I årtier har kvinder taget langt størstedelen af barselsorloven i Danmark, men en EU-dikteret lovændring med 11 ugers øremærket barsel til begge forældre, der trådte i kraft for et år siden, ser nu ud til at skubbe til mønstrene for barselsorlov. En spørgeundersøgelse, Danica Pension har fået lavet blandt nybagte forældre, viser, at mange fædre vil tage mere barselsorlov som følge af de nye regler.

Men det er langt fra alle forældre, der klapper i hænderne over den øremærkede barsel. I undersøgelsen er forældrene også blevet spurgt til deres holdning til de nye regler, og her er der en markant forskel kønnene imellem. Det er nemlig blot 37 procent af mødrene, der bakker op om reglerne, mens hele 61 procent af mændene synes, den nye øremærkede barsel er en god idé.

Det er en bemærkelsesværdig forskel, mener Anne Sophie Lassen, der er arbejdsmarkedsforsker med fokus på ligestilling på Copenhagen Business School. Hun mener, at resultatet viser, at barselsreformen skubber til nogle fasttømrede opfattelser.

- Vi ved fra andre undersøgelser, at barslen før den øremærkede barsel blev opfattet som noget, der var forbeholdt moren. Det var noget, hun så kunne vælge at give til faren, hvis hun havde lyst. Det gør vi op med med den her reform, hvor vi giver fædre rettigheder til at tage barslen selv, siger Anne Sophie Lassen.

Mange kvinder vil gerne tage meget barsel, og derfor reagerer de på, at de med de nye regler har mistet rettigheder.

- Jeg læser det som udtryk for, at der er en uenighed i mange familier om, hvordan barslen skal fordeles, og den øremærkede barsel hjælper fædrene med at få afholdt den mængde barsel, de faktisk gerne vil, siger Anne Sophie Lassen.

- Der tror jeg også, man skal huske på, hvordan barselsfordelingen så ud før reformen. Da var det jo sådan at kvinderne tog 90 procent af barslen. De har været vant til at have de her meget lange barsler stort set for dem selv.

Der findes endnu ingen præcise statistikker over fordelingen af barselsorlov efter lovændringen. I undersøgelsen fra Danica Pension svarer omtrent halvdelen af de nybagte fædre, der er omfattet af de nye regler, at de forventer at holde mere barsel på grund af lovændringen. Omvendt svarer lidt over halvdelen af kvinderne, at de vil tage mindre barsel på grund af de nye regler om den øremærkede barsel.

Undersøgelsen er ikke præcis nok til at vurdere nøjagtigt, hvor meget de nye regler vil påvirke fordelingen af barselsorlov, men ifølge Anne Sophie Lassen er resultatet helt i tråd med både forventningerne og andre spørgeundersøgelser på området.

- Jeg har en forventning om, at reformen kommer til at være ret effektfuld. Før reformen var det sådan, at halvdelen af fædrene tog præcis de 14 dages barsel, som var øremærket til dem. Så jeg vil tro, at for cirka halvdelen eller endnu flere familier kommer reformen til at flytte ved deres barselsfordeling, så mændene kommer til at tage mere barsel, siger Anne Sophie Lassen.

Hun mener, at det vil kunne mærkes både i familielivet og på arbejdsmarkedet, at flere mænd kommer til at tage mere barsel. Det viser erfaringer fra vores nabolande, der alle har haft øremærket barsel til fædre i længere tid.

- Det, som det flytter mest ved, er faktisk mænds involvering i børnepasning og familielivet i øvrigt. Så mænd bruger mere tid på at være sammen med deres børn - også efter barselsperioden.

Samtidig vil det øge den økonomiske ligestilling på arbejdsmarkedet.

- Kvinder kan bruge lidt mere tid på arbejdsmarkedet, og det kan man normalt se på for eksempel løn og pension.

Anne Sophie Lassen har tidligere undersøgt effekterne af to ugers ekstra øremærket barsel til fædre, der var indført i Danmark fra 1998 til 2002. Den ændring kunne aflæses i både barselsmængde og ligestilling på arbejdsmarkedet, både da den blev indført og fjernet igen. Derfor forventer hun, at den nye ændring, som drejer sig om væsentligt flere uger, også vil have en tilsvarende større gennemslagskraft.

Hos Danica Pension forventer seniorøkonom Britt Dinesen også, at den øremærkede barsel vil øge den økonomiske ligestilling.

- I gennemsnit skal kvinder betale fire procent mere ind til deres pensionsopsparing, fra de er 30 år, alene på grund af forskellen i barsel. Man holder typisk barsel tidligt i opsparingsfasen, og de penge er dem, der fylder mest, når man når pensionsalderen. Så mere barsel til mænd kan virkelig komme til at batte noget i den økonomiske ligestilling på sigt, udtaler hun.

