt op med danskere, og det er vildt rart at høre deres oplevelser og erfaringer.

Jannie Sønderby og familien er dog i skrivende stund på vej hjem fra ferien i en bus nu, som rejseforsikringen har sørget for.

Lige nu befinder de sig tæt på Würzburg i Tyskland og har omkring 850 kilometer til Aarhus.

- Vestjyllands Forsikring henviser os til SOS, som jo har sindssygt travlt. Jeg synes faktisk, det er under al kritik, at de (Vestjylland Forsikring, red.) sender os videre til et allerede presset selskab. Det eneste, vi ved, er, at vi bliver smidt af i Aarhus, og så skal vi så selv sørge for at komme til Tvis. Vi ved ikke noget om nogen lånebil, fordi vi ikke har hørt fra SOS siden klokken 14 i går (onsdag, red.), fortæller Jannie Sønderby i en sms.

Hvad værre er, at det aldrig var meningen, at ferien skulle slutte tirsdag. Planen var, at familien skulle køre i deres nyere bil til Østrig, hvor Jannie Sønderby kunne fejre sin 30-års fødselsdag.

- Det er superfrustrerende. De sidste dage af vores ferie er 100 procent blevet ødelagt. Vi havde planlagt den fedeste dag i Østrig. Jeg har været så frustreret. Og det er en svær situation, for man skal samtidig også sørge for at være gode forældre, men det er svært, når man ingenting ved eller får at vide, skriver Jannie Sønderby.

Selvom det hverken blev til en lånebil i Italien, så de kunne fortsætte deres ferie, så har de fået lovning på, at når den smadrede bil kommer til Danmark, så får de også mere at vide.

- Vi har fået over 7000 opkald og har haft meget, meget travlt de seneste par dage. Det er dog en ekstraordinær hændelse, men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at de rejsende skal vente i telefonen så længe, uanset hvor slemt, det er, fortæller Rune Andresen, der er pressekoordinator for SOS International.

Han råder desuden de rejsende om at prøve at ringe igen, fordi ventetiderne er markant lavere nu end tidligere.

- For de nødstedte danskere tilbyder vi, at de kan blive fragtet med bus til en række danske byer. Rimelige udgifter til videre­transport til bopælen dækkes af forsikringen og skal i udgangspunktet arrangeres af den enkelte.

- Vi har samtidig over dagene indkaldt alt disponibelt mandskab til at håndtere de mange ekstra opkald fra nødstedte danskere. Således er vores bemanding på vores telefoner nu styrket markant. Det kan godt være kompliceret og tage noget tid, og vi håber på forståelse for dette, slutter Rune Andresen.

RETTET 27/7-2023 KL. 12.51. Artiklen er opdateret med svar fra SOS International på ovenstående kritik.

20-årige Roman opdagede slet ikke den russiske drone, der svævede over hoveder på ham og kammeraterne ved fronten, før det var for sent. Det var først, da den slap en granat, der dalede ned i hovedet på dem, at han vidste, at det var galt. Kort efter kom braget, der gjorde alt mørkt. Tre blev såret, da granaten eksploderede ved deres fødder. En af Romans kammerater stod tættere på og tog de fleste fragmenter. Det skånede Roman.

- Man kan sige, at jeg var heldig. Nu ligger jeg så her og venter på, at de tager fragmenterne ud. Og jeg ved endnu ikke, om benet er brækket. Jeg skal snart scannes, forklarer Roman til Avisen Danmark, der møder ham på et af de større hospitaler i Ukraine i byen Poltava.

Roman ligger på hospitalssengen med bandager om venstre ben og en rift over venstre øje. Roman meldte sig frivilligt til hæren og har taget del i den ukrainske modoffensiv, som forsøger at presse russerne ud af Ukraine. Det har resulteret i mange sårede, da russerne har gravet sig godt ned i deres skyttegrave omgivet af minefelter.

Roman blev angrebet, da han bevægede sig frem mod fronten. De var blevet spottet af russerne, der angreb med mortergranater og tvang dem til at søge dækning i et vandrør. Da bombardementet holdt op, gjorde de klar til at fortsætte, da dronen kastede sin dødelige last.