Det lyder måske for godt til at være sandt.

Lidt ligesom da Jesus ifølge Biblen lavede vand om til vin og satte festen i gang.

For nu vil forskere forsøge ikke bare at fjerne CO2, men faktisk gøre den spiselig. Og det kan måske lade sig gøre nu, hvor to af verdens største fonde har bevilliget penge til et helt nyt projekt i Foulum ved Viborg.

Det skriver Videnskab.dk

Byggearbejdet til demonstrationsanlægget i Foulum er allerede i gang, og hele projekt forventes at stå klar om et år.

Til den tid skal en bioreaktor med en kapacitet på 200 liter omdanne CO2 fra biogas til protein.

Ved forskningscentret i Foulum er der allerede et biogasanlæg, som det nye demonstrationsanlæg vil blive koblet på.

Her kommer biogassen til at blive omdannet til spiseligt protein gennem tre trin:

• Først tilsættes CO2, brint og ilt til reaktoren. CO2‘en, som bruges i projektet, kommer fra biogassen. Brint og ilt bliver lavet på stedet gennem elektrolyse fra vedvarende energi. Her sættes strøm til vand, så vandatomerne spaltes og danner henholdsvis brint og ilt.
• Herefter pumpes CO2 og brint ind i en reaktor med acetogene bakterier, som ikke lever i ilt. Bakterierne omdanner brint og CO2 til acetat – altså eddike.
• Eddiken bliver filtreret fra og pumpet ind i en ny reaktor. I den tredje reaktor findes ganske almindeligt gær, som vi kender det fra bagningen, og når gæren tilsættes ilt, kan den omdanne eddike til protein.

På sigt er idéen, at anlæg som det i Foulum også skal kunne tilkobles eksempelvis skorstene   på kraftværker eller fabrikker, som udleder meget CO2 som følge af produktionen.

Ifølge forskningslederen på projektet, Alfred Spormann, er forventningen, at mad, som indeholder CO2-baseret protein, vil blive testet på forbrugere inden for tre år.

Men derfor skal man ikke forvente CO2-mad i køledisken lige foreløbigt. Sådan lyder indvendingen fra Jeppe Lund Nielsen, der er professor i mikrobiologi og bioteknologi ved Aalborg Universitet og har forsket i lignende processer.

- Man skal ikke regne med at have den her form for mad i sit køleskab inden for få år. Men det her projekt er startskuddet til noget, som kan have ret store konsekvenser for fremtidens fødevareproduktion, hvis det kan gøres stabilt og økonomisk rentabelt, siger Jeppe Lund Nielsen til Videnskab.dk.

- Og det er jo super, supervigtigt i et samfund, hvor vi gerne vil kunne oprette biodiversitet og samtidig holde landbrug, siger han.

Men man spiser jo ikke bare en skål med proteiner.

Proteinerne skal stadig forarbejdes til mad, fortæller Alfred Spormann, som er leder af forskergruppen bag projektet, direktør i The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) og professor på Stanford University i USA.

Og det er ikke ligegyldigt hvilken mad proteinerne skal i.

- Vi er nødt til – parallelt med dette projekt – at finde ud af, hvordan forbrugerne helst vil spise proteinerne. Skal det være som en form for erstatning af kød og mælkeprodukter og ligne en rigtig bøf, eller skal det i stedet bruges i en helt ny form for mad? spørger han, og understreger, at også prisen er én af de største udfordringer, som anlægget i Foulum skal afhjælpe.

- Processen skal fintunes, så den er så effektiv som muligt og så billig, at den her måde at lave protein kan konkurrere med animalsk protein-produktion, forklarer Alfred Spormann til Videnskab.dk.

Selvom optimismen er stor, er der stadig lang vej til, at vi kan spise CO2, mener Jeppe Lund Nielsen.

- I første omgang skal det bevises, at processen kan bruges i så stor en skala, at CO2 -baseret protein ikke bare bliver noget nichemad for de få på en dyr Michelin-restaurant, men reelt kan erstatte nogle former for mad, påpeger professoren overfor Videnskab.dk, før han fortsætter:

- Dernæst skal det lykkes at gøre konceptet økonomisk rentabelt – interessant for virksomheder at investere og tjene penge på, og interessant for forbrugerne at vælge.

De kloge narrer de mindre kloge. De mindre kloge narrer de dumme. Og de dumme narrer de naive.

Ordene kommer på brummende vendelbo fra Flemming Dahl Jensen, en holdleder og sikkerhedschef i det nu forliste Jammerbugt FC.

- Og jeg har altid været naiv, tilføjer han og kaster blikket ned i gulvet i omklædningsrummet.

I Dansk fodbold til salg - en ny DR-dokumentar i tre afsnit - er Flemming en stjerne. Men hans lommefilosofi er ofte også ledestjerne for seriens vinkling. Der er skurke og ofre. Pengemænd og naive fodboldfans.

Dokumentaren sætter spot på udenlandske investorers indtog i dansk fodbold. Hvad betyder det for kulturen, værdierne og fællesskabet, hvis traditioner og klubånd erstattes af følelseskold forretning?

Der er to spor i serien. Det ene spor giver dokumentaren vinger, det andet virker letkøbt.

I Pandrup i Vendsyssel ser vi, hvordan en 1. divisionsklub forsvinder fra det danske fodboldlandkort. Vi følger i hælene på Jammerbugt FC’s nye tyske ejer, Klaus-Dieter Müller, efter hans køb af det nordjyske flagskib i april 2021. Fly fra Nigeria, Cameroun og Mali fungerer som spillerbus til kampene, for et væld af afrikanske spillere bliver solgt en løgn om Champions League, Ballon d’Or og landsholdsbold. Virkeligheden er en tilværelse uden hverken løn, opholdstilladelse eller spillertøj. Klaus-Dieter Müller fortæller åbent om rigide danske regler og tvivlsomme fodboldforbindelser i Nigeria.

- Det er bundkorrupt. Men ikke det mest korrupte, tilføjer han for rullende kamera.

Halvandet år efter opkøbet er Jammerbugt FC gået konkurs og befinder sig i landets sjettebedste række, Jyllandsserien. En solstrålehistorie forvandlet til et mareridt.

Det andet spor i serien foregår i Brøndby på den københavnske Vestegn. Vi følger nogle af klubbens mest højtråbende fans før, under og efter, at den amerikanske investorgruppe Global Football Holdings køber aktiemajoriteten i det, man aldrig er i tvivl om, er fansenes klub. 

- Brøndby har det hele, og det har vi solgt nu til nogle udenlandske ejere, som ikke vil Brøndby det bedste, siger Jonathan Holtegaard, som vi i løbet af serien ser igen og igen, uden at vi rigtig lærer ham at kende på noget tidspunkt.

Hvad laver han, når han ikke står på tribunen? Hvordan blev han så forelsket i Brøndby? Og hvordan kan han være så skråsikker på, at han selv og Global Football Holdings - som sprøjter en kvart milliard kroner ind i hjerteklubben - ikke har de samme interesserer?

For mange spørgsmål blafrer i vinden. Og nogle gange savner man en altvidende fortællerstemme, der tager seeren i hånden.

For dem, der ikke følger Brøndby og Superligaen, er det en fin introduktion til moderne fodbolds skyggesider og de romantiske (og naive) tilhængeres skrækscenarier. Men for de indviede er Brøndby-sporet en båndsløjfe. Der er ikke meget nyt i det, og DR-holdet graver heller ikke i, hvem de skjulte selskaber bag Global Football Holdings er, ligesom det heller ikke forklarer, hvorfor udenlandsk kapital overhovedet er interesseret i dansk fodbold.

Dokumentarens egentlige scoop foregår i 9440 Jammerbugt Kommune. Det er helt vildt, at journalister har fået lov til at følge den både skrupskøre og skruppelløse klubejer Klaus-Dieter Müller trække den nordjyske klub igennem sølet - og alene af den grund er serien værd at se.

Underholdende er det - på den tragikomiske måde - når Jammerbugt FC ifører sig modstanderens udebanetrøjer, fordi deres eget tøj forsvinder, og når spillerne får kolde kontanter i hånden, så de kan købe ris og strømper. Det minder nærmest om scener fra den snart to årtier gamle familiefilm “Af Banen!” med Lars Bom i hovedrollen, og det ville være morsomt, hvis ikke det var fordi, at der i Pandrup er tale om noget, der ligner kynisk menneskehandel med afrikanske spillere og tilintetgørelse af et lokalt foreningsliv.

DR rejser til Nigeria og taler med hjemsendte spillere med knuste drømme, og de er i Tyskland for at dokumentere forhold om Klaus-Dieter Müller, som hidtil har været uafdækkede. I Jammerbugt-sporet er der nyhedshistorier at hente - og en helt anden grundighed.

Måske er det derfor, at DR Lyd’s supplerende podcastserie “Kejserens nye klub” kun fokuserer på den nordjyske kaoshistorie. Og måske burde dokumentaren have gjort det samme.

TV-klummen baserer sig på de tre afsnit af “Dansk fodbold til salg”. Serien kan ses på dr.tv, og podcasten “Kejserens nye klub” kan høres som podcast på DR Lyd.