- Den sprang lige ved udgangen, da vi var ude, siger Roman, der meldte sig til hæren med en kammerat. I første omgang blev de afvist, men de pressede på og fik lov.

- For mig er det ret simpelt. Russerne kom her for at tage vores huse, dræbe vores folk. Prøv at forestille dig det. Det er en stille morgen, du har måske en datter, en hustru eller bare en ejendom. Og så kommer der en med et maskingevær og skyder, siger Roman.

Han fortæller om hårde kampe ved fronten lige nu på grund af den ukrainske mod-offensiv, som oftest mødes af russiske artilleribombardementer, der stopper fremmarchen.

- Men vi kæmper videre. Det er vi nødt til, siger Roman, der ikke må opgive sit efternavn og navnet på sin brigade. Han må heller ikke oplyse, hvor præcist han blev såret ved fronten.

Den ukrainske modoffensiv startede ifølge den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij i juni. Ukrainerne har siden befriet en række landsbyer nær fronten, blandt andet syd for byen Velyka Novosilke i Sydukraine. Landsbyerne ligger dog nær fronten, og det er ikke lykkedes ukrainerne at bryde igennem de dybe russiske forsvarsværker fyldt med minefelter.

Det har fået en række vestlige eksperter til at spekulere i, om den ukrainske modoffensiv kan kaldes en fiasko, eller om forventningerne blot har været for høje. Sidste år lykkedes det Ukraine at generobre store landområder omkring Kharkiv på få uger. Nu er det anderledes.

Overskrifterne fik Valery Zaluzhny, der er øverstkommanderende for Ukraines væbnede styrker, til at give et sjældent interview til Washington Post. Han sagde, at nyhederne om den langsomme modoffensiv “pisser ham af”. Valery Zaluzhny forklarede, at forventningerne i Vesten nok havde været for store, og at Ukraine har brug for mere støtte og tålmodighed.

- Dette er ikke et show. Det er ikke et show, hele verden ser og vædder om. Hver dag betales hver meter med blod. Uden at være fuldt ud forsynet er disse planer slet ikke gennemførlige, sagde Valery Zaluzhny, der slog fast, at gennembruddet kommer.

For nylig har USA leveret klyngebomber til Ukraine. De er effektive til at rydde skyttegrave, og det har fået den ukrainske præsident til at være optimistisk.

- Fordi vi startede (modoffensiven, red.) lidt senere ... har det givet Rusland tid til at minere vores landområder og bygge flere forsvarslinjer. Det bremsede vores modoffensiv. Vi ønskede ikke at miste vores køretøjer, og vores soldater ville ikke miste deres udstyr, udtalte Volodimir Zelensky til Aspen Security Forum ifølge præsidentens administration.

- Jeg vil dog sige, at vi nærmer os punktet, hvor vores modoffensiv vil tage fart. Fordi vi er allerede i gang med minerydningen af disse områder, tilføjede præsidenten.

Tilbage på hospitalet i Poltava er Roman også overbevist om, at Ukraine nok skal vinde. Han vil også tilbage til fronten, når fragmenterne er hevet ud og sårene helet. Før krigen arbejdede han som bartender og gik på universitetet i storbyen Dnipro. Han er ikke i tvivl om, at ukrainernes villighed til at ofre sig for deres land ender med at være udslagsgivende.

- Det er ret simpelt. De angreb os, og vi forsvarer os. Verden er modbydelig og ond. Men vi har modet til at kæmpe videre. Russerne har meget artilleri, og det er ikke nemt. Når vi angriber, så vil der helt naturligt være mange sårede og døde, siger Roman.

- Vi mister mange erfarne soldater. De er ikke udødelige, og det gør det svært for os. De russiske kampvogne og artilleri gør det besværligt, for det er vanskeligt at komme fremad under beskydning. Men vi må fremad. Vi har intet andet valg. Fremad. Ellers vil alting være til ingen nytte. Russerne skal stoppes, ellers vil folk være døde uden grund, fastslår han.

Det er uklart, hvor mange ukrainske soldater der er døde og sårede under modoffensiven. Det ukrainske militær opgiver ikke tabstal, men på hospitalet i Poltava har de flere patienter end tidligere, forklarer Oleg Adamovych, der er ortopædisk traumatolog.

Mange vil eller må ikke tale med Avisen Danmark. Stuerne er fyldte.

- Der er rigtig meget arbejde lige nu. Mange sårede soldater kommer fra fronten på grund af modoffensiven. Det er meget værre end for et år siden, siger Oleg Adamovych, der oplyser, at de har omkring 30 procent flere sårede soldater nu end tidligere.

90 procent kommer med skader fra fragmenter, da det primært er en artillerikrig, der udspiller sig ved fronten. 10 procent har skudsår. Nogle kommer med små sår såsom rifter og er hurtigt ude igen, mens andre har mistet arme og ben. Patienterne, der ankommer til hospitalet i Poltava, har alle forinden været stabiliseret på et felthospital ved fronten.

Hospitalet i Poltava er et af de større i Ukraine og står for mange vanskelige operationer.

- Det er hårdt med det store pres her, men hvis vores soldater kan klare at være ude i skyttegravene og kæmpe, så kan vi læger også klare det her, siger Oleg Adamovych, der for sit arbejde har modtaget en hædersmedalje fra den ukrainske præsident.

Den russiske præsident Vladimir Putin har allerede været ude og kalde den ukrainske modoffensiv for en fiasko. Under et møde med Ruslands sikkerhedsråd sagde Vladimir Putin, at det snart må gå op for Vesten, at Ukraine taber krigen.

- Det er i dag klart, at de vestlige støtter af Kyiv-regimet bestemt er skuffede over resultaterne af den modoffensiv, som de nuværende ukrainske myndigheder annoncerede i de foregående måneder. Der er ingen resultater, i hvert fald for nu. De kolossale ressourcer, der blev pumpet ind i Kyiv-regimet ... som blev mest aktivt brugt i forsøg på at bryde igennem fronten af vores hær, hjælper ikke, sagde præsidenten.

USA's forsvarschef General Mark Milley er uenig. Han siger, at modoffensiven blot går langsomt, men at der på trods af vanskeligheder er fremgang flere steder.

- Vi giver dem så meget hjælp som menneskeligt muligt, men i sidste ende angriber ukrainske soldater gennem minefelter og ned i skyttegrave, sagde Mark Milley ifølge CNN tidligere på måneden.

- (Modoffensiven, red.) går støt fremad. (Ukraine, red.) arbejder sig gennem meget vanskelige minefelter. Du ved, 500 meter om dagen, 1000 meter om dagen, 2000 meter om dagen, den slags ting, tilføjede Mark Milley.

Michael Clarke er forsvarsanalytiker og tidligere generaldirektør for tænketanken Royal United Services Institute. Han forklarede tidligere på måneden til amerikanske CNBC, at modoffensiven er løbet ind i problemer. Flere peger på, at det til dels skyldes det regnfulde forår, som gav russerne mulighed for at grave sig dybt ned og etablere flere minefelter.

Flere steder ved fronten i Sydukraine har russerne tre store forsvarslinjer, så de kan rykke sig tilbage, hvis Ukraine skulle bryde igennem. Det er ikke sket endnu.

- Det var altid meningen, at det skulle være en to trins-offensiv, med en slags sonderende første fase for at forsøge at identificere svagheder i den russiske frontlinje, efterfulgt af en anden fase, hvor de satte deres store styrker ind i det. Og vi er stadig på den første etape, som har varet længere, end de forventede, sagde Michael Clarke.

- Jeg er ikke pessimistisk med hensyn til denne offensiv, men risikoen for, at den måske ikke virker, stiger, efterhånden som dagene går, tilføjede han.

Roman er enig i, at modoffensiven går langsommere end forventet, men han slår også fast, at der er fremskridt. Det går bare ikke så hurtigt. Han tilføjer, at der ikke er noget alternativ til at presse på, for hvis russerne vinder, så bliver det umuligt at leve.

- Jeg drømmer bare om en fremtid uden bomber fra luften. Uden krig, uden alt det her pis. Krigen bringer alt for megen smerte. Jeg drømmer om en fremtid uden korruption. At vi kan bygge et nyt og bedre Ukraine, hvor vi kan løfte levestandarden, siger han.

Roman slår fast, at det kun er muligt, når Rusland er smidt ud af Ukraine. Hvordan og hvornår det sker, ved han ikke, men der er intet alternativ.

- Men selv hvis krigen slutter, og vi vinder, så slutter folks lidelse ikke. Ingen vil glemme det her, og mange vil hjemsøges af minderne. Alle er ramt af smerte. Jeg vil for eksempel aldrig glemme det her. Det er min anden skade, og jeg glemmer det aldrig, siger Roman, der tidligere har været såret ved fronten, men kom sig hurtigt.

- Jeg ved endnu ikke, om de kan få fragmenterne ud af mit ben, og selv hvis de gør, så glemmer jeg aldrig den her krig. Vi vil også danse og gå på klub efter krigen, men alle vil have noget i baghovedet. Det vil aldrig blive det samme, siger Roman.

Man skal ikke stille høje krav til standarden af rengøring og hygiejne på fællesarealerne og i badelandet, før man tjekker ind som gæst på det historiske Hejlsminde Badehotel syd for Kolding, som blev indviet i 1912 med smuk udsigt over Lillebælt mod Brandsø og Gravenshoved og grundlagde Hejlsmindes historie som turistmekka.

Så bliver man nemlig slemt skuffet.

Det fremgår af en tilsynsrapport fra 4. juli lavet af Eurofins for Kolding Kommune, der har pligt til at føre tilsyn med bassinvandet rundt omkring i kommunen:

"Meget nedslående at besøge dem i dag. Der var rent ud sagt beskidt med alger hele vejen rundt om bassinet, som samtidig fremstår særdeles misvedligeholdt", skriver Eurofins tilsynstekniker i sit følgebrev til Kolding Kommune.

Her fastslår teknikeren desuden, at "det er ikke i orden, at det driftes på den måde".

Badehotellet er i dag udstykket i 24 ferielejligheder, som Danland for de flestes vedkommende lejer af ejerforeningen og videreudlejer til turister.

De fælles faciliteter som for eksempel et badeland med flere bassiner og spa er ejerforeningen ansvarlig for driften og vedligeholdet af, oplyser en medarbejder på Danlands kontor i Løjt, hvor man på grund af ferie ikke kan træffe en chef, der kan udtale sig.

Ved et besøg på Hejlsminde Badehotel onsdag kunne JydskeVestkysten heller ikke træffe noget personale, men tilsynsrapportens konklusioner sprang lige i øjnene i form af tykke lag af snavs ved indgangsdørene til badelandet, beskidte gulve og gulvtæpper og algevækst.

Ifølge tilsynsrapporten sker der også afskalning af materiale fra tagkonstruktionen, som falder ned i bassinet, og "generelt er badelandet dårligt vedligeholdt", hedder det i rapporten.

Heldigvis er der ifølge rapporten ikke sundhedsfare for gæsterne, konstaterer afdelingschef for miljø og erhverv i Kolding Kommune, Christiane Plischke.

- Kimtallene (indholdet af mikroorganismer og bakterier i vand, red.) er ok på nuværende tidspunkt, men vi er overraskede over udfaldet af tilsynet. Vi havde en klar forventning om, at der var rettet op, for der er en længere historik i denne sag, og vi har før haft en dialog med dem om problemet, oplyser hun.

Nu har kommunen indkaldt ejerforeningens kasserer og en nyansat pedel til møde med henblik på at lave en handleplan og tidsplan for udbedring af problemerne. I forbindelse med det møde vil kommunen vurdere, hvilke muligheder der skal tages i brug for at sikre håndhævelse af de tiltag, der bliver aftalt.

- I mellemtiden har vi sikret os, at der er nogle, som passer badelandet, oplyser Plischke.

Det er trods flere forsøg ikke lykkedes at træffe en repræsentant for ejerforeningen, og den nyansatte pedel, Morten Jensen, ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Ifølge Eurofins følgebrev er den nye pedel "oprigtigt interesseret i området og for at lære en masse om vandbehandling osv. Jeg tager ham med på besøg i Lalandia efter ferien så han kan se et teknikrum, der fungerer – og hvilket niveau der skal til for at reglerne overholdes", skriver teknikeren til kommunen